Poker og ludomani
Jeg vil gerne starte en debat omkring ludomani med henblik på poker. Efter min mening er en pokerspiller der er ludoman et sjældent syn. Det er det fordi at der er forskelle mellem ludomani og spilleproblemer. Der er en forskel mellem tvangsmæssigt at spille poker, og at have et problem med poker. Betyder denne forskel noget? Helt bestemt!
Poker er en dejlig rekreativ aktivitet, der er masser af mennesker der tager del i, uden at komme til skade på nogen måde. De udgifter man har med sin poker bør naturligvis holdes på et acceptabelt niveau, ligesom udgifter til enhver anden hobby. Gambling er ikke mere vanedannende end sex, arbejde, træning, spisning eller at købe aktier. Nogle ting i livet er mere vanedannende end andre. Heroin er vanedannende for mange mennesker, på samme måde som tobak og andre substanser er det. Det er fysiske stimulanser, men stimulanser der hænger sammen med opførselsmønstre er meget mindre vanedannende, og er bare et spørgsmål om valg for langt de fleste mennesker. Det at spille poker, og det at have pokerproblemer, er for 99,9 % af os en kalkuleret beslutning vi tager.
Termen pokerproblemer høres ikke særlig ofte (slet ikke i pokerverden), men når den så bliver brugt, får mange det til at lyde som om, at problemet kan knyttes til mange flere spillere, end den egentlig har indvirkning på. Poker er et interessant spil, og det er fåtallet af spillere, der misbruger det. Når man dæmoniserer pokerspillet, mener jeg ofte at det er en overreaktion. Vi er alle potentielt spilafhængige, sådan forholder det sig fra naturens side, men de fleste af os formår at styre den adfærd, der hænger sammen med afhængigheden. Derfor kan man heller ikke, i et frit samfund, nedsætte restriktioner, der styrer vores opførsel, fordi en lille gruppe af spillere har svært ved selvkontrol, ansvarlighed og frihed i det hele taget.
Hvad er jeres syn på dette emne?
Poker er en dejlig rekreativ aktivitet, der er masser af mennesker der tager del i, uden at komme til skade på nogen måde. De udgifter man har med sin poker bør naturligvis holdes på et acceptabelt niveau, ligesom udgifter til enhver anden hobby. Gambling er ikke mere vanedannende end sex, arbejde, træning, spisning eller at købe aktier. Nogle ting i livet er mere vanedannende end andre. Heroin er vanedannende for mange mennesker, på samme måde som tobak og andre substanser er det. Det er fysiske stimulanser, men stimulanser der hænger sammen med opførselsmønstre er meget mindre vanedannende, og er bare et spørgsmål om valg for langt de fleste mennesker. Det at spille poker, og det at have pokerproblemer, er for 99,9 % af os en kalkuleret beslutning vi tager.
Termen pokerproblemer høres ikke særlig ofte (slet ikke i pokerverden), men når den så bliver brugt, får mange det til at lyde som om, at problemet kan knyttes til mange flere spillere, end den egentlig har indvirkning på. Poker er et interessant spil, og det er fåtallet af spillere, der misbruger det. Når man dæmoniserer pokerspillet, mener jeg ofte at det er en overreaktion. Vi er alle potentielt spilafhængige, sådan forholder det sig fra naturens side, men de fleste af os formår at styre den adfærd, der hænger sammen med afhængigheden. Derfor kan man heller ikke, i et frit samfund, nedsætte restriktioner, der styrer vores opførsel, fordi en lille gruppe af spillere har svært ved selvkontrol, ansvarlighed og frihed i det hele taget.
Hvad er jeres syn på dette emne?