Problemer med moderens nye kæreste

Kort sagt har 2 børn, søn bor hos mig, datteren bor hos sin mor.
Det har nu været sådan i 2 år. Børnenes mor fik en ny kæreste for 2 år siden og de flyttede sammen.
Mit problem er at hendes nye kæreste er ganske enkelt uligevægtig. Han råber af børnene, skræmmer dem og har truet med at slå et af deres kæledyr ihjel hvis de ikke gør som han siger. Der har været weekender hvor børnene har måttet komme hjem til mig fordi han har drukket sig fuld og slået deres mor.
Jeg har snakket med moderen omkring det og hun har sagt at hun vil flytte fra ham, men det er stadig ikke sket. De bor cirka en times kørsel væk fra hvor jeg bor så jeg kan ikke bare komme forbi og er også blevet bedt om ikke at blande mig.
Som børnenes far vil jeg godt blande mig, men samtidig ved jeg at manden kan finde på hvadsomhelst og hvis jeg går derop kan det ende helt galt. Jeg har indtil videre holdt min søn væk fra sin mor nogle weekender, hvor han så er blevet passet hos hendes mor hvor hun er kommet og besøgt ham. Hun ved godt den er gal med ham (kæresten) men hun kan ikke forlade ham. Min datter vil gerne væk derfra og bo hos mig, men det vil moderen ikke tillade og jeg ønsker ikke at lave rav i den for hende. Men samtidig må jeg jo også lytte til min datter som virker meget fjendlig i sin omtale af moderens kæreste......
Jeg har også talt med moderens søster og mor som begge mener hun skal forlade ham for han er et fordrukkent svin.
Moderen siger at hun vil flytte ligeså snart hun har pengene til det. Hvilket jeg er bange for bliver aldrig.........
Søger lidt svar for nogle som har været i samme situation......

hvad venter du på?
Du vil ikke lave rav i den, siger du?
Har du prøvet at tage kontakt til statsamtet? Hvad siger de?
Har du overvejet at nægte at udlevere din datter næste gang hun er hos dig?
Det lyder som en tikkende bombe du udleverer dine børn til . Hvem skal beskytte dem, når moderen ikke kan?
Ved godt at mine overvejelser bunder i følelser. Det er nok en god ide at tale med statsamtet først og gøre dem situationen klart, høre hvilke råd de kan give dig!

Du er nødt til at få nogen til at hjælpe dig med at tale din eks-kone tilrette. Er der ikke andre til det, så bed om fællesrådgivning i Statsforvaltningen med den agenda at søge om at få datteren flyttet og få fuld forældremyndighed over begge børn. Hvis det er alternativet for hende, såfremt hun ikke flytter fra ham, mon hun så ikke få gjort noget ved situationen?
Mht at "have penge til det", så kan hun, hvis den nuværende bolig ikke er hendes lejlighed få indskudslånegaranti fra kommunen, så det er ikke nogen begrundelse, der hindre hende i at flytte. Spørgsmålet er bare om hun er af med ham, bare fordi de ikke bor sammen. Gå efter at få begge børn boende på fuld tid.

Lyder som en meget kendt historie...
men et er, hvis din X eller skal vi kalde hende for dine børns moder får nogle på hatten af hendes samleverske, så er det jo vold, og vold meldes normalt til politiet.
2. Hvis dine børns opvægst bære præg af at de oplever alkohol og vold i deres hjem, så er det en opgave for børnenes Kommuune, som ved lov skal skride ind her..
Det vil sige at pædagogerne og lære omkring ungerne har pligt til at underrette om disse omstændigheder.
3. Skriv til amtet, hvorledes du oplever dette, så bliver der handlet på det.
Så held og lykke, og stakkels unger...

kan eller vil hjælpe dig, så er der kun en ting at gøre. Du må gøre ham det helt klart at hans opførsel er ikke er iorden, på en måde så han forstår det. Dvs. ofte har drukkenbolte mest respekt for den de er virkelig bange for, desværre. Alle andres grænser vader de ind over fordi de, rent ud sagt, ikke fatter en skid, og empati er en by i Rusland. Lær din eks lidt om bløde kropsdele, så som øjne og solarplexus. Et slag med flad hånd på ørene er meget effekitvt

Jeg vejer sådan cirka 60 kg og er 168 høj. Hendes kæreste er sådan cirka 180 cm høj og vejer nok nær de 80 kg eller mere, ikke fed. Så tak for dit forslag, men har ikke et ønske om en selvmordsmission, det gavner jo heller ikke mine børn.

Selvmordsmission... hmmm om han så var 2 meter og vejede 100 kg.. så ville jeg jo personeligt have den tanke, at jo større han er, jo hårde falder han...
Nej du, der skal nok være nogle pædagoger eller lærer i børnenes netværk, som er opmærksomme på dette problem, og udvikler det sig er det lovpligtigt at de handler på det, i form af en underretning... og så køre toget....😉

Jeg har ikke taget kontakt til statsamtet fordi jeg ønsker ikke at lave rav i den for børnenes mor. Hun har jo på et eller andet plan indset at hun må flytte fra ham. Desværre har hun nu sagt det i over 8 måneder og det er ikke sket endnu. Problemet er også at den kommune hun flyttede fra vil ikke hjælpe hende med at få en lejlighed her og hun har ikke boet længe nok i den nye kommune til at de vil hjælpe hende.
Ikke at udlevere min datter til hende vil jo skabe endnu flere problemer.....

Der foreligger allerede en sag imod ham fra skolens side som blev droppet efter samtale på kommunen. Jeg kendte ikke mandens væremåde på det tidspunkt og det der skete lød usandynligt for mig. Han skulle have slået min søn i ansigtet på på et offentligt sted fyldt med mennesker, og fik af vide af deres mor at det ikke var sket og der kun var blevet råbt.

Kommunen vil ikke hjælpe hende hun har forsøgt. Kvindehjemmet kunne heller ikke tage imod hende for de havde ikke plads. Det er 3 måneder siden, så hun flyttede tilbage til ham igen.
Hun siger at hun vil flytte fra ham og det vil ske snart, så jeg tror på at hun vil flytte snart.....

men kommunen han skal indgive sin bekymring til.
Han skal straks imorgen kontakte kommunen, hvor datteren har bopæl og fortælle om sine bekymringer.
De SKAL tage afærde 😮
Løvemor

?
Det er da lige meget hvor lang tid hun har boet i kommunen, de skal hjælpe hende. Men OK, rigtigt nok, der skal foreligge en bekymring for barnet, ellers kan de ikke hjælpe.
Det er her du komme handy ind, du kan i den grad hjælpe dem begge! Skriv/eller ring til kommunen, hvor mor og din datter bor og fortæl i pæne vendinger hvad din bekymring går ud på.
Så skal de nok komme igang. Til den tid kræver det så at din ekskone er med på at flytte til en beskyttet ´beskyttet adresse 😖
Han lyder godt nok som en fæl fætter ham den psykopat hun er havnet med 🙁
Hvor gamle er dine børn?
Løvemor [l]

Jeg vil starte med at sige LYT IKKE TIL LØVEMOR hun aner ikke hvad hun snakker om
Det er en rigtig røv sit. som at du er i og der er KUN EN ting du kan og skal gøre og det er at kontakte statsforvaltningen ( er barnet over 10 år tager de dette med på råd/samtale )og søge om at din datter kan bo fast hos dig. Jeg har som sagt selv stået i de samme sko , med min søn`s mor`s kæreste min søn ville hellere ikke derop eller bo hos dem , og efter at STATSFORVALTNINGEN tog sagen op , så har min søn fået fast add. hos mig og han er sjældent oppe hos hans mor , og han er blomstret op siden da 🙂
Så du har to ting at gøre nu 1) skriv ( evt mail ) til STATSFORVALTNINGEN I DAG
2) ignorer LØVEMOR hun er bedreviden og ved ikke en dyt.
pøj pøj

Jeg har som sådan ikke nogen problemer med børnenes mor, så hvis jeg indgiver en klage til statsforvaltningen vil det jo også gå ud over hende og hun er jo i forvejen hårdt ramt af en mand som er uligevægtig. Han har ikke slået børnene det har jeg spurgt deres mor om og mine børn, det er mest råb og trusler.
Min datter vil godt bo hos mig, men er samtidig loyal overfor sin mor. Så det er en rigtig dårlig situation. Dog har hun nu sagt(børnenes mor) at hun har fundet en midlertidlig lejlighed i samme kommune som jeg bor i og det er så langt væk fra ham, så jeg vil vente og se om hun flytter her den første i måneden som hun siger.
Hvad jeg har lært af det her er at selv om man kan give børnene en masse materielle ting som moderens kæreste kan, har bil, så tog de til legoland, på bakken etc, så er børnene ret ligeglade med ham, siger ordret at de hader ham. Børn kan sagtens gennemskue folk som ikke vil dem godt.....
Det hele kunne være løst meget bedre hvis moderen bare havde lavet en kontrakt med boligselskabet at hvis de gik fra hinanden kunne hun få sin lejlighed/en anden lejlighed tilbage meget hurtigt. Men hun var så sikker på at det hele nok skulle gå......
Hun er blevet smidt ud af ham omkring 6 gange i løbet af et år. Så jeg forstår ikke at hun vender tilnage, men nu har hun sagt at hun flytter, så det tror jeg på.....
Men tak for svarene

Nej kommunen ville ikke hjælpe hende da hun ikke arbejde i kommunen. Hun arbejder i en anden kommune. Kommunen hun var flyttet fra ville heller ikke hjælpe hende med at finde en ny bolig da hun ville tilbage igen.
Jeg ønsker ikke at kontakte kommunen da hun har bedt mig om at lade være, og sagt at hun nok skal få det i orden. Og ser ud til at med lidt held kan hun få en lejlighed i samme kommune som mig midlertidlig, et år eller 2 og så blive skrevet op. Det kræver selvfølgelig bare at hun tager sig sammen og flytter. Problemet er at hvis hun flytter må han gå fra hus og hjem for han købte jo et hus da de flyttede sammen og det kan han ikke klare uden hende.
Børnene er 9 og 12..........

med din datter om hvad hun vil , hvordan hun vil have det med de forskellige scenarier der er og bliver , og tag den så derfra...men... hvis hun så mange gange er gået tilbage til ham , så er der desværre en meget stor chance for at hun gør det igen.
Hvis hun ikke er begyndt at flytte i den kommende weekend så skriv til statsforvaltningen , lav evt en kladde i din mail bakke i løbet af ugen så den er klar til at blive sendt afsted hvis hun ikke flytter her i den kommende weekend.

man kan ikke undgå at blive uvenner eller gøre sig upopulær hos den anden når det er ens børn man kæmper for, tænk på jeres børn i stedet for om der bliver " ballade " imellem jer

Du lyder som en rigtigt god mand og far! Og det lyder som om du har en ganske god kontakt med dine børns mor.
Kunne i ikke igen tale om, at jeres datter i en periode boede hos dig også? Hvis ikke hun vil tillade det, må hun begrunde det, for det kan jo i sidste ende skade jeres datter, at hun oplever sin mors kæreste være voldelig og uligevægtig. Ellers er der nok ikke anden vej, end at tage fat i forvaltningen - jeres datter må have førsteprioritet frem for hensynet til hendes mor!
kh
Hende der smiler

Du har selvfølgelig ret i at man skal tænke på børnene frem for os selv. Og jeg tror at det vil ødelægge mere hvis jeg gør noget så hun pludselig ikke kan se sin mor. Så tror jeg ikke min datter vil forstå det, netop derfor er situationen så pokkers svær. Børnene er jo ikke helt små, de forstår udmærket hvad der foregår.
Jeg er også den type som altid har klaret det hele selv, uden at involvere kommunen eller andre. I mine yngre dage kendte jeg en sød pige som havde fået fjernet sit barn. Jeg var kun 18 år og hun var 24. Den håbløse kamp hun kæmpede imod kommunen for at få lov til at se sit barn har præget hele mit liv. Jeg mødte hendes datter et par gange, begge gange var der en psykolog fra kommunen med som skulle overvåge samværet.
Hendes datter var i en plejefamilie, faderen var rejst til jylland. Hun prøvede at bortføre sit eget barn og tage til sverige for at vise at hun kunne klare at være en mor, men blev opdaget. Det var før jeg mødte hende. Skulle jeg udsætte nogen for noget lignenede, aldrig. Men jeg skal nok finde en løsning så hun flytter og min datter også kan få det godt, men at involvere myndighederne ønsker jeg ikke.....

En midlertidlig flytning hjem til mig ville desværre gå ud over min datters skolegang. Bor for langt væk til at jeg kan få hende i skole, og kan jo ikke bare skifte skole så hun går her i min kommune uden at hun bor hos mig konstant.....

hvorfor beder du om hjælp?
Troede du var interesseret i at handle, så at dine børn ikke længere skulle leve i en uholdbar situation, hvor det er op til moderens at vælge om hun vil leve med sine børn i et forhold med vold eller trusler om samme!
Alene din argumentering om, at du er typen der er vant til at klare alting selv, lugter langt væk! Hvor er hensynet til dine børn? At kontakte Statsamtet for en løsning på problemet betyder på ingen måde, at dine børn ikke kan se deres mor. Det betyder bare at hun bliver presset til at ændre på sit liv, hvis hun fortsat vil have børnene hos sig .
Undskyld, det er svært at have respekt for den faderrolle, du her præsenterer !

Jeg kan høre at du vil bruge hårde metoder, presse hende skriver du til at ændre sin livsstil. Jeg mener at det kan gøres ved hjælp af kommunikation uden at indblande myndighederne. At du ikke kan respektere den måde at handle på kan jeg jo ikke gøre noget ved......
Hvis det stod til dig skulle jeg måske tage op og gå amok på ham, så jeg ville ende i fængsel og så havde mine børn ingen gavn af mig.
Hvorfor lugter det langt væk selv at klare tingene?
Jeg har set hvad en henvendelse til kommunen kan føre med sig. Og det ønsker jeg aldrig at opleve igen.
Men det betyder jo ikke at jeg ikke vil løse problemet, der er jo flere valgmuligheder.Kan jo snakke med hende igen og se om det løser problemet.....

du bliver ved at fylde folk med løgn............ Har selv været turen igennem , og det er STATSFORVALTNINGEN eller retten der fastlægger ALT vedr. samværd og hvor at barnet/børnene skal have bopligt og IKKE kommunen.
Lad nu være med at fortsætte med at give folk forkerte oplysninger

ikke myndighederne. Statsforvaltningen varetager barnets tarv , og ser på hvor at barnet vil have bedst af at være ( hos mor eller far ) og tro mig det er det værd.
Jeg har ikke sagt at hun ikke skal se sit barn , men at det vil have bedre af at være i trykke rammer.
SÅ SE AT KOMME IGANG

Ved du, hvad der sker med børn, som oplever det, dine børn går igennem nu? Ved du, at de kan få skader for livet af det? Tænker du på, at din datter en dag med god grund kan bebrejde dig, at du ikke satte hende højt nok til STRAKS at reagere og hjælpe hende?
For hver dag, du udskyder tingene og afventer situationen, svigter du dit barn. INGEN børn skal vokse op på den måde.
Du tager større hensyn til din ex, som er et voksent menneske, end til dit eget barn. Du finder på 100 undskyldninger for hende og vil beskytte hende, men en far prioriterer da sit barn højere end nogen andre??
Når du lægger dig til at sove om aftenen, så tænk på, at din datter ligger og græder sig i søvn og ikke fatter, hvorfor hendes mor og far ikke gør noget.
Hun skal væk fra det hjem NU! Og du skal hjælpe hende.