Psykiske ramte medborgere (singler!), hvor..............

....'går' i hen, hvis i gerne vil møde en af det andet køn, uden at blive diskrimineret??? Jeg synes godt nok det er svært, derude! Findes der nogle datingsider kun for psykisk syge?
Ensomheden er til 'skære i', nogle gange, og jeg har prøvet både at være ærlig om min situation (det er jeg opdraget til at være, generel...)og at vente med at sige noget, til længere i 'forløbet', hvor jeg så får at vide: hvorfor sagde du det ikke straks??? Jeg ønsker ikke en "bo-sammen-med-kæreste", blot en, man kunne spise med og gøre nogle ting med, når der er overskud til det. Det kan da ikke passe at man aldrig mere skal møde kærligheden, blot fordi man er psykisk skrøbelig????? Ville så gerne have en lille debat med andre, som måske har prøvet noget lignende.....? Hvordan i tackler/har tacklet dette synes jeg, tabuemne. Er der nogen der har mands-og kvindemod, til at byde ind med noget tror jeg at rigtig mange, ville blive glade............Håber også at i kan se dilemmaet....
Bedste hilsner fra katzemommy

der er desværre for mange der har fået den ide at man psykisk syg så er man jo næsten en morder.... der er ikke mange der ved a man kan blive betegnet som psykisk syg bare fordi man har en depression eller andet... der er for mane forud intagelser... måske det hjælper hvis man forklarer hvad der sker, fremfor at fortælle at man er diagnostiseret som psykisk syg....
håber du finder fred i det.. :)

Hej. Du kunne jo blive medlem af www.sind.dk , i den forening er der mange mennesker med psykiske problemer. Der er mange aktiviteter , og man får et meget stort netværk.Man kan nemt søge efter en kæreste på SIND internet siden.

balancere på knivsæg omkring ærlighed på nettet tror jeg. Det er så let at klikke videre og skriftsproget er langt fra ideelt mht kontakt. Man tolker jo det man læser og kan let misforstå eller tyde forkert. Skrift alene er altså ikke en fordel tværtimod.
Måske skal du ændre indgangsvinklen❓Der er nok endnu flere useriøse på nettet og måske mange der søger det perfekte.
Mit råd er søg venskab først og fremmest .... så kan det måske udvikle sig til noget mere i den virkelige verden. Ja eller også skal du gøre det meget mere overfladisk og her er chat bedre end brevskrivning tror jeg.
Håber du kan bruge det til et eller andet 🙂

Tak for dit ærlige og seriøse svar! Det er dejligt med intelligent feedback! :-)Jeg tror desværre du har meget ret i det med det useriøse. Men for mig er venskab OG kærlighed dybt seriøs.......Men man gennemskuer dem jo heldigvis:-)Det er også PRIMÆRT venskab, der tiltaler mig mest, men, men, men...........de fleste mænd (!) tænker desværre med "det forkerte hoved", og vil både have i pose og sæk, og det er jeg ikke til. Jeg har nået en alder, hvor jeg ikke 'ligger med hvem som helst, når som helst'.............! Til dags dato er det 5 år siden sidst......! :-) Og det jeg faktisk ret stolt over......:-)Med hensyn til chat, hvor 'gør man liiiige det'????? Smiler..........du kan godt se at jeg er en novice udi cyberspace, ikk'???? Men jeg prøver da i det mindste........:-)
Tak for dine betragtninger og god dag til dig:-)

Ja, det er et faktum, desværre! Man er jo hverken psykopat (jo, nogle, self'!)fordi man er psykisk udsat, men der er stadigvæk alt for meget tabu og berøringsangst omkring psykiske problemer i dag, og det synes jeg er synd..! Hvert femte dansker oplever før eller siden at få en psykisk lidelse, så det er jo ret mange vi snakker om, ikk'? Men tak for dit indlæg og nej, (smiler......) jeg løber altså heller ikke nøgen rundt i gaderne med en 'vis' herre i hælene. God dag til dig:-)

..for god respons! Det var da en mulighed:-) Ønsker dig en god dag:-)

at mænd gerne vil hanky panky også :-D ... det er sku nok et større problem i virkeligheden at det ikke er DET du søger. Hmm .. jeg er sku lidt blank på det da den del af det også for mig betyder en del. Men hva med at søger kvinder til venskab istedet❓
Jeg ved sku ikke om jeg vil råde dig til chat nu du skriver dette. Men de fleste datingportaler har en chat funktion som du logger dig på. Her er kommunikationen mere som en samtale da svaret kan læses med det samme (som en sms altså) ... det er min opattelse at denne form er mindre stivnakket og du kan nok også ret hurtigt få fornemmelsen af hvor det bærer henad. Drejer "samtalen" sig hurtigt om sex så er der nok en grund 😃 .. hold tilbage med det omkring psyken er mit råd. Men det er svært da du jo nok gerne vil være ærlig men tage udgangspunkt i at det er fremmede mennesker du ikke behøver delagtiggøre i det.
Men du kan jo prøve det ... i hvert fald er det måske mindre opslidende end lange brevudvekslinger der aligevel ender blindt.
Prøv at søge på chat via google (hvis datingportalen du bruger ikke har et chatrum)

så synes jeg netop, at det er en god idé at fremstå som den, du er, da du så vil tiltrække dem, der vil dig og kan rumme dig. På den måde tiltrækker du også dem, som ellers ikke ville skrive til dig, hvis du ikke havde psykiske problemer.
En anden god ting er at forklare præcist, hvori dine psykiske problemer ligger. Det fejer alle fordommene væk.
Og et godt fif er, at beskrive dig selv som én med psykiske problemer frem for psykisk syg, da "psykisk syg" ofte får det til at lyde værre, end det egentlig er. En person med psykiske problemer er en person, der ikke hele tiden har gak i låget, men som er menneske indimellem, og jeg synes, at det beskriver de fleste psykisk syge bedst. Men er man midt i en svær psykotisk tilstand, synes jeg, at det passer sig at kalde sig psykisk syg.
Og lad være med at skamme dig, for det er der ingen grund til. Folk respekterer bedst dem, der er stolte af og glade for sig selv, så længe det ikke tager overhånd.

Jeg har en bror, som har været helt nede og vende med indlæggelse og et langt terapiforløb efterfølgende. Han er ny på fode igen, men føler sig som psykisk sårbar og er naturligvis bange for tilbagefald. Han drømmer også om en kæreste, men hun skal bestemt være rask, så der ikke er mulighed for at trække hinanden ned.
Jeg synes du skulle lytte til Aabenråmanden. Hvis der er en kontaktmulighed via SIND, så må det da være det optimale for dig.

prøv at kigge på:
http://sindnet.dk/

Jeg er godt nok ret velfungerende på min medicin og med støtte fra min psykiater. MEN, jeg er også meget uadvendt og åben om min sygdom og det sjove er, at jo hurtigere jeg siger det, jo hurtigere glemmer folk også at jeg ér syg. Jeg har BPAS 1 og PTSD, så det er ikke den letteste sindslidelse eller det letteste problem jeg slås med, men jeg tror det handler om ikke at gøre sig selv til sin sygdom. Vær åben om det og vis at du er afklaret med og accepterer din situation. Husk at gøre folk opmærksom på at nogle situationer er svære for dig og at du måske sommetider er nødt til at trække dig eller melde afbud til noget med kort varsel. Fortæl dem lidt om hvad du har erfaret kan være problematisk til dig, så de ikke misforstår evt. svære perioder og lad den så ligge. Du kan altid tage det op på et senere tidspunkt, men en kort og præcis præsentation af dit problem kan gøre en forskel.
Det er ikke fordi jeg er nogen superdater, men mine problemer på området er ofte de samme som alle andre singler´s, så jeg tror virkelig det også handler om hvordan man selv takler det. Jeg ser sådan på det, at mennesker der ikke kan rumme den del af mig, hvad skal de i mit liv? Det er ikke mit problem hvis de ikke forholder sig til min personlighed men blot til min sygdom.
Min erfaring fra de venner jeg har med sindslidelser er dog også at man ikke selv har accepteret situationen og forsøger at få det bedste ud af det. Hvis man kontinurligt kæmper imod det man fejler kan det være svært selv at takle det på den bedste måde og det kan gøre kontakten til andre sværere. Hvis du ikke kan hvile i det selv, kommer det til at fylde rigtig meget og man kan komme til at definere sig selv ved sin sygdom - og det skræmmer altså i mange tilfælde, fordi folk så tænker at man aldrig har en god dag og aldrig kan se noget positivt i noget.
Så rådet er altså; vær åben uden at være navlepillende. Accepter dig selv og forlang at andre også gør det. Lad ikke sygdommen definere dig, lad din personlighed gøre det. Og gå så ud på dine gode dage og vær aktiv, kæmp for uddannelse og/eller job hvis du kan. Vi kan langt mere end vi tror, hvis vi tror på det.

Jeg synes det er en dårlig idé at betegne sig selv som en med "psykiske problemer". Når jeg møder andre sindslidende der gør det, tænker jeg altid at det er mangel på selverkendelse og selvaccept. Jeg synes netop det signalerer skam og at man ønsker at skjule noget.
Jeg synes et eller andet sted man fører andre bag lyset. Man signalerer at man bare indimellem har det lidt skidt, men man bliver jo nødt til at gøre klart, at selvom man måske fungerer f.eks. 90% af tiden, så er det 10% altså også vigtig og de daglige hensyn kan være det der gør forskellen. At en sindslidelse adskiller sig ved at være konstant under overfladen og at man måske derfor har behov for små hensyn og kan opføre sig på en bestemt lidt anderledes måde engang imellem.

Jeg kommer til at tænke på at det måske er en idé for dig at kontakte folk i det virkelige liv, frem for nettet? Netdating er jo, efter hvad jeg har erfaret fra andre, nærmest en ønskeseddel hvor folk søger det perfekte og ikke tænker i hvad kemi og småfejl kan betyde for et møde med andre. Der er ikke den samme plads til charme og til at udfolde personligheden og så er det måske sværere.
Det skal siges at jeg ikke selv har erfaring med net-dating, netop fordi det ikke på nogen måde tiltaler mig at udfylde en ønskeseddel og så bare vente på den "perfekte" mand eller kvinde.
Til gengæld sørger jeg for at komme ud (jeg er dog også studerende) og deltage i de ting jeg magter i min hverdag. Hvis man er åben og frisk på lidt af hvert kan det være meget nemt at møde andre og så handler det blot om at pleje de kontakter når man magter det - og huske at være åben om hvordan man takler de perioder hvor man måske ikke magter så meget.
En helt anden finurlighed er, at jeg i perioder har nogle spøjse bivirkninger af min medicin; jeg husker dårligt, har ufrivillige tungebevægelser og vrøvler selvom jeg ved hvad jeg vil sige og har ordene i hovedet. Der har jeg opdaget at hvis man gør lidt grin med det, har lidt humor og tager pis på sig selv, så er andre også meget mere åbne og tolerante over for det. Hvis du kan grine lidt af noget du ikke selv kan gøre for er tingene bare meget lettere, for så kan andre grine med dig, frem for at føle sig forlegne,

1000 tak for dine meget rigtige og velmenende råd! Og jo, i virkeligheden er jeg slet ikke til netdating, at all! Men som du så rigtig siger, handler det om at acceptere sig selv.... Det har nok været mit allerstørste problem. Men efterhånden er jeg kommet frem til at jeg er som jeg er, og det er godt nok. Jeg kan ikke gøre alle tilpas alligevel, så hvis jeg kan gøre mig selv tilpas og være den jeg er, så er det nu slet ikk' så ring' endda! 🙂🙂🙂🙂🙂 Men tak for indlæggene og en rigtig Glædelig Jul til dig!🙂🙂🙂🙂🙂🙂