Rekord stort studieoptag MEN

Ok, måske har jeg misset noget, men der er noget jeg har undret mig over.
De sidste år har der været rekord stort studieoptag og man har udvidet pladserne på nogle studieretninger. Og det gør man fordi der i den grad mangler højtuddannede.

Den sidste sætning kan jeg nu ikke få til at give mening, eftersom det er praktisk taget umuligt for nyuddannede at finde arbejde. Jeg har selv brugt et halvt år på at finde et arbejde (og det er endda kort tid). Arbejdsløsheden er helt af helvede til blandt nyuddannede, så jeg håber det er fordi man satser på, at der snart kommer brug for højtuddannede. Ellers mangler jeg virkelig en hel del mellemregninger i det regnestykke.
Nogen der kan komme mig til undsætning og vride modsætningforholdet ud af de udtalelser og de egentlige fakta om højtuddannedes chancer for at få arbejde?
På forhånd mange tak. Venter nysgerrigt 😉

De skriger jo hele tiden på højtuddannede og kvalificeret arbejdskraft, men kommer aldrig med udmeldinger om hvilke uddannelser der mangler.
Hovedproblemet er vel at ingen virksomheder vil ansætte danske nyuddannede uden erhvervserfaring, hvis de skal bruge så meget som 10 minutter på at sætte en nyansat ind i arbejdsopgaverne flipper de totalt ud.
Jobnet.dk er smækfyldt med CV`er fra folk med høje uddannelser og erfaring, men virksomhederne gider ikke at kigge der.

at der rent faktisk bliver arbejdspladser på sigt.

Men kan bare ikke lige se hvordan det skulle ske?????

Ellie

Jeg kan da huske at der i en periode var flere danske virksomheder der "headhuntede" blandt studerende når de var kommet delvist gennem forløbet, nok fordi at de kunne få dem så grønne som muligt og så selv kunne præge dem, både til de nyansattes og virksomhedens egne fordele.
Du må da stadig have kontakter til erhvervsundervisere der kan fortælle hvorfor det har udviklet sig sådan, eller koncentrerer de sig kun om at uddanne folk til arbejdsløshed ❓ 😖
Man ser måske rent ud sagt ned på danske studenter fordi at de har taget "fjumreår" og for nogens vedkommende hodt for mange fester så økonomien er smadret...... og uden hensyn til at de kommer ud med gode papirer.
Og tal ikke med de ansatte på jobcentret om problemerne, de fleste af dem har ikke en skid begreb om det danske arbejdsmarked 😃

Jeg kan da huske at der i en periode var flere danske virksomheder der "headhuntede" blandt studerende når de var kommet delvist gennem forløbet, nok fordi at de kunne få dem så grønne som muligt og så selv kunne præge dem, både til de nyansattes og virksomhedens egne fordele.
...
[/quote]
Der var en gang, hvor der var mangel på uddannelser. De fleste af os på arbejdsmarkedet var uden teoretisk baggrund, så virksomhederne stod i kø for at "fange" nyklækkede før de nåede at blive færdig med uddannelsen.
[quote]
...
Man ser måske rent ud sagt ned på danske studenter fordi at de har taget "fjumreår" og for nogens vedkommende hodt for mange fester så økonomien er smadret...... og uden hensyn til at de kommer ud med gode papirer.
...

Det tror jeg så ikke, du har ret i. Det er min opfattelse at et fjumreår er velanset - måske nok lidt med forskel efter, hvad det er brugt til 🙂
Jeg tror mere på, at virksomhederne afventer udviklingen og sidder tungt på den pengekasse, der skal sørge for ekspansion og videreudvikling. År 2011 er et "venteår", hvor vi alle sammen venter på valget og ikke tør skræve alt for bredt, før vi kan se, hvad fremtiden bringer.
"Fair løsning" var et ekspansivt tiltag, i høj grad baseret på råd og vejledning fra virksomhedsledere og andre "fornuftige folk". Regeringens udspil var en sparekniv á la Poul Schlüters kartoffelkur. Begge principper kan "bære", men der er uendelig stor forskel på virkningen for det danske samfund, og derfor er det vel "fair" at beslutningstagerne holder igen på de langsigtede beslutninger ?
Undskyld mit misbrug af ordet "fair", men jeg kunne ikke lade være 😃

Skrevet af tibiCLAUSa
De skriger jo hele tiden på høtuddannede og kvalificeret arbejdskraft, men kommer aldrig med udmeldinger om hvilke uddannelser der mangler. (Citat fra Fruppe slut)
Jeg tror heller ikke at der er styr på, hvilke højtuddannede arbejdspladser der er behov for, ofte ikke kommercielle firmaer/virksomheder, men derimod diverse forskningsinstitutter, ”kulturtempler”, kirker, hospitaler/klinikker, ministerielle embedskontrorer og ikke mindst lærer-og forskerstillinger på universiteter og andre læreanstalter. Mange universitetsinstitutter (måske bortset fra Meteorologisk Institut) hænger så vidt jeg ved, sammen med industrivirksomheder, og hermed deres forretningsmæssige interesser.
De højere uddannelser, hvor nogle også foregår andre steder end på universiteter
er måske mere til for lærerpersonalets end for studenternes/elevernes skyld,
hvor en del vel falder fra og aldrig gennemfører uddannelserne på grund af konstant opskruede studie-og eksamenskrav, måske, som det var på det klassiske musikkonservatorium, som jeg studerede på for mange år siden, konstant havde en trussel hængende over hovedet, at jeg aldrig ville nå frem til eksamen, hvis jeg ikke hele tiden kunne leve op til konstant opskruede krav. Der var både møde-og lektiepligt til alting ganske som i Folkeskolen. På DKDM sagde man ligefrem, at konservatoriet var en LÆRER-anstalt.
Da jeg efter knap 30 års ansættelse i en fast stilling blev invalideret (som 1/3 arbejdsdygtig ifølge statslig instans) og kom i arbejdsprøvning, var mit CV og erhvervsgrundlag pludselig knapt nok eksisterende. Den slags rammer nok flere end man tror, sålænge det er psykologer og vejledere, der skal bedømme rent faglige kompetancer helt udenfor deres eget fagområde.
Uddannelserne er vel styret ind på meget snævre komprtancer, og ofte mangler der en ”plan B”, og samtidig er der kommet et faggrænbse-blindt beskæftigelsessystem ind ad bagdøren, og holdningen er også, at det regnes for luksus at kunne ansættes i det man er uddannet til, netop på grund af smalle, ofte uopdaterede fagkompetancer og mangelen på en ”plan B”.
Også at langvarige uddannelser kunne være forældede allerede fra studiestart, og der kunne mangle sammenhæng mellem læresteder og relevante arbejdspladser, det der ramte mig.

andre "normale" studier. Jeres performance og eksamens krav er jo helt vanvittige. Kan godt forstå at mange bukker under.

Der står ikke skrevet noget sted, at et fjumreår skyldes at man har feset den af!
Mange tager vel et eller andet job, eller lærer sig noget udenfor pensum, og opnår hermed noget af den erhvervserfaring, der efterspørges. Et fjumreår er et grimt navn for en periode, hvor man tager sin uddannelse og sit erhvervsvalg op til nærmere overvejelse.

..eller blot nogle der ikke kan anvendes i eksportorienterede virksomheder?

Kære "musiker" (lidt udenfor debatemnet)
Jeg har været igennem en af de tungeste konservatorieuddannelser, der dog kunne give mig et fast job, (noget man ikke er forvænt med indenfor musik) hvor jeg har spillet musik samt arrangeret koncerter med samt spillet sammen med MUSIKERE, men det hører ikke fagligt til musikerfaget. (medlem, ikke af DMF, men af DOKS) Tætere kommer jeg ikke på her, da nærmere beskrivelse ikke rigtig tåler direkte SOL.
Jeg har blot haft problem med min faglige identitet, da jeg for nu for godt 7½ år siden mistede det ene ben, der skulle bruges til at spille med, og nærmest fremstod uden CV, men fik dog en rimelig, men noget sammensat pensionsordning ud af det, indtil jeg nu er kommet på folkepension.
Jeg har mødt flere på kons, der slet ikke gjort sig deres overvejelser om,hvorvidt der kunne være et liv efter konservatoriet, eller om man skulle direkte videre til KREMAtoriet.
Et eksempel på koblingen mellem uddannelse og forskning er de seneste års undersøgelse af musikalske menneskers hjerner med EEG-elektroder og fMRI-skanner, vist ikke særlig meget på musikforskningens, men neuropsykiatrisk forsknings præmisser.

Jeg tog to år væk fra Danmark efter gymnasiet.
Jeg bosatte mig i Chile. Jeg fik en masse erhvervserfaring, jeg lærte at begå mig på egen hånd i et fremmed land, jeg lærte noget om andre kulturer og jeg lærte et sprog flydende, som jeg har haft rigtig meget glæde af siden.
Jeg ville ALDRIG have opgivet de to år, ligemeget hvad man vælger at kalde dem. Jeg ville aldrig have gjort det om.

"Og tal ikke med de ansatte på jobcentret om problemerne, de fleste af dem har ikke en skid begreb om det danske arbejdsmarked" (citat slut)
Det de ved er vel en lektie, de har lært, og falder et erhverv udenfor det de har læst sig til, så "eksisterer" det ikke. De har vel dårligt prøvet et sommerferiejob(?)
Da jeg var på arbejdsprøvning stillede de mig spørgsmål, som jeg troede var vigtige for dem, for at de kunne hjælpe mig til et eller andet, men som de ikke gad høre svaret på, og først i en skriftlig evaluering senere kunne jeg se, at det drejede sig om en test i hvor hurtigt jeg kunne skifte til næste emne.