Rekordskatter under VK: lad os aflive myten
Lad os en gang for alle lære at skelne imellem de procentuelle satser på skatter og afgifter og det samlede beløb staten indtjener i skat.
De procentuelle satser er langt den mest interessante del af historien for os lønmodtagere, mens det sidste er interessant for de offentlige forvaltere og folk på offentlig forsørgelse. Altså et dilemme - vi vil jo gerne beholde mest muligt, men vi vil også godt at vores gamle bedstemor får en god behandling.
Når Arbejdernes erhvervsråd og CEVEA har brygget noget spin sammen på at VK opkrævede flere skatter end Nyrup, så kan det altså forklares ved at folk tjente mere = mere i skat, forbruget var højre = mere moms og dertil steg ejendomspriserne = mere i afgift og folk købte flere nye biler = mere i registreringsafgifter.
Altså folk tjente flere penge under VK end under Nyrup og der var større omsætning og dynamik i samfundet under VK end under Nyrup. Der km flere penge i statskassen under VK end under Nyrup.
Altså kan postulatet om at der aldrig er blevet betalt så meget i skat som under VK forklares relativit simpelt.
Men det interessante er jo som sagt de procentuelle satser, altså hvor mange % man skal aflevere i arbejdsmarkedsbidrag, indkomstskat, grønne afgifter, MOMS med videre.
Her har VK opført sig eksemplarisk pænt overfor os lønmodtagere og alligevel formået at få flere penge i kassen.
Helle Thorning og Villy Søvndal derimod lægger ikke et sekund skjul på at de har tænkt sig at hæve de procentuelle satser og det kommer vi som lønmodtagere og forbrugere til at mærke som noget der gør nas!
Akkurat som vi mærkede det dengang Nyrup var ved magten hvor han især brillierede med at have fået indført Arbejdsmarkedsbidraget (de der væmmelige 8% de snupper af ens bruttoløn minus pension - altså næsten en tiendedel!) og så vil han også blive husket for de grønne afgifter der spiser en pæn andel af ens varme- og elregninger.
For at vende tilbage til dilemmaet indledningsvist - skat VS. velfærd. Tjahh - Nyrup, privatiserede en masse offentlige virksomheder, han var arkitekten bag satspuljeforliget der betød mindre stigninger i overførselsindkomster end i lønudviklingen, han forkortede dagpengeperioden.
Skulle man være lidt fræk kan man sige at Nyrup regeringen hævede skatterne og sænkede velfærden og det er da helt givet en af hovedgrundene til Nyrup-regeringens massive upopularitet hos vælgerne til sidst.
Det vil S-SF indføre mere af - så er i advaret. Som lønmodtager i det private får de absolut ikke min stemme. Aldrig mere Nyrup!!!
De procentuelle satser er langt den mest interessante del af historien for os lønmodtagere, mens det sidste er interessant for de offentlige forvaltere og folk på offentlig forsørgelse. Altså et dilemme - vi vil jo gerne beholde mest muligt, men vi vil også godt at vores gamle bedstemor får en god behandling.
Når Arbejdernes erhvervsråd og CEVEA har brygget noget spin sammen på at VK opkrævede flere skatter end Nyrup, så kan det altså forklares ved at folk tjente mere = mere i skat, forbruget var højre = mere moms og dertil steg ejendomspriserne = mere i afgift og folk købte flere nye biler = mere i registreringsafgifter.
Altså folk tjente flere penge under VK end under Nyrup og der var større omsætning og dynamik i samfundet under VK end under Nyrup. Der km flere penge i statskassen under VK end under Nyrup.
Altså kan postulatet om at der aldrig er blevet betalt så meget i skat som under VK forklares relativit simpelt.
Men det interessante er jo som sagt de procentuelle satser, altså hvor mange % man skal aflevere i arbejdsmarkedsbidrag, indkomstskat, grønne afgifter, MOMS med videre.
Her har VK opført sig eksemplarisk pænt overfor os lønmodtagere og alligevel formået at få flere penge i kassen.
Helle Thorning og Villy Søvndal derimod lægger ikke et sekund skjul på at de har tænkt sig at hæve de procentuelle satser og det kommer vi som lønmodtagere og forbrugere til at mærke som noget der gør nas!
Akkurat som vi mærkede det dengang Nyrup var ved magten hvor han især brillierede med at have fået indført Arbejdsmarkedsbidraget (de der væmmelige 8% de snupper af ens bruttoløn minus pension - altså næsten en tiendedel!) og så vil han også blive husket for de grønne afgifter der spiser en pæn andel af ens varme- og elregninger.
For at vende tilbage til dilemmaet indledningsvist - skat VS. velfærd. Tjahh - Nyrup, privatiserede en masse offentlige virksomheder, han var arkitekten bag satspuljeforliget der betød mindre stigninger i overførselsindkomster end i lønudviklingen, han forkortede dagpengeperioden.
Skulle man være lidt fræk kan man sige at Nyrup regeringen hævede skatterne og sænkede velfærden og det er da helt givet en af hovedgrundene til Nyrup-regeringens massive upopularitet hos vælgerne til sidst.
Det vil S-SF indføre mere af - så er i advaret. Som lønmodtager i det private får de absolut ikke min stemme. Aldrig mere Nyrup!!!