Hej. Vi er en familie på 5, 2 voksne og 3 børn på 4, 7 1/2 og 12 år. Min mand arbejder stort set hele tiden (han er selvstændig). Det kunne derfor være rart at finde nogle bedsteforældre, som kunne tænke sig at blive en del af vores familie. Mine forældre har som så mange bedsteforældre idag ikke tid til at lege bedsteforældre særlig tit (de har nok i deres eget liv), og min mand kommer fra Iran, så den del af familien er lidt for langt væk til at være en aktiv del i vores hverdag. Når jeg tænker tilbage til min egen barndom var der altid en sikker havn ved mine bedsteforældre på begge sider, og nogle af mine lykkeligste minder var med mine bedsteforældre. det synes jeg lidt mine børn bliver snydt for, og derfor ville jeg gerne finde en bedste far/mor eller et par, som ikke selv har børnebørn, og som kunne tænke sig at blive en del af vores liv. Om det er gratis eller om man betaler sådan en bedste kan jeg ikke rigtig finde ud af, men det er heller ikke det afgørende for os. vi bor i Odense SØ i nærheden af Fraugde
tilføjet af crepinett
kære morlille
Et godt råd. Skulle du ikke lade være med at søge efter disse bedsteforældre over nettet, især her på sol-sider hvor man aldrig ved hvem der sidder bag tasterne?? Jeg synes det virker sådan lidt utrygt, når det handler om dine børns tryghed. Findes der ikke en lidt mere normal måde at gøre det på?
tilføjet af Sax
Er du ikke en kende paranoid?
Hvad f... havde du forstillet dig der skulle ske? Hun overlader vel ikke sine unger til en gusten gammel mand i første sekundt hun høre fra ham?..
Jer der ser overgreb overalt, hele tiden, er et langt større problem end pædofile nogensinde har været.
tilføjet af crepinett
vær ikke naiv
det er mit budskab.
Kommer det helt bag på dig?
Jeg hentyder ikke kun til pædofili.
At spørge efter et sted hvor man kan afsætte sine børn til pasning, på en internetside der er fyldt med folk der ikke siger deres rigtige navn (undertegnede)... virker ikke som det mest oplagte sted.
Er det selv det første sted du ville søge efter en pålidelig person til at passe dit barn??
Har du aldrig hørt om alle de indslag i medierne der gør opmærksom på problemet med gamle mænd der går under synonymer som "pia på 12 år"? Folk kan udgi sig for hvad som helst på skrift... Det synes jeg bare er synd at blande børn ind i.
Overgreb sker når folk er uopmærksomme, eller er for små til at stå op for sig selv.
Du går som udgangspunkt ud fra at hun selvfølgelig ikke overlader sine børn til en gusten mand...
Folk der har tendenser til at misbruge børn, ser ikke specielt gustne ud.
Det samme gælder sociopater og psykopater eller andre der kan optræde krænkende overfor børn. Det er jo pæne, velklædte, almindelige, charmerende mennesker mange af dem.
Det er jo sindsyg svært at gennemskue. Og det er ligeså sindsyg svært for børn at kommunikere omkring hvad de oplever hvis de føler sig utrygge eller krænket for den sags skyld...
Jeg synes ikke at jeg er et langt større problem end een der er pædofil. Jeg reagerer på hvis folk virker uopmærksomme. Hvis denne kvinde f.eks responderer på dette og siger at det er hun selvfølgelig meget opmærksom på og hun vil gå grundigt til værks i udvælgelsen af nogle pap-bedsteforældre, og at hun selvfølgelig vil snakke meget med sine børn om hvordan de har det med lige disse personer. Der skal selvfølgelig skabes god kontakt og der skal være en god mavefornemmelse ved disse bedsteforældre.
Og så er alt jo fint. Så kan man ikke gøre det bedre.
tilføjet af Sax
Jeg er ikke naiv.
Hun søger efter reservebesteforældre. Det vil sig at hun og hendes familie har mødt folk mange gange før de er alene med ungerne. På det tidspunkt har de jo nok fået deres rigtige navne.
Du blander tingene totalt sammen og lader dig forvirre af medierne.
"Pia 12 år" har intet med dette at gøre, i dette tilfælde skulle den gustne fætter altså udgive sig for "Gerda og Aage 65 og 67 år".. Den er en voksen kvinde med mand og børn jo nok i stand til at gennemskue.
Sax
tilføjet af crepinett
he he
okay okay... sax.
nu er det jo lidt pudsigt at vi to kan sidde at diskutere om en tredje person, som iøvrigt slet ikke orker at blande sig. Så det er jo lidt som at slå til en bold der ikke blir spillet.
jeg har tænkt over din reaktion og har læst morlilles efterlysning med nye og øjne og tænkt, nå ja, måske har jeg overreageret.
Ha det godt.
tilføjet af Hans og Rita
Til mor lille
Ja jeg vil lige fortælde hvordan det er at være reservebedste. Det har jeg og min kone været i godt, eller lidt over et år. Vi er nået til den alder hvor vi sidder i friværdi og efterløn, pension med mere. Og ikke mindst, at vores 2 børn er rejst hjemme fra eller forladt reden som man siger. Altså har vi masser af god tid. Vi syntes ikke at vi var så gammel endnu, så vi ville gøre noget for nogle børn som måske havde brug for noget hjælp. Vi ville prøve om vi kunne blive reservebedste.
Derfor skrev jeg lidt om hvad jeg ville, på en debat side her på nettet. Jeg tror det hed netdoktor. Og efter lod min mail adresse. Vi fik nok 20 eller måske 30 henvendelser fra børnefamilier over hele landet som meget gerne ville i tale med os. Nu har det her noget med afstand af gøre når de skal hentes og bringes, så vi tog kontakt med en familie 60 km fra vores bopæl. Der var 3 børn. En pige på 1½ og to drenge på 6 og 8 år. Deres mor er familievejleder og deres far er ingeniør. Det første vi gjorde, var at mødes på neutral grund uden børn. En cafe i Århus. For sådan at få talt om hvor dan det skulle gå og få nogle praksis ting på plads og om vores kemi passede.
Der efter efter mødes vi i deres hjem hvor børnene også var, og så kom de i vores hjem med børn, Det næste der stedte var at børnene alene, kom på besøg til os, en overnatning.
Derefter har de nu været her rigtig mange gange, weekend, påske, pinse, ferie, ja så snart der har været lidt sammenhængende fridage har de været hos os. Og jeg syntes selv at det går rigtig godt. Det er også mit indtryk at de kan lide at være her.
Hvad der så er hos os ved jeg ikke, men jeg tror at der er ro i deres tilværelse. Tingende her er lagt i faste rammer. Der er tid til hygge. Der er tid til samvær. Hvis de vil sede i sofaen i mattøj med puder, dyner en halv eller hel dag, ja så får de lov til det. En anden ting er, at den gammeldags hjemmelavet mad vi spiser er noget de kan lide. Altså kartofler med brun sovs. Og nu i skrivende stund er det efterårsferie og de er her hos os og vi skal så prøve om vi kan finde lidt oplevelser til hver dag.
Og en ting mere. Det er ikke noget som vi skal have betaling for. Alt hvad vi laver med de børn betaler vi selv. Og så er det, at når man går ind i sådan et arbejde, så er det for livstid. Vi skal følge de børn i tiden frem over, i deres i udvikling og opvækst.
Kan man gå ind for de betingelser, så syntes jeg at flere skulle melde sig som reservebedste. Der er brug for det. Mange børn lever i en rodløs tilværelse og resultatet af det kan man læse om i vores daglig avis
Hilsen Hans.
tilføjet af Erik Morsing
Reservebedste
Måske kunne det være noget for jer. Vi er et ældre ægtepar, der bor på landet på en lille gård. Ring eventuelt for en samtale.