samvær med min datter på 10 mdr

hej.
jeg kunne godt bruge lidt hjælp omkring samvær.
jeg er så heldig at være far til en lille pige på 10 mdr.
moderen og jeg gik fra hinanden ca 4 mdr efter fødslen, og moderen nægtede mig at se vors datter, jeg gik derfor gennem statsforvaltningen of sendte en ansøgning ind om fast samvær, men først 2 mdr efter fik jeg et brev fra dem om at vi skulle til møde i august og en kopi af et brev moderen havde indsendt hvor hun ønskede den fulde forældremyndighed, hun havde skrevet til statsforvaltningen at jeg havde banket hende og vores datter, drak og tog stoffer til daglig og derfor ikke turde at lade mig se vores datter, dette passer selvfølgelig ikke og jeg prøvede derfor at forklare til mødet at jeg intet har gjordt af det hun påstår. kan slet ikke fatte hvad hun bilder sig ind, hvad fanden har hun gang i. jeg elsker vores datter over alt på jorden men kunne ikke leve med en kvinde der hele tiden ødelagde mit humør, havde selvmorstanker og flere gange truede med at tage sit liv når jeg var på arbejde, hun smuttede nogengange så når jeg kom hjem var lejligheden tom, hun havde slukket hendes tlf og ingen vidste hvor hun var, kunne ikke holde det ud tilsidst så derfor gik vi fra hinanden.Nå men til mødet havde vi en åndsvag sagsbehandler, som efter min mening slet ikke burde havde det job, jeg fortalte hende hvordan det hele stod til, moderen indrømmede at hun sagde de ting om mig fordi hun ville havde hjælp af kommunen med noget bolig og så var hun sur over at jeg havde fundet en anden, faktisk en eks som jeg fandt ud af at jeg stadig elskede. så derfor ville hun ikke lade mig se vores datter, sagsbehandleren sagde så at jeg kunne få lov til at se vores datter 1 gang pr mdr i 2,5 time de næste 3 mdr.Det syns jeg jo selvfølgelig var ALT for lidt, jeg er jo vant til at se hende hver dag så hun ville jo komme til at glemme mig.Jeg sagde derfor til sagsbehandleren at det ikke kunne være rigtigt , vi har fælles forældremyndighed så jeg burde havde ret til mer , især nu hvor hun ikke ammer hende mere, fik så den udtalelse fra sagsbehandleren at jeg ikke havde ret til noget og at hvis jeg er heldig så først må havde vores datter overnattende efter hun er blevet 3-4 år.Da jeg så sagde at jeg ville kontakte min advokat og gå i retten så fik jeg atvide at man ikke kørte sager i retten omkring samvær.
kan dette være rigtigt?? må en sagsbehandler sidde og sige at jeg ikke har ret til at se min datter, selvom vi har fælles forældremyndighed? bør jeg søge advokathjælp og få det overstået så jeg fast kan få min datter på weekend eller lign. er sådan set ligeglad med hvor lang tig af gangen bare jeg får hende at se og så self i mere end 2,5 time, det er jo til grin,og så ofte som muligt? er der nogle regler eller hvordan? har søgt om at få en anden sagsbehandler men den er blevet afvist. er der mere jeg kan gøre ?
håber der er nogle der kan hjælpe..

Kontakt mødrehjælpe og hør hvad de siger og kontakt advokatvagten, adressen kan du finde på nettet.
Tror ikke det er helt korrekt, når de siger at du først kan ha din datter til overnatning når hun er 3-4 år. Kender et tilfælde og der har fader haft barnet hver anden weekend fra torsdag eftermiddag til mandag morgen fra barnet var ca et år.
Held og lykke

På de fleste større biblioteker er der en service hvor der en aften og ugen er gratis rådgivning fra en advokat og en socialrådgiver.
Du kan prøve at henvende dig der, og få nogle svar. De kan selvfølgelig ikke tage stilling i den enkelte sag, men kan forklarer reglerne for dig, og hvilke muligheder du har.
Ellers er der mulighed for at få hjælp ved at kontakte "foreningen far", der netop beskæftiger sig med fædres rettigheder i forhold til deres børn. De kan findes på nettet.
Venlig Hilsen
Miss R

Man sætter ikke børn i værden for at løbe sin vej fire måneder senere. Du har jo ikke noget forhold til det barn. Næste gang bør du tænke dig om inden du sætter børn i værden.
Jeg syntes at noget af det mest igoistiske her på denne jord er sætte børn i værden og så løbe fra ansvaret. Voksne mennesker vil da blive sammen, hvad vil du i grunden have samkvem for. Det bedste for barnet på nuværende tidspunkt vil nok være, at du holder lav profil.

vil få mere samkvæm med din datter lige så snart hun blir lidt ældre.Hos ganske små børn som din datter,er og bliver moderen den bedste,sådan har naturen indrettet det.Hvad nu hvis din datter stadig blev ammet og du havde samkvæm en hel weekend hjemme hos dig selv? Hvordan ville du give hende mad? Fortvilv ikke,men vent og se. Undskyld jeg kommentere,men du valgte faktisk selv moderen til din datter,så hun må jo havet været go nok på et og andet tidspunkt.Du valgte hende selv.

ikke hvordan en far kan rende fra sit barn og så ovenikøbet vil have samkvæm? DVS barnet har kun været fire måneder gammel,da han løb sin vej.Dejlig far,ham der..vorherrebevares....!

Det var den ene side af sagen, jeg ville gerne høre den anden også.
For mig lyder det mærkeligt, du får et barn med en kvinde du ikke bryder dig om. Du forlader dem, da din datter er fire måneder.
Din datter er nu ti måneder, det vil sige hun faktisk ikke kan huske dig, hvis du ikke har set hende jævnligt siden.
Et så lille barn skal slet ikke overnatte hos nogle det ikke kender rigtig godt.
Hun vil være meget urolig og utryg. Det ville være meget synd for hende.
Du har fået en ny kæreste, så hun skal måske hjælpe , det er så et nyt menneske, som jo slet ikke har noget forhold til barnet.
Jeg ville, som mor, bestemt IKKE sætte mig imod, at faderen har barnet også, men så skal de sørme kende hinanden.
Jeg ville sætte mig imod at en far, som ikke kender sit barn skulle have overladt så lille et barn i sin varetægt. Det må foregår på en anden måde, så barnet bliver trygt. Det samme ville også gælde, hvis det var omvendt. Sådan gør man, hvis man elsker sit barn.
Hvorfor dog blive mere uvenner. Prøv dog med det gode til fordel for barnet. Ræk en hånd frem. Det andet vil ødelægge dit barns barndom, hvis hun skal være kastebold.
Men sådan kommer det sikkert til at gå, desværre.

helt afgjort at du skal tage imod det du kan få af samkvem lige nu og så arbejde videre derfra ved f. eks at du henvender dig til "Foreningen Far" som er meget mere kompetente til at rådgive dig end alle os andre

- at de er rigtig gode til at sætte krigen igang, men det bliver dig og din datter, der skal udkæmpe den. Jeg ville klart - hvis jeg var dig - foretrække "børns vilkår". Det handler det nemlig om børn og ikke om fædre.
De kan hjælpe dig med en bisidder i statsforvaltningen, og det tror jeg egentlig er, hvad du har mest brug for lige nu.
- Det er absolut ikke korrekt, du ingen rettigheder har. Du er netop med loven i hånden blevet udstyrret med en helt masse rettigheder, der er helt hul i hovedet.
- Forvalt dem nu fornuftigt og i overensstemmelse med, hvad der er bedst for din datter.

Kære dig
Står selv midt i en skilsmisse, hvor vi også skal have fundet en samværsordning. Du skulle tage og kigge på denne netside: familieadvokaten.dk De skriver om en del emner og desuden kan du for et midre beløb blive medlem og så stille spørgsmål til en advokat. Det har jeg gjort og de svarer tilbage i løbet af et par dage. På statsforvaltningens hjemmeside kan du også læse mere om reglerne. Du kan godt tage en samværssag i retten, men der er ikke fri proces til dette med mindre det sker i forbindelse med en forældremyndighedssag.
I den nye lovgivning omkring forældremyndighed og samvær, er der er lagt stor vægt på barnets ret til begge forældre og øget krav om samarbejde mellem forældrene. Søg eventuelt om at få et møde med en børnesagskyndig. Ansøgningsskemaet finder du på statsforvaltningens hjemmeside.
Og som andre har foreslået, tag kontakt med foreningen far. De kan helt sikkert også rådgive dig.
Vi foretager os valg, der for andre kan virke forkerte. Jeg kender ikke hele din historie, men ligegyldigt hvad, så har du ret til at have samvær med din datter og ikke mindst har din datter krav på at have samvær med sin far. Held og lykke.
Livet er ikke altid lutter lagkage - det er også en dans på roser.🙂

Til foreningen "far"

http://www.foreningenfar.dk/

Og det skal DU GØRE I MORGEN TIDLIGT, han førte min sag, min EX. kone skred også bare nogle gange og var væk et stykke tid, men kom så tilbage som om intet var sket, men hun gik totalt i baglås i 1998, der beskyldte hun mig for incest, og det skal du passe på med, for det lyder som om at din Exèr også kunne finde på det, det kunne godt tyde på, det du skriver lyder som om at hun lider af en fødselscykose, også er hun farlig.
Du må godt hilse "foreningen far" fra mig og sige at jeg nu har alle 3 børn, om han kan huske mig?, det tror jeg, han sørgede for at jeg fik erstatning som den første i Danmark for at havde været sigtet for incest, det var i 1999, og det står i alle lovbøger nu, som retningslinger for sager Vedr. det at være sigtet, men han er dygtig.
Jeg måtte ikke se mine børn i 18 måneder, EXèren var total bims!, også et par år efter så havde jeg pludseligt alle 3 børn alene, det var da lige fra den ene gryft til den anden gryft.
Hvis du trænger til en at tale/skrive med, så send mig en "mail" også skriver jeg til dig fra min "private" mail adresse.
Jeg håber alt godt for dig og din datter i fremtiden.
Med mange Venlige Hilsner Poul Jørgensen

Ved at få prøvet sagen ved "Den Socialeankestyrelse" der kan man ringe ind på tlf: 33411200, de er meget flinke og hjælper alt det de kan, eller sende dem en mail på : dsa@dsa.dk , men det er noget der tager tid, D.S.A. er en meget tung "maskine", men han skal nok skaffe journaler fra sin læge på at han ikke er misbruger.
Det er sådanne nogle "kvinder" der ødelægger det for andre, for er det sådanne de selv vil behandles, jeg hader den slags "kvinder".
Hilsen Poul Jørgensen

Men jeg blev både gal og ked af dit brev/"indlæg", men min mail adresse er > pouljoergensen@sol.dk <, bare hvis du vil skrive/tale med en der selv har været helvedet igennem.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

http://www.themis.dk/synopsis/docs/lovsamling/Straffeloven_kap_17.html
Det hun gør ved at sige at du har banket hende, det er langt fra "smart" af hende, vold er strafbart, så!, og du har vidner på at hun har sagt det!, så, men det er op til dig selv hvor langt du vil gå, det er grove anklager hun kommer med, meget grove, hun beskylder dig for vold overfor en offentligmyndighed.
Prøv "foreningen far" først, og du kan jo henvise til dette "link", jeg er ikke gal på "kvinder", men på dem der misbruger systemet for at få deres vilge, om det er kvinder eller forsikringsselskaber, så skal de følge loven.
OK!, der er selvfølgeligt også "mænd" der er nogle "dumme svin", men de skal også følge loven.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

At han ikke løber fra sit ansvar, tvært imod, han vil jo deltage i datterens liv, indslaget beviser jo tydeligt at det er "kvinden" der er skredet, og har taget datteren med, hun har beskyldt faren for misbrug Osv, hvilket er strafbart, og det kun for at nægte ham samværd med sin datter.
Nu må i lige vågne op, hak på dem der bare "nokker" en pige gravid også skrider fra sit ansvar, og som ikke vil havde noget med deres barn at gøre, dette er jo det modsatte, her er der tale om en sindsforviret "kvinde" der nægter sit barns far hans ret til samværd.
Hr. Poul Jørgensen

En "kvinde" der går i selvmordstanker?, er hun bedre end hvad?, en der lyver overfor de offentligemyndigheder er bedre end hvad?, det er ligesom om at det er hende der ikke skulle havde haft samværd.
Hr. Poul Jørgensen

Jeg kan se at efter de lange sager har du jo en del papirer på at hun ikke var ærlig og på den måde prøvede at snyde sig til fuld forældre myndighed.
jeg har 2 ideer begge er de samme den ene er måske bedre end den anden.
på biblioteket er der normalt en gang om ugen advokat rådgivning (gratis) der kan de måske oplyse dig om muligheder og rettigheder.
det skal siges at det ofte er advokater under uddannelse eller nyligt uddannede advokater.
så her kommer jeg til det jeg ville gøre, hvis jeg var dig.
kontakt http://www.familieadvokaten.dk/ de er eksperter på lige dette område og jeg vil mene de har det der skal til for at hjælpe dig på vej.
held og lykke 🙂

tak for din mening!!!
Det er så ikke lige noget jeg kan bruge til en skid. Har ikke skrevet dette indlæg for at blive svinet til, du kender ikke en skid til det forhold moderen og jeg havde, så hvis du overhovedet vil komme med nogle kommentarer burde du nok hellere svare på de spørgsmål jeg har skrevet i stedet for at begynde at bitche over hvor dårlig en far jeg er som du tydeligvis mener. kan ikke bruge dit shit til noget!!
Men for at forsvare mig selv vil jeg gerne komme med en forklaring om hvordan det hele stod til. Det startede med få måneder efter vi havde fundet sammen, moderen og jeg at hun begyndte at snakke om at vi skulle stifte familie, jeg lagde ud med at det nok var lidt for tidligt, da vi jo ikke kendte hinanden fuldt ud. Dette kunne hun ikke rigtig forstå, vi havde flere større diskutioner omkring emnet,men fik hende forklaret at jeg selvfølgelig gerne ville være far med tiden bare ikke nu, jeg var stadig under uddannelse og vi havde begge en lav indkomst. hun besluttede sig så åbenbart at stoppe på p-pillerne og blev selvfølgelig gravid, jeg fik det først atvide da hun var 12 uger henne. Jeg blev da selvfølgelig glad da jeg fik det atvide, har altid været enormt glad for børn, men synes stadig det var alt for tidligt, vi skændes utrolig meget gennem hele hendes graviditet og også inden jeg fik afvide at jeg skulle være far, hun ændrede sig enormt meget,til at være enormt indelukket, holdte mange tilng skjult for mig osv. det er en alt for lang historie. Nå men med tiden blev det hele værre, og jeg mistede samtidig fler og fler følelser for hende, men jeg kunne jo ikke bare skride eller stoppe forholdet, der var jo en lille på vej og jeg står inde for det jeg har lavet, desuden kunne jeg ikke få mig selv til det for barnets skyld, det har jo ikke valgt at komme til verden og bør ikke straffes fordi forældrene ikke kan finde ud af at leve sammen.Fødslen gik i gang vi fik en dejlig lille pige og jeg var over lykkelig.Moderen havde enormt svært ved at amme, havde det dårligt psygisk og jeg måtte nærmest tvinge hende til at gå til lægen og få hjælp, vi tog sammen til lægen, og fik snakket godt igennem, lægen kom så frem til at moderen muligvis havde en fødselsdepression og skulle indlægges for at få hjælp, hun spiste ikke i flere dage og sagde hele tiden at hun ikke ville leve mere, jeg holdte fri og hjalp så godt jeg kunne.Men det blev slet ikke bedre,et par dage efter hun var blevet udskrevet kom jeg hjem til en tom lejlighed, gik helt i panik,prøvede at ringe til hende flere gange men tlf var slukket, ringede til alle vi kendte og familie og derefter begyndte jeg at køre rundt og lede, var vildt bange for at hun var kørt galt eller der var sket dem noget. efter 4 timer får jeg en besked fra hende om at de har det godt, men at hun ikke ved om de kommer hjem igen for hun havde ikke lyst.
Vi fik skrevet lidt over sms, hun ville ikke snakke med mig men kun skrive. hun ville ikke fortælle hvor de var henne. Jeg fik efter 2 dage overtalt hende til at komme hjem, hvorefter at vi fik talt tingene igennem, jeg fortalte hende hvor bange jeg var ved ikke at de var der og hun sagde selvfølgelig undskyld og lovede at hun fremover ville sige hvis der var noget der gik hende på i stedet for bare at smutte.. Et par dage senere lavede hun samme nummer igen, og der lagde jeg ud med at nu kunne jeg ikke mere, hvis ikke hun kunne fortælle mig når der var noget der gik hende på så kan jeg jo heller ikke hjælpe, jeg blev ved med at tage sygedage og fridage og blev til sidst fyret, jeg turde ikke forlade lejligheden og tage på arbejde når jeg jævnligt modtog beskeder om at hun ikke havde lyst til at leve, hun ikke holdt af mig og at hun ikke ville bo med mig mere. Hun var derfor væk med vores datter og alle tingene da jeg kom hjem fra min korte arbejdsdag efter fyrring. Jeg ringede til hende og fortalte hende at hun skulle søge hjælp, for det skulle ikke gå ud over vores datter og at jeg ville se vores datter så meget som muligt for at holde kontakten, så hun ikke glemte mig. Moderen sagde så at hun ville flytte ind ved sine forældre for at få noget hjælp, og det syns jeg jo lød som en rigtig god ide, men hun sagde desværre også at jeg aldrig fik vores datter at se igen, derfor kontaktede jeg statsforvaltningen og jah resten står jo så i mit tidligere indlæg. Det var sådan det hele stod til, jeg syns nu jeg har prøvet at gøre mit, og virkelig har kæmpet for at det hele skulle fungere mest for vores datters skyld som jeg elsker mere end noget andet..
håber at du har fået et lidt andet indblik på sagen..

hej poul
tusind tak for dine kommentarer/svar. det er helt sikkert noget jeg vil prøve, gar gemt din mail og vil gerne skrive lidt privat med dig i stedet for at høre nogle andres åndsvage meninger som man jo ikke kan bruge til noget. Jeg havde ikke lige regnet med at jeg nærmest ville blive svinet til herinde, når man skriver et indlæg for at få noget hjælp. Men tusind tak for dine svar dem kan jeg rigtig godt bruge, også dejligt at høre noget fra en mand hehe syns altid det er kvinder der svarer herinde, og jah deres vrøvl er ikke lige altid noget man kan bruge til noget, men har dog også fået andre gode svar, det skønt!
Må sige du er heldig at havde dine børn, jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre mere har mest bare lyst til at ringe til en advokat men det er fanme så dyrt, og pengene er der bare ikke lige til det når man stadig er arbejdsløs.
men vil i hvertfald lige benytte mig at skrive en mail til dig så kan vi jo altid tage den derfra hehe..
igen tusind tak for dine svar.

"Foreningen far", ordet penge overfor mig, han sørgede for friproces, alt sørgede han for, jeg havde ikke klaret det uden ham, jeg tror at børnene er vigtiger for ham end pengene, man skulle ikke tro han var advokat, for "normale" advokater plejer at sige pengene først, også kan det ellers godt være at han vil kikke på din sag.
Kan jeg hjælpe dig med noget, så skriv til mig og jeg vil gøre alt hvad jeg kan.

Venlig Hilsen Poul Jørgensen

hej katogdan
Jeg står i samme situation, jeg har også en pige som bliver 10 md her den 28 dec. og jeg kan ikke bo sammen med faren... selvf. har du ret til at se din datter, men selvf er der store krav idag om for længe faren må se den lille når den ikke er så gammel.
Jeg selv smider min fyr ud fordi han gav mig blå mærker og en dag da jeg skiftede min datter så jeg 3 blå mærker på hende også, var ved lægen med hende og hun sagde at dette ikke måtte ske... så det er selvf, klart at min fyr/ eks fyr ikke kommer til at se vores datter så meget når han er så voldsom med hende at hun får blå mærker for det må bare ikke ske.
men lad statsamtet vurdere det, andet kan jeg ikke sige jeg lader dem og kommunden om hvad der skal ske, for selvf. skal der være grænser 🙂 håber det bedste for dig og din datter og at du må se hende noget mere trods det at det er svært når faren ikke har så meget at sige 😕