Sande kristne skal kendes på deres kærlighed

Joh. 13:35, "Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden."
Hvordan mener i, at kærligheden kan ses, hvordan kommer kærligheden til udtryk og hvor synes kærligheden at forekomme?
🙂[l][f][s]😉[l][f][s]😃[l][f][s]🙂

Det er noget man kan mærke, lige så snart man kommer ind i den.
Man kan også mærke det på den måde man bliver modtaget.
Med venlig hilsen, ftg.

Venlig hilsen, ftg.

Varme og kærlighed åbenbares gerne, når man har levet blandt folk gennem en tid.

lige så snart man kommer ind i den sande kristne menighed.
Med venlig hilsen, ftg.

så vil man tilgive sine brødre og søstre, og så er der ikke nogen uoverensstemmelse overhovedet.
Venlig hilsen, ftg.

...betyder gerne, at man fokuserer på folks fejl.
Derfor snakker folk uden kærlighed meget om at tilgivelse, for de bliver ved med at bemærke fejl, som skal tilgives

Hvis du vil leve efter det, så vil du komme langt.
Venlig hilsen, ftg.

Mon ikke, at jeg allerede har det?

Hvordan har du det i menigheden?

...

Vi bliver IKKE opdraget til kærlighed
Vi bliver opdraget til narcisisme

må vel være svaret. Det er ikke nok at snakke og snakke, det skal kunne ses, mærkes, føles, at der hvor man er, der er Guds ånd.
Der er mennesker, der lader sig forvandle indefra, gennem Guds ånd.
Dette var ikke, hvad jeg mærkede som JV. Giver Billen76 ret, det føltes koldt.
Det jeg derimod oplevede i søndags, var oprigtig varme og kærlighed. Ikke bare til hinanden, men endnu vigtigere til Gud. Der var skønt at være og jeg kommer der ihvertfald igen.
Der mærkede jeg Åndens frugter. Som jeg skrev i en anden tråd, ihver en krog, under loftet, i kælderen ja over det hele. Må bare tilføje, mærkede dem især, hos de mennesker, der var der.
Noget jeg især lagde mærke til var, at der blev også gjort noget for at børnene følte sig velkomne og godt tilpas. Både før, under og efter Gudstjenesten.
I rigssalen, var der aldrig indslag for børn. De skal sidde helt stille, være tavse (undtagen hvis de der kan skal svare ved mødet). Ingen viste heller forståelse for, at når en sådan lille purk har siddet stille i ca. 2 timer, så er der nødvendigvis krudt der skal brændes af bagefter.
Der blev lagt stor vægt på, at børnene gik roligt omkring, i det hele taget forholdt sig rolige. Ses men absolut ikke høres.
Til stævnerne i 3 stive lange dage, er det ligesådan. Ingen legeplads til de små.
Men her, der var indslag for børnene, hvor de kunne være med. Og der var nogen, der sørgede for at de kunne aktiveres, under prædiken. Men alt handlede alligevel om Biblen. Bare på en måde, der var sjov for børnene.
Det lagde jeg meget vægt på. Det er jo skønt at se børn udfolde sig og være glade. Noget vidnerne virkelig går glip af, ved deres møder.
Mvh
Manjana

Prøv at overvej om det kan være et eller andet ved dig selv, der gør det svært for dine brødre og søstre at vise dig den kærlighed du fortjener.
Med venlig hilsen, ftg.

Der er meget jeg har på samvittigheden på den konto......

så synes jeg du skulle lægge det frem for Jehova i bøn, for det er helt sikkert at Jehova gerne vil hjælpe dig.
Med venlig hilsen, ftg.

🙂

... Kærlighed er også svær at definere, For hvad er kærlighed billen76 -
Min store Kærlighed til Biler har intet at gøre med den kærlighed jeg føler
for min Kone og ingen af disse har noget at gøre med kærligheden til mine Børn -
Det hjælper jo ikke man nærer en dyb kærlighed for meningheden - Hvis man er et dumt svin derhjemme overfor sin kone og sine Børn - Det hjælper jo heller ikke at du har en dyb kærlighed for Jesus, hvis du behandler andre som idioter -
Kærlighed kan kun være et samlet produkt af alt det man føler sin kærlighed for -
DU kan have kærlighed til din GUD - Og slå ned med hård på hver en lille petitesse ...
Det kan ikke kaldes kærlighed - Det er angsten for døden og håbet på at redde sin egen røv!

Maneg hilsner
[s]🙂[s]
jalmar

tilgive, dem der vil blive i sekten, og hade dem der forlader sekten, da det hele kommer an på hvormange penge der kan komme ind i sekten.
som en alfons vil styre sine ludere ftg.
rart med lidt ærlighed her.
bare arveligt, at det intet har at gøre, med kærlighed.

og pudsigt, nu virker min log ind igen.
Men åndens frugter, må vel være i højsædet i denne forbindelse, ang. kærlighed.
Mange hilsner
Manjana

Det er, hvad du og andre ældste har at byde på.

Jeg har det egentlig fint nu. Kan mærke varmen i kroppen, i hjertet og er gladere nu. Folk ser ikke så slemme ud mere. Livet bærer sine problemer, men det er nu alligevel en smuk ting. Venlighed og varme findes om hvert et hjørne og solen skinner blidt på hverdagen.
Dog har jeg nu meget, jeg skal have gjort godt igen. Jeg har haft sat skodder for mit hjerte, skodder opbygget af pligt overfor selskabets vejledning. Små, men mange, øvelser i at vende hjertet væk, når min medfølelse ikke kunne vises. Min hånd har jeg holdt til kroppen, når andre rakte deres mod mig. Jeg så skyld overalt og glædede mig over min egen fremragende evne til at tilgive den!
"Hvor er du flot. Så ren, så pæn, så statelig.[f] Når "chefen" kommer, så vil han helt sikkert vælge dig. Se bare ham der. Så grim i tøjet.😕 Han HAR fået tilbudt et nyt sæt tøj af mig, men han ville ikke tage imod det.😃 Hvordan kan han forvente, at "chefen" vil vælge ham. Ret rykken. Se op. Så statelig. "Chefen" vil bestemt vælge dig. Du skal ikke tage dig af de andres blikke. Du har altid været så anstændig. De er bare misundelige på dig. De véd, at "chefen" ikke vil vælge dem selv. De tænker kun på sig selv.🙁 De tænker ikke på "firmaet". De hader dig for din kærlighed til "firmaet".😃 De vil bare undslå sig at udføre arbejdet. De er ikke som dig. Så pligtopfyldende. Så arbejdsom.[f] De kan lære af din ydmyghed. Læse reglementet.😮 Se dem. Hvis ikke de forsvinder ved "naturlig afgang", vil de helt sikkert blive fyret.😃 Men du.[f] Så flot. Så ren. Så statelig. "Chefen" vil helt sikkert vælge dig."
Nok! Ikke mere!

Jeg har det egentlig fint nu. Kan mærke varmen i kroppen, i hjertet og er gladere nu. Folk ser ikke så slemme ud mere. Livet bærer sine problemer, men det er nu alligevel en smuk ting. Venlighed og varme findes om hvert et hjørne og solen skinner blidt på hverdagen.
Dog har jeg nu meget, jeg skal have gjort godt igen. Jeg har haft sat skodder for mit hjerte, skodder opbygget af pligt overfor selskabets vejledning. Små, men mange, øvelser i at vende hjertet væk, når min medfølelse ikke kunne vises. Min hånd har jeg holdt til kroppen, når andre rakte deres mod mig. Jeg så skyld overalt og glædede mig over min egen fremragende evne til at tilgive den!
"Hvor er du flot. Så ren, så pæn, så statelig.[f] Når "chefen" kommer, så vil han helt sikkert vælge dig. Se bare ham der. Så grim i tøjet.😕 Han HAR fået tilbudt et nyt sæt tøj af mig, men han ville ikke tage imod det.😃 Hvordan kan han forvente, at "chefen" vil vælge ham. Ret rykken. Se op. Så statelig. "Chefen" vil bestemt vælge dig. Du skal ikke tage dig af de andres blikke. Du har altid været så anstændig. De er bare misundelige på dig. De véd, at "chefen" ikke vil vælge dem selv. De tænker kun på sig selv.🙁 De tænker ikke på "firmaet". De hader dig for din kærlighed til "firmaet".😃 De vil bare undslå sig at udføre arbejdet. De er ikke som dig. Så pligtopfyldende. Så arbejdsom.[f] De kan lære af din ydmyghed. Læse reglementet.😮 Se dem. Hvis ikke de forsvinder ved "naturlig afgang", vil de helt sikkert blive fyret.😃 Men du.[f] Så flot. Så ren. Så statelig. "Chefen" vil helt sikkert vælge dig."
Nok! Ikke mere!

dette lyder somom du er lidt hård ved dig selv.
Og er lidt forvirret, er du stadig med i JV?
Du skal ikke være så hård ved dig selv, såfremt det er sådan jeg/vi skal opfatte dit indlæg.
Men lad os vende det imorgen. Er træt i hovedet nu. Men har faktisk selv oplevet det at dømme indad. Jeg opfatter dig som et sundt menneske. Du må ikke være så hård ved dig selv.
Men ja, nok for nu. Vi kan skrives ved imorgen.
Mange hilsner
Manjana

Det er dog en nødvendig første erkendelse.
Det er også en beskrivelse af den illusion, som opbygges. Naturen af den "glæde", som tilbydes vidnerne. En selvbekræftigelse, hvor kærligheden til brødrene og søstrene i bred forstand består i tilslutningen til egen illusion.
Hvis du ser i tråden med ftg, vil du opdage at dette egentlig er en del af en udveksling med ham. Dette dukker op i mig næsten hver gang, at jeg hører en ældste tale om kærlighed. Appellen til egenskylden når frustrationen udtrykkes.
Jeg er inaktiv nu, og ikke udstødt.
(bortset fra min deltagelse i denne debat, er der egentligt heller ikke noget at tage fat i)
Du må sove godt, Manjana.[f]
Drøm smukt.

Altid uanset, hvad vi taler om, så er det at nå til en erkendelse første skridt. Dernæst, jeg kender kun alt for godt, det når man hører nogen bestemte ting fra JV af. Det kan gøre noget i én, og det er ikke godt. Med mindre man af den vej får vendt nogen tanker og følelser og får det ud.
Andre eks-vidner ved jeg, kan ikke snuppe noget der ligner mødetøj. Og sådan har vi alle hver vores.
Men apropos kærlighed. Grunden til at mange eks-vidner, føler sig provokeret af JV's udtalelser om dette er, at det er forlorent. Ægte nej. Jeg har skrevet en del om dette, mine oplevelser omkring det de kalder kærlighed, de skuffelser jeg havde.
Og som du ganske rigtigt skriver: En illusion. Jeg har mødt 1 ældste/præsiderende i 10 år, hvis kærlighed var ægte. En anden ældste/præsiderende, som erkendte at han var led ved den behandling jeg/vi min mand og jeg fik. Ægte ja i øjeblikket. Uægte i rigssalen. Svært at forklare, det er bare noget man føler.
Så jeg kan sagtens følge dig.
Men du skriver bare, hvis du føler for det. Jeg skal nok svare.
Min email adr. er majathorup@hotmail.com.
Mange hilsner
med ønsket om, at også du må sove godt og drømme sødt [f]🙂
Manjana

Du skriver:
"Og som du ganske rigtigt skriver: En illusion. Jeg har mødt 1 ældste/præsiderende i 10 år, hvis kærlighed var ægte. En anden ældste/præsiderende, som erkendte at han var led ved den behandling jeg/vi min mand og jeg fik. Ægte ja i øjeblikket. Uægte i rigssalen. Svært at forklare, det er bare noget man føler."
Jeg synes at det så er lidt overdrevet, og måske en smule personfikseret. Hver af os kæmper en kamp i os selv, hvor selvbedraget inducerer mentale barrierer i hjertet.
For at kunne leve op til principperne (reglerne), må man knægte sit hjerte overfor de mennesker man står overfor. Man ser måske selv deres gode hjerte og forstår deres svære situation, men selvbedragets natur, den inducerede vilje, dikterer opfattelse og handling. Idéaliseringen af opfattelse og handlemåde udsletter den personlige dømmekraft baseret på kærlighed, empati og menneskelighed.
Men helt i yderligheden er et menneske aldrig. Det er ->idéen<- der styrer, men mennesket i een selv prøver at overleve idéen. Hver på sin måde, hver med sine udenomsforklaringer.....men mennesket ér der. Ældste lever i konflikten mellem deres medmenneskelige samvittighed og idéen. De fleste ældste finder, at nogle ekstra glas god rødvin fjerner smerten ved konflikten.
Jeg har nævn et par gange, at jeg anser den "åndelige stræben" som en afart narcisisme. Derfor ser man også så meget skrøbelighed i det "åndelige menneske", når nogen forsøger at rykke ved selvopfattelsens billede. "Troen" bevares ved, at lukke alt andet ude. Dermed opbygges en ensomhed i mængden, hvor man aldrig er rigtigt ærlig om sine følelser på godt og ondt. Følelserne og tankerne skal jo passe med idéen. Løgnen er så for én selv og for omgivelserne. Skiftevist i depression og eufori, skiftevist mærkende sig selv og levende løgnen..
Derfor, når du står overfor en ældste, står du på én gang overfor et menneske og en idé. Husk for dig selv, mennesket du står overfor, også når idéens tanke og virke vækker afsky og gør dig rasende.
Du virker på mig som et menneske, der løst båndene, fjernet barriererne og i høj grad føler og tænker som et ægte menneske. [s] Det glæder mig at se. Selv har jeg en del rester i mig endnu.
Jeg foretrækker direkte åbenhed, da diskussionen med forskellige vinkler og udgangspunkter provokerer spejlbilleder for mig. Som den skabsnarcisist jeg virkelig er, har jeg stadigt et behov for netop dette.
Mange tak.
billen76

Der er ingen tvivl om at du har haft mange indre konflikter, men det tror jeg de fleste mennesker har, især i i ungdomsårene. Jeg hæftede mig blandt andet ved sætningen: "Jeg så skyld overalt og glædede mig over min egen fremragende evne til at tilgive den!"
Du kan godt se, at med en sådan indstilling er der noget galt, ikke? Og hvordan kan du sige at du har tilgivet andre, hvis du finder skyld hos dem? Hvis man har tilgivet noget, er sagen bragt ud af verden og hører fortiden til. Men livet er en proces hvor vi skal lære, og vi er under stadig forandring, både du og jeg.
Med venlig hilsen, ftg.

´

... svært ved at relatere til oplevelserne du er i besiddelse af, da jeg aldrig selv har kunnet indordne mig under "systemer" - Blev faktisk smidt ud af skolen i 1960 af samme grund - Jeg VILLE VIDE ikke Tro - Enhver oplysning jeg har fået skal have enten et Bevis eller en fornuftig begrundelse - Har også kun (nød)tvunget været medlem af en fagforening mens jeg var i lære - Endte da også først som farende sælger og derefter som selvstændig. 😃
Det er vigtigt som menneske, at man kan se sig selv i spejlet - Når dagen er slut!
Det allervigtigste er den person som afspejles qua din familie og omgangskreds varme.

Re.: "NYPUDSET"
En god chef er menneskekender, og kan gennemskue en spytslikker og se tværs igennem en "Nypudset" charlatan - Den sekundære fremtoning er den Du bruger "pudsekluden" til - Den primære fremtoning er den troværdighed du indgyder de mennesker du møder og som man beviser overfor at de har set rigtigt - Der er sælgere der kan sælge sand i Sahara - De er døgnfluer i de fleste firmaer - Så findes der sælgere som folk køber varen af igen og igen og igen uanset hvor ofte du skifter branche Og vigtigere uanset hvor ofte indkøberen skifter branche - Altså dem der handler ærligt og reelt.
Sådanne er det i de fleste af livets forhold - Ham /hende der dømmer efter hvor dyrt tøjet er, den person er ikke værdig til at være i dit selskab, i periferien Okay, man kan jo tage fejl - men generelt nej.

Mange hilsner
jalmar

Ingen af os bryder jo i virkeligheden om at være i selskab med mennesker, der ynder at finde skyld hos os og andre. Det er klart, at det vi ikke bryder os om ved andre, vil andre selvfølgeligt være ikke kunne lide ved os. Og hvis mange i forsamlingen fokuserer på skylden, vil det ligefrem ødelægge ånden. Sådan en forsamling vil være ubehagelig at befinde sig i. Den vil nedbryde modet og forholdet til gud.
Ægte åndelige mennesker udtrykker ordene i 1.Kor. 13:4-7 igennem varmen i deres adfærd og ord. Sådanne mennesker forstår den ægte kærlighed, som jo kendetegner sande kristne.

Det er det der med "sikker" viden. I virkeligheden er det hvad jeg vil beskrive som vores "vilje", der styrer vores forståelse af omgivelserne. Troende eller ej. Begrundelser er mere noget vi accepterer eller ikke accepterer, alt after hvad vores vilje indstiller os på. Deraf affødes teorier, tanker og forklaringer, som kan virke som sikker sandhed for os selv, men som det rene vrøvl for andre med en anden vilje. Vi er mere styret af vores vilje, end at vi kan sige den er fri.
Selv har jeg haft? opøvet meget stærke kontrolmekanismer i mig selv. Jeg "sidder på hænderne" så at sige. Altid tænker jeg mit træk igennem een ekstra gang, inden jeg vrister hånden fri og flytter skakbrikken. Nye oplysninger lægges i baghovedet, men bruges ikke før bekræftigelse er indhentet andetsteds fra. Dog drives værket af en stadig kraftig nysgerrighed og et fast ønske om at besidde svaret.
Glæden og varmen findes dog ikke i disse tendenser.
Jeg må tilslutte mig din konklusion.

Hvis du kan udholde lidt længere læsning her, vil jeg ære min nu afdøde bedstefar, ved at bringe nogle af hans ord fra hans bog. Han ønskede at udgive en lærebog til Handelsskolerne om værdier og sunde egneskaber i ervervslivet. Som medlem indsendte han sin bog til det Konservative parti, hvor idéen dog ikke blev vel modtaget.
mvh
billen76

ÆRLIGHED
Dette afsnit omhandler den selvfølgelighed, at man skal være ærlig. Det er enkelt og ligetil, og De ved det i forvejen.
Alligevel er afsnittet ikke overflødigt. Det er tværtimod for mange bogens vigtigste afsnit. Det, der gerne skal opnås her, er at få dem til ganske klart at indse nødvendigheden af ikke at falde for småfristelser til at være uærlig, så De på Deres vej gennem livet virkelig formår at rette Dem derefter.
Der er forskel - endda stor forskel – på at forstå noget og til at nå til en dyb erkendelse af det, man forstår. Det er den dybe erkendelse af ærlighedens vitale betydning, De må opnå, og De kan opnå den ved at læse dette afsnit med interesse og vilje til at forstå den sande alvor.
Tænk hvor let: ved virkelig at koncentrere Dem om dette afsnit og gøre det til genstand for selvstændig tænkning, kan De måske spare Dem selv for store sjælekvaler, for ”fald” og fornedrelse og meget mere. Det kan måske for Dem betyde, at en chance for personlig fremgang, De ellers ville have misbrugt, nu holdes fast og udnyttes ved at fristelserne afvises. De tror det måske ikke selv, men De kan ikke vide det.
De er nemlig ikke immun over for uærlighed – tro endelig ikke det! Deres opfattelse af dette begreb kan let formes af Deres omgivelser. Den på Deres arbejdsplads og den blandt kammerater. Deres omgangskreds herskende opfattelse kan blive normgivende også for Dem – og måske er den ikke rigtig.
Derfor må De være på vagt, at linjerne – grænsen mellem uærlighed og ærlighed – ikke udviskes. Det er derfor nødvendigt ved omtanke at danne sig en rigtig opfattelse af dette begreb og holde fast derved uanset, hvilken vej vinden blæser.
Ellers kan De ikke sige stop på de rigtige steder – det er nemlig vanskeligt, og for mange endog meget vanskeligt.
Grænsen mellem ærlighed og uærlighed er vel nok en af de grænser, der efter forholdene bliver ”flyttet” mest med. De vil sikkert komme ud for udtalelser, der går ud på, at det ligefrem ikke kan betale sig at være ærlig. Det kan være en hindring for fremgang – ærlighed varer jo som bekendt længst.
Ja, det gør den – men det er i betydningen ”holder” længst. Hvem foretrækker De egentlig blandt Deres kammerater? ham, De ved, De kan stole på i et og alt, eller ham, De skal være på vagt overfor, både i pengesager og med hensyn til udtalelser?
Hvem tror De, De som chef i en forretning vil foretrække, ham De ved, De kan stole på, eller ham, De ved lyver over for Dem og kunderne og måske endda ”tilegner” sig et og andet af varelageret fra tid til anden?
Og hvem af dem, tror De, De som chef ville tildele en mere betroet stilling?
Mon ikke bare disse tre spørgsmål tilbageviser den førnævnte forvrængede påstand?
At definere, hvad der forstås ved ærlighed, turde vel være overflødigt, men for en god ordens skyld vil jeg gerne slå fast, at der her tænkes på ærlighed både i tale og i handling.
En forløber for direkte løgn er pral. Pral er Dem velkendt, måske endda fra Dem selv. Ellers kender De det fra andre, og det er sikkert overflødigt at spørge, om det tiltaler Dem.
Nej pral er utiltalende, og det nedsætter afgjort den pralende i lytterens øjne. Det virker altså direkte mod hensigten.
Alligevel er der mange, der i deres naivitet ikke kan stå for fristelsen til at forsøge at hæve sig selv i andres øjne ved at pynte på beretninger. Ofte er det mindreværdskomplekser, der forsøges skjult, ved at give alt, hvad der berettes en ekstra stærk kulør.
Så længe det er en morsom historie, det drejer sig om, kan man goutere det, men så snart at det direkte eller indirekte tager sigte på at hæve den pralende personligt, virker det utiltalende. Alene af den grund burde De i Deres egen interesse være for klog til at indlade Dem på praleri.
Men også en anden endnu vigtigere grund bør belære Dem om at afholde Dem fra pral, nemlig den, at gennem pral føres De af en sikker vej mod løgn. I begyndelsen kan det være små nødløgne, De må ty til, men efterhånden har de en uhyggelig tendens til at blive sortere og sortere. Samvittigheden hærdes, og konsekvenserne kan blive uoverskuelige. Intelligente mennesker afholder sig derfor fra pral.
Mærk Dem venligst følgende:
Det er nemt at være ærlig, hvis man konsekvent holder sig fra de små og fristende overtrædelser, men giver man først efter for disse, bliver det vanskeligere og vanskeligere at holde stand over for større.
Det er simpelthen en naturlov, der underbygger denne påstand. Vor hjerne og hele vort nervesystem er indrettet på en sådan måde, at de tanker, vi én gang har gjort os, lettere kan komme igen, og er de yderligere blevet omsat til handling, er den modstand, der findes i hjernen og i nervesystemet mod enhver ny tanke og handling, blevet så kraftig brudt, at de elektriske udladninger, der udgør vore tanker, lettere igen baner sig samme vej med en sådan styrke, at de omsættes i handling.
Dette er en kendsgerning, jeg vil bede Dem om at lægge nøje mærke til, for Deres viden om dette kan udnyttes på mange områder, og den vil give dem forklaring og forståelse af store dele af denne bogs indhold. (f.eks. hvad der er skrevet under ”vaner”)
Tage Pedersen, 1953

ligesom han har betalt for dig. De har også brug for frelsen, ligesom du.
Det er derfor vigtigt at du tilgiver dine brødre og søstre hvis du selv skal have gavn af Jesu genløsningsoffer.
Jeg ved godt at det kan være svært, men det er nødvendigt. Dine brødre og søstre har jo også tilgivet dig.
Med venlig hilsen, ftg.

Men det er da rart at vide, at du véd at de har tilgivet mig.
Jeg hilser nu varmt på de få, der stadigt hilser på mig.[l]

og du ved jo nok at det er nemmere at se fejl hos andre, end det er at se dem hos sig selv. Når du nu skriver til mig, så vil jeg se om jeg kan gøre et eller andet for at hjælpe dig. Når jeg gør det, ser jeg også fejl hos mig selv som jeg bør rette. Det er det jeg får ud af at kommunikere med dig.
Jeg kan ikke rette fejl hos andre, men jeg har en mulighed for at rette dem hos mig selv. Du bliver også nødt til at gøre et eller andet, hvis du ønsker at bevare livet.
Med venlig hilsen, ftg.

så du sidder lige pludseligt med evnen til at give folk evigt liv ftg, jamen lad os da endeligt høre hvad de skal gøre for at få evigt liv.
lol, næh, videnskaben har indfriet flere af sektens løfter end de selv har kunne opfylde, så som regeneration, vække de døde til live igen, helbrede de syge. evigt liv er vi ikke kommet til endnu, men hvis folk holdte op med at gøre sig selv dummere med alt det vagttårn pladder, jamen så vil udviklingen også gå hurtigere ;)

Jeg har nu læst dit indlæg her, flere gange løbende igennem dagen. Og du er da godt nok et dybt tænkende menneske. Hvilket ikke behøver at være en dårlig egenskab. Men som jeg skrev til dig, du er alt for hård ved dig selv. Som jeg opfatter det altså.
Jeg tror det er vigtigt at du husker på, at vi er alle kun mennesker. Nok et dårligt råd, når det kommer fra mig, fordi jeg har netop døjet meget med det du faktisk fremragende beskriver her:
Jeg har nævn et par gange, at jeg anser den "åndelige stræben" som en afart narcisisme. Derfor ser man også så meget skrøbelighed i det "åndelige menneske", når nogen forsøger at rykke ved selvopfattelsens billede. "Troen" bevares ved, at lukke alt andet ude. Dermed opbygges en ensomhed i mængden, hvor man aldrig er rigtigt ærlig om sine følelser på godt og ondt. Følelserne og tankerne skal jo passe med idéen. Løgnen er så for én selv og for omgivelserne. Skiftevist i depression og eufori, skiftevist mærkende sig selv og levende løgnen..
Ikke bare mig, men sikkert mange andre, bl.a også dig selv, som jeg forstår dine indlæg.
For hvor er der egentlig mange, der har sagt til mig ved div. stævner, ja at man skal føle sig så ensom, og så til et stævne. Det er jo egentlig det, der er essensen i det du beskriver her ovenfor.
Jeg kan ikke forklare det så godt som du. Du er helt nede i en dybere psykologisk forklaring, hvor jeg ærligt har lidt svært ved at følge med. Fordi jeg skal virkelig koncentrere mig for at forstå det. Og lige det med koncentrationen har jeg lidt svært ved.
Men jo at man lukker af for alt, for at bevare troen, ideen, jo det kan jeg nemt følge. Og det vil gøre at man bliver ensom. Overfladisk. At det virker forlorent det hele. Hvilket det jo så også er, for der er tale om følelser der ikke er der. Så er det forlorent.
Derfor føles det som at JV har en maske på. At man går ind i en fryseboks, istedet for den varme atmosfære, jeg mener der bør være i enhver rigssal. Ægtheden udebliver.
Så når jeg mener at du ikke skal være hård ved dig selv, så er det jo netop fordi det ikke er din skyld. Alle eks-vidner, inaktive eller udstødte har i større eller mindre grad, sår på sjælen. Nogen kommer over det nemt og hurtigt, andre døjer med det i lang tid og det er tungt. Men alle arbejder vi med det, på hver vores måde. Jeg, ved at researche og debattere, hjælp til selvhjælp. Andre ved terapi og sådan er der mange løsningsmodeller.
Man er nød til, at pille de lag af, så kærlighed, empati og medmenneskelighed igen må blive de førende egenskaber i vores natur. Så man kan begynde at ånde frit igen. Føle friheden.
Hvordan du kommer igennem det, ved jeg ikke. For det er din vej. Men jeg kan love at forsøge at hjælpe dig, alt det jeg kan.
Mht om det er overdrevet og personfikceret omkring det jeg oplevede med de 2 ældste, ved jeg ikke. Jeg er bare sikker på, at jeg så noget ægte. Den ene ældste, var sådan. Ægte. Sådan noget kan man altså mærke. Den anden, forsøgte virkelig. Men var fanget i ideen og den virke som du selv skriver. Det var den første også, men det er alligevel anderledes.
Dog har du ret i, at det ændrer noget ved de menneskelige egenskaber. Kærlighed medmenneskelighed og empati. Noget mange ældste, burde praktisere meget mere. Om det overhovedet kan lade sig gøre. Ihvertfald når jeg skriver udfra egne betragtninger og det kendskab jeg har til de ældste, jeg har været i berøring med.
Mange hilsner
Manjana
Ps har måske misforstået noget, noget af det du mener, så skriver du det bare.

[s]´

... Du skriver:
. Jeg "sidder på hænderne" så at sige. Altid tænker jeg mit træk igennem een ekstra gang, inden jeg vrister hånden fri og flytter skakbrikken.
.... SVAR:
Min første reaktion var - Det skrev jeg da ikke - Og så grinte jeg 😃
Det var som rystet ud af mit ærme, incl. Skakbrikken . 😃 er selv en halvskidt skakspiller, jeg har spillet en del, men kun i perioder, da firmaet tog al tiden indtil jeg blev "syg", og pt. orker jeg ikke at spille på grund af bl.a. koncentrationsbesvær.
Forøvrigt ikke en undskyldning for "halvskidt" - jeg tvivler på jeg kunne blive meget bedre end en god let øvet, da jeg ikke kan sidde og ruge over et træk indtil den rigtige løsning indfandt sig på lystavlen, har altid skulle bevæge mig, lave noget både med hænder og hovedet - Har beskæftiget mig en del med at lave opfindelser til skraldespanden, når jeg havde tiden. 😃 -

Re.: Din farfars bog ...
Jeg kan ikke huske hvornår det var, men indenfor den sidste måned, var der noget med løgn i TV,et og der blev sagt at den ærligste mand lyver i snit 4 gange daglig - ubetydelige løgne men dog løgne ala: - - "Jo tak jeg har det fint!"
Jeg tvivler på at der findes et menneske, der ikke har prøvet at lyve eller Prale en lille smule - Jeg f.eks. praler tit og ofte af mine børn og ikke at forglemme min Kone - Og hvorfor skulle jeg ikke, Jeg har været ualmindelig heldig på det felt og dog alligevel er der jo altid noget der kunne være anderledes, men på den front er der vel ingen af os der har lyst til helt at blotlægge os. Jeg ser det ud fra, at ingen af mine unger har været i carambolage med Politiet - Har ikke prøvet narko (så vidt jeg ved 😉) - De ryger ikke og har begge rigtig pæne hjem. - (har desværre ikke selv set sønnens nyindretning, kan ikke mere komme op af trapperne til 2., (men min kone er glad for som han bor) - Så her igen ser du, hvis jeg ikke havde korrigeret, havde jeg faktisk både Løget og Pralet 😃 - så nemt er det at fyre noget af som faktisk er sandt (siger konen), men som er løgn når jeg fortæller det uden at blande konen med i det.
Jep det er ikke nemt at være menneske, men din farfar og jeg har meget sammenstemmende meninger re.: løgnens natur - Problemet er bare at vi alle både lyver og Praler næsten hver dag.

Mange hilsner
[s]🙂[s]
jalmar

Du skriver: "Jeg kan ikke rette fejl hos andre, men jeg har en mulighed for at rette dem hos mig selv. Du bliver også nødt til at gøre et eller andet, hvis du ønsker at bevare livet."
Jeg skriver: Du fokuserer på skyld. Det er din rygmarvsreaktion.
Du siger i virkeligheden, at årsagen til mine frustrationer er mine egne fejl. At jeg blot skal rette mine egne fejl, så (løses situationen?) genvinder jeg Jehovas velsignelse.
Dét kaldes en "Job's trøst". (Du véd selv, hvad dette betyder)

Du skriver:
"Og du er da godt nok et dybt tænkende menneske. Hvilket ikke behøver at være en dårlig egenskab."
🙂 Jeg prøver at være et godt menneske til trods.
En af de ting jeg lagde mærke til i mit virke var, de gode medfølende brødre blandt "de åndeligt stræbende", som gik psykisk ned. Fra pionerer, Mt'er, ældste og opefter. Folk i menighederne sagde gerne (altid), at de tog folks problemer for meget på sig. Derfor gik de ned psykisk.
Jeg kunne dog bagefter se på disse brødre, at de STADIGT tog folks problemer på sig og aktivt søgte at hjælpe dem. Nu blot som menige døbte forkyndere (eller som ikke-afsatte ældste). Nu var de blot mere trygge og glade ved deres virke. Og de agtede, af en eller anden mystisk uforståelig grund, ikke at genoptage deres tjeneste efterfølgende.
Overfor dem jeg kendte fik jeg opfattelsen, at problemet IKKE i sig selv bestod i, at de tog folks problemer hårdt på sig! Snarere, at de tog dén handlemåde, vejledningen dikterede, hårdt på sig.
At sé problemet, men forstå det forkert.
At være medfølende, men måtte handle kynisk.
At ville hjælpe, men at være tomhændet (hvorfor, hvorfor virker det ikke)
Så jeg synes, at du er lidt hård overfor de ældste som et hele. Husk, at de også er mennesker i konflikt. Mentalt, følelsesmæssigt og i praksis.
Men konsekvenserne i menighederne grundet denne indre konflikt i de ældste, kan vi måske tage op en anden gang.
Nu er denne debat egentlig mit første skridt i at få vendt tankerne. Af en eller anden grund er det lettere først at få det udtrykt gennem skrift. Giver måske et bedre overblik. I hvertfald giver det bedre mod, når tingene skal udtrykkes i "det virkelige liv".
Ja, og så træder tingene ligsom tydeligt frem i denne debat.
Hjertet løses lettere op, når konflikten er forstået.
🙂
mvh
billen76

er at jeg har fundet fejl hos mig selv, og det er dem jeg gerne vil rette.
Med venlig hilsen, ftg.

at du er begyndt at debattere herinde. Du har en stor bibelsk viden og dine indlæg taler for sig selv om, at du virkelig har sat dig ind i tingene. Og det hjælper virkelig at se tingene, ens tanker på skrift. At få andres holdninger med ind, i ens bedømmelse af tingene. For at få vendt og drejet tankerne.
Desværre nåede jeg aldrig at læse andet end bladene og bøgerne samt slå efter i Biblen. 2 små børn, og en hæsblæsende hverdag. Jeg havde ikke tid eller kræfter til det. Men idag, hvor jeg debatterer så meget, ville jeg ønske at jeg dengang havde taget mig tid.
Om jeg er hård ved de ældste? Ja det er jeg nok. Ingen tvivl om, at jeg sagtens kan følge at de også er under pres. Men de har et stort ansvar. Et ansvar, som kunne røgtes bedre. F.eks mht. sagerne om pædofili. Enhver ved da, at det bør meldes til myndighederne. De er kompetente. Det er ældste ikke.
Det er ikke at røgte sit ansvar overfor Gud. Nogen har meldt det, eller bedt offer samt familie om at melde det. Men det er langt fra alle, der har gjort sådan.
Det var bare et eksempel. Ligeledes mener jeg også, at alt for mange af de ældre i menighederne, sidder for meget alene. Der kunne godt arrangeres lidt mere for dem. Jeg har hørt dem fortælle det, så jeg ved det.
Men som du skriver, det kan vi tage op ved en anden gang. 🙂
Og så er jeg sikker på, at du er et godt menneske. 🙂
Mange hilsner
Manjana