sikke et liv...

Har du fundet meningen med dit liv.. Ja jeg har altså ikke opnået det endnu.. syntes faktisk hver dag er noget af en pine, uret ringer, klasker til det så mange gange at man skel løbe ud af døren for ikke at komme for sent på arb. <Gør en god insats hver dag på arbejdet, men får ikke noget positiv respons ell. tilbagemelding. Stresser rundt pga. der er sygdom og ikke sørget for vikardækning. Sikke en udnyttelse af menneskelige ressourcer.
Nå, men træt hjem fra arb. til en lille lej. Som ligger så langt ude at det er besværligt for venenr og familie at komme på besøg.. så selv om man selv gør hva man kan for menneskelig kontakt, er det ikke helt den anden vej rundt.. sørgeligt.
Det hele er en lang uendelighed, knokler for at få det til at løbe rundt økonomisk og menneskeligt, men er træt og udmattet af alle de mål der skal nåes for at blive godkendt som et vellykket menneske.. dette både hvad angår udseende, menneskeligt, økonomisk, fagligt.. osv..
er jeg den eneste der ikke orker dette umenneskelige ræs hvor alt er kunstigt opstillet..og næsten umuligt at opnå.
Og hvorfor er det sådan at alm. mennesker uden de store midler i alle henseende skal have dobbelt svært ved at ændre på tingenes tilstand, = ingen midler= ingen ressourcer til at hjælpe sig selv videre i systemet...= har du psykiske problemer og penge, kan du betale dig en psykolog og få den hjælp du har behov for og komme videre med dit liv, men har du ingen penge, ja, så er du bare dårligt stillet.. sur røv..ligesom hvis du intet ejer, ja så er det sgu også svært at få hjælp til at kunne komme til at eje noget,,,, har efter hånden fået den opfattelse at penge er = et godt liv. det gør det i hvertfald meget nemmere. så til alle dem der har økonomiske ressourcer, drop de store modbevisninger, og til alle dem der bare syntes jeg skulle sammenligne mig selv med de fattige i andre lande, drop også det.. for det er et dårligt grundlag og vi lever i forskellige verdner. Jeg sammenligner mig med den generelle alm. dansker som lever i det danske samfund..
Med venlig hilsen den opgivende..

Kære Du
Jeg tror der er mange der kan identificere sig med dig og dit liv. For en del år siden var jeg næsten i samme situation, havde i hvertfald den samme opfattelse af livet som du har nu. Jeg var enlig og und teenagemor, havde næsten ingen venner og familie der kunne bakke mig op, en halvdårlig barndom i rygsækken og ingen penge. Det hele var bare surt, surt... og jeg havde rigtig meget selvmelidenhed og var ved at give helt op. Men en dag besluttede jeg mig for, at det fadme skulle være løgn. Begyndte på at gøre en aktiv indsats for at ændre mit liv. Begyndte på en uddannelse og prinsen på den hvide hest, som ellers skulle være kommet og banket på min dør gad jeg heller vente på mere. Jeg begyndte på en uddannelse og læste kontaktannoncer for at finde venner og en kæreste (på det tidspunkt var der ikke www.dating.dk eller www.logen.dk.) Efterhånden begyndte mit liv langsomt at ændre sig. Jeg fandt nye venner, en sød kæreste som jeg senere giftede mig med og fik børn med og tilsidst blev jeg færdig med min uddannelse og fik et job jeg er tilfreds med idag.- Så selvom det kan lyde hårdt, så hjælper det at tage sig sammen og selv gøre en aktiv indsats for at ændre sit liv.
Held og lykke fremover.
Kærlig hilsen
Fra den der har kæmpet hårdt.

Hi, har prøvet alt det du der siger,, gentagende gange desværre, men syntes ik jeg kommr videre.. har 2 uddannelser, men tror ikke at det var det rigtige område jeg valgte, jeg er også over de 30 så det er begrænset med tiden.. selv om jeg stadig har meget tid tilbage, men alligevel,,syntes bare det er hårdt hver dag at skulle kæmpe sig igennem og altid føle presset for at komme videre..og holde den gående uden at glide ind i ren selvudslettelse... vil jo gerne så meget, der er en hel verden der venter på at jeg oplever den, men føler mig så begræset af de økonomiske muligheder, og bankerne tilgodeser kun de rette bemidlede...med diverce lån osv...Så i bund og grung føler jeg mig ret mislykket over at jeg ikke, for det første kan være glad over det jeg har, men også at mit liv ikke fungere som jeg ønsker og kæmper for..Det er sgu lidt for hårdt ind i mellem at være menneske..!!!
Men mange tak alligevel og tillykke med dit liv..

Meningen må være at ikke have det som du har det!
Når eks en skolelærer på 60 år stiller sig op til en afslutning og synger en sang for 150 mennesker, det må være et mål og en vej!
Kæmp for det, men se det ikke som om du er forskellig fra andre og mangler en masse, du er under nøjagtigt samme premisser som alle andre.
Det er pisse hårdt, men det ér sådan vi er stillet og så må meningen med livet være at ændre det selv og få det godt! Og det er jo netop det der er så svært, men meningen.
Det næste mål må være venner venner venner, du lever jo i en helt forkert verden, hvis du ikke har muligheden for at være sammen med venner og familie, ergo det skal ændres.
Hvorfor skulle man mærke den glæde der er ved at være sammen med andre, når man er alene? Det er derfor man ikke må være alene.
Få klemmerne ud af vinduet, det er det vigtigste lige nu! Resten skal du nok finde ud af.
Ps det er i de færreste tilfælde at en kæreste kan ændre på dette. Man skal ikke have en kæreste før man har det super med sig selv!

Fik slet ikke fortalt at jeg har haft det lidt på samme måde, dog ikke så dårligt stillet.
Jeg mistede min kæreste, og gik i depression. MEN det tog mig ca 2 måneder at finde ud af at jeg ikke mere skulle være ked af det. Hvis det fortsatte somd et gjorde der, havde jeg mistet ALLE venner, al selvtillid og alt mod.
Men ca efter de 2 måneder besluttede jeg mig også for, at nu skule det fandme være slut.
Jeg kæmper stadig i dag med det, da jeg mistede så meget selvtillid og personlighed dengang. Men jeg lover dig, den ENESTE jeg kan beskylde at jeg har det bedre nu, det er mig!
Og det fortsætter den rigtige vej, det SKAL det!

man kan da tjene penge på den urgamle måde og hjælpe sig selv lidt hen ad vejen, men det er rigtig hårdt...

Så læser jeg en bog eller går i biografen eller prøver et eller andet jeg aldrig har prøvet før. Hvis jeg fæler mit liv er meningsløst så udvider jeg min horisont.
Jeg er så heldigvis ikke i den økonomiske situation som du er, mine forældre har været i den situation og det er da lidt surt når man må sige farvel til bilen, som vi ikke har mere.
Hvis man vil have det godt så skal man gøre ting man kan lide og holder af. Man skal prøve så kort tid af gange at holde en fasade oppe over for andre mennesker da det dræner på energien.
Jeg har hørt at når man ser film, læser bøger, skriver m.m. så virker det som om man lever et ekstra liv på samme tid ment på den måde, at ud over jobbet og familien så har man også en tid hvor man gør noget totalt andet der gør at ens hverdag virker større og mere indholdsrig.
En af grundene til at børn føler 5 min som lang tid er jo at de lever hjert sekund, meget mere end de fleste voksne gør, og børnene lever mere fordi de prøver nye ting hele tiden.
Men igen det kan for nogle være svært at få tid til at læse en bog, eller gå en tur eller andet, men hvis du får tid så prøv det, det har givet meget mere mening i livet for mig.

at jeg også siden jeg blev født ikke har har haft en nem barndom, opvækst, er familiens sorte får og lever ikke li op til standarden og har da også haft mange muligheder for at falde i alle hullerne men har klaret at gå udenom, da det jo bare er den absolutte faliterklæring, men jeg har overlevet det hele og har da fået skabt mig en tålelig tilværelse,,,
Men nu vil jeg bare så gene at lykken tilsmiler mig lidt også.
Spiller lotto som en gal og ganske klar over at det er penge ud af vinduet men man må jo prøve, man kunne jo være den heldige.. HA
Og ja, jeg ved livet er en prøvelse og kampen for de fleste lykkes hen ad vejen, men ka det ik snart bli min tur..

jeg har også klaret meget og sagt og gjort som du, " det er mit liv og jeg vil ændre det"
Meget er også ændret og jeg er kommet videre, men der er stadig så lang vej.. og ja livet er en læring og en prøvelse, og kun de stærkeste overlever med et godt resultat....
Men tillykke med dit liv..det er fedt når der endelig er et positivt resutat

Specielt i det med facaden,, gud hvor er det anstrængende at holde masken og forsøge at være glad, positiv, frisk, optimistisk...og leve op til hvad andre godt kan lide..hvilket jo generelt er overstående,, men hvis man ikke har det sådan mere end 10-40 % af tiden, så er det sgu svært,
Jeg er simpelt hen nok bare typen der er lidt mere dybsindig og jeg tænker generelt nok for meget og bekymrende over fremtiden.
Den med bogen har jeg også ydnyttet meget, men det er lidt ensomt i længden og havde jeg pengene ville jeg gerne gå i bifffen en gang i mellem, bowle, tage på tøse fiske tur, fodboldkampe osv.. men det er mine veninder/piger generelt ik så interesset i, selv om det er mægtig sjovt..
Så penge har altså en stor betydning,, ØVØV og atter ØV.. Men smiler da lidt mere nu.. solen skionner jo også..

Kære opgivende
Jeg har været helt nede og skrabe bunden, helt nede hvor jeg ikke havde lyst til at leve længere.
I mere end 13 år var jeg ude af stand til at se meningen med livet. Til sidst havde jeg mistet troen på kærligheden. Mit hus var brændt ned, hende som jeg troede jeg skulle giftes med var rendt med en anden, og jeg havde hverken uddannelse eller arbejde. Desuden var jeg simpelthen så træt af mig selv, både fordi jeg røg og drak, og altid kom til at såre mennesker, og ikke havde nogen situationsfornemmelse osv.
Jeg begyndte at bede til Gud.
Jeg bad om tilgivelse for alt, og jeg bad om fred.
Og jeg har fået begge dele. Ja. Jeg har fået meget mere end det. Jeg har taget imod Jesus som min personlige frelser, og nu takker jeg Ham hver eneste dag. Til gengæld fylder Han mig med en overnaturlig glæde og fred. At kende Jesus er virkelig det jeg har manglet hele mit liv. Han giver livet indhold og mening. Ny energi og overskud til at hjælpe andre. Halleluja.
Kærlig hilsen: Uffe Vilford Jensen

ja det er jo lige som mig, syntes også den hinsides verden til tider lyder spændende, men har opgivet har opgivet at gøre noget ved det...Men jeg kan ikke lige som du overgive mig til en tro, for så vil jeg være bange for at miste den sidste rest af mig, den som kæmper..og jeg vil føle jeg giver op og fralægger mig mit liv og mine muligheder.. så,, men jeg er meget glad på dine vejne, for det at tro på noget er jo en vej ud af elendigheden.. iøvrigt har jeg svært ved at tro på noget jeg ikke kan se el. mærke...Men tak for rådet...

Man har jo ikke noget at tabe ved at prøve.
Det koster ikke noget at bede til Gud.

Prøv at forestille dig at du sidder i kørestol og altså er ret ung, skal have hjælp til næsten alt, hvad er der så ved livet ?. eller har fået konstateret kræft det er trods alt ca hver fjerde dansker der får det her for tiden, den isnende angst,sorg,og ensomhed man føler ved at få den besked fra en vildtfremmed kølig læge ,efter en konsultation, hvor man har mærket en knude , den følelse er som at blive slået til jorden med et slag og så må man bare se om man kan rejse sig igen, for lige her og nu er du bare alene og jeg mener helt alene, selv det menneske du elsker højest kan ikke helt få dit gamle jeg og din livs glæde frem igen, jeg har prøvet dette er nu kommet tilbage til livet , og alt det jeg før var så frygtelig utilfreds med og sur over ind imellem, har fuldstndig ændret sig, jeg har fået øjnene op for de små glæder gratis glæder nyder fuglesang børnenes smil til mig ude omkring, jeg sender venlige øjne til mine medmennesker, istedet fo at se sur ud som næsten alle andre gør, og når jeg er meget ked at det skælder jeg mig selv ud og siger væk med den selvmedlidenhed , det duer overhovedet ikke , du er jo i realiteten selv herre over dit humør prøv at smil og grin højt til dig selv i spejlet ( nok bedst når du er alene)
du vil få bedre tider, bare stol på det.