9tilføjet af

Sikke et møgvejr

Solen skinner ikke i dag, og det er lidt koldt. Det er for koldt til at gå i poolen når solen ikke skinner. Måske bliver det slet ikke sommer i år. Håber på bare lidt sol denne sommer.
tilføjet af

Man kan altid snakke om vejret

Haha endelig et emne der får lov og stå ;)
Men jo, jeg skal til bryllup om 2 timer og vi skal sidde udenfor !!! Det skal da nok blive hyggeligt!
God weekend til dig og lad nu være at gøre noget jeg ikke ville have gjort ;)
tilføjet af

Kan jeg så gøre noget overhovedet??

God fornøjelse til brylluppet, må solen skinne på de nygifte.
tilføjet af

ÆV!

Jeg kom hjem fra Spaniens varme og sol i tirsdags- det har regnet siden jeg kom hjem-er blevet snotforkølet... ville ønske jeg var blevet dernede.. ØV!
tilføjet af

Du er ikke

gået glip af noget
tilføjet af

Til de som ikke

vil eller kan huske det.
Vejret i dag og de næste mange dage er helt normal for årstiden, men de fleste husker ikke at feriemåneden Juli er årets mest regnfulde måned, så jo vejret er helt normalt lige for tiden, i kender vel sangen hvor slutningen af det ene vers lyder sådan:
Byger der går og kommer, det er den danske sommer.
Lad os så lige se på det vejr, jeg har forståelse for at nogle rejser til varmere himmelstrøg når de har ferie, men mon ikke de fleste danskere netop elsker det danske vejr?
Vi har de 4 årstider, den ene smukkere end den anden, det har de ikke i syden, der bager solen hver dag, alt er ensartet hele året, stakkels dem, de har ikke noget at glæde sig til.
Så er der lige landbruget og gartneribruget, netop det omskiftelige danske vejr gør at der kan dyrkes nogle af verdens bedste grøntsager og rodfrugter og frugter, æbler, blommer og pærer her i landet, prøv at smage tomater der er dyrket i syden, kartofler der er dyrket i syden, ja nævn hvad du vil, INTET kommer op på siden af de danske produkter, og det skyldes netop det vidunderlige omskiftelige danske vejr.
Med venlig hilsen
Ernst
http://www.ernstjensen.dk
tilføjet af

Du danske sommer jeg elsker dig....trala la la

Hørt Hørt :o)
Jeg elsker den danske sommer. Har lige været ude i en kæmpe regnbyge og vandet stod halv op ad cykelhjulene. jeg kunne ikke andet end at grine, for jeg så mig selv som barn stå og hoppe i en vandpyt med røde gummistøvler, rød sydvest, og yep rød igen skovl i den ene hånd og en blå spand i den anden hånd, blå er rigtig nok... i troede nok jeg ville skrive rød... ;o)
Og det positive ved regnvejret er, at der næsten ingen mennesker er i gågaden. En gågade der ellers altid er proppet med mennesker.
Det hele er grønt og frodigt
Aahhh, hvor jeg dog elsker den danske sommer.
tilføjet af

nu ikke så negativ

dårlig vane du har, det er der lagt mærke til.
der findes ikke dårligt vejr, kun forkert påklædning.
tålmodighed med vejret og venten på sol, vi har da haft sol og varme så folk har stønnet og brokket sig over det.
ja tv2´s sang til det danske folk passer fint : kom lad os brokke os.
forresten, er det dig de synger om ?
tilføjet af

Syns jeg ikke det er

Hvorfor altid ligge os svede, gå dog en rask tur i den danske natur og oplev den fra en anden side -
Jeg får energi af riv og rusk vejr -
;D
guller
tilføjet af

du danske sommer jeg elsker dig

Thøger Larsen



Sommervise



Du danske Sommer, jeg elsker dig,
skønt du saa ofte har sveget mig.
Snart kolde Farver i Sky og Vand,
snart nøgne Piger ved hver en Strand.
5 Mer, mer, mer
jeg dog dig elsker, hver Gang du ler.

Du er i Sindet jo lunefuld,
dog Hjertet inderst er pure Guld,
et Eventyr er dit glade Navn,
10 og Blomster lyser ud af din Favn.
Korn, Korn, Korn
i Drømme gror under Maanens Horn.

Naar dine Bølger mod Bredden gik,
beruset blaa som Gudinders Blik,
15 en Ungdom jubled din Lovsang ud,
kun klædt i Solskin og brunet Hud.
Ned, ned, ned
til Daab i Glemsel og Evighed!

Og naar du strakte med aabent Sind
20 de lyse Nætter i Himlen ind,
imens det dufted af Hyld og Hø,
vi bad: Lad Drømmen dog aldrig dø!
Ak, ak, ak!
Vort Hjerte svulmed af Tro og Tak.

25 Og stundom ud af din fulde Glød
sprang Lyn fra Skyen i Jordens Skød,
og Tordenlatter og Tordenregn
din Trolddom spændte fra Egn til Egn.
Vild, vild, vild
30 er, skønne Sommer, din Kraft og Ild.

Du danske Sommer, min Hilsen tag,
du lyse Nat og du lyse Dag!
Gaar tit du kold over Landet hen,
jeg ved, du kommer dog hed igen!
35 Ja, ja, ja,
jeg ved, dit Hjerte er Guld endda.


Først trykt i Politiken 12/8-23 som „Sommer i Danmark. En Vise.“
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.