Sikkerhed vs. realisering
I lang, lang tid har jeg slæbt rundt på det, og det vil ingen ende tage.
Jeg har haft en ulykkelig og trang opvækstog ungdom, som jeg har lagt bag mig.
Jeg har et godt sikkert job, en kæreste og hus - og jeg har det godt med mig selv. Og dog.
Som ung havde jeg en drøm om at læse medicin, og det har aldrig sluppet mig. Det forvirrende er, at som det rationelle menneske jeg er, så ved jeg jo godt at en gammel drøm ikke er lig med den store lykke. Tværtimod, den kan rumme desillusionering, måske endda skuffelse - og helt sikkert en lang hård vej som kræver at man giver afkald, specielt mht. det materielle som jeg har arbejdet så meget for (måske føler jeg at jeg brugt så meget tid på at komme oven vande, mens jeg kunne have fulgt mit ønske i stedet).
Så jeg ved sgu slet ikke om det er noget der banker på for at blive gjort eller om jeg irriterer mig selv med det.
Har i engang måttet vælge mellem en sikkerhed i kun lige havde opnået ved hårdt arbejde, og en realisering?
Jeg tror hvis min sikkerhed var noget jeg bare var vant til, hvis det var noget jeg havde fået foræret - så ville valget være klart. Men det er ligesom meget svært at vælge det fra når man har lagt så meget i det.
Men hvordan lever man så med en gammel sag der nægter at falde til ro inde i en?
Jeg har haft en ulykkelig og trang opvækstog ungdom, som jeg har lagt bag mig.
Jeg har et godt sikkert job, en kæreste og hus - og jeg har det godt med mig selv. Og dog.
Som ung havde jeg en drøm om at læse medicin, og det har aldrig sluppet mig. Det forvirrende er, at som det rationelle menneske jeg er, så ved jeg jo godt at en gammel drøm ikke er lig med den store lykke. Tværtimod, den kan rumme desillusionering, måske endda skuffelse - og helt sikkert en lang hård vej som kræver at man giver afkald, specielt mht. det materielle som jeg har arbejdet så meget for (måske føler jeg at jeg brugt så meget tid på at komme oven vande, mens jeg kunne have fulgt mit ønske i stedet).
Så jeg ved sgu slet ikke om det er noget der banker på for at blive gjort eller om jeg irriterer mig selv med det.
Har i engang måttet vælge mellem en sikkerhed i kun lige havde opnået ved hårdt arbejde, og en realisering?
Jeg tror hvis min sikkerhed var noget jeg bare var vant til, hvis det var noget jeg havde fået foræret - så ville valget være klart. Men det er ligesom meget svært at vælge det fra når man har lagt så meget i det.
Men hvordan lever man så med en gammel sag der nægter at falde til ro inde i en?