SKAL han vide det?

Jeg har da jeg var ung fået foretaget 3 aborter. Det er noget, der har taget meget hårdt på mig psykisk og ødelagt alle tidligere forhold jeg har været i, fordi jeg ikke kunne klare at han vidste det om mig.
Jeg har nu i en alder af 32 fundet sammen med en dejlig mand. Han er ikke modstander af abort - vi har haft snakken, men jeg har ikke fortalt ham hvad der skete i min ungdom.
Jeg føler, at det er en del af min fortid og at det er min hemmelighed, som jeg må dele med folk eller lade være. At fortælle ham det ændrer jo ikke på den person jeg er - det gør mig bare mindre tryg med ham.
Jeg kan bare ikke finde ud af om jeg har pligt til at fortælle ham det, eller ret til at holde det for mig selv?

..hvor mange børn han kunne ha' fået ?

at du skal fortælle ham. Det er bedst med rene linier fra starten, og måske kommer en der ved det til at tale over sig en dag, og så står du med et større problem. Men helt ærlig hvordan kan man få foretaget 3 aborter??? Personligt kan jeg ikke forstå det.

Det er sgu da op til en selv om man ønsker, at fortælle noget så privat, til nogen overhovedet! Det kommer absolut ikke fremtiden ved!!

...det synes jeg ikke er nødvendigt, at du gør. Det er, som du selv skriver, i fortiden og jeg kan ikke se grunden til, at du skal fortælle ham det...
Hvad i al verden skulle der komme du af det? Højst sandsynligt ingenting...
Jeg synes kun det er aktuelt, hvis du er uafklaret med de aborter du har fået foretaget. Men ellers synes jeg det er hamrende ligegyldigt. Jeg har også fået en abort en gang, men ser absolut ingen grund til at indvie mit nye bekendtskab i det. Hvorfor skulle jeg? Det er sagen uvedkommende for os, ligesom det er sagen uvedkommende for os, hvor lang tid jeg var indlagt, da jeg fik foretaget en opration for næsten ti år siden. Eller hvad jeg spiste til frokost sidste år på min fødselsdag...Hvem og hvad gavner den oplysning lige???
Nyd dit liv her og nu med din dejlige nye kæreste.
Bare mit syn på sagen :o)
Knus
-A

Mener ikke det er min sag med mindre han synes det skal være det.

til at man får en abort og til at man bliver gravid i det hele taget. Engang imellem må man også lade tvivlen komme folk til gode (at man måske ikke selv har været skyld i det). Ærligt - så er jeg træt af at forsvare det.

at en abort, det er kvindens helt egen suveræne ret og eget ansvar. Det er din helt igennem EGEN afgørelse og handling, som overhovedet ikke vedkommer andre, og derfor heller ikke din kommene mand. Selvfølgelig skal du ikke fortælle ham det, hvis du godt vil have dette for dig selv. Jeg har selv fået en frivillig abort som ung - har mærkeligt nok ikke fortrudt det, da jeg ved jeg dengang slet ikke kunne have taget vare på et barn, så det var godt nok. Men det var helt min egen beslutning og min personlige historie og hemmelighed, som jeg ingen pligt har til at delagtiggøre andre i. Heller ikke mine kærester eller min nuværende mand - hvis det nu ikke lige havde været fordi det var ham der dengang var far til aborten....Men det er en anden historie.
Så lev du bare med din dejlige nye mand uden den mindste dårlige samvittighed. Han elsker dig jo som den du er NU. Altså den du er blevet på baggrund af de handlinger du har foretaget dig i dit tidligere liv - bl.a. dine aborter.
Så uden at vide det så godtager han jo også de aborter, da det er dig lige NU, som den du er blevet til som han vil ha`.
Nyd dit liv, og lad fortid være fortid :-)
Kærlig Hilsen
Pusser

for det første skal du skrive pænt herinde...ok
Dernæst vedrører det i højeste grad fremtiden. Med så mange aborter risikerer man at man ikke kan få børn senere hen, det vidste du sikkert ikke. Det har en evt.partner ret til at få at vide.....

forsvare noget, men du må jo forvente en form for reaktion når du skriver sådan et indlæg....Kan da godt forstå at det påvirker psykisk..

man kan da ikke godtage noget man ikke ved noget om.

Jamen det er også det - der ville jo ikke komme noget ud af at jeg fortalte det. Jeg ved at han ikke ville gå fra mig hvis jeg fortalte det - hvis han havde været voldsom modstander af abort, ville jeg også have endt forholdet. Men hvis det skulle komme dertil, hvor der er en der taler over sig, så må jeg vel bare prøve at forklare ham hvorfor jeg ikke har sagt det og det tror jeg også han ville kunne respektere.
Jeg har brug for at starte på en frisk og viske tavlen ren - og det synes jeg faktisk at jeg har ret til..
Jeg er ikke uafklaret med aborterne - det har været hårdt at stå igennem 3 gange og det er jeg selvfølgelig ked af, men kan finde trøst i, at jeg ikke kunne have gjort noget anderledes. Så klart ser jeg stadig tilbage på tiden som en forfærdelig tid, men det er ikke noget jeg ikke er afklaret med som sådan.
Men tak for dit svar - var lige hvad jeg selv havde siddet og tænkt, skulle vist bare have det bekræftet :)

Har lige et spørgsmål også indenfor dette emne.
Er der nogen måde man kan forhindre at de hos evt. lægen eller sygehuset ikke nævner aborterne imens min kæreste er der. Ved min læge kan jeg jo bare sige til ham at han ikke må sige det, men hvad hvis vi en dag skal have børn og sidder med en jordemoder, der af en eller anden grund vil sige det?

at du ikke ved om du har pligt til at fortælle ham om de 3 aborter. Jeg forstår at du syntes det er pinligt. En abort kan jeg forstå men ikke 3. Jo hvis du har tabt barnet men sådan lyder det jo ikke lige. Din kæreste vil tænke som de fleste gør: hun er da for meget, det er klamt, hun er bilig, ligeglad med sig selv.
Kan godt forstå at du ikke vil fortælle ham noget. Men hvorfor skulle han ikke vide at du har dummet dig(eller hvad du nu har) da du var ung??
Kan du selv leve med at du ikke fortæller det? NEJ. Du skriver selv at alle tidligere forhold er ødelagt fordi du ikke kunne klare at han vidste det om dig. Du må ud med sproget og kan han ikke forstå og respektere dig for det du lavede som ung så er han nok heller ikke den rigtige vel..
Prøv da at læs dit indlæg højt for ham og se hvordan han ragere....

vær da i det mindste ærlig over for din mand.. Sandheden kommer frem om ikke før så siden.. Er han en god mand så respektere han det.

..du har pligt og ret!
Men at det pludselig kun er hans sag, hvis det forholder sig omvendt..

Det vil sige resten af verden ved det nu, undtagen din kæreste...
Jeg forstår ikke helt, men forstår det er dig der er i opgør med dig selv.
Hvordan synes du selv det går?
Så svaret herfra må blive, det er fucking ligegyldigt om du siger det til ham eller ej...
Holder han af dig, er det jo ligemeget om du så har haft 20 aborter eller er jomfru...

de er foretaget lovligt, er den ingen der skal forklar noget.
At du mocafe ikke forstår det, det forstår vi godt !!!!
Min mening

forstår ikke helt hvad du skriver.
Resten af verden ved hvad? At en anonym skriver på sol-debatten og så ved alle at det er mig, eller hvad?
At jeg har ret til at holde det for mig selv, er vel det samme som at det er hans egen sag, hvis det var omvendt. -der bliver da ikke gjort forskel dér.

at det er pinligt - jeg ved at jeg kan forsvare hvad der skete og mine valg.
Omvendt kan jeg vel spørge - hvorfor skulle han vide at jeg har "dummet" mig, da jeg var ung? Hvad kommer det ham til gode? -hvad får han ud af det?
Jo, jeg kan godt leve med at jeg ikke fortæller ham det.
Det har jo ikke noget at gøre med, at han ikke vil kunne forstå og respektere det - det har noget at gøre med, at det er en del af min fortid, som jeg har bødet lang tid nok for og som jeg nu har brug for at lægge bag mig - DERFOR fortæller jeg det ikke - det er ikke af frygt for at han skal tænke dårligt om mig. Mine tidligere kærester har alle accepteret det, når først de har fået at vide hvordan situationen var, men det ændrer ikke på, at jeg ikke selv kan lægge det bag mig, når alle omkring mig ved det.

- men hvis du kommer dertil at du bestemmer dig til at gifte dig og få børn med ham, ville fortrolighed så ikke være mere naturligt end hemmelighedskræmmeri?
- Jeg tror du med tiden, vil bestemme dig til at fortælle ham det - men der kan jo gå lang tid og det er vel i orden.

Synes det er klamt at få fortaget SÅ mange----!
Brug kondom og p-piller i stedet...
fortæl ham det....

..firkantet ikk'!
Om du er anonym eller ej er da ligegyldigt..
Du vælger at dele din fortid med fremmede på nettet, vist frem for hele verden, fremfor at dele det med din kæreste, som du iøvrigt er i tvivl om skal vide, at du selv har et problem med, om at han skulle få at vide du har fået foretaget 3 aborter.. Ikk'!
Er du iøvrigt blevet meget klogere siden du startede indlægget.

Tak for din mening

Jeg tror du har for lidt forstand på forskellen mellem virkelighed og internettet.
Tror jeg siger tak for dit bidrag..

Du har ikke PLIGT til at fortælle det til nogen som helst. Men et forhold bygger på tillid. Hvis du ikke har tillid til at fortælle din kæreste om det...så skal du måske overveje forholdet? Og hvis du fortæller ham det, og han skrider...så var forholdet ikke hvad det gav sig ud for at være.
Vi har alle nogle spøgelser i skabet. Også ham. Jeg mener et forhold bør være stærkt nok til at lukke spøgelserne ud...
Personligt ville jeg blive ked af det hvis der var noget min kæreste ikke "turde" fortælle mig.

nope. Man bliver spurgt om hvor mange gange man har været gravid...

du er en billig luder, der ikke kan holde benene samlet, og en tredobbelt barnemorder.

i aller højeste grad ikke fortælle/bestemme om man skal tale pænt herinde OK møkaffe

Men HELE verden ved altså nu, at lige nøjagtig DU "anonym" har fået foretaget 3 aborter.
Men din kæreste ved stadig ikke du fik foretaget de 3 aborter!
og du har IKKE pligt til at fortælle ham du fik foretaget de 3 aborter... Tilfreds!

Må vi andre ikke få de rigtige historier om hvorfor du fik foretaget de 3 aborter ?

- hvis du skal gå i evig frygt for "opdagelse". Det tror jeg da er langt sværere end at få det sagt og få det overstået, hvis det skal følges af forklaringen. Der er vel ingen der forventer, du skal forsvare dig. En enkelt forklaring må række.

at gøre med hvad jeg TØR at fortælle ham - det har noget at gøre med hvad jeg har LYST til at fortælle ham. Jeg er ikke i tvivl om at han ville blive hos mig alligevel, men som sagt, så har det intet med det at gøre.
Tror ikke jeg kan lægge det bag mig, hvis ikke jeg får lov til at have nogle mennesker i min hverdag, der ikke ved det om mig.

hvor konstruktivt.
Tak for dit bidrag.

at det ikke er "overstået" når jeg har fortalt ham det. Det er dér mine problemer starter. Jeg føler at jeg har brug for at holde dette for mig selv - det er derfor jeg ikke fortæller ham det, det har intet at gøre med frygt for at han går fra mig.

en jordmoder eller læge på sygehuset nævner i forbindelse med besøg der. Det har jeg selv været udsat for. MEN det er jo stadig DIN FORTID og DIT VALG! Det er altså også værre, at sætte børn i verden, hvis man ikke kan formå at tage vare på dem. Derfor blev "aborten fri"

tæller ikke

Du lægger det mere bag dig ved at fortælle "hele verden" det...altså ikke bogstaveligt talt. For så går du ikke og er bekymret for om de evt skulle få det at vide. Og i bund og grund er de jo nok lidt ligeglade...tror du ikke? Vi har jo alle vores "små hemmeligheder"...og man er altså mere fri når man har delt dem med de rette.
Lige nu bruger du en masse energi på at vurdere for og imod...hvis du bare fortalte din kæreste det, og svarede på de spørgsmål han evt havde, så var det ude af verden. tro mig...han kigger ikke anderledes på dig...og det ER en lettelse...

med det at gøre.
JEG har brug for at ingen ved det, for at JEG kan få fred. Det har ikke noget at gøre med hvad andre tænker.

Nej...du vil få fred når du har taget hul på bylden. Lige nu ved han det jo ikke...og du har da i hvert fald IKKE fred. Og du har sikkert spekuleret på det lige siden du lærte ham at kende...og vil blive ved med at spekulere på det hvis du beslutter dig for at lade være med at fortælle ham det. For så vil du gå og spekulere på om det var rigtigt. Hvis du bare fortæller ham det...så vil det være rigtigt og du vil få fred.
Jeg er enig med de fleste andre at det ikke er et MUST at fortælle ham det...men det fylder i dit sind og derfor bør du lette dit hjerte.
Hvorfor er det så vigtigt at han ikke må vide det? Uanset omstændighederne, så er det en del af dig. På godt og ondt. Og hvis du er sikker på at han ikke går sin vej, så er der måske nogle ting der bliver klarere for ham...som han har lettere ved at forstå. Sådan havde min kæreste det da i hvert fald da jeg fortalte ham "ting"... :o)
DU vil føle at det fylder meget i starten efter du har sagt det...men det vil fade ud stille og roligt, efterhånden som han ikke er "underlig" overfor det. Derimod hvis du ikke fortæller det, så vil det blive ved med at fylde hos dig...om det ikke at sige det til ham, var rigtigt. Den følelse vil ikke fade ud.
Beslutningen er din. Men var jeg din kæreste ville jeg være ked af at blive holdt udenfor noget der fylder så meget i dit sind. Også selvom det er "grimt". Og personligt tror JEG ikke du får fred før du fortæller det...

...noget da jeg blev gravid. Men ellers skal du da bare bede dem om ikke at tale om det. Det har du fuldstændig ret til. Det er dine personlige oplysninger, som står i din egen journal. Dem har andre ikke uden videre ret til at se. Så det kan du sagtens fortælle dem inden I går ind til undersøgelse, når den tid kommer ;o)
Knus
-A

...skal dine fremtidige elskerinder da også vide, at du er et svin, som slår omkring 1000000 børn ihjel, hver gang I knalder ;oD HAHAHA.....
Gruppekram?
-A

debatten skal forpestes af de bedrevidendes cafe` snik snak...men det er jo betingelserne...
Jeg er overbevist om at de aborter denne kvinde har oplevet er godt og grundigt blevet en del af hendes personlighed. At elske hende nu er det samme som at elske hende for hendes fortid - det hænger sammen. Men det forstår middelmådighederne herinde selvfølgelig ikke....

Men hvis han ad åre, når forelskelsen har lagt sig, opdager, han sidder i et forhold af fortielser, hvordan vil han så reagere?
Jeg ved, jeg ville overveje det forhold meget nøje.

fulgt så meget med i debatten
og vil også kun kort sige
jeg tror du skal droppe den mand
for i min terminologi,, eller hvordan pokker det nu staves
ja der er ærlighed og lyst til at dele alt med min elskede et must og en selvfølge.
Og tro mig jeg har gjort mangt og meget i mit liv som jeg inderligt fortryder,, men ved du hvad jeg kan ikke gøre det om, eller fjerne det,, og som min kloge mand sagde til mig engang,, det liv du har levet, har gjort dig til den du er,, den jeg elsker og gerne vil lære helt at kende, og så skal noget gjort engang for tusse mange år siden vel ikke være hemmeligt.
Find du dig hellere en, der ønsker at være uærlig også for dig,, så er i mere lige.
Slutteligt
Angående aborter, mener jeg 3 er svineri, dog lige så meget af systemet, har du fået lov til det som meget ung som prævention,, Det vil jeg nu ikke komme nærmere ind på,, da min mening er liv er liv fra det bliver skabt, om det så er i en glasskål eller hvad.

Ved hvor den trykker. Så hold du din overskudsfordømmelse for dig selv. Det ville klæde dig.
Resten af indlægget er jeg enig i.

Hvad er problemet med de aborter? Hvorfor kan du ikke/ har du ikke allerede nu bearbejdet dem og lagt dem bag dig?
Du forsøger, som jeg ser det, at lade som om de er ugjorte. Det kan du jo aldrig, men noget i din fremfærd siger mig at de slet ikke er der i din bevidsthed, hvor de burde have været "lagt hen" - for netop at komme over det og nu forsøger du så med fortielser. ¨
Prøv at forklar hvorfor, så vi forstår, så får du måske mere brugbar råd, end dem du har fået indtil nu. Folk bliver jo ved med at vade i han vil rende sin vej - skrigende.

af skoen viste hvor den trykkede
hvorfor skulle hun så spørge på sol
fortsat god dag
og bare min mand er tilfreds med min påklædning,, ved du hvad så klæder det mig
:-)

...må jeg altså give Pusserpige ret. Man er et produkt af ens fortid og historie på godt og ondt. Og derfor synes jeg også man både skal tilgive andre og sig selv, for de ting man selv eller de har gjort i fortiden. Det er den eneste måde at få et godt liv på, nu og her.
Hvis han elsker hende for det hun er i dag, så mener jeg også han dermed elsker det hun er blevet til, på grund af fortiden.
Selve oplysningen om aborterne, synes jeg slet ikke er vigtig, at han får nys om. Det er jo i bund og grund, ikke noget der har med ham at gøre. Deres historie sammen begynder først her og nu....
Rene linier, er der en der skriver. Jeg mener bestemt at man skal have rene linier overfor hinanden, men en personlig oplevelse som ikke har det mindste med ham at gøre, er reelt set ikke hans bord. Jeg synes, det er noget andet, hvis hun eksempelvis er den utro type og har været sin tidligere kæreste utro mange gange. Men en abort er sgu en privatsag!
Knus
-A

Nu prøver jeg så at forklare, hvorfor jeg ikke vil have at han skal vide det.
Jeg har altid haft det okay med at jeg fik de aborter, selvom det har været en slem oplevelse. Men når jeg f.eks. ser tv og der kommer noget om aborter, er jeg meget bevidst om det, hvis jeg sidder med en person, der kender min fortid. Modsat lægger jeg knap nok mærke til det, hvis jeg sidder med en person, der ikke ved det.
Jeg gider ikke veninderne der ved det, som kommer til mig og siger "jeg har ikke brugt kondom - du ved hvordan det er at få en abort, kan du ikke lige fortælle det". Jeg gider ikke være den pige i andres bevidsthed, for jeg er ikke den pige personligt.
Selvfølgelig vil der altid være forbundet en form for skam ved at have fået foretaget en abort og jeg kan mærke på mig selv, at jeg har det bedre med de mennesker, der ikke ved det, fordi jeg i stedet kan være mig selv med dem.
Jeg har ikke brug for at andre ved dette om mig - derfor kan jeg heller ikke forstå hvorfor andre skulle have brug for at vide det.
Jeg har min psykolog at tale med det om og en enkelt veninde - jeg behøver ikke flere.

Jeg synes du skal tænke dig rigtig godt om, før du fortæller det. Det har allerede taget hårdt på dig, og der er noget der følger dig resten af livet -har selv fået 1 og det var nok for mig- Der er ingen grund til at du udsætter dig selv for flere og nye problemer i den forbindelse. Jeg synes overhovedet ikke du har pligt til at fortælle ham det.
Pas godt på dig ;-)

Hvis du vitterlig ikke ønsker at han skal vide det, så lad være med at fortælle ham det.
Det er din fortid, og hvad skulle han kunne brude den oplysning til ?
Han elsker dig, og du er den du er idag pga af alle de oplevelser og ting du har gennemgået, gode som dårlige.
Skulle han på nogen måde nogensinde få det af vide - ja så må du jo fortælle ham at du ikke har haft lyst til at fortælle ham det og hvorfor !
Jeg synes det er noget pjat at man skal dele ALT sammen, man er også et privat individ.
Det er ligesom dem der bruger tid på at udspørge den anden om hvor mange mennesker vedkommende har været i seng med før dem, og så ender med at blive uvenner over at det var 65.
Jamen altså det er fortid!!!
Det er dine aborter også - det er dine fejl, dine valg , og din fortid.
Held og lykke med ham :)
Enya-

Måske er tiden at tilgive dig selv. Du har fået straffen nok. Så videre, og fortal han det, inden du indleder noget mere seriøs med den mand, får den ud. Og forhåbenligt måske kunne du tage dig sammen og et par gange om året fortælle nogle skoler i 7. klasse, hvad du følte ved at abortere og hvorfor blev du ødelagt psykisk. Så du får den mere ud af din sjæl ved at dele din hemmelighed, der stort set er kun smerte.
hej hej

Hvis det ødelægger mere for dig og jeres forhold, skal du da lade være. Der er ingen pligt overhovedet. Hvad glæde kan han få ud af at få det at vide? None!

Ret til begge dele, det vælger du selv. Men der kan komme ting frem i en evt senere graviditet der betyder din "hemmelighed" afsløres ligesom du kan have stærke gemte følelser der dukker op.
Og så er det jo godt og trygt at være forberedt på det for begge parters skyld, men det er blot et råd. Du vælger selv :)

Hvis det en skam at få fortaget en abort, hvordan i himlen har du så kunne få fortaget 3? Jeg kan forstå hvis det var en enkelt, men 3! Er du klar over at det er over gennemsnitten af, hvor mange børn en kvinde i Danmark burde have? Det er jo s...!
Nu når du har fået fortaget 3 aborter, hvorfor så ikke bruge den erfaring hvis en veninde er i nød. Dine veninder må ikke betyde meget for dig, hvis du ikke vil hjælpe dem i sådan en situation, bare fordi du ikke vil være "den pige".
Hvis du har din psykolog, hvorfor lave sådan en debat? Man burde gætte på at en psykolog er mere kvalificeret til at give dig svaret på sådan et spørgsmål. Men det er jo faktisk ikke et spørgsmål, for du svarer jo sådan set selv på det! Du vil ikke fortælle ham det! Og sådan er det vel bare. Hvad skal du så bruge folks mening til?

Du har ingen ide om hvad grunden er til at jeg er blevet gravid 3 gange så lad være at dømme mig. Det er ikke det debatten handler om.
Nej, jeg har ikke lyst til at fortælle ham det og ville høre andres mening om det.
Og med hensyn til at jeg har en psykolog og derfor ikke har ret til at skrive på sol (eller hvad du prøver at sige), så har alle folk der skriver herinde venner, familie osv., så måske de også bare skulle tale med dem i stedet for at skrive på sol.
Og hvordan fanden kan du udlede at jeg er en dårlig veninde, fordi jeg ikke har lyst til at tale med nogen om aborterne? Mine veninder betyder meget for mig, men det betyder ikke at jeg sætter mine egne behov og lyster til side for at tilfredsstille dem.

at hun udelukkende vil have et "alibi2 for at forholde sig tavs.
Det er naturligvis et frit valg, og vi er forskellige. Jeg ville aldrig leve tæt sammen med et menneske der ikke kendte til så væsentlig en ting i min tilværelse som en eller to eller tre eller fem aborter i sagens natur må være.
Det er indledningsvis et forhold med handicap, men nogen vil jo nøjes med mindre end andre.

at du er en af dem!

Har du talt med din psykolog om det? Du er jo netop ikke "dig selv" når de ikke ved, dem du er sammen med.
Kender du ikke: Hvad du er, vær det helt - ikke stykkevis og delt? Det stor i mange poesibøger da jeg gik i skole. Det er god leveregel for man går i stykker af det andet. Af mange forskellige årsager. Afsløring er kun en af dem.
Du skal ikke forvente at komme igennem et graviditets- og fødselsforløb uden de aborter bliver nævnt. Bare så du ved det.

Hvis jeg var ham og hørte om de aborter for første gang i forbindelse med f.eks graviditet eller fødsel ville jeg tænde fuldstændig af. For ikke at nævne hvis en veninde fortalte mig det. Ikke over aborterne men over fortielsen. Det er nok en af de ting vi mænd har det sværest med.
Vi bryder os ikke om andre ved noget om vores kvinde vi ikke selv ved. Manglende fortrolighed ville (tror jeg) kunne få mig til at forlade min kæreste. Hvis andre må vide, så må jeg i hvert fald også!!

at han havde 3 børn på gule plader ude i byen, og du så selv fandt ud af det, ville du så ikke blive godt og gal i skralden, for så meget må man da' stole på hinanden, så du har pligt til at oplyse ham om det, og skulle han så smutte fra dig, så gør det heller ikke noget, for så var han ikke værd at holde på.
Jeg har næsten prøvet noget nær det samme, vi havde været sammen i 10 år hvoraf de 5 år var vi gift, da' jeg kom hjem en dag, og konen i mit liv var trængt op i en krog, for nu var hun nødt til at krybe til patten, og indrømme at hun alså havde en søn på gule plader, og nu ville han alså godt se sin rigtige mor.
Selvfølgelig er det da' i orden, men jeg blev godt nok MEGET skuffet over at hun ikke havde fortalt mig det.
Så læg kortene på bordet.

Men er forkert på den. Man er juridisk forpligtet til at fortælle om "børn på gule plader" inden indgåelse af ægteskab. Alene af den grund, det medfører en hæftelse på en økonomisk byrde.
Et bortadopteret barn er ikke "på gule plader". Og aborter er ingen økonomisk belastning. Ergo er det en ren moralsk eller om du vil etisk årsag, der gør sig gældende har. Ikke en forpligtigelse.

langt ude, hun behøver alså ikke at være luder, for at få 3 aborter, der kan være mange andre grunde til det.
Og så vil jeg jo alså også mene, at det er da' bedre med en abort, frem for at det lille uskyldige barn kommer til en verden og til nogle forældre, der ikke er i stand til at passe og pleje det.
Det er også bedre med en abort, hvis fosteret fejler noget, så det bliver handicappet, hele sit liv, og skal måske sidde lænket til en kørestol, så er det da' bedre at klatten havner ovre i spanden.
Jeg kan så bare ikke se at det skulle give så store problemer for en kvinde at vælge denne løsning med abort, det er da' langt værre at sætte et barn til verden, som man ikke kan eller vil passe, så det skal gå der for lud og koldt vand.