Skal hunden aflives?

Jeg er mor til en dreng på 7 mdr. igår var vi hjemme hos mine forældre som har en labrador hund som er voksen. min søn sad på gulvet og legede og lige pludselig kom hunden hen og bed ham (skal lige siges at han ikke havde rørt den) først knurrede den af ham og så fløj den hen og bed ham i armen, godt nok gik der ikke hul men han havde rimelig store mærker efter det.
Min store problem er bare skal hunden aflives? Mit svar er ja det skal den, for gør den det en gang så kan den med garanti finde på det igen og hvem ved så hvor slemt det bliver næste gang? Men mine forældre vil ikke aflive den og kommer med en undskyldning der hedder " det har den aldrig gjordt før"
Jeg kan bare ikke lide at min søn skal være i nærheden af den hund igen og tænker lidt på om jeg kan tillade mig at sige at vi ikke kommer på besøg hvis ikke hunden er i hundegården når vi kommer?
Knus en forvirret mor som ellers elsker hunde men som sætter sin søns liv over alt andet.

Hvis jeg var dine forældre, ville jeg ikke tøve et øjeblik, med at lukke den væk, hver gang i kom. Den må ikke bide. Aflivning er også en måde,men det er nok lidt svært. Men du kan KRÆVE at den skal væk, når I kommer. Hvis ikke de vil efterkomme det, så ville jeg holde mig væk.
Hilsen Jane

det er vel sådan at hunden mener at dens plads hos dine forældre bliver truet af en ny der tager al opmærksomheden, selvfølgelig skal hunden ikke skydes, den skal "bare" lære hvor dens plads er i det nye hieraki.
Du kan til enhver tid forlange at hunde skal være forsvarligt låst inde når du kommer på besøg, men du kan ikke forlange at dine forældre skal aflive den.
Det er ligeledes dit ansvar at holde øje med din søn og med de omgivelser han leger under, denne gang var det, i et for dig sikkert område, men imorgen er det måske på en offentlig legeplads.

- der ser anderledes på det end du gør, men jeg kender da nok et par stykker, der havde grebet ind allerede da den knurrede.

...jeg kunne ikke have gjort det bedre selv.

Skal vi nu være enige igen ?
Så vidt jeg erindrer er det vist 2. gang i år🙂
Du har ret. 🙂
Jeg vil lige bidrage med mine erfaringer.
Da min datter var lige i den alder, hvor hun selv kunne sidde og gnaske i en gummidims og sige sjove lyde på gulvet skete det samme hos os.
Vi havde vores første boxer. En skøn og flot han. Desværre havde vi først fået ham da han var 5 år. Han havde desværre en dum mani med, at han ikke ville flytte sig fra min side, og derfor ikke var så vild med, at datteren og jeg var sammen. Efter nogle magtkampe og en, efter den dyre læges råd medicinsk kastration, dummede han sig igen.
Mens jeg sad på gulvet med datteren og legede, gik han knurrende og tænderskærende rundt om hende. Jeg fjernede hende omgående, og lossede køteren væk.
Dagen efter var han aflivet. Der var tuderi og sørgebind i et par dage[:*(] Men vi var, og er stadig enige om, at det var fornuftigt😖
I tilfældet her er der efter min mening ingen tvivl : Væk med hunden !
Alt det bøvl med at Vimmer skal i hundegården når barnebarnet kommer, holder ikke. Det glipper garanteret en dag, og så er skaden sket og måske vansiring for livstid.
De må vælge mellem hunden eller barnebarnet.
For et par måneder siden måtte vi desværre aflive vores anden boxen. Den blev små 12 år, og fik en uhelbredelig sygdom, så det var ok. Men vi savner da det gamle fjols. Han bed mig som ganske ung hund, fik en på lampen og gentog aldrig hverken utidig knurren eller bid.
Var jeg trådstarteren ville jeg give forældrene en chance for at vælge hund eller barn.
En hund hører til aller nederst i hierakiet. Det skal den vide, så den ikke er i tvivl. Så har den det godt.
Sådan opdrager vi hunde her hos os, og de er søde og omgængelige. Naturligvis er jeg klar over, mange mener jeg er for hård, og burde tage hunden med i en rundbordsdebat. Dem om det.
Kan i have en god dag alle sammen.

Og når det så glipper en dag, så kan man stå og se fjoget ud som en anden Margrethe Vestager.
Fatter ikke nogen vil eksperimentere med børns sikkerhed.
"bare lære" ja god daw do

Ja jeg kom ganske enkelt ikke i huset når den er der. Så må de jo vurdere hvor vigtig deres barnebarn er.
Om de så lukker den ud i garagen eller hvad.. den skal bare væk.
MEGET VIGTIGT! Jeg vil få din søn til læge, også selvom du ikke mener den bed hul.
Jeg ved ikke med så lille en gut, men normalt skal man ha en stivkrampe... hvilket ikke er til at spøge med ikke at få. Undersøgt det lige, også selvom du ikke mener den fik fat.

Hvad jeg ved så er stivkrampe kun hvis der er gået hul. Der ska så ikke et kæmpe stort hul til, men der ska dog være hul.

... gøre som du skriver!
Sig til dine forældre at, hvis de vælger ikke at aflive hunden, så kommer I kun på besøg, hvis hunden er i hundegården. Du og dine forældre kan ikke risikere at den bider din søn.
Jeg har selv to dejlige hunde, som bestemt heller ikke gør noget, men jeg er da altid på vagt, når der kommer gæster uanset om det er voksne eller børn - det er jo dyr.
Hold fast i at du vil have hunden væk ellers må I selv blive væk og dine forældre må komme og besøg sit barnebarn hos dig.
Held og lykke

Hvis jeg var dig, så ville jeg sige til dine forældre at de for eftertiden må komme på besøg hos jer UDEN hund.
Med dine forældres reaktion kan du ikke engang risikere at de passer din lille dreng, for de lukker med garanti hunden ind fra hundegården eller hvor den nu er henne, lige så snart I er kørt, så den rende der hvor din dreng er og det kan blive farligt.
Vi har også hund og den har aldrig bidt. Vi fik den da vores børn var 1½ og 3 år, men jeg har ALTID været på vagt. Den har endnu aldrig bidt, men gør den det så ryger den ud og det uanset hvem den bider.

gu skal den da ej aflives!, og du behøver ikke gå til lægen når der ikke er hul!, og du kan kræve herfra og til nordpolen, det hjælper intet, i er nødt til at finde ud/indse hvorfor hunden gjorde som den gjorde.
Følte den sig truet i hirakiet, som en skriver?, måske.. Sørg for næste gang at gi hunden dejlig opmærksomhed, klap og godbider omkring og af drengen, så den lærer ham som noget godt og rart, og ikke som noget truende og skræmmende.
Du er tilgengæld den rigtig farlige..... dræbe den fordi den reagerer.. tsk tsk
Du skriver ikke hvor gammel hunden er.. men uanset alder, så bed den ikke.. den markerede.. hvis den bed for at bide, havde der været hul. Og så skal der store forandringer til i opdragelsen. Nu skal der bare små justeringer til, men livet er der ingen grund til at tage fra den, der skete jo ikke noget. Og hellere gøre skaden god ved hjælp af kærlighed og god opdragelse. Det er også et dårligt billede at gi din søn, at kæledyr bare er noget man skiller sig af med hvis det ikke makker ret. Man har et ansvar!
Dine forældre elsker den hund.. men et sted er noget gået galt, de har en utryg hund, og af en eller anden grund holdt den fast i din søns arm........... og den fik garanteret skæld ud og blev flov og ked bagefter..........
Stakkels hund og stakkels din søn som blev bange.
Al den vrede og frygt og irritation i føler overfor hunden, eller du føler og gir din søn, skal vendes til forståelse og kærlighed. Hunden gjorde hvad den gjorde - ikke for at dræbe din søn, men det var forkert det den gjorde!, meget forkert, og det skal den lære med positiv fortærkning og ros, og ikke dø for fordi den markerede sig i den forkerte arm.
Men den har altså en hundegård, det kan være en jagthund måske, eller den går bare ude i gården i stedet for haven måske, er huset ikke et trygt område for den mon, og med en rival på gulvet gik det galt for den... hmm.. får den hund motion nok? Ér den elsket?
En hund som tager fat i et barns arm på den måde har et menneskeproblem, den er misforstået og ængstelig, og en usikker hund er en farlig hund..
Se evt Victoria på youtube om hundeopdragelse........ Hun er guld!🙂
Så nej den skal ikke aflives!, den skal max flytte til et andet hjem, hos nogen som magter den, eller den skal lyttes til hvor den er.
God arbejdslyst :)

Det mest fornuftige jeg har læst længe🙂

Hvad skriver du næste gang moderen skriver herind at nu har hunden skambidt drengen total....vil du så igen råde til at hund og dreng bliver sat sammen?
Nænej, der skal tages forholdregler med det samme, og det er ikke bare at sige at den aldrig har bidt før.

da jeg var lille, havde mine forældre en stor labarador. Den fik hundekiks hver gang jeg blev ammet, eller tog den tid, som den ellers ville have fået, hvis jeg ikke havde været der. Den hund ELSKEDE mig og vogtede over mig, når vi var ude.
Den blev ikke fed af alle de hundekiks, for min far motionerede ret meget med den.

Jeg er bestemt enig i at den skal aflives, det kan jo koste din søn livet hvis det sker igen og det er mere brutalt næste gang. Det lyder godt nok som om at den har nappet hårdt og ikke decideret bidt da der ikke er gået hul og der intet blod er.
Men jeg synes at du skal fortælle dine forældre at de ikke skal regne med at se deres barnebarn så længe at hunden er tilstede. Så må de lænke den fast udenfor og et sted som din søn ikke kunne risikere at kommer ind på.

Jeg kunne IKKE nå at gribe ind da den knurrede da den bed ham rigtig hurtigt samme tid

jeg føler ikke at jeg tør tage chancen overfor min søn igen for hvem ved så om det bliver 10 gange værre næste gang???
mht til opdragelsen det er mine forældres hund og det vil jeg absolut ikke blande mig i !!!
Det her handler om min søn og hans liv fremover og gu fanden vil jeg da ikk ta chancen igen ... du har vist ingen børn selv??? for en mor ville aldrig kunne skrive dette!!!
for mit vedkomne ikke nogen god arbejdslyst da hunden ikke er mit ansvar men det er min søn derimod!

Vis hunden venligt, at barnet hører med til flokken.
Men ikke om jeg et sekund ville lade drengen være ubevogtet, så længe hunden ikke accepterer det.
Den bed jo heller ikke, men nev. Så vær lidt opmærksom på hunden. Hvis det ellers er en sød hund skal den da ikke aflives. I har bare ikke snakket med den og vist drengen hører med og den arme hund ikke er sat ud i kulden.
Ja ja hunden i hundegården , når I kommer. Sådan den rigtig kan mærke den ikke hører med i jeres flok. Det er da helt forkert.
Men naturligvis skal man være meget, meget påpasselig.

Nogen evner ikke at tage hunden med i flokken, men skælder ud og afviser, så skal det jo gå galt og så er det bedre den er i hundegården, hvis I slet ikke forstår det.

Men naturligvis, hvis de ikke har forstand på hunde, så kan jeg godt se den er gal.
Jeg kender også nogen , der afviser deres hund i stedet for at vise, den er med i flokken. Den stakkels hund har det slet ikke godt. 😕

Du forstår, hvad det drejer sig om. 🙂
Men hvad gør man med mennesker, som slet ikke forstår det. Så skal den arme hund i hundegård. Alt andet er for farligt. Men det er helt og holdent deres egen skyld.
Og nu bliver det sikkert værre, for nu skal hunden rigtig skældes ud. Hvor er det sørgeligt, at nogen slet ikke fatter hvordan man behandler en hund.

ret. For du forstår slet ikke, hvordan man gør. Og ja, så er det farligt. Du lyder som en hystade, så udsæt ikke din søn igen for den arme hund.
Og jo, jeg er mor, men jeg ville have præsenteret hunden og drengen. Talt kærligt til hunden, men dette hjælper vist ikke, for du forstår det ikke.
Medmindre hunden er sindssyg, ellers er det jeres egen skyld, det gik, som det gik.

al den vrede.......... slap dog af kvinde! Måske kan du, hvis du prøver, se ud over dit eget ego og forstå at hunden har et større problem end du har li nu! Der skete ikke noget med din søn, andet end forskrækkelsen, men hvis du går og snakker højt om hvor dum den hund er og hvor meget den skal dø, så ricikerer du at din søn blir mere eller mindre traumatiseret af den oplevelse..
Jo jeg har tre børn, det er bare ikke alle mødre som er hysteriske.
Og du kunne jo hjælpe dine forældre med at træne den i at være tryg med din søn - det er jeres alle sammens sag! Det tager måske en time at afrette den hund og løse problemet.
Men du har vist besluttet dig for at være uvenner med dine forældre med mindre de lukker hunden i gården hver gang i kommer på besøg, eller til de har fået den aflivet.
Go fornøjelse med det så.

du har så ret :)

At jeg faktisk igennem hele mit liv har haft hund og jeg elsker hunde. Og går til hundetræning med begge mine og de er søde og rare hunde som elsker børn og i det hele taget ikke kunne finde på at gøre nogen fortræd. så jo jeg har forstand på hunde.
Dertil skal s¨å lige siges at hunden er blevet pænt præsenteret for drengen !!! Jeg er altid kærlig overfor dyr og kunne ikke finde på andet da jeg selv er hunde elsker!

Det er da helt tydeligt!
Det jeg mener er at jeg ikke ved hvad man gør ved den slags ting. Jeg er ikke nogen hysterisk mor på nogen måder og jeg mener at det er urimeligt af dig at udtale dig sådan om mig uden overhovedet at kende mig.
Mit probelm er at jeg ikke vil lade dette ske igen da en hund kan være utrolig farlig for sådan et lille barn.
Min søn malick gør sldrig noget ved hunden da han er totalt ligeglad med den, derfor er det da helt vildt at den bare sådan flyver hen mod ham og bider ham.
Jeg har ikke sagt at den skal aflives eller noget, jeg spurgte folk hvad de syntes, jeg har faktisk ALDRIG skrevet om hvad jeg mener der skal ske med hunden andet end at den aldrig skal være alene med min søn mere.

Ja endnu en der kan udtale sig om mig og min familie uden at vide en disse, i er sandelig kloge allesammen!
Vi har hele drengens liv hver eneste gang vi har været derude sat os ned på gulvet med drengen så hunden kunne snuse til ham og sådan noget. Helt fra nyfødt gjorde vi det netop for at undgå dette!
Som sagt, jeg elsker hunde og har ikke noget imod den hund eller noget, jeg er bare bange for at det sker igen og hvordan det så vil gå.

Lad være med at aflive det stakkels kræ hvis den arme hund aldrig har set et barn på 7 måneder kan man ikke forvente at den tænker nej sikke et sødt lille menneske barn jeg vil straks elske det kære væsen.
en hund er et rovdyr den har en meget lille hjerne den tænker IKKE som et menneske.
Når det er sagt så bliver der aflivet ufattelig mange hunde i Danmark p.g.a såkaldte adfærdsproblemer.
Det er sgu ikke hundende der har et problem men de mennesker der anskaffer dem som burde sætte sig lidt ind i hvad der sker oppe i hjernen på rovdyret

af en hund, der ikke kunne lide små børn - det var ikke noget kønt syn og det barn skulle igennem et par operationer før arrene var væk. Det barn er bange for hunde i dag til trods for at det var 1 år gammel da det blev bidt og der nu er gået 5 år.
Der findes hunde, der ikke forstår små børn - de forstår ikke små børns stirren, og små børns måde at bevæge sig på. Små børn stirrer og det ved de fleste hundemennesker er en direkte trussel mod en hund men det ved et lille barn ikke. Derfor er det oftest små børn det går ud over når hunde angriber børn.
Den slags ved man når man har haft hunde igennem en menneskealder og den slags ved man at man ikke skal tage let på, ensige tage chancer med. OG da slet ikke når det drejer sig om helt små børn.

Jeg er fuldstænig enig med dig Mor til dreng .... Den skal under ingen omstændigheder være alene med din dreng før han er klar over hvordan man gør og ikke gør når man er sammen med en hund og det er ikke de første par år.
Du må ikke tage nogen chancer. Hundebid i et barneansigt er ikke noget kønt syn og det gør forfærdeligt ondt.

Skulle den have kiks for at dine forældre kunne få lov at passe dig?
Det lyder satme som om den har været helt gal med hundens opdragelse fra starten af.
Det er muligt det bare er mig, der ikke kender mennesker med "rigtige hunde", men jeg har sq aldrig oplevet at en hund er blevet så jaloux på et lille barn, at den har skullet afledes.
Tværtimod har faktisk alle hunde en fantastisk evne til at forstå hvornår der er tale om små børn, og være meget venlige over for dem...
Hvis hunden har behov for at hakke et barn, fordi den føler sig truet, så er den altså helt gal!

Først og fremmest må jeg indrømme, at jeg slet ikke forstår hvorfor en så stor hund, får lov at rende frit rundt, når der sidder et så lille barn på gulvet...
Det undre mig faktisk en smule at han har fået lov at sidde der alene, for der skal altså ikke meget fjol til fra en voksen lab, før det kan gå hen og blive en uheldig situation.
Når det så er sagt, så har jeg det sådan lidt svært med det... Jeg er ikke sikker på at jeg ville kræve hunden aflivet, det kommer lidt an på situationen, og den kan jo være svær rigtig at få fat i her igennem.
Hvis hunden spontant gik hen, knurrede og så markerede, tror jeg nok også at jeg ville blive noget chokeret. Jeg ville nok kræve at den kom væk hvis mit barn var der, eller som minimum ikke fik lov at gå frit, hvis ungen skulle ned og lege på gulvet alene.
Alt efter hvor alvorligt det er, ville der nok blive bedt om forskellige ting...

Jeg må så sige, at jeg desværre også møder rigtig mange små børn, der på ingen måde har nogen respekt for dyr. De behandler dem mest af alt som bamser. Det er ikke børnene der er problemet, men forældrene. Og jeg ved at det er muligt at lære unger respekt for dyr, i en meget tidlig alder.
Jeg kan ikke helt lade være med at tænke på, om drengen måske lige har vappet til hunden med noget legetøj.
Jeg ville stadig ikke mene at den så måtte hverken knurre eller markere... men ja.

Når der kommer en lillebror eller en lillesøster, er vi gerne lidt mere opmærksomme på det større barn, så det ikke føler sig skubbet til side.
Lidt på samme måde læser jeg indlægget med kiksene, fordi hunden nu naturligt rykker en tand ned på rangstigen. Det har de fleste hunde ikke noget problem med. Ligesom du skriver, synes jeg, de fleste hunde instinktivt forstår når de har med børn eller hvalpe at gøre. Forstår de ikke det, skal man virkelig være på dupperne !
Men der er vel ikke noget forkert i at vise hunden, at man stadig er glad for den, selv om der nu er kommet en lille ny ?

Ja du skal holde din søn fra hunden. Det er ikke i orden at hunden knurrer og "markerer" på et barn på 7 måneder. At putte hunden i hundegård eller andet rum, vil bare forværre tingene, hvis hunden møder andre børn.
Så dine forældre må tage en form for konsekvens. Enten finde en der kan finde ud af hvorfor den gjorde det, finde et andet hjem til den, finde sig i at de ikke ser din søn hjemme hos dem, eller få den aflivet. Det er for mig at se de muligheder der er.
Hunden er ikke dit ansvar. Det er derimod din søn.

Man kan "læse" meget i de ord du skriver. Jeg tror ikke du reagerer, som du selv tror over for hunden.
Det er da klart du skal holde barnet fra hunden, hvis der er noget galt mellem dem.

CITAT
Jeg har ikke sagt at den skal aflives eller noget, jeg spurgte folk hvad de syntes, jeg har faktisk ALDRIG skrevet om hvad jeg mener der skal ske med hunden andet end at den aldrig skal være alene med min søn mere.

Min store problem er bare skal hunden aflives? Mit svar er ja det skal den, for gør den det en gang så kan den med garanti finde på det igen

CITAT SLUT

Han legede på gulvet mens jeg sad oppe på en stol lige ved siden af ... det burde drengen vel godt at kunne uden at hunden straks sidder i armen på ham??? det er bare min mening.
Men nej han ramte den hverken med puf eller legetøj da den lagde et stykke væk, derimod rejste den sig bare hurtigt op og knurrede og bed ham .. det hele gik simpelthen så stærkt.
Jeg vil så give dig ret i at mange forældre ikke kan styre deres unger når de er i nærheden af en hund/andre dyr, hvilket er meget forkert i mine øjne for man skal være god mod dyr uanset om man er voksen eller barn og sådan er det. Dertil skal så lige siges at jeg hele hans liv har prøvet at lære ham at man skal " ae ae" hvilket han ikke endnu er gammel nok til at foratå men jeg har prøvet og bliver ved til han lær det, men det der er i det er at min søn ikke gider hunden og er derfor aldrig i nærheden af den.
Men kan ikke se hvordan du kan sidde og sige at den ikke knurrede eller bed ham❓du så det jo ikke.

Vi var fx. ude ved dem igår og hunden var der og jeg snakkede med den og tog også min søn med hen til den men han gider den ikke og omvendt.
Jeg har intet imod hunden men jeg har noget imod dens handling i det øjeblik.
Det ville skære mig i hjertet hvis den skulle aflives, og jeg ville nok være den der græd mest af alle, men samtidig ville jeg også hade mig selv hvis den fik lov at skambide min søn en dag!

vist hunden barnet siden han blev født har jeg hver gang vi var derude sat mig ned på gulvet med ham for at vise hunden at den ikke skulle føle sig truet eller noget af ham.
Hellere hunden i gården end et skambidt barn !

den fejlopfattede du. Det var for at FOREBYGGE evt problemer. Nu var deres hund ret fredelig, men altså alligevel...just in case🙂

Det er synd både for barnet og dine forældre, at du reagerer, som du gør . Det fortæller mig, du ikke formår at gøre hund og barn trygge ved hinanden. Derfor er det sikkert bedst at holde dem adskilt, beklageligvis.
Du "fyrer" noget af og benægter i samme åndedræt.

CITAT
Min store problem er bare skal hunden aflives? Mit svar er ja det skal den, for gør den det en gang så kan den med garanti finde på det igen

Jeg har ikke sagt at den skal aflives eller noget, jeg spurgte folk hvad de syntes, jeg har faktisk ALDRIG skrevet om hvad jeg mener der skal ske med hunden andet end at den aldrig skal være alene med min søn mere.
citat slut

Tænk hvis det var hovedet den var gået efter?, jeg ser tit en lille pige hos en købmand, hun har fået et nyt øre og en ny næse, men man kan se det stadigvæk.
Jeg ville aldrig turde tage et barn over til nogen der havde en hund der havde gjort sådanne noget, hvad sker der næste gang, mine piger sat ude på en trappe foran vores hovedetdør en dag, de sad og kælede med en af deres små kaniner, så kom der en kat gåendene forbi, den fløj lige op og dræbte kaninen i armene på min datter, det tog 1 sekundt, så var kaninen død og begge mine piger var sprøjtet ind i blod, stof til efter tanke, ja verden er grusom, valget er dit.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

det kommer også meget an på de mennesker, der opdrager dyrene. Formår de ikke det er det bedst at holde dem adskilt. Så absolut.
I kaninens tilfælde var der ikke så meget at gøre, for katte er jo ikke så nemme som hunde. Hvis de vel og mærke bliver taget på den rigtige måde. Mange mennesker tror de er gode til hunde, men jeg har set det modsatte flere gange.
Men der kan være tilfælde, hvor en hund bliver sindssyg og så har vi noget helt andet.
Min søster måtte få aflivet hendes hund, da datteren blev angrebet. Den arme hund havde fået en svulst i hjernen.
Men den hund vi havde i mit barndomshjem var et dejligt dyr. Den passede på os. Skubbede min lillebror ind i grøften, da en bil kørte forbi. 😉

siger, at hun sagtens kan være sammen med vores hund. De har ligesom din søn, ofte været sammen siden hun blev født for nu 9 mdr. siden. Og niecen kommer hurtigt til at hive fat i hunden, selvom at vi sidder lige ved siden af. Det er en naturlig reaktion fra barnet. Omvendt har hunden også en grænse for, hvad den finder sig i. Tror dit barn har chikaneret den på et eller andet tidspunkt. Måske da han var mindre, og du/i bare syntes det var "sjovt". Det kan jo være han før har fået kastet legetøj og lign. i hovedet. Et eller andet er der sket, siden hunden reagerede som den gjorde.
Måske i ikke er gode nok til at tale "hundesprog". Dit fokus har sandsynligvis været på barnet, ikke hunden 😉 Husk: Det er aldrig hunden der er problemet, men ejerne...
Du bliver sikkert arrig når du har læst det her, men prøv og kig indad, istedet for at smække det hele over på hunden...
Trådens overskrift er jo, om hunden skal aflives. Og nej, det skal den ikke...

jeg har sagt at det var MIN mening men har vel loiv til at høre andres syn på sagen???
Det burde ikke være nødvendigt som du skriver at "klare" hunden og barnet samtidig !

Ja dyr kan/er/være fantastiske, jeg havde engang en kat, den troede den var en hund, virkeligt, den troede den var en hund, den "gøede" når der kom gæster og den jagtede andre katte ud af haven, der var en politibetjent der kørte den ned, den døde ikke helt men han slog den ihjel, jeg skældte manden ud som bare helvedet, han sagde, det var jo bare en kat, jeg flippede ud og sagde NEJ det var en meget sjælden hund.
Ja det er ejerene der bør straffes, ikke dyrene, selvfølgeligt bliver man nød til af aflive de syge/farlige dyr, men ellers ikke.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

jeg mener i forhold til dine forældre,som (virker det som om) ikke selv tager episoden særlig alvorlig -
Flere herinde opfatter indlægget som en slags sværdkamp mellem barnets tarv mod hundens -
Mange svar drejer sig hen til at være et indlæg om hundepsykologi og omsorg for omtalte dyr -
Så har de ikke forstået en hujende fis af, hvad du beder andre om råd til at gøre -
det er til at ryste på hovedet af -
Du er mor og hundeejer selv, men jeg er enig i at din søn til enhver tid er din største og vigtigste prioritet, det kan slet ikke være til diskussion -
Jeg ville selv være blevet oprørt over hundens reaktion -
Var det mig/min søn ville jeg fremover ikke komme i mine forældres hjem, sålænge hunden er der, for ser den allerede nu barnet som en trussel, bliver det helt sikkert kun værre jo større han bliver og mere mobil.
Der ER ingen vej uden om, dine forældre må vælge mellem hunden eller fremtidige besøg af jer i deres hjem -
Hunde er dejlige dyr, men er en irritation og bekymring når de ikke er blevet opdraget ordenligt eller er syge i hovedet -
OG når en hund opfører sig sådan overfor et lille barn, som du har beskrevet, så er der ingen undskyldning.
Måske vil det være lettere at tage en evt. konflikt med dine forældre, hvis du forestiller dig at det var en af dine egne hunde, som havde gjort sådan -
Hvad ville du så have gjort ?
Jeg ønsker dig held og lykke
🙂 guller

Jeg er ikke helt sikker på hvor du læser, at jeg mener at hunden ikke har bidt din søn.
Jeg påpeger blot, at du ikke har siddet sammen med ham, og vi kun høre tingene fra din side, så det er muligt at tingene ikke er foregået helt så sort hvidt som du stiller det op.

Det er jo også noget værre vås at påstå, at det aldrig er hunden der er problemet.
Nogle gange slår det altså klik for hunde.
Jeg siger ikke at det er det der er sket her, men det hænder!
Især populære racer kan det nemt gå galt for, fordi man skamavler på de stakkels kræ, for at få en lille profit...
Der er virkelig mange racer man kan kigge tilbage på, og se at der har været problemer med aggressiv adfærd hos en hel race, eller måske en speciel farve inden for en race, fordi de er blevet meget populære, og avler samt køber har været bedøvende ligeglade med hvad der blev avlet på...

Du er vist ikke så god til at holde dig til sandheden hva' 😉

Det er der da overhovedet ikke noget galt i.
Men hvis man bliver nødt til at give hunden kiks hver gang ungen skal have mad, så mener jeg personligt, at der er noget galt...

nu op....
En forældre kunne sagtens skrive sådan... JEG er mor til 2 børn og pap mor til 4 børn.
JEG dele den mening som du mener en mor ikke kunne skrive.
Har selv hund og jeg mener som flere at den skal leve... Hunden har intet gjort forkert.
Jeg skal gerne finde den hund et godt og kærligt hjem hvor den møder forståelse...
Ja jeg er også Victoria fan, og ser alt med hende, da man altid kan lærer mere.

Hilsen hundeejer gemmen 27år.

Som du bekriver hændelsen.
En normal hund vil aldrig knurre af et barn og derefter angribe.
En hund vil knurre for at advare og hvis så din søn "gør et eller andet truende" vil den sænke hovedet og vise tænder. Hvis derefter din søn foretager bevægelser eller gang MOD en hund vil den sansynligvis forsøge at komme først med et angreb.
En hund der gør som du bekriver har jeg aldrig hørt om før trods mine mange års virke med dyr og jeg ville få den aflivet.

Jeg bor også på Lolland, og du gør dig ikke begreb om alle de underlige ting vi oplever til hverdag 😉

Det kan jeg umuligt være uenig med dig i 😉
Blot ser jeg ikke sammenhængen til den aktuelle debat ?

Vis mig de forældre der kommer hjem med en ny baby og ikke vogter deres hund med argus-øjne første gang de skal præsenteres for hinanden, og jeg skal vise dig et par tankeløse mennesker.
Hvis hunden opfatter, at den stadig er et vigtigt medlem af flokken, kan man slappe af. Og til det formål er klap, ros og hundekiks nu ikke så tosset 😉
Hvordan skulle jeg kunne føle mig tvunget til at gøre noget, jeg gerne vil gøre, som der samtidig er sund fornuft i ?

Det er et stort problem med hunden men loven siger mundkurv eller afliv det svare for nogle men i dit tilfælde ville jeg nok sige følg loven til din forelder.