5tilføjet af

skal jeg fortælle mine forældre det?

Hej!
Jeg er en pige på 15 år. Jeg går i 9. klasse på en privatskole. Jeg har altid klaret mig godt i skolen, og derfor har der altid været forholdsvist høje forventninger til mig - men mine forældre er retfærdige, så selvfølgelig har jeg fået lov til at være meget sammen med mine venner og veninder + fester og diverse.
Min skoleplan har altid lydt på at skulle i 10. efter 9. og så gymnasiet, men eftersom 10. er lukket, er planerne ændret til, at jeg skal direkte på gym.
Dog er jeg i den seneste tid blevet i tvivl om, om jeg overhovedet er klar til det. Mange af mine venner og veninder er på efterskole, og jeg sidder ofte og tænker over, at det kunne jeg da egentlig også rigtig godt tænke mig.
Min søster har dog været på efterskole, men for hende var det ikke just en succes(hun gik også direkte fra 9. til gym.)
Mine forældre giver 1050 i måneden til min privatskole, hvilket de har gjort i 2 år nu, og jeg ved derfor heller ikke, om jeg vil have det godt med at "trække" i deres penge ved at komme på efterskole.
På den anden side har jeg det også sådan, at jeg ligeså godt kan komme i gang med gymnasiet og få det overstået - komme videre med mit liv.
I don't know.......
Skal jeg snakke med mine forældre om det? [???]
- Pernille
tilføjet af

Kære lille Pernille.

Du skriver og derfor lyder du også som om du er fornuftig nok, så må du jo også kunne tale med dine forældre om det, jeg tror dine forældre vil kunne forstå din angst for ikke at kunne slå til på dette tidspunkt i dit liv.
Men det tror jeg dine forældre vil kunne forstå, og du skal se, de vil sikkert gøre alt for at hjælpe dig, ellers havde de jo nok ikke sådanne en fornuftig datter som dig, vel ?, du stiller måske bare lidt for store krav til dig selv, og det tror jeg godt dine forældre vil kunne forstå.
Prøv at tale med dem om det, også held og lykke med dit liv, du er godt igang med at blive voksen, også selvom at du kun er 15-år, så gør du dig nok lidt for mange tanker om fremtiden, tanker somdine forældre bør kunne hjælpe dig med i nogle år endnu.
De Venligeste Hilsner Poul Jørgensen
tilføjet af

skal jeg fortælle mine forældre det?

Selvfølgelig skal du tale med dine forældre om det!! [!]
De ønsker vel kun at se dig glad, går jeg ud fra?!
Der er jo rigtig mange unge, der går på efterskole i dag.
Selv var jeg den eneste fra klassen, der gjorde det for 10 år siden, men har ikke fortrudt ét eneste sekund. Og de fleste har jo trods alt en fantastisk oplevelse ud af det (ærgerligt for din søster, at hun ikke havde, men I kan måske overveje en anden efterskole til dig, hvis det var skolen der var noget galt med...?)
Når dine forældre så tilmed er vant til i forvejen at betale for din skolegang (hvilket flertallet af forældre ikke er), er forskellen vel ikke så stor for dem?
I bund og grund synes jeg at alle unge med bare den mindste lyst til at gå på efterskole burde gøre det, for det er et år der modner os rigtig meget og gør os selvstændige + at du kan være heldig at finde fantastiske venner for livet! Og det er altså venner på en helt anden måde end dem fra folkeskolen, fordi man oplever hinanden på en helt anden måde, på godt og ondt, når man bor sammen et helt år.
Man skal også virkelig passe på med at have for stramme og definerede planer, når man ikke er ældre end dig - tænk hvis du en dag skifter planer: det skal der altså være plads til uden at skuffe nogle. Det er jo dit liv og ingen andres det handler om!
I øvrigt synes jeg ikke gymnasiet skal være noget der bare skal overståes/være en pine i 3 år. Det bliver 3 rigtig lange år, så!
Så hvis du er alvorligt bange for at det vil blive det, burde du og dine forældre nok seriøst overveje et år på efterskole i 10. klasse (jeg var selv MEGET mere klar til gym efter efterskole end jeg ville have været efter 9. kl. i folkeskolen!!).
Det er modigt at dig at tage snakken med dine forældre - jeg håber det kommer til at gå godt, at de forstår dig og at du forhåbentlig får et super år på efterskole! 🙂
tilføjet af

skal jeg fortælle mine forældre det?

Siger tak for svarene til jer begge !:-)
Jeg vil bestemt overveje at tage snakken med mine forældre, da det også skal gøres snarest muligt, hvis jeg skal have nogen chance for at komme ind på en eventuel efterskole. Jeg tror, jeg vil snakke med min veninde i aften, som også har gået på efterskole, hvilket hun gjorde sidste år - hun var også meget glad for det !:)
Jeg tager stadig gerne imod kommentarer på indlægget!
MVH Pernille
tilføjet af

skal jeg fortælle mine forældre det?

Siger tak for svarene til jer begge !:-)
Jeg vil bestemt overveje at tage snakken med mine forældre, da det også skal gøres snarest muligt, hvis jeg skal have nogen chance for at komme ind på en eventuel efterskole. Jeg tror, jeg vil snakke med min veninde i aften, som også har gået på efterskole, hvilket hun gjorde sidste år - hun var også meget glad for det !:)
Jeg tager stadig gerne imod kommentarer på indlægget!
MVH Pernille

Det lyder som en meget fornuftig beslutning, jeg er sikker på at du nok skal finde en perfekt løsning på hvad du skal :).
tilføjet af

skal jeg fortælle mine forældre det?

Altså: Dine forældre var i forvejen indstillet på at betale for, at du kunne gå i tiende?? Hvis jeg ellers har forstået dig rigtigt? Så vil de vel også nok betale for et år på efterskole?? Begge mine børn har været på efterskole og fik fantastisk meget ud af det (som næsten alle gør) men jeg har dog kendt TO, somstoppede i "utide" Det er i hvert fald en god idé at besøge skolen først, så man er sikker på, at den passer til familiens "værdigrundlag". Mange skoler har noget, som de lægger særlig vægt på: Musik, sport, drama, heste, natur osv osv. Held og lykke!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.