5tilføjet af

Skal jeg gribe ind? (arbejdspladsen)

Jeg har en kort tidsbegrænset studiestilling og på denne arbejdsplads er det bl.a. mig som er medkoordinator på nogle projekter, som det så fint hedder.
En af mine projektledere er begyndt at virke stresset og jeg er i tvivl om det er mig der skal gribe ind. Jeg er begyndt at kende ham lidt, fordi han skal overgå til et andet projekt og jeg skal hjælpe med at køre den nye kollega ind i hans projekt
Han er helt sikkert den klassiske idealisttype som tager hænderne for fulde og har svært ved at sige nej. På hjemmefronten går det vist ikke helt godt og han har studie ved siden af plus alt hvad han ellers laver i sin fritid. Han er meget aktiv generelt.
Nu har jeg selv haft kendskab til en der er gået ned med stress og jeg kan se at denne projektleder er begyndt at få de samme symptomer. Han glemmer at han svarer på mails og laver aftaler osv. Han er i det hele taget rigtig distræt og sådan plejer han slet ikke at være. Og symptomerne tager til.
Nu er jeg generelt meget opmærksom på mine kollegaer og er ikke bange for at gribe ind. Men i dette tilfælde er jeg lidt i tvivl. Jeg kender ham ikke så godt, jeg er kun ansat tidsbegrænset og da han er ansat "over" mig, ved jeg ikke om jeg skal tage det med nogle af hans kollegaer som kender ham i stedet, eller om jeg bare skal lade det være en sag mellem ham og mig? Pt arbejder han tættest på mig nemlig.
Jeg vil ikke blande mig i hans personlige færden derhjemme, men jeg er bekymret for hans helbred og da vi jo har ressourcer på arbejdspladsen til at hjælpe stressramte, så ville det være meget dumt ikke at forsøge at benytte sig af dem. Men igen, hvem skal blande sig og hvor mange?
tilføjet af

Selvfølgelig skal du det

det viser da kun omsorg og det er ikke forkert.
Spørg ham om han er ok og om der er noget du eller andre kan hjælpe med. Og hvis han pure afviser, så tal med tillidsmanden på arbejdet om det. Han/hun kan fortælle hvad de kan gøre samtidig med at der er tavshedspligt.
Men tag en lille snak med ham først. Synes det er fedt når der er folk der ikke er bange for at gribe ind
tilføjet af

Skal lige forberede

hvad jeg så vil sige.
Jeg så ham i dag faktisk. Han var totalt distræt, det var helt langt ude. Nogen er ihvertfald nødt til at gøre noget.
tilføjet af

Skal jeg gribe ind? (arbejdspladsen)

Hvis det var mig:
Du skal nok passe lidt på... Han kan være i en meget sårbar situation med familien eller lign, og som tidsbegrænset ansat er du nok ikke den rette til at tage fat på "problemet" - hvad det end er, stress osv....
Jeg ville nok gøre det at jeg på den sidste arbejdsdag så skrev en diskret e-mail til ledelsen i firmaet, om at de skulle være opmærksomme på netop denne person fordi du har bemærket nogle ændringer i hans adfærd og er bekymret.
Så er det op til ledelsen hvad de vil gøre ved det, og du kan samtidig "stå lidt udenfor" men alligevel have gjort dem opmærksom på noget de måske ikke selv vidste.
Lad være at konfrontere ham direkte, er han nede, så er der en grund, og der er ingen grund til at gnide salt i såret...
Går det helt skævt og du kan hans hjem-adresse kan du ringe 112 og bede om en ambulance til hans adresse, så bliver der under alle omstændigheder taget proffessionel hånd om problemet - uanset hvad det er. Men ophold på sygehuse er ikke "sjove" skulle jeg hilse at sige.
Men kan du ikke komme det nærmere end at han virker "distræt" "fraværende" og den slags? Hvad er det han helt konkret IKKE gør som ellers har gjort tidligere?
Nu kender jeg ikke alderen, men hvis han fx har fået et barn inden for de sidste par år så er der en helt naturlig forklaring på hvorfor han er pænt træt - så er vi ovre i søvnmangel - insomnia...
tilføjet af

Tak for svar

Jeg tror faktisk jeg allerede nu vil skrive en diskret mail til ledelsen.
Det er svært at forklare det hele, udover at han glemmer alt, han glemmer han har lavet aftaler, han kan ikke huske hvad han lige har sagt, han er mega distræt....han er bare slet ikke som han plejer. Der er ikke foregået noget nyt på familiefronten, for jeg tænkte nemlig selv det samme som du, at det kunne være han lige havde fået barn eller andet. Men det har han ikke.
Jeg kan ikke forklare det med andet end det jeg har skrevet, desværre. Det skal nok opleves. Det kan være svært at forklare signaler og de vibrationer der bliver sendt ud 🙂 Men jeg kan bare mærke at der er noget galt.
Tusind tak for dit svar. Jeg overvejer lige lidt endnu hvad jeg vil gøre, men jeg tror jeg følger dit råd og skriver til ledelsen. Men jeg vil ikke vente til jeg stopper, for jeg stopper først til december. Giver det lige en uge mere, måske.
Argh, det er sgu lidt svært
tilføjet af

Skal jeg gribe ind? (arbejdspladsen)

En god leder og medarbejder behøver ikke spørge andre til råd, når man se en medarbejder der ved at gå ned, der gør man det der skal til uden så meget plader for at hjælpe ham. så drop debatten her og kom igan og vis dig som en god leder/medarbejder.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.