Skal jeg gøre det forbi?

Jeg har været sammen med min kæreste i over 6 år nu og har flere gange overvejet at slå op med ham, da jeg ikke helt ved om jeg har flere følelser tilbage for ham. Har her i weekend mødt en sød fyr i byen som jeg så skriver sammen med nu. Min lyst til at synes at andre fyre er søde, kan det være et tegn på at jeg ikke har de helt stærke følelser tilbage for min kæreste? Det er også det med at skulle flytte for sig selv og skulle til at dele alt en inbo der holder mig lidt tilbage. Men hvis jeg nu har tanken om at jeg ikke føler så meget for ham er det så bare at trække det ud?
Er der nogen der har prøvet noget lign. Eller måske bare slået op med en kæreste man har været sammen med igennem længere tid? Ih hvor er det svært, også fordi at jeg tror at han stadig har mange følelser for mig.

Bør du straks gøre det forbi, med mindre i har aftale om at det må forgå i jeres forhold. Hvad ville du selv sige til han gik bag ryggen på dig????
Og hvis det bare er dødt matriale mht indbo der holder dig tilbage, så er han ikke tjent med at være en ligegyldig sofa, og det er du heller ikke.

Efter min mening er der kun en løsning:
hvis der kun skal en sød fyr til før, at du kommer på andre tanker med din kæreste, så er det nok fordi du ikke længere har de samme følelser for ham, og du har brug for at flirte med fyre. Så er det måske en god ide at slå op med din kæreste, for det er jo "kun" 6 måneder, og han skal nok komme videre, og det skal du også nok komme.
håber du kan bruge mit svar :)

Vi har været sammen i 6 år, men ja burde nok gøre det forbi med ham, det er bare så svært, har ikk prøvet at skulle gøre det forbi med nogen før.

sande ord!

Har boet fast sammen med min kæreste i 5 år nu. For godt et år siden købte vi hus sammen, og så gik det ellers ned af bakke, ihvertfald set med mine øjne.
Jeg har endnu ikke været åben overfor min kæreste, men er begyndt at gå til psykolog, da jeg følte at jeg var begyndt at opføre mig mærkelig over for min omgangskreds og kolleger. Det var hende der fik mig sporet ind på at forholdet jeg er i ikke var af det gode, for mig.
Med den indsigt jeg mener at besidde på nuværende tidspunkt, så få ord på følelserne og dine behov, evt. overfor en uvildig person og glem alt om at kigge efter andre før du er afklaret med hvad du vil.

Jeg har prøvet at bo sammen med en kæreste i 7 år. Jeg blev træt af ham, og begyndte at opføre mig mærkeligt i flere år.
Jeg trak den i så lang tid at han til sidst fandt en ny kæreste mens han boede sammen med mig. Og det endte i et stort drama fordi den nye kæreste ville have mig ud ad huset med det samme. De havde kun kendt hinanden i 14 dage da jeg blev smidt ud og endte på gaden hvor jeg var hjemløs i 10 måneder fordi jeg ikke kunne få hjælp af staten til et nyt hjem.
Havde også lige mistet et job. Grunden til jeg ikke kunne få hjælp var fordi min ex og hans nye kæreste på mystisk vis havde været nede på kommunen og opsige min adresse.
Det burde ikke kunnet lade sig gøre, for det er ulovligt. Men hun havde udgivet sig for at være mig.
Jeg siger ikke det ville ske for dig. Men det jeg ved der bliver en form for udmattende drama hvis du trækker den så langt at én af jer får en kæreste samtidig med i bor sammen. Når du ikke har følelser for manden mere og samtidig er begyndt at åbne op for andre mænd , skal du videre iden noget går helt galt.
Det gør pisse ondt. Men du må videre.

Puuuh! Sidder og nikker genkendende til det du skriver.
Jeg sidder selv i en situation, hvor jeg tvivler på det parforhold jeg er i. Vi har været sammen 2½ år og har nærmest boet sammen lige så langt tid. Vi har været glade for hinanden, men jeg synes ikke jeg kan gengælde de følelser min kæreste har for mig længere. Dog står han mig meget nært og holder utrolig meget af ham. Men måske nærmere på venneplan? Vi har ikke sex mere, jeg har ikke lyst til ham og tænder ikke rigtigt på ham. Alligevel render jeg rundt og tænker på tidligere bekendtskaber og det lidenskab og begær som fulgte med... Jeg savner det at flirte og spændingen i det. Jeg mødte en super sød fyr nogle måneder tilbage på mit studie, som også gav udtryk for at han var interesseret. Jeg måtte pænt afvise. Alligevel tænker jeg tit på ham og kigger ofte på hans facebook-profil.
Singlelivsbilledet skræmmer mig også. Parforhold giver mig tryghed - og så er jeg ikke god til at være alene. Vi flyttede i ny lejlighed sidste år, efter vi var bosat i min lille siden parforholdets start - jeg solgte min lejlighed, da jeg var helt sikker på, at dette parforhold var lykken.
Nu ved jeg ikke hvor jeg skal flytte hen og hvad jeg skal gøre af mig selv, hvis jeg gør det forbi. Nogle gange bilder jeg mig selv ind, at dette bare er en fase og at følelserne nok skal blomstre igen. Jeg har været god til at prøve at sætte ord på mine frustrationer i mit parforhold - men det har ikke hjulpet. Vi har givet os selv lov til at flirte og snakke med andre i byen - men kys og mere er ikke tilladt. Jeg føler et stort behov for at møde andre - men jeg frygter at jeg gør noget jeg fortryder.
Jeg tror jeg vil se tingene an. Det hele kører lidt op og ned for mig i dette forhold. Jeg ved ikke om dette indlæg har været til gavn, men du er absolut ikke den eneste der sidder med de følelser.