SKAL MAN TRO PÅ HELE BIBELEN ?
Er det nødvendigt at tro på hele beretningen i Første Mosebog for at kunne antage Bibelen som Guds inspirerede ord? Eller kan man vælge og vrage, alt efter ens egne idéer og ønsker? Den sidstnævnte indstilling synes at være den foretrukne af et stigende antal præster inden for kristenheden. Som eksempel vil jeg nævne noget der skete efter at de amerikanske astronauter havde læst en del af Første Mosebog op under den første heldigt gennemførte rejse omkring månen tilbage i tredserne. To af mændenes episkopale præster ilede med at benægte at beretningen i Første Mosebog skildrede virkeligheden, og kaldte det "en myte". (New York Times, 30. december 1968, side 18) I dag er sådanne udtalelser en dagligdags begivenhed.
I modsætning hertil accepterede Jesus Kristus tydeligt beretningen i Første Mosebog som historisk. Til sine religiøse kritikere i det første århundrede sagde han:
"Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde: 'Derfor skal en mand forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød?' Så er de da ikke længere to, men ét kød. Derfor: Hvad Gud har sammenføjet, må mennesket ikke adskille." (Mattæus 19:4-6; 1 Mosebog 1:27; 2:24)
Lukas, som siger at han havde besluttet "nøje at gennemgå det alt sammen forfra", gengiver Jesu stamtavle og fører den helt tilbage til Adam. Hvis beretningen i Første Mosebog er en myte, på hvilket punkt mellem Jesus og Adam bliver slægtslinien da mytisk?
Endvidere beskriver Judas, Jesu halvbroder, Enok som "Adams efterkommer i syvende led". (Judas 14) Hvilken logik er der i at kalde en mand for den "syvende" i en slægtslinie, hvis begyndelsen til slægtslinien blot er en myte?
Den veluddannede apostel Paulus tvivlede ikke på at beretningen i Første Mosebog var nøjagtig med hensyn til Adam og syndens oprindelse. Han siger: "Ligesom synden kom ind i verden ved ét menneske, og døden ved synden, og døden således trængte igennem til alle mennesker, fordi de alle syndede ... dog havde døden herredømme fra Adam til Moses også over dem, som ikke syndede ved en overtrædelse i lighed med Adams." (Romerne 5:12, 14) Det er på dette grundlag at Jesu genløsningsoffer siges at gælde for hele menneskeheden, idet alle mennesker stammer fra Adam.
De der forkaster beretningen i Første Mosebog indser måske ikke at de dermed forkaster kristendommen. Gør de da det? Det gør de, for det var Adams handling der nødvendiggjorde Jesu genløsningsoffer. Enhver der antager Jesu Kristi genløsningsoffer må også tro på at beretningen i Første Mosebog skildrer virkeligheden; det ene er grundlag for det andet. Det er umuligt kun at godtage beretningen halvt.
Hvad viser kendsgerningerne altså? De viser at der er al grund til at godtage skabelsesberetningen i Første Mosebog som en virkelighedsskildring. Den er i modstrid med visse teorier, men i harmoni med beviste videnskabelige kendsgerninger. Den rækker langt videre end til detaljer af begrænset værdi; den svarer på spørgsmål vedrørende livet, spørgsmål der er af største betydning for os alle.
I modsætning hertil accepterede Jesus Kristus tydeligt beretningen i Første Mosebog som historisk. Til sine religiøse kritikere i det første århundrede sagde han:
"Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde: 'Derfor skal en mand forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød?' Så er de da ikke længere to, men ét kød. Derfor: Hvad Gud har sammenføjet, må mennesket ikke adskille." (Mattæus 19:4-6; 1 Mosebog 1:27; 2:24)
Lukas, som siger at han havde besluttet "nøje at gennemgå det alt sammen forfra", gengiver Jesu stamtavle og fører den helt tilbage til Adam. Hvis beretningen i Første Mosebog er en myte, på hvilket punkt mellem Jesus og Adam bliver slægtslinien da mytisk?
Endvidere beskriver Judas, Jesu halvbroder, Enok som "Adams efterkommer i syvende led". (Judas 14) Hvilken logik er der i at kalde en mand for den "syvende" i en slægtslinie, hvis begyndelsen til slægtslinien blot er en myte?
Den veluddannede apostel Paulus tvivlede ikke på at beretningen i Første Mosebog var nøjagtig med hensyn til Adam og syndens oprindelse. Han siger: "Ligesom synden kom ind i verden ved ét menneske, og døden ved synden, og døden således trængte igennem til alle mennesker, fordi de alle syndede ... dog havde døden herredømme fra Adam til Moses også over dem, som ikke syndede ved en overtrædelse i lighed med Adams." (Romerne 5:12, 14) Det er på dette grundlag at Jesu genløsningsoffer siges at gælde for hele menneskeheden, idet alle mennesker stammer fra Adam.
De der forkaster beretningen i Første Mosebog indser måske ikke at de dermed forkaster kristendommen. Gør de da det? Det gør de, for det var Adams handling der nødvendiggjorde Jesu genløsningsoffer. Enhver der antager Jesu Kristi genløsningsoffer må også tro på at beretningen i Første Mosebog skildrer virkeligheden; det ene er grundlag for det andet. Det er umuligt kun at godtage beretningen halvt.
Hvad viser kendsgerningerne altså? De viser at der er al grund til at godtage skabelsesberetningen i Første Mosebog som en virkelighedsskildring. Den er i modstrid med visse teorier, men i harmoni med beviste videnskabelige kendsgerninger. Den rækker langt videre end til detaljer af begrænset værdi; den svarer på spørgsmål vedrørende livet, spørgsmål der er af største betydning for os alle.