11tilføjet af

Skattelettelse så alle kan forstå det

"Regeringens skatteplan er en blankocheck til de højtlønnede danskere, mens folk på overførselsindkomster bliver ladt i stikken. Det mener Socialdemokraterne, der fastholder deres politiske strategi frem mod næste folketingsvalg: Danskerne skal vælge mellem mere velfærd eller skattelettelser."
Historien nedenfor sætter udtalelsen i perspektiv:
"Her er historien om ti personer, der hver dag går ud på restaurant og spiser middag sammen. Den fælles regning på restauranten ender hver dag på 1.000 kroner, og de ti deler den op på nogenlunde samme måde, som vi betaler skatter her i landet.
De første fire - de fattigste - skal derfor ikke betale noget. Den femte skal betale 10 kroner, den sjette 30 kroner, den syvende 70 kroner, den ottende 120 kroner og den niende 180 kroner. Den tiende, den rigeste af dem, skal betale 590 kroner.
Rod med rabatten:
Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er de glade for den måde, de deler regningen på. Lige ind til restauratøren pludselig giver dem rabat.
»Eftersom I er så gode kunder,« siger han, »giver jeg jer 200 kroner i rabat på jeres middage.« En middag for ti personer koster derefter 800 kroner.
Gruppen vil stadig betale regningen på samme måde, som vi betaler skatter her i landet. Så de første fire bliver ikke påvirket: De skal stadig ikke betale.
Men hvad med de seks andre - dem som betaler - hvad skal de gøre? Hvordan skal de fordele rabatten på 200 kroner, så alle får en lige del? Og nu skal man holde ørene stive:
De finder ud af, at 200 kroner divideret med seks bliver til 33,33 kroner. Hvis de trækker det beløb fra hver persons andel, skal den femte og sjette person have penge for at spise.
Restauratøren foreslår, at det mest rimelige vil være at reducere hver person regning omtrent jævnt, og han sætter sig til at regne på, hvad hver person skal betale.
Resultatet bliver, at også den femte person kan spise gratis, den sjette skal betale 20 kroner, den syvende 50 kroner, den ottende 90 kroner, den niende 120 kroner. Den tiende skal betale 520 kroner i stedet for de 590.
Alle seks personer får en lavere pris end tidligere, og de fire første kan fortsat spise gratis.
Men så er det, at én i selskabet begynder at sammenligne, hvad de hver især har sparet. De står uden får restauranten.
»Jeg fik kun 10 kroner af de 200 kroner,« begynder den sjette person og peger på den tiende. »Men du tjente 70.«
»Præcis,« siger den femte person. »Jeg sparede også bare en 10´er. Det er uretfærdigt, at han fik syv gange mere end mig!«
»Det er sandt,« råber den syvende person. »Hvorfor skal han have 70 kroner, når jeg kun fik 20? De rige skal altid have det bedre!!!«
»Hør et øjeblik,« forsøger de fire første. »Vi fik jo overhovedet ingenting. Det her system udnytter de fattige.«
De ni personer omringer den tiende og giver ham tæsk.
Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter sig til bordet og spiser uden at vente på den tiende. Da regningen kommer, opdager de noget.
Der mangler 520 kroner..."
tilføjet af

Et gigantisk fupnummer

Stigende energiafgifter skal finansiere de såkaldte
skattelettelser, så der er tale om en udgiftneutral
"lettelse". Men den vil helt sikkert ramme skævt, og
så taler vi om en omfordeling i samfundet...
tilføjet af

Hvad snakker i om ???

Se lige på forslaget en gang til.
Stiger dit energiforbrug fordi det kommer til at koste mere??
Hvis du arbejder over, tager en vagt mere, eller blot på akkord tjener lidt mere, stiger dit energiforbrug så ???
Hvis energien bliver dyrere, og du sparer yderligere på den, stiger din skat så??
Det er jo heldigvis sådan, at du selv har fingeren på skatteskruen når det drejer sig om forbrugsafgifter, du bliver IKKE straffet økonomisk hvis du nedsætter dit forbrug, og helt ærlig, de højest lønnede tager ikke overarbejde for en klatskilling, og langt de fleste højtlønnede er fastlønnede, så overarbejde eller extraarbejde ikke udløser mere i lønningsposen, det er og bliver den timelønnede (lønmodtagerne) der kan have fordel af de forslag der er fremlagt af regeringen, men den sædvanlige misundelse gør at det bliver overset.
Hilsen
Ham med dukkerne
http://www.dukkehuset.eu
tilføjet af

KANON!

Helt super. Nu kan selv de fattige måske fatte sammenhængen!
tilføjet af

Hvordan skævt?

Tager de fattige længere bade end de rige? Bruge de fattige flere lamper end de rige?
Hvordan bliver afgiftsfordeligen skæv? Er det skævt fordi vi hver især skal betale for eget forbrug, og de såkaldt fattige nu skal til at betale selv?
Jeg er dødtræt af, at jeg efter lang uddannelse og hårdt arbejde kan tjener 450.000 om året, og alligevel kun have samme rådighedsbeløb som min veninde der "kun" tjener 225.000. Hun får simpelthen så mange skattefri tilskud, at forskellen er mindre en 500 kr netto om måneden. Er det fair? Gu' er det ej, det er kommunisme af værste skuffe, skjult under socialdemokratiets knaldrøde rose!
De såkaldt fattige må leve som de har redt. Hvis ikke de fatter at vi er trætte af at forsørge dem, og gerne selv vil have hovedparten af vores indkomst, så vil flere af os bare flytte til et skattemæssigt mere gunstigt land, og så har de SLET INGEN indkomst de kan nasse på.
tilføjet af

En mærkelig argumentation

Forbrugsafgifter?
Der er altså grænser for, hvor langt du kan nedsætte dit forbrug...
De højst lønnede tjener rigeligt og knokler hårdt, og det samme
gør de lavest lønnede. Så de kan ikke klare mere arbejde eller
overarbejde, for de knokler også hårdt på arbejdsmarkedet.
tilføjet af

Kom med nogle beregninger

Jeg tror simpelthen ikke på din argumentation, desuden
har der været både borgerlige og socialdemokratiske
regeringer. Så det er ikke politikerne, men embedsmændene
du skal gå efter.
tilføjet af

Endnu mere mærkelig argumentatin

Den argumentation du kommer med er de endnu mere mærkelig.
Ja der er grænser for hvor langt du kan nedsætte dit forbrug, og kender vi de rige godt nok, så nedsætter de jo ikke deres forbrug, men bruger stadig hvad de har lyst til - og betaler dermed væsentlig mere i afgifter en de fattige. Foruden at de stadig betaler VÆSENTLIGT mere i skat end de fattige.
Hvad du hvis: den lavtlønnede havde taget en uddannelse istedet for straks at kaste sig på arbejdsmarkedet fordi det var sjovere at have penge til at gå på druk for, så havde han jo ikke være lavtlønnet!
tilføjet af

Et regneeksempel

De rige får 7600 kr i lettelse, men har
en bil, der kun kører 6 km på literen. Samt
et stort hus eller lejlighed, der sluger meget
energi til opvarmning og strøm. Med de nye energiafgifter, vil
de komme til at betale 10000-14000 kr. mere i afgifter
om året. Dvs. at hele lettelsen og mere til vil
blive ædt op.
Ergo er det et fupnummer!
tilføjet af

Logik?

Men de rige bliver ramt hårdere på pengepungen, fordi
de rige bruger mest energi!
tilføjet af

Beregninger

Et eksempel med 2 enlige forsørgere, der har 2 børn, bor i en lejlighed på 85 kvm, huslejen er 6.000 kr.
En har en indkomst på 450.000. Ved en simpel skatteberegning har denne person 254.877 kr. tilbage efter skat, dvs. 56,6% af sin indkomst tilbage til fri rådighed.
Den anden har en indkomst på 225.000. Ved samme simple skatteberegning, har den lavtlønnede 148.006 kr. tilbage, dvs. 65% af sin indkomst.
Ved begge skatteberegninger er der udelukkende brugt et anført et fradrag for 10.000 for faglige kontingenter, og intet andet.
Så er der boligsikringen. Den højtlønnede får ikke en krone. Den lavtlønnede får en årlig boligsikring på – ja hold lige fast: 108.302.
Den lavtlønnede har således et rådighedsbeløb på samlet 256.308… væsentligt mere end personen tjener. Og surprice surprice – mere end den højtlønnede.
Dertil kommer hel eller delvis friplads i institutionerne… Den har jeg ikke engang gidet regne på, resultatet siger sig selv.
Syntes du virkelig at det er rimeligt, at den der tjener dobbelt så meget, betaler væsentlig mere i skat, har mindre til rådighed end den der kun tjener det halve?
Du kan selv regne tallene efter på www.skat.dk og www.netborger.dk
tilføjet af

Jeg er "rig"

Jeg tjener tilstrækkeligt til at jeg betaler topskat. Meget endda.
Min bil kører 15 km på literen. Jeg bor i en 3 værelses lejelighed, og sparer på el, vand og varme.
Jeg modtager INGEN offentlige tilskud overhovedet, betaler alting selv for mig og mine børn.
Og min nabo der kun tjener det halve, har mere til rådighed end jeg har, fordi hun forgyldes med offentlige tilskud. Hun betaler næsten ingenting i institution, og får mere end 1/3 af huslejen betalt.
Ja det er sørme et retfærdigt samfund vi lever i. Og nu kommer der en smule skattelettelser til os der hidtil intet har fået, og straks hyler de såkaldt fattige op om "retfærdighed"! Hvad er det egentlig I vil have? At vi afleverer hele vores løn til jer, så vi intet har, og I får (endnu mere) i hoved og røv end I gør i forvejen?
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.