Snart arbejdsløs????

Ja så har jeg atter været til rundbordssamtale på mit job. Øv!!!!!! At det skulle blive nødvendigt igen. Jeg havde jo håbet på, at jeg, trods nedsat tid, ville være i stand til at varetage jobbet, men nej. Mine mén efter min trafikulykke generer stadig for meget.
Nu er jeg så i den situation, at min arbejdsgiverkommune har varslet en fyring, hvis, der ikke sker ændringer indenfor kort tid.
Min bopælskommune hverken gør eller siger noget, der kan hjælpe. Den virksomhedskonsulent, der som skal hjælpe mig videre, sidder bare og tager notater, men deltager ellers ikke.
Min læge (der heldigvis deltog) var meget fortaler for, at jeg (ud over de 10 lektioner jeg på nuværende tidspunkt er i stand til at undervise) kun langsomt skal belastes yderligere, men alligevel endte aftalen med, at jeg i løbet af de næste 6 uger får yderligere en lektion lagt oven i mit nuværende lektionsantal hver anden ugen, samt at jeg så småt skal til at deltage i div. møder, forældresamtaler mv. igen.
Hold op hvor er jeg træt af, at alle behandler mig som om det kun handler om penge! Det eneste jeg har behov for lige nu, er et job, hvor jeg kan klare både job, familie og behandlingsliv, men det eneste både bopælskommune og arbejdskommune ser på, er joblivet.
Jeg prøver selvfølgelig at klare de fornyede krav der stilles til min jobsituation, på trods af både egen og lægens skeptis, men et eller andet sted i nær fremtid frygter jeg da absolut også for at få fyreseddlen. Og med det kendskab jeg har til min kommune, så bliver enden på det hele nok, at jeg ender som "hjemmegående", da man som bekendt ik kan få dagpenge når man er deltidssygemeldt, og kontanthjælp er sikkert også udelukket, da min mand har et job.

Men jeg synes altså ikke, at jeg kan blive ved med at bruge alle mine kræfter på at få jobbet til at hænge sammen, når det er på bekostning af min helbredelse og mit familieliv!
Er der nogen, der har et godt råd til hvordan jeg kommer videre, ja så modtages de med kyshånd!

Det gør mig ondt med dit uheld.
Din situation er desværre ikke enestående, den er bare med til at bevise at hele systemet er bygget op omkring *Cool Cash* og menneskeligheden er forsvundet ud i ingemandsland.
Ved det kan lyde åndsvagt, men jeg kender ikke så meget til undervisningssituation i dagens danmark, men høre og alligevel at en del af småskolerne rundt omkring søger efter undervisere?
Eller en anden mulighed (igen et gæt) at nedsætte dig som privatlære, til unger der behøver/gerne vil have mere undervisning end de får i folkeskolen???
Under alle omstændigheder ønsker jeg dig held og lykke frem over.

silverfoxdk
www.lonely.dk

at være igennem hele møllen selv.
jeg fik en alvorlig rygskade i 2003 og har gået til alle mulige ( og umulige ) mennesker for at få hjælp. nu er det endligt lykkedes.
jeg måtte så langt ud at jeg sygemeldte mig selv om jeg egentligt godt kan lave lidt. efter et par måneder ringede der pludseligt en sagsbehandler fra kommunen og tilbød mig undersøgelse og behandling på et privat hospital. nu er jeg på arbejde igen.
mit råd er, selv om det strider mod alt hvad jeg tror på og finder ret og rimeligt, at simpelthen lægge dig syg. nægt at deltage i noget som helst som du er i tvivl om du kan klare. nu ved jeg ikke hvad du fejler men kræv at komme i behandling der hvor du har brug for det. dit helbred er meget vigtigere end et eller andet job. er der den mindste tvivl om ventetider på behandling så KRÆV at komme i behandling på eks privathospital eller i udlandet - det har du krav på. hospitaler har noget der hedder en patient vejleder. find ud af hvem der og kontakt personen.
håber det kan hjælpe dig lidt.
mvh
kiku

Du skriver ikke om din tillidsmand var med til møderne. Hvad siger han/hun?
Det er ikke sikkert, at fagforeningen kan gøre noget, men jeg har selv mange gange kastet grus i fyringsmaskineriet på min tidligere arbejdsplads, og din sag lyder faktisk som noget, der kan gøres noget ved. Du har viljen, det kniber åbenbart med fysikken/psyken. Men det kræver en tillidsrepræsentant med lokalkendskab.
Dit problem er, at arbejdsgiveren har ret til at fyre dig på grund af sygdom. Din mulighed ligger i, at din arbejdsgiver uden tvivl har begået en eller anden formel fodfejl, og det kan så bruges til at forhale sagen, og i det hele taget gøre den så besværlig for ham, at han måske kommer på andre tanker, eller foreslår en fratrædelsesordning, eller noget andet. Det kan være mange ting, det er derfor det er ret vigtigt med lokalkendskab.
Men er det det, du vil? Det kan være en lang og opslidende proces, hvor du risikerer, at ellers 'flinke' arbejdsgivere pludselig kan blive meget ubehagelige.
Og det er da heller ikke alle tillidsrepræsentanter, der er lige kvikke.
Men jeg vil gerne høre, hvad din fagforening har gjort hidtil.
Held og lykke.

Hej.
Hjemmegående , den tror jeg ikke på , da de vil have så mange som muligt aktiveret.
Jeg ville søge et fleksjob , hvis jeg var dig.
Der er skånehensyn og en stabil tilværelse også økonomisk.
Jeg anbefaler , at du går ind på www.lafs.dk , de har erfaringerne med de problemer du har.
Håber på det bedste for dig.

Min fagforening er absolut på banen. Til stede på mødet var både tillidsmand og rep. fra lærerforeningen i den kommune jeg arbejder. Deruden har jeg nu en socialrådgiver fra Danmarks Lærerforening til at være efter min bopælskommune, for der har på intet tidspunkt været noget hjælp at hente fra deres side af.
Tillidsmanden og rep. fra lærerforeningen var meget overraskede over, at der kom udmeldinger om at hvis jeg ikke snart fungerer mere optimalt igen på arbejdsmarkedet, så er jeg ik ansat længere, men som vi alle ser det har jeg kun to muligheder lige nu:
- at prøve om det går, men jeg synes efterhånden at mine børn har betalt en temmelig stor pris for at jeg prøver at få det til at hænge sammen jobmæssigt. Og der er ikke meget tid at give af, og det er netop det min læge efterlyser, for jeg ikke skal få problemer med at klare jobbet igen.
- at melde ud, at det orker jeg ikke, med de konsekvenser det så vil få, og som jeg ikke lige synes jeg kan overskue lige nu. For jeg er jo glad for mit job. Kan bare ikke klare det samme som før ulykken - som jeg forresten overhovedet ikke selv var skyld i!!!!
Det skal lige tilføjes, at jeg har en skøn mand, der nu vil kigge budgettet nærmere efter for at se hvad vi kan spare væk af udgifter, i tilfælde af at jeg snart står uden job - så på hjemmefronten er der heldigvis opbakning!
Mine skader består af et alvorligt piskesmæld samt en fod, hvor jeg i 9 måneder gik rundt på en brækket ankel og 3-4 næsten overrevne ledbånd, før de fandt skaderne og kunne operere, men den er desværre ikke helt ok endnu:-(

Da alle åbenbart mener, at jeg har for meget gå på mod til ikke at få det bedre, forventer alle at jeg er i tiptop-form om ca. et år. Og da jeg derfor ikke kan betragtes som stationær, er jeg desværre ikke beretiiget til et fleksjob:-(
Min ulykke skete for 19 måneder siden, og lige siden er jeg blevet lovet, at om et halvt år er jeg rask ..... det er jeg bare langt fra endnu. Så jeg tvivler jo selv efterhånden på at det bliver helt ok:-(

at du har dem med i sagen, de kan ofte fastholde arbejdsgiverne på nogle af de udtalelser, de fyrer af ved festlige lejligheder, såsom 'det rummelige arbejdsmarked' og 'det grå guld', og hvad de ellers finder på, som lyder godt, og som det ikke koster noget at flette ind i festtalen.
Men mine egne erfaringer viser desværre også, at det ofte er svært at få dem til at gøre noget, der koster dem penge.
Så jeg kan kun ønske dig held og lykke til, og håbe for dig, at I finder en løsning på problemet.
Hvis du bliver arbejdsløs, så velkommen i klubben. Vi bliver flere og flere.
PS Hvis du bliver arbejdsløs, så husk, at det er en god strategi selv at have en ide om, hvad man så gerne vil bruge sin ledighed til. Hvis du har et realistisk forslag til fx en uddannelse, skal du bo i en meget sort kommune for at det ikke går igennem. Socialrådgiverne er nemlig overbebyrdede, og de hjælper gerne dem, der kan hjælpe sig selv, for det giver dem mere tid til dem, der har et egentligt socialt handicap ud over ledigheden. Og du lyder ikke som en, der har et socialt handicap.

Hej
Ord er fattige i den situation du beskriver. Man kan blive helt overvældet af frustration over at vort velfærdssamfund håndterer situationer som din på den måde det sker. Men det er desværre bare sådan igen og igen.
Som du jo også ved, så kan du kun blive stærkere og udvikle dig i retning af at kunne magte mere, hvis det sker indenfor de grænser som din tilstand sætter. Grænseoverskridelser giver modreaktioner. Hastværk og forcering giver manglende overblik og fejlagtige handlinger - som giver nederlag og tilbageslag. Det er bestemt ikke måden man skal tilbage til livet og arbejdslivet på.
Skriv hvis I har et råd, skriver du. Jeg ville sgu gerne råde. Mener måske også at burde kunne - jeg arbejder meget med problematiske processer. Jeg synes dog at det er lidt "tyndt" at kloge sig på det grundlag man har. Dog tror jeg ikke der er nogen som helst vej udenom at fortsætte vejen imod flere kræfter, færre smerter og færre begrænsninger på kroppens præmisser. Krigen skal føres imod systemet og jeg håber du har en god læge, der vil bistå dig. Og god hjælp og støtte iøvrigt fra behandlingssystemet - ikke bare i form af den fornødne behandling, men også i form af planlægning, struktur, vejledning, støtte.
Ord ER fattige. Skriv måske lidt flere informationer. Måske kan det lykkes at råde.
Mange hilsner Peter

Sorry
I farten fik jeg ikke set dit indlæg hvor du beskriver skaderne etc. (det var det med overblik :-/ ).
Kunne dælme godt tænke mig at høre hvor du står i forhold til genoptræning og hvor meget fokus der er på konsekvenserne af 19 måneders smerter, utryghed, kamp, modgang, nedtur over ikke at kunne være den arbejdskraft, mor, hustru man gerne vil osv osv osv...
Hilsen Peter