4tilføjet af

Snart devalueres dit gennemsnit

Hej medstuderende,
Vi har lige nogle oplysninger som vi tror kan have Jeres interesse.
Lad os starte med et spørgsmål:
Hvis en elev, Peter, har et midlertidigt gennemsnit på sin uddannelse på 9,0 og en anden elev, Tom, der er kommet lige så langt som Peter
og har taget de samme eksamener, har et gennemsnit
på 8,2 - hvem af dem har så det højeste gennemsnit?
Ja, svaret burde være indlysende - men det er det
bare ikke! For svaret er, at inden d. 1 sep. 2007 har Peter de højeste gennemsnit, mens efter d. 1 sep. 2007 har Tom det højeste gennemsnit. Efter den dag har Peter nemlig 7,0 i snit og Tom 7,3 i snit.
Forvirret? Ja, det forstår vi godt, men det er faktisk sandt.
Årsagen? Det skyldes, at pr. 1. sep. 2007 får alle
studerende, der er i gang med en videregående uddannelse konverteret deres 'gamle' karakterer fra 13-skalaen om til 'nye' på 12-skalaen.
Problemet? Som du nok kan se af ovenstående eksempel, kommer der en række uretfærdige skævvridninger af folks gennemsnit. Men desværre
stopper problemerne ikke her. Kravene der stilles
for at få de nye top karakterer, er noget lettere end de krav, der stilles for at få de gamle top karakterer.
Alligevel konverteres karaktererne bare uden omtanke.
Du skal altså arbejde meget hårdere for at få 9, 10, 11 og 13, end de kommende studerende skal for at få 7, 10 og 12 som karaktererne svarer til.
Alligevel tæller Jeres karakterer lige meget og
alligevel skal du konkurrere på gennemsnittet med den nye generation af nyuddannede.
Endnu mere forvirret? Det forstår vi også godt.
Derfor har vi vedhæftet et dokument, som forklarer
og dokumenterer vores påstande.
Vi håber du vil bruge lidt tid på at læse det - det er jo trods alt dit slid og dine karakterer det går ud over.

Vi har også oprettet en underskrift indsamling på
denne hjemmeside:

>http://www.stopkarakterkonverteringen.underskrifter.dk/
Er du enig med os, så skriv under!
Du må gerne videresende mailen til andre studerende på andre uddannelser. Det er jo også dem det går ud over.
Hilsen
Michael, Nils, Maxwell, Michael, Morten, Pernille og Therese fra HA-Almen andet år.
--------------------------------------------------

Personligt kan det ikke sætte mit pis i kog. Man ved at det jo kun er latenstid før det hele kommer til at stemme overens. Men måske er det bare mig der har misforstået det. Jeg er en god studerende der læser meget og får gode karakterer, men det kan stadig ikke rigtig ophidse mig, at Lise der arbejder mindre og i princippet får enm lavere karakter, nu får det samme i følge den nye skala.
Jeg ved hvad jeg kan, jeg jeg gør mit godt nok, hvad andre gør kan ikke rigtig gøre mig vred. Eller er det mig der er helt forkert på den ?
Nå, men jeg fik sendt mailen fra nogle medstuderende og tænkte at jeg ville lægge linket og historien her, hvis nogen skulle være interesseret i at læse det og deltage :0)
tilføjet af

du har helt ret

hvorfor få ondt i røven over at der er nogle der kan profitere lidt på det?
hvis man selv har gjort et godt stykke arbejde kan alt andet være lige meget.
typisk dansk brokkekultur
tilføjet af

bestemt enig

det er typisk danske jantelov og brokkekultur. Jeg arbejder også for mine gode karakterer og har det som Kate (og dig). Jeg ved hvad jeg kan og vil og hvad de andre laver, kan ikke rigtig genere mig. Hvis de får det lidt nemmere i deres liv på den måde, så kan det da kun glæde mig
tilføjet af

Stop nu det karakterfis

Formålet med at uddanne sig er at lære noget. Ikke at få nogle fine tal på et stykke papir.
Selvfølgelig er det skønt at score en høj karakter og selvfølgelig skal man vurderes.
Men til især jer piger. Stop jeres sygelige karakterræs. Jeg har set flere piger gå ned med stress og dårlige nerver op til eksamener.
Man skulle næsten tro det handlede om liv og død om i får en tocifret karakter eller ej.
Det gør det altså ikke.
tilføjet af

Prøv at læs nederst i min indlæg

så vil du se at det slet ikke er det JEG går efter :0)
Jeg kan godt få høje karakterer, men jeg får ikke ondt i røven over, at andre også får det
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.