Som Jesus vandrede

Her til vores søndags morgenbord kom min 12-årige datter med lidt af en oplysning. På vej hjem fra skole i fredags, var hun blevet kontaktet på gaden af en ældre Jehovas Vidne kvinde, som havde fortalt hende om alt det der skal ske i fremtiden, og givet hende en brochure: "Inden Længe- Ingen Lidelser".
Der spærrede vi jo lige øjnene lidt op! Hvem i alverden finder dog på, at missionere overfor en 12-årig pige på vej hjem fra skole, med rygsæk og det hele???????
Så vi overvejede lidt om vi skulle kontakte lokalsprøjten, eller om vi skulle lade tvivlen komme dem til gode og fortælle de lokale ledere, hvad vi mener om den praksis. Det blev så det sidste, så jeg har været i Rigssalen i dag.
Efter mødet kontaktede jeg nogle af de ældste (lederne), fortalte om hændelsen og spurgte om det virkeligt er deres taktik, eller om der var tale om en fejltagelse? Jeg fik sådan et rigtigt jehovas Vidne svar (dvs: de undgik at svare), men de oplyste dog, at de normalt ikke forsøgte at give deres litteratur til mindreårige.
Det svar var jeg jo ikke helt tilfreds med, så jeg oplyste dem om, at hvis et af mine børn nogensinde igen blev kontaktet på den måde, så blev det lokalsprøjten igen og at jeg ville gemme den brochure de havde givet hende til en evt. fremtidig reference! Det gjorde dem så lidt mere forhandlingsvillige (det fik forøvrigt den ene af ældsterne til at spørge, om det var mig der havde ringet til ham i løbet af ugen, hvilket jeg jo kunne afkræfte), og det endte med, at de lovede at tage det videre, og indskærpe overfor menigheden, at man ikke giver sin litteratur til 12-årige børn!
Nå, desværre viste det sig, at jeg var kommet netop som et af deres møder startede, så jeg blev udstyret med et Vagttårnsblad (så jeg kunne følge med i oplæsningen), samt en ældste ved min side. Og der kom så overraskelse nummer 2 for i dag.
Artiklen de skulle læse i dag hedder: "Fortsæt med at vandre som Jesus Kristus vandrede". Her regnede jeg jo med, at i dag skulle vi nok tale om næstekærlighed, men nej- ikke et ord om næstekærlighed var der i artikelen (ordet kærlighed blev dog nævnt en gang i en opremsning). Her er en opsumering af, hvad Jehovas Vidner åbenbart mener det betyder at følge i Jesu fodspor:
1) Vær trofast overfor Jehovas Vidner, så din tro ikke bliver "distraheret".
2) Hold Jesu bud
3) Forkynd Jehovas Vidners lære.
4) Lyt til Det Styrende Råd
5) Lyt til de lokale ældster (tilsynsmænd)
6) Ældsterne skal være "rimelige"- Jesus var nemlig "rimelig" i udøvelsen af sin myndighed
7) Tilgiv trosfæller når de skuffer en
8) Sæt Riget først- forkynd pionertjenesten (folk der forkynder meget kaldes pionerer)
9) Unge skal undlade verdslig karriere og i stedet gøre "heltidstjeneste"
10) Vær loyal
Ja, det er jo en lidt underlig prioritering med mine øjne, men det er jo også lidt underligt at prioritere 12-årige i forkyndelsen. Her er et par bemærkelsesværdige citater fra artiklen:
"Når forældre opmuntrer deres børn til at tage heltidstjenesten op, får både de selv og deres børn mange velsignelser. En far til tvillinger fremholdt pionertjenesten som et mål for dem selv helt fra de var små. Efter at tvillingerne var færdige med deres uddannelse, blev de da også pionerer. Om de glæder han har som følge deraf, skriver han: "Vore drenge har ikke skuffet os. Vi kan med taknemmelighed sige at 'sønner er en arv fra Jehova'." (Salme 127:3)
Citatet taler vist for sig selv. Medens det blev læst op, var der forøvrigt uro på bageste række. En pige (vel en 6-7 år) sad uroligt, så hun blev irettesat ret grundigt, bl.a. med et hårdt armgreb. Pigen havde jeg ikke indtil da bemærket, men hendes forældres irettesættelse var ikke sådan til at undgå at bemærke, så jeg ved ikke om pigen var kommet til at trække vejret, eller hvad der egentligt lå bag.
"Hvilke planer har I unge for jeres fremtid? Vil I gøre karriere i denne verden ved at stile mod et verdsligt mål? Eller stiler I mod en eller anden for for heltidstjeneste?" Det citat behøver vist heller ingen kommentarer...
De har godt nok en lidt aparte holdning til, hvad det vil sige at gå i Jesu fodspor i den kirke....

Af ren og skær nysgerrighed vil jeg gerne høre, hvad der egentlig har resulteret i denne trang til at lægge Jehovas Vidner for had?
Jeg mener, der er jo et utal af religioner, hvis synspunkter og tekstlæsning kan virke noget mærkværdig for andre - og selvom vi nok hurtigt kan blive enige om, at Jehovas Vidners metoder til forkyndelse ikke er de fedeste - ja så har jeg lidt svært ved at forstå, hvorfor det lige er dem, du er sådan i opposition imod?
Og lige for en ordens skyld her til sidst: Jeg ville blive rasende, hvis nogen begyndte at pådutte mine mindreårige børn politiske eller religiøse holdninger og materiale, når de går alene på gaden. Jeg synes, du reagerede på den eneste rigtige måde!

Tak for dit gode indlæg. Ja, det kan være ejendommeligt mange gange at lægge øre til Jehovas vidners snakken om kærlighed og den rette adfærd, når de ofte foretager sig noget, der i de fleste menneskers tankegang er at overtræde visse normer for, hvad man kan og ikke kan. Jeg har selv snakket med vidner om problemet, men der er egentlig aldrig tale om en dialog, men en længere forklaring med bibelvers som sikring.
Jeg forstår din harme over det, din datter var ude for, men det besynderlige, ja, chokerende kan man sige, er, at man kan have en anelse om, at det, man gør opmærksom på som noget negativt, desværre vil gentage sig. Man skal selvfølgelig passe på med at sætte sig til dommer over andres trosliv, men jeg tænker ofte, når jeg snakker med vidner, at det hele synes oplært og ikke selv erfaret. At man savner en selvoplevet- og erfaret situationsfornemmelse, i høj grad fordi der er en næsten krampagtig ivren efter at fortælle om Jehova, noget teoretisk tillært, tror jeg, hvilket vel let kan medføre, at tilværelsen tilsvarende bliver teoretisk på en måde. Tak, for øvrigt for mange gode, klare indlæg.
Venlig hilsen, 9els1.

De 10 bud, he he, hvor står det i bibelen?

En dag kom jeg gående hen ad gaden sammen med en ældre søster, vi gik fra hus til hus, og der var et par piger der fulgte efter os på afstand. De var meget nysgerrige og pludselig kom de hen til os og sagde: "Hvad er det I går med der?" Jeg viste dem en brochure med mange billeder der hedder: "Se! jeg gør alting nyt," hvorefter de spurgte: "Må vi få sådan en?" Hvortil jeg svarede: "Selvfølgelig må I det."
Jesus sagde: "Lad de små børn komme til mig, dem må I ikke hindre."

Rart at du så åbent indvier os i, hvad der ligger til grund for din ivrige debatteren om Jehovas Vidner!
Og respekt for din person!
Venlig hilsen Pus

Først og fremmest- min datter opsøgte ikke nogen- hun blev opsøgt af den ældre JV dame.
Når sådan to piger render efter jer, ligesom de render efter Falck-reddere, politifolk, brandfolk osv. så skal I naturligvis gøre som de- give dem en ultrakort men tilfredsstillende forklaring. Men I skal ikke begynde at give dem materiale beregnet til voksne, eller forklaringer beregnet til voksne.
Hvis politiet var på vej hen til dig for at fortælle, at din søn netop var omkommet i en trafikulykke, så ville du ikke være interesseret i, at de rent faktisk fortalte gadens børn, hvad de laver, vel! På sammen måde skal I ikke begynde at fortælle, hvad I rent faktisk laver- missionering er en del af voksenverdenen, ikke barneverdenen.
Jeg har godt nok opdaget, at i ind imellem tager jeres børn med ud for at ringe på dørklokker. Jeg er ikke i tvivl om, at det får folk til at være mere venlige- man vil gerne beskytte børn imod ubehageligheder. Men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at de fleste mener det er forkasteligt at inddrage børn i den slags!

"Lad de små børn komme til mig." Gælder de slet ikke?

"Og de bar også deres spædbørn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; da disciplene så det, truede de ad dem, men Jesus kaldte børnene hen til sig og sagde: »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.«" Luk 18:15-17
Forældrene ville have deres børn velsignede, disciplene ville hindre det, men Jesus tillod det. Hvis børnenes forældre gerne vil have I taler med deres børn om jeres tro er det naturligvis i orden- ellers skal I bare holde nallerne for jer selv. Det skrifsted du citerer støtter overhovedet ikke dit synspunkt- tværtimod!

til børn.

Ja, Jesus elsker børnene- og Han ønsker utvivlsomt at beskytte dem mod den slags voksenovergreb som det er, at begynde at prædike for mindreårige!!!

du fik ud af det møde, again.
Du skriver:
" Her regnede jeg jo med, at i dag skulle vi nok tale om næstekærlighed, men nej- ikke et ord om næstekærlighed var der i artikelen (ordet kærlighed blev dog nævnt en gang i en opremsning). "
Den efterfølgende paragraf sagde:
"Jesus var også loyal overfor sine trofaste apostle. Trods deres svagheder og ufuldkommenheder elskede han dem "lige til det sidste". (Johannes 13:1) Vi bør heller ikke lade vore brødres ufuldkommenheder få os til at være kritiske overfor dem."
Måske var det en ide, hvis du citerer hele Vagttårnet? Så kan folk danne sig en idé om, hvad der er blevet sagt.
Med venlig hilsen, ftg.

Du ftg- prøv lige at finde ordet næstekærlighed i den artikel!!!
Artiklen handlede ikke om kærlighed, og du ved det! Ikke et ord var der om, at vi skal elske alle mennesker- men der stod en del om, at Jehovas Vidner skal behandle Jehovas Vidner ordentligt!
Du skal da være velkommen til at modbevise min påstand med citater fra artiklen:-) Eller du kunne jo lægge hele artiklen på, hvis du gider! Jeg står ved mit indlæg.

Hver søndag behandles et nyt emne. Du skal blive ved med at komme til møderne, hvis du virkelig vil forstå Jesu lære, og så synes jeg, at du skal tage nogle andre briller på, når du kommer.
Med venlig hilsen, ftg.

Pænt tak for invitationen, ftg, men nej tak.
En kirke der finder på at skrive en lang artikel om at følge i Jesu fodspor, uden at nævne næstekærlighed har efter min mening diskvalificeret sig selv.
Forstår du- næstekærlighed er et af de væsentligste emner, når vi taler om at følge i Jesu fodspor:-)

Hvor der er hjerterum er der husrum, again.

"En kirke der finder på at skrive en lang artikel om at følge i Jesu fodspor, uden at nævne næstekærlighed har efter min mening diskvalificeret sig selv.
Forstår du- næstekærlighed er et af de væsentligste emner, når vi taler om at følge i Jesu fodspor:-)"
Du har ret. Det er en af de væsentligste emner. Men som jeg kan læse er du selv velbevandret i Bibelen. Derfor må du også kende til de mange områder, hvor man kan vandre i Jesu fodspor. Med den baggrund vil du sikkert også give mig ret i, at det vil være umuligt at berøre samtlige emner på 1 times gennemgang. Derfor er vore blade delt op i forskellige emner. Den ene gang handler det måske om Jesu forkyndelse, den næste om hans barmhjertighed, den tredje om hans måde at efterligne på osv osv. Man kan ikke forvente at det samme emne er på "plakaten" hver søndag. :o)

Ligesom jeg undrer mig over, at et Jehovas Vidne på debatten forsvarer at give jeres litteratur til mindreårige, undrer jeg mig altså også over din accept af en artikel om, at vandre i Jesu fodspor, der ikke nævner næstekærlighed!
Jeg tror aldrig jeg tidligere har været i en kirke, hvor man kunne finde på at tale om kristendommen i en time, uden at tale om næstekærlighed. Men jeg kan forstå på dig, at næstekærlighed for jer, bare er endnu et af emnerne i rækken....

hilsen, ftg

Som sagt er der mange områder man kan vandre i Jesu fodspor. Igår blev der behandlet ét emne ud af mange. Hvis du tager dig tid til, så prøv at læs nogle af vores artikler, og vurder selv om vi blot mener at næstekærlighed er et emne ud af mange uden videre betydning.
Med al respekt again, det er nemt at pege fingre, hvis man vælger brudstykker ud af en lang historie :o) Tjek vores historie, og du vil opdage det modsatte.

Hej ftg. Jeg er glad for at høre, at jeg bare har været uheldig. Så er alt jo i den skønneste orden.
Så jeg glædede mig til at få min fordum afkræftet, da jeg fandt det Vagttårnsblad jeg blev udstyret med i går frem, for at læse jeres prædiken fra sidste søndag. Den hedder: "Lad os vandre efter det vi tror, ikke det vi ser".
Men der stod heller ikke noget om næstekærlighed:-( To tilfældige uger, hvor I tilfældigvis ikke lige skulle studere næstekærligheden, som andre kristne studerer hver uge...
Måske som erstatning for det om næstekærlighed læste I følgende svada:
"Noget lignende vil ske i vor tid. Elementer inden for De Forenede Nationer vil være med til at eksekvere Guds dom. Ligesom den romerske hær i det første århundrede skulle opretholde Pax Romana (den romerske fred), er det hensigten at De Forenede Nationer i dag skal være en fredsbevarende organisation. Skønt den romerske hær søgte at sikre relativ sikkerhed i hele den dakendte verden, blev det den der ødelagde Jerusalem. På samme måde i dag. Bibelprofetien viser at militariserede magter inden for de Forenede Nationer vil betragte religionen som et forstyrrende element og vil gribe ind for at ødelægge det nutidige modstykke til Jerusalem - nemlig kristenheden - og hele den øvrige del af Babylon den Store. (Åbenbaringen 17:12-17) Ja, hele den falske religions verdensimperium står over for at blive tilintetgjort!"
Kan du ikke give mig et praj, næste gang I skal høre om næstekærlighed en søndag? Jeg kunne godt tænke mig at opleve det....

Nu tror jeg ikke du vil anbefale mig at gå på Google med søgeordene "Jehovah Witnesses history" vel?

Det bedste sted at læse om vores historie, må jo være hos os selv. Hvis du læser min profil, vil du også se, at jeg ikke mener man skal tro alt man finder på nettet.

Hej brb
Jeg vil da gerne høre jeres version. Her får du lige to konkrete spørgsmål:
1) Hvordan gik det med jeres medlemstal i perioden 1925-1930? Har du noget bud på hvorfor?

Når du spørger til artikler om næstekærlighed, og jeg svarer at man blot kan kigge på vores historie, så taler jeg naturligvis på det vi har udgivet gennem tiden omhandlende netop dette emne.
Jeg svarer jo ikke noget forbundet med vores medlemstal. Du spurgte i øst, jeg svarede ikke i vest.

Hej brb-
jeg drillede dig naturligvis lidt, for hvordan i alverden vil du dog have, at jeg skal gennemføre et historisk studium af, hvad I har skrevet om næstekærlighed gennem historien. Det ville jo kræve et kildemateriale jeg slet ikke har adgang til...
Og set med mit perspektiv ville det også kræve en totalundersøgelse af jeres lære, fordi det jo i høj grad handler om vægtning! Så hvis opgaven skulle gennemføres taler vi om et seriøst studium- nok svarende til et PhD-studium i omfang. Så jeg nøjes med min helt personlige konklusion- jeg har nu fået læst næsten hele det Vagttårnsblad jeg blev udstyret med i går, og har stadig ikke fundet noget om næstekærlighed. Og så har jeg anmodet ftg om at give mig et praj, næste gang I skal tale om næstekærlighed en søndag, så jeg får en ide om, hvor længe der går imellem!
Ellers er der jo muligheden for at se, hvad andre undersøgelser har vist, men der findes jo altid en risiko for, at de er fejlbehæftede. Jeg tror egentligt min helt uvidenskabelige tilgang kommer til at give mig en ganske god fornemmelse af, hvorvidt I egentligt lægger vægt på næstekærlighed eller ej?
Ved du forøvrigt hvad der skete med jeres medlemstal i perioden 1925-1930?

Apostelen Paulus skrev: "Lad os med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os, mens vi ufravendt ser hen til vor tros hovedformidler, Jesus." Hebræerne 12:1,2) Hvis vi skal forblive trofaste, må vi ufravendt se hen til Jesus Kristus.
Det ord der i De Kristne Græske Skrifter er gengivet med 'se ufravendt' betyder "at rette sin opmærksomhed mod noget uden at lade sig distrahere", "at rette blikket bort fra noget for at se på noget andet", "at fokusere på". Et opslagsværk siger følgende: "I det øjeblik den græske løber på stadionet flytter blikket fra banen og det mål han stiler imod, for at se på tilskurene, sagtner han farten. Det samme er tilfældet med den kristne." Hvis man lader sig distrahere, kan det hindre ens åndelige fremgang. Vi må se ufravendt hen til Jesus Kristus. Og hvad ser vi så efter hos troens hovedformidler? Det græske ord der er gengivet med "hovedformidler", betyder "anfører, den der går i spidsen og således går foran med sit eksempel". At se ufravendt hen til Jesus betyder at man følger hans eksempel.
"Den der siger at han forbliver i samhørighed med [Gud] , er skyldig også fortsat at vandre sådan som [Jesus] vandrede," erklærede apostelen Johannes. (1 Johannes 2:6) Vi må forblive i samhørighed med Gud ved at holde Jesu bud, på samme måde som Jesus holdt sin Faders bud. - Johannes 15:10.
-----
Dette var de første tre paragrafer af den artikel der blev studeret i Søndags, og som again refered til. Hvad var Jesu bud?
Jesus sagde:
"'Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind'. Dette er det største og det første bud. Det andet der ligner det, er dette: 'Du skal elske din næste som dig selv'." (Mattæus 22:36-39)
Jesu bud er altså: Kærlighed til Gud og næsten, det vil sige næstekærlighed, og det var dette artiklen handlede om.
Men Jesus sagde: "’I skal høre og høre, men slet ikke få fat i meningen; og I skal se og se, men slet ikke indse. For dette folks hjerte er blevet uimodtageligt, og med ørerne har de hørt modvilligt, og deres øjne har de lukket, for at de ikke skal se med øjnene og høre med ørerne og fatte med hjertet og vende om, og jeg helbrede dem.’" (Mattæus 13:14, 15)
Med venlig hilsen, ftg.

Du har ret- det var de tre første afsnit. På det tidspunkt trode jeg stadig, at der ville komme noget om næstekærlighed i artiklen, men nej, det gjorde der ikke!
Du har helt ret i, at artiklen sagtens kunne have været drejet over på næstekærligheden, men pointen er, at det gjorde den jo altså ikke. Til gengæld var der en helt masse om hvor ugudelige alle ikke-Jehovas Vidner er!