Hvordan præger Jesus Kristus dit liv?

Som du kan se i mit forrige indlæg http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=218876 kan der ikke være tvivl om at Jesu lære har præget verden. Spørgsmålet er så, om vi også vil lade os præge.
Jesu undervisning dækkede mange emner. Den indeholder en værdifuld belæring der kan have indflydelse på alle sider af ens liv. Lad os engang se på hvad Jesus lærte os om at prioritere her i livet, om at blive ven med Gud, om at komme godt ud af det med andre, løse problemer og undgå vold.
Vor tids fortravlede verden kræver så meget af vores tid og energi at der ofte ikke er plads til åndelige tanker og overvejelser. Tag for eksempel en mand midt i tyverne som vi kan kalde John. Han kan godt lide at drøfte åndelige emner og finder det værdifuldt. Alligevel siger han beklagende: ”Jeg har bare ikke rigtig tid til at gøre så meget ved det som jeg gerne vil. Jeg arbejder seks dage om ugen. Søndag er min eneste fridag. Og når jeg har taget mig af alt det jeg skal, er jeg for træt.” Hvis du føler du er i samme situation, kan du få gavn af den undervisning Jesus gav i Bjergprædikenen.
Jesus sagde til den skare som havde samlet sig om ham for at lytte: ”Hold op med at nære bekymring for jeres sjæl med hensyn til hvad I skal spise eller hvad I skal drikke, eller for jeres legeme med hensyn til hvad I skal tage på, Betyder sjælen ikke mere end maden og legemet mere end tøjet? Se nøje på himmelens fugle, for de hverken sår, høster eller samler i forrådshuse; dog giver jeres himmelske Fader dem føde. Er I ikke mere værd end de? …. Vær derfor aldrig bekymrede og sig: ’Hvad skal vi spise?’ eller: ’Hvad skal vi drikke?’ eller: Hvad skal vi tage på?’ Det er jo alt sammen det folk fra nationerne så ivrigt stræber efter. Jeres himmelske Fader ved nemlig at I behøver alt dette. Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.” Mattæus 6:25:33) Hvad kan vi lære af det?
Jesus mente ikke at vi skulle undlade at tage os af vore egne og vor families fysiske behov. ”Hvis nogen ikke sørger for sine egne, og især for dem som er medlemmer af hans husstand, har han fornægtet troe og er værre end en uden tro,” siger Bibelen. (1.Tim.5:8) Nej, Jesus lovede at hvis vi prioriterer rigtigt og lader det åndelige komme på førstepladsen, vil Gud sørge for at andre behov bliver dækket. Jesus lærte os her hvordan man prioriterer. Hvis vi følger dette råd, fører det til lykke, for ”lykkelige er de som erkender deres åndelige behov”. (Matt.5:3)

De som erkender deres åndelige behov, må samtidig erkende nødvendigheden af at opdyrke et godt forhold til Gud. Hvordan får man et godt forhold til en anden? Er det ikke ved at lære vedkommende bedre at kende? Vi må bruge tid på at sætte os ind i hvordan han ser på tingene, hvad han kan, hvad han har udrettet, hvad han kan lide, og hvad han ikke kan lide. Det samme må vi gøre hvis vi vil opbygge et venskab med Gud. Det kræver at vi lærer ham godt at kende. Angående sine disciple sagde Jesus i en bøn til Gud: Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.” (Johannes 17:3) For at få et fortroligt forhold til Gud må vi altså kende ham. Den eneste mulighed vi har for at lære ham at kende, er gennem hans inspirerede ord. (2.Tim.3:16) Vi må sætte tid af til at undersøge Bibelen nærmere.
Men kundskab i sig selv er ikke nok. I den samme bøn sagde Jesus: ”De [disciplene] har overholdt dit ord.” (Johannes 17:6) Vi må ikke alene lære Gud at kende, vi må også handle i overensstemmelse med den kundskab vi tilegner os. Hvordan kan vi ellers blive hans venner? Kan vi forvente at et venskab med en anden vil vokse hvis vi med overlæg gør noget som står i skærende kontrast til hans principper og holdninger? Vi må derfor lade alle vore skridt være ledet af Guds principper og hans syn på tingene. Lad os se på hvordan to af hans principper berører vort forhold til andre mennesker.
Jesus fortalte ved en lejlighed en lille historie for at give en vigtig belæring om forholdet mennesker imellem. Han fortalte om en konge som ønskede at gøre regnskabet op med sine trælle. En af trællene havde en meget stor gæld og ingen penge at betale tilbage med. Herren befalede at manden, hans hustru og børn skulle sælges så gælden kunne blive betalt. Skyldneren kastede sig ned og bad: ”Vær tålmodig med mig, og jeg skal betale alt tilbage til dig.” Hans herre fik inderligt ondt af ham og eftergav ham gælden. Men denne træl gik ud og fandt en af sine medtrælle som skyldte ham et beskedent beløb, og forlangte at han betalte hvad han skyldte. Selvom medtrællen bønfaldt ham om at vise barmhjertighed, fik den første træl ham kastet i fængsel indtil han betalte hvad han skyldte. Da kongen hørte om dette, blev han meget vred og sagde: ”Burde du …. ikke …. have vist barmhjertighed mod din medtræl, sådan som jeg viste dig barmhjertighed? Og han fik ham kastet i fængsel indtil han betalte alt hvad han skyldte. Jesus udledte derefter en vigtig belæring idet han sagde: ”På samme måde vil min himmelske Fader også behandle jer, hvis I ikke hver især af hjertet tilgiver jeres broder.” (Matt.18:23-35)
Eftersom vi er ufuldkomne mennesker og har mange fejl, kan vi aldrig tilbagebetale Gud den enorme gæld vi er kommet i som følge af vore overtrædelser imod ham. Det eneste vi kan gøre, er at bede om hans tilgivelse. Og Jehova Gud er villig til at tilgive os alle vore fejltrin, forudsat at vi tilgiver vore brødre når de forsynder sig imod os. Hvilken magtfuld lektion. Jesus lærte sine disciple at bede: ”Tilgiv os vor skyld, som vi også har tilgivet vore skyldnere.” (Matt.6:12)
Jesus var ekspert i at forstå den menneskelige natur. Hans vejledning går ud på at fjerne problemets rod. Lad os se på to eksempler.
Jesus sagde: ”I har hørt at der er blevet sagt til dem der levede i gamle dage: ’du må ikke myrde; og enhver som begår mord skal stå til regnskab overfor domstolen.’ Men jeg siger jer at enhver som vedvarende er vred på sin broder, skal stå til regnskab overfor domstolen.” (Matt.5:21,22) Jesus viste her at den egentlige årsag til mord har langt dybere rødder end handlingen i sig selv. Det er den indstilling der spirer i morderens hjerte. Hvis folk ikke gemte på uvilje eller vrede, ville der ikke finde forsætlige voldshandlinger sted. Hvor ville megen blodsudgydelse kunne undgås hvis denne lære blev fulgt.
Læg mærke til hvor dybt Jesus går med hensyn til et andet problem som forårsager megen hjertesorg. Han sagde til skaren: ”I har hørt at der er blevet sagt: ’Du må ikke begå ægteskabsbrud.’ Men jeg siger jer at enhver der bliver ved med at se på en kvinde for at begære hende, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte. Hvis nu dit højre øje dér bringer dig til snublen og fald, så riv det ud og kast det fra dig.” (Matt.5:27-29) Jesus fortalte her at problemet bunder dybere end den umoralske handling i sig selv. Det er det der går forud for handlingen – umoralske ønsker. Hvis man nægter at dvæle ved upassende længsler og ’river dem ud’ af sit sind, vil man ikke lade sig friste til at begå umoralske handlinger.
Den nat Jesus blev forrådt og arresteret, trak en af hans disciple sit sværd for at forsvare ham. Jesus befalede ham: ”Anbring igen dit sværd på sin plads, for alle der griber til sværd vil omkomme ved sværd. (Matt.26:52) Den følgende dag sagde Jesus til Pontius Pilatus: ”Mit rige er ikke en del af denne verden. Hvis mit rige havde været en del af denne verden, ville mine tjenere have kæmpet for at jeg ikke skulle overgives til jøderne. Men nu er mit rige ikke herfra.” (Joh.18:36) Er det muligt at efterleve disse ord?
Hvordan så de kristne i det første århundrede på Jesu lære om ikke at gribe til vold. Bogen The Early Christian Attitude to War siger: ”Eftersom [Jesu lære] indebar at enhver form for vold og uret mod andre ikke var tilladt, [var] det tydeligvis underforstået at deltagelse i krig var udelukket …. De første kristne rettede sig efter Jesu ord og tog hans lære om at vise mildhed og ikke sætte sig til modværge bogstaveligt. For dem var deres religion uløseligt knyttet sammen med fred; de fordømte på det kraftigste krig og den dermed følgende blodsudgydelse.” Hvordan ville historien ikke have formet sig hvis alle såkaldte kristne havde fulgt Jesu lære.
Som vi har set, er Jesu lære smuk, enkel og magtfuld. Vi kan alle have gavn af at gøre os bekendt med den.
Med venlig hilsen, ftg.

Bare tænk på det kristne kærlighedsbudskab, der skinner igennem hos mange af debattørerne på integrationsdebatten.

Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er tilladt, men ikke alt opbygger.

Ingen søge sit eget, men Næstens!
Alt, hvad der sælges i Slagterbod, spiser det, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn.
Dersom nogen af de vantro indbyder eder, og I ville gå derhen, da spiser alt det, som sættes for eder, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn. (særdeles kloge ord)
Men dersom nogen siger til eder: "Dette er Offerkød," da lad være at spise for hans Skyld, som gav det til Kende, og for Samvittighedens Skyld.
Samvittigheden siger jeg, ikke ens egen, men den andens; thi hvorfor skal min Frihed dømmes af en anden Samvittighed?
Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvorfor hører jeg da ilde for det, som jeg takker for?
Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gøre, da gøres alt til Guds Ære!
Værer uden Anstød både for Jøder og Grækere og for Guds Menighed, ligesom også jeg i alt stræber at tækkes alle, idet jeg ikke søger, hvad der gavner mig selv, men hvad der gavner de mange,
for at de kunne frelses.
Demi

...meget smuk tanke, Paulus giver udtryk for her, at man skal tage hensyn til andres samvittighed, men hvor mange forstår dette i dag?
Hilsen, ftg.

Du skriver at "Som du kan se i mit forrige indlæg http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217 &posting=218876 kan der ikke være tvivl om at Jesu lære har præget verden" Din begrundelse for dette er så en udtalelse fra en religiøs person, dette er altså ikke helt nok. Det vil lidt svare til at Morten Olsen siger at fodbold er vigtigt for national økonomien.
Selvom der nu er visse sandheder i begge udsagn :)
Mit egentlige spørgsmål er derfor om du kan komme med specifikke beviser, der ikke bunder ud i biblen, men i et større historisk perspektiv?
Personligt kunne jeg godt tænke mig en næstekærlighedsudlægning, af de krige der i gud og jesus hjalp til at sprede kristendomme i Europa.

Den væsentligste årsag til at Bibelen afvises som Guds ord, er nok kristenhedens adfærd. Kristenheden hævder at følge Bibelen, men dens adfærd har bragt stor skam over Bibelen og selve benævnelsen „kristen“. Som apostelen Peter forudsagde, er ’sandhedens vej blevet spottet’. — 2 Peter 2:2.
I samme periode som den katolske kirke forbød oversættelse af Bibelen, iværksatte eller støttede paverne omfattende militærekspeditioner mod muslimerne i Mellemøsten. Disse felttog blev kaldt „hellige“ korstog, men der var intet som helst helligt ved dem. Det første — der benævnes „folkekorstoget“ — anslog tonen for de næste. En vældig, udisciplineret horde samledes, og inden den drog bort fra Europa vendte den sig — opflammet af præster — mod jøderne i Tyskland og myrdede dem i den ene by efter den anden. Hvorfor? Historikeren Hans Eberhard Mayer siger: „Det argument at jøderne, som Kristi fjender, fortjente at blive straffet, var . . . blot et ynkeligt dække over det virkelige motiv: begærlighed.“
Ved det protestantiske oprør i 1500-tallet blev Romerkirken sat fra magten i mange europæiske lande. Et resultat af dette var Trediveårskrigen (1618-48), der i The Universal History of the World kaldes „en af de frygteligste krige i Europas historie“. Og hvad var krigens egentlige årsag? „Katolikkers had til protestanter, og protestanters had til katolikker.“
På den tid var kristenheden begyndt at ekspandere ud over Europas grænser, hvorved den „kristne“ kultur blev bragt til andre verdensdele. Det var en militær ekspansion, præget af grusomhed og begær. I Mellem- og Sydamerika tilintetgjorde de spanske conquistadorer hurtigt de lokale kulturer. En historiebog siger: „I almindelighed ødelagde de spanske guvernører den indfødte kultur uden at sætte den europæiske i stedet. Tørsten efter guld var det der i første række drev dem til den nye verden.“
Protestantiske missionærer drog også ud til andre kontinenter. Et af resultaterne af deres arbejde var det voksende koloniherredømme. Det er i dag en udbredt opfattelse at den protestantiske missionsvirksomhed „i mange tilfælde er blevet brugt som skalkeskjul for og retfærdiggørelse af verdsligt herredømme. Forbindelsen mellem mission, teknologi og imperialisme er velkendt“.
Den nære forbindelse mellem kristenhedens kirker og staten har bestået op til vor tid. De to verdenskrige blev hovedsagelig udkæmpet mellem „kristne“ lande, og præster på begge sider af fronten opfordrede deres unge mænd til at kæmpe mod og forsøge at dræbe fjenden — der i mange tilfælde bekendte sig til samme tro. Som der siges i bogen If the Churches Want World Peace: „Det tjener bestemt ikke til [kirkernes] ros at vore dages krigsvæsen er opstået og har anrettet sine største ødelæggelser i lande der bekender sig til kristendommens sag.“
Bibelen er helt klar. Den siger at vi skal elske vore medmennesker som os selv og at kærligheden ikke gør medmennesket noget ondt. Kristenhedens handlinger er derfor i modstrid med Bibelens lære.
Med venlig hilsen, ftg.

Tak for debatspørgsmålet. Undres af og til over at man som kristen spiser kød med blod i, og ikke mest spiser halalslagtet kød, hvor alt blod som bekendt er tappet ud. (eller helt undlader at spise kød).
Jeg vil spørge dig som Jehovas vidne her på debatten, nu i tager afstand fra at modtage bloddonorblod, afstår i så også fra at spise blod (læs kød med blod i?)
Det var jo påbudt de første troende at de skulle afholde sig fra afgudsofferkød, kød fra kvalte dyr, og blod og fra utugt.
Det er jo efterhånden så omtalt det med halalslagtning, men så vidt jeg ved, var det også kristen slagtemetode i goe gamle dage (læs på Jesu tid og tiden derefter).
Katarin@

Det skriftsted du nævner står i Apostelgerninger 15:29' og det er netop dette skriftsted, der fortæller, at vi skal afholde os fra blod. Guds lov kræver ikke, at dyret skal være halalslagtet, blot at vi afholder os fra blod. Grunden er, at blodet har med livets hellighed at gøre, det repræsenterer livets værdi. Når vi slagter et dyr, så berøver vi det jo dets liv. Ved at respektere Guds lov om blod, giver vi livet tilbage til Jehova. Først gang du finder noget om blod i Bibelen, er der hvor mennesket for første gang får lov til at spise kød. Til Noa sagde Gud: "Alt hvad der bevæger sig og lever må tjene jer til føde. Ligesom jeg gav jer de grønne planter, giver jeg jer hermed det alt sammen. Kun kød med dets sjæl - dets blod - må I ikke spise." (1.Mosebog 9:3, 4) Når et dyr slagtes på slagteriet, så får blodet lov til at løbe af. At spise sådant kød, er efter min mening ikke en overtrædelse af Guds lov. Er det svar nok til dit spørgsmål? Ellers må du skrive igen.
Med venlig hilsen, ftg.

det der man finder i supermarkedet. Jeg tror ikke at alt blod er løbet væk fra dyret inden man har skåret det itu...
Jeg får allerede kvalme af at skrive dette...
Jeg har læst at hvis et dyr skal være halal slagtet skal det ledes til slagtning i hemmelighed for ikke at gøre de andre dyr kede af det og angste. Det er jo noget der er oppe i tiden. Man kan rent faktisk godt spore de angstskabte mikroorganismer i kødet, og jeg tror det er meningen at man skal behandle de dyr man har til husholdning godt. De har følelser og må ikke stresses. Det kan mennesker godt blive syge af at spise. Et andet argument til at det skal være halal er at dyret der skal slagtes skal være et dyr, der er talt Guds Navn over. Dvs det er ikke for profit at man slagter dyret, men for at ære Gud og følge Hans lov og forordning. Jeg må på det kraftigste tage afstand fra en metode der får dyr til at være nogle genstande, og noget man blot slagter og spiser. De er Guds skabninger og kræver vores respekt og ordentlige behandling. Håber en dag det går op for flæskestegsdanmark.
Katarin@

Så må du jo lade være med at spise kød. Sådan var det fra begyndelsen. Da Gud skabte mennesket, sagde han: "Se, jeg har givet jer alle frøbærende planter som er på hele jordens flade, og hvert træ hvorpå der er træfrugter med frø i. Jer skal de tjene til føde." (1.Mos.1:29)Du har helt ret i, at vi skal være gode ved dyrene, de er også Guds skabninger, og mennesket står til ansvar overfor Gud, hvordan vi behandler dem. Fra starten var det ikke meningen, at mennesket skulle spise kød, men det blev tilladt efter vandfloden. Hvis din samvittighed forbyder dig at spise kød, så skal du ikke gøre det, men en anden kan godt have en samvittighed, der tillader ham at spise kød, og han kan gøre det. Enhver skal nemlig følge sin egen samvittighed, da han vil blive dømt ud den. Men ham der har en samvittighed der er stærk, bør tage hensyn til den der har en samvittighed der er svag, skriver Paulus. Hvis altså min samvittighed tillader mig at spise kød, og din samvittighed forbyder dig at spise kød, så bør jeg afholde mig fra kød for ikke at komme til at såre din samvittighed. Det er dét Paulus fortæller os. (1 Korinther 8:7-13) Jeg synder ikke ved at spise kød, men af hensyn til dig, ville jeg måske afholde mig fra det. Prøv at læse 1.Kor.8:7-13:
" Denne kundskab er imidlertid ikke i alle; men nogle som indtil nu har været vant til afguder, spiser maden som noget der har været ofret til en afgud, og deres samvittighed, som er svag, bliver besmittet.  Men mad vil ikke anbefale os over for Gud; hvis vi ikke spiser, er vi ikke dårligere stillet, og hvis vi spiser, er vi ikke bedre stillet.  Men se stadig til at denne jeres handlefrihed ikke på en eller anden måde bliver en snublesten for dem som er svage.  For hvis nogen skulle se dig, som har kundskab, ligge til bords i et afgudstempel, vil da ikke samvittigheden hos den der er svag, blive opbygget til at spise det der har været ofret til afguder?  Ved din kundskab bliver der jo bragt undergang over den som er svag, din broder, for hvis skyld Kristus er død.  Men når I således synder imod jeres brødre og sårer deres samvittighed som er svag, synder I mod Kristus. 13 Derfor, hvis mad bringer min broder til snublen og fald, vil jeg aldrig nogen sinde mere spise kød, for at jeg ikke skal bringe min broder til snublen og fald."
Med venlig hilsen, ftg.

det er jeg skam! Jeg tror nemlig ikke på at alt blod er løbet ud af det kød man kan finde. Men undres over at man kan være vildt modstander af bloddonationer og så spise blod samtidig... Når der står udtrykkeligt flere steder at de første troende skulle afholde sig fra at SPISE blod. Kan godt se logikken i at skulle afholde sig fra blod, nu med AIDS osv.
Man kan sagtens leve vildt godt uden kød. Og man kan tilmed leve sundt. Daniel og hans venner foretrak jo vegetar mad. Og de led ingen nød.
Det er værd at prøve. Jeg kan kun anbefale det.
Jeg nyder at kunne se alle Guds skabninger i øjnene uden at ville spise dem bagefter. Man får en indre fred ved at handle fredeligt. :-)
Guds fred og alt godt
Katarin@

Ja, men der er ikke noget forkert i at være vegetar, Katarin@. Det har jeg også selv været, men man skal bare huske på, at det er en personlig afgørelse, ikke noget man kan pådutte andre. Guds lov om blodet har ikke noget med urenhed at gøre. Det er ikke fordi blodet er urent, men fordi det representerer livets værdi, at vi ikke spiser det.
Det er rigtigt at vi er forskånet for mange ting ved ikke at tage imod blodtransfussion, men det er ikke derfor vi ikke tager imod det. Det blod der kan give os liv er Jesu blod, der representerer værdien af hans fuldkomne menneskeliv, det liv der modsvarer Adam. Jesus har købt menneskene fri fra synd og død ved hjælp af sit blod.
Med venlig hilsen, ftg.

altså blod... Eller? er det ok for Jehovas vidner at spise jernpiller med hæmaglobin i?? (læs okseblod) Jeg ønsker at vide jeres regler om hvad i må, da interesserer mig fagligt, da skal være sygeplejerske. Så er det jo vigtigt at vide om hvad i må og ikke må...
Det er også interessant at høre det du skriver med at du selv har været vegetar. Hvad var din begrundelse til at blive det? og er det ikke muligt for dig at blive ved med at være det nu du er Jehovas vidne??? Jeg spørger fordi jeg fik at vide af en af dine vidne-kollegaer at alle sammen ville blive vegetarer hvis jeg "joinede" Jehovas Vidner. Er det virkelig rigtigt? Lyder flot.
Katarin@