spilder jeg tiden?

hej!
jeg skriver fordi jeg har brug for et par råd til mit forhold.
Min kæreste og jeg havde været sammen i 2 år, da jeg besluttede mig for at at ende det pga han konstant beskyldte mig for at være utro, løj for mig mht til stoffer osv.
Med tiden begyndte jeg at miste alt for ham, så jeg gik fra ham.. de følgende 5-6 måneder blev vi mere eller mindre bare "b-venner" - han ville have mig tilbage men det var ikke gengælt da jeg vidste hvad jeg ville gå tilbage til. Jeg gjorde det klart for ham vi intet forhold havde HVER GANG..
Så fandt jeg denne fyr (Dennis, han har aldrig betydet noget mig eller andet - så egentlig "legede" jeg bare med ham - ligesom bare for komme over min eks og min eks kunne komme videre.
min eks fik det så afvide og gik psykisk ned, han begynde på stoffer og forsøgte selvmord - jeg gjorde alt for at få min eks ud af mit liv og jeg mener alt. Han forstod intet af hvad der var sket mellem os, så jeg gik med til at mødes en sidste gang og fortælle ham hvad der gik galt i vores tidliger forhold. 12 timer sad vi og snakkede i hans bil, da jeg sagde jeg heller måtte gå ind, blev han voldig, han smækkede min bildør i og kidnappede mig godt og vel 20 km fra mit hjem, mens han var beruset og påvirket.. jeg flyttede i ny lejlighed, men han fandt desværre adressen.
Så dum som jeg var lukkede jeg ham ind da jeg havde en telefon af hans.
han truede med at slå mig ihjel og voldtage mig, jeg blev selvfølgelig bange fordi han var så påvirket af stoffer at jeg ikke vidste hvad han kunne finde på at gøre ved mig - jeg tog mine ting og forsøgte at komme ud af døren, han skubbede til mig flere gange og smed mig i gulvet så jeg bøjede 3 ribben.
anyway - nu er vi sammen igen, han tager stadigvæk stoffer, dog ikke så meget - men er sammentidig også blevet mere voldig han har ødelagt en del ting i min lejlighed efter et par skænderier (genstande er blevet kastet efter mig) - jeg tør ikke at sige min mening til ham da jeg er blevet lidt bange for ham.. men det meste af tiden er han sku den kærligeste mand.
Puha - laaang historie.. skal nok snart komme til mit spørgsmål.😉
Han bliver ved med at minde mig på jeg var sammen med Dennis, - Det er som om han bare ikke vil komme videre, han nævner i hver et skænderi "så ring til dennis" bla bla bla. Er træt at han simpelthen kalder mig en løgner hver gang han forhør mig om hvor god han var i sengen, hvor vi gjorde det, hvordan osv.. Jeg har lidt problemer med min hukommelse, jeg kan sku ikke lige huske hvad jeg sagde efter en samleje med Dennis - altså - det er vel helt normalt? det skal lige siges dennis og jeg kun var sammen 2 mdr. intet seriøst fra min side.
Alt i alt er mit spørgsmål - Er der overhoved grund til at forsætte dette forhold eller er det bare spild af tid? skal jeg finde mig i han sviner hele min familie og mig til? at skulle være bange for min egen kæreste? at han kalder mig løgner ("99% af det du lukker ud er lort") - han vil aldrig kommer over jeg var sammen med Dennis, og skal nok høre på det for altid, syntes bare han tager for hårdt på det - Er jeg helt forkert på den, jeg har jo fortalt ham sandheden❓- Elsker ham, men kan ikke lade være med at tænke om jeg ikke fortjener bedre?

Beklager denne lange stil - håber i er så venlige og læse det igennem og skrive en lille råd til mig - Er meget fortvivlet og det tager sku hårdt på mig.

Kan du komme ud af det forhold og det kan kun gå for langsomt.
Læs det du har skrevet så kan du jo nok se den er hel gal, hvis du altså vil have et liv også efter de 25 år.
Ud af forholdet, få noget hjælp til at holde ham væk og sørg så for et godt netværk omkring dig, af pålidelige mennesker.

Han begyndte at græde da han slog mig i jorden sidst, han kunne godt se dem var gal - han har heller ikke gjort det siden "kun" smidt ting efter mig - ...
men tak for jeres råd. :)

... du fik, da du kaldte dig NSCO ikke gode nok??? Du skal stadig væk fra din kæreste, og der er lige nu...

Skriver lige her også, hvis du ikke tjekker det andet indlæg...
Forestil dig at en veninde kommer til dig med et problem ang sin kæreste. Ind i mellem siger hun følgende sætninger:
"han tager stadigvæk stoffer, dog ikke så meget - men er sammentidig også blevet mere voldig han har ødelagt en del ting i min lejlighed efter et par skænderier"
"jeg tør ikke at sige min mening til ham da jeg er blevet lidt bange for ham.."
"Er træt at han simpelthen kalder mig en løgner hver gang han forhør mig om hvor god han var i sengen, hvor vi gjorde det, hvordan osv.."
"skal jeg finde mig i han sviner hele min familie og mig til? at skulle være bange for min egen kæreste? at han kalder mig løgner "
"Elsker ham, men kan ikke lade være med at tænke om jeg ikke fortjener bedre?"
Hvad ville du sige til hende??
Ville du sige:
"Ja, du skal finde dig i at han sviner din familie til"?
"Det er bare dig der er sart! Sådan er mænd bare"?
"Nej, du fortjene sgu ikke en skid bedre - alle har godt af lidt vild ind i mellem"?
Eller måske:
"Kan du så se at komme væk!! Flyt hjem til mig, eller din mor med det samme!!"?
"Se at få et politihold på ham, så han ikke genere dig mere"?
"Selvfølgelig har du fortjent bedre! Alle har fortjent bedre!! Det der er der ingen der bør leve med!!"?
Jeg ville helt klart sige det sidste... Og det tror jeg også at du ville sige til din veninde, mor, søster eller hvem som helst der fortalte dig denne historie!! Flyt ud med det samme!! Eller bed ham skride!! Og vil han ikke eller bliver voldelig, så ring til politiet!!
Og gør det NU. Ikke i morgen, ikke om 10 minutter men NUUUUUUUUUUUUUUUUUUU!!!
Mis

jeg kan komme i tanke om er at hvis du savner spændingen og ikke er bange for at blive ødelagt psykisk og eller fysisk .. ja så kan du da godt fortsætte med ham.
MEEEEN det tror jeg ikke du ser som en særlig god grund.
Altså lad ikke den nar ødelægge dit liv ... han er en lille tøs og narkoman ... gider du være hans mor❓,, man kan aldrig regne med en der tager stoffer ... og du beskriver ham jo netop som totalt utilregnelig.
Skynd dig at komme væk fra ham.

digselv! Han er psykisk ude i hampen og du kan ikke være psykiater for ham. Du har følelser i klemme og dem vil han udnytte. Han er syg og tror han gør det godt. Du kan ikke tale til ham med fornuft for det forstår han ikke.
Jeg gætter på du er relativ ung, og et sådan forhold er meget dannene for din selvbillede. Da det er en syg mand skal han ikke være med til at forme et selvbillede af vold, svaghed, smerte, usikkerhed, selvdestruktion, og løgn. Det kan du ikke byde digselv.
Men nu er det stået på så længe, og dit brev fortæller tydlig at du er begyndt ikke at stole på din egen dømmekraft. Kære Sandra. Søg hjælp. Ikke til ham for det må han selv, men til dig! Du skal have hjælp til at komme væk. Gå til psykolog og få genopbygget dit selvbillede af en skøn, smuk elskelig ung kvinde som andre mænd ville være lykkelig for at være sammen med.
Hele dit brev oser af en kvinde som er fyldt med omtanke og hensyn. Brug det på digselv. Alliere dig med at du flytter hen til nogle venner, eller familie som ikke er bange for din kommende eks. Så de kan holde ham væk og ringe til politiet. Få et polititilhold på ham. Han har ikke kun været psykisk voldelig, men også fysisk. Han skubber dig så du falder.
Hvis du bliver sammen med ham risikerer du at blive slået ihjel!
Hvis du bliver sammen med ham bliver han ikke rask. Han har brug for noget andet. Han skal ned og knække og det gør han bedst alene. Så vil han blive indlagt og få den hjælp han har brug for.
Sørg nu for at løbe.... NU!

Problemet er bare at jeg altid har været så knyttet til ham, vi kan sige alt til hinanden og gøre alt. jeg har aldrig været i et fohold hvor jeg kunne være så meget mig selv som jeg kan og det frygter jeg lidt jeg aldrig finder hos en anden fyr igen..
Men jeg siger hvertfald mange tak for alle der er kommet med råd, jeg vil tage det til mig og tænke mig godt om. :)

så ville det jo ikke være så svært ... hvis han er så fantastisk ville han behandle dig ordentlig ... ja endda acceptere at du ikke ville være kæreste med ham mere.
Selvfølgelig finde du en anden ... det du beskriver
....har været så knyttet til ham, vi kan sige alt til hinanden og gøre alt. jeg har aldrig været i et fohold hvor jeg kunne være så meget mig selv som jeg kan og det frygter jeg lidt jeg aldrig finder hos en anden fyr igen....
er altså sådan kærlighed er ... det er ikke hver gang man finder det men du har jo livet foran dig. Jeg kunne frygte at hvis du bliver sammen med ham ja så får du måske ikke chancen igen. Det går jo ikke bare væk hvis han lykkedes med projektet. Faktisk kan det berøre dig resten af livet .. så nu hurtigere du får sat en stopper for det des bedre.

Sandra sandra for pokker!! hvordan kan du skrive at at du vil tænke over det når du kan se at det de fleste indlægs budskab er at du skal løbe alt hvad du kan!! Der er ikke noget g tænke over..svaret burde da være indlysende...du skriver jo heller herind for sjovt.
Jeg har selv haft en ex kæreste der kørte psykisk på mig..og jeg var alt for længe sammen med ham...troede ikke jeg kunne lige som dig få en kæreste igen hvor jeg kunne være 100% mig selv.
tror jeg dengang følte at det at man kendte hinanden så godt var trygheden i et forhold..men et eller andet sted er det jo bare en løgn..den tryghed du føler du har med ham er bare falsk tryghed..
men idag kan jeg se at jeg holdt fast i ham fordi jeg ikke vidste bedre, men alle andre end mig kunne se at han var en skidt fyr for mig, og at alle andre kunne se det, fik mine alarmklokker til og ringe.
Det var jo kærligheden der forblendet mig...og det kan jeg godt selv se efter et halvt år..men at komme ud af forholdet var en svær nød og knække hvis man ikke selv tager sig i nakken og tænker : fortjener jeg ikke bedre end at være sammen med en som slår mig og som jeg føler mig utryg ved, og som hvis humør skifter som vejeret.
En af de ting som der virkelig påvirkede mig var dengang mig mor kom og sagde til mig: Diana det er nu alle de gode fyre bliver taget..!! det fik mig til og se at jeg snød mig selv for at finde noget bedre..
smid ham dog ud af dit liv og fortæl dig selv at du fortjener bedre og at der findes fyre som du kan få det på samme måde med, uden at de slår dig og tager stoffer...
jo længere du er sammen med ham her jo længere snyder du dig selv for noget bedre..at tro at du ikke kan få det, bliver den fejl du kommer til og leve med resten af livet.
Håber virkelig du åbner dine øjne for du er den eneste der kan passe på dig selv..vi andre kan kun give dig råd..prøv det og du vil blive overrasket. det blev jeg.
mvh di:0)

han har aldrig direkte slået mig, det var ikke hans mening at skubbe mig i gulvet, hvilket han selv bliver ved med at benægte at have gjort.. går ud fra du har fundet dig en ny som du er knyttet dig godt med igen, hvilket kun kan give mig håb.. tak for det. :)

ja jeg fandt mig en ny:0) og sødere fyr...og er gladere end jeg har været i lang tid...
Jeg behøvede bare og give mig selv den chance..eller ville man have spildt mange år på og være ulykkelig og det gør ondt når man godt ved at der findes bedre, så ja der er håb..og dit første rigtige skridt er at du har indset at der er noget galt..det er et skridt i den rigtige retning..håber også du selv giver dig selv den chance..:0)
for det andet er spildt af tid...der findes så mange andre fyre der vil behandle en bedre..man skal bare indse det..:0)

En meget vigtig periode i dit liv endda. Du er ved at uddanne dig til et offer. Til en kvinde der lader sig underkue af manden, fordi hun synes det er så SYND for ham og har alverdens undskyldninger for hans adfærd. Håber i det mindste han giver dig en ordentlig orgasme i det mindste. Gør han ikke det så er der vel ikke andet end sige du SPILDER DIN TID!
Kunne du ikke bare have ham som en ven du holdt af og holdt hen på AFSTAND. Bild ham ind du stadig elsker ham højt...og afvikl så det forhold lidt efter lidt. Men er du ramt af ham på en anden måde (EROTISK)ja så er gode råd dyre. Så ville jeg hvis jeg var dig opsøge en eller anden kvalifieret vejleder INDEN du bliver et offer., Du er ung for pokker..så red dit liv. En mand på stoffer..og ja han skubbede til dig og du brækkede nogle ribben..så hva så? Hm...hvor lang vil du gå fordi du mærker han elsker dig, for jeg tror du mærker hans afmagt og afhængighed af DIN kærlighed som en kærlighed til DIG!
Tror desværre at du her gør en stor fejl mange kvinder i din situation gør. Den type mænd elsker nemlig KUN sig selv. Så kik lige en gang på dig selv om du også er stærk nok til at elske ham her på trods af hans druk og alt det andet udenoms. Find lige ud af om du får så meget ud af hans kærlighed, at du kan klare han snyder dig når han kan komme til det. For det gør han altså nu! Og vil gøre det indtil han er blevet "normaliseret" hvis han nogensinde bliver det...
Men find ud af dette INDEN du enten bliver hos ham eller su redder dig selv. Risikoen for du ender som et offer en dag er stor...så lyt til os ældre mere garvede kvinder.Men som sagt er du blevet duperet af hans afhængighed af DIN kærlighed (nogle kvinder har nok i det) og kan du leve med han skal have andre til at stive sig selv af med (overfor dig bl.a. som han sikkert elsker men føler sig underlegen overfor..deraf jalousi og volden)jamen så tag kampen op. Jeg giver dig ikke mange chancer da dit indlæg godt kan virke som er du ret naiv...men det er så bare et gæt!
Og du spurgte jo selv.
Pusser..der som jeg læser dig synes du spilder din KOSTBARE ungdom på det projekt!