Spiseforstyrelse... HJÆLP!

Jeg skriver her, fordi jeg har behov for lidt oplysninger, om spiseforstyrrelser, da jeg selv har en.
fx. Hvad er bivirkningerne ved det (da jeg kun er 15 og 161cm høj, ville det være rart hvis man ikke, stoppede med at vokse)
Jeg ville også høre om, hvis der var nogen der har haft det, og om i evt. kunne have nogle gode råd eller noget.
M.v.h Amanda

Undskyld, jeg er ikke psykolog.
Måske det var en ide, at tage på?
Hvad skal mænd med tynde pindeskafter, for ikke skrive hysteriske kosteskafter.
Du må undskylde, kan ikke give nogle gode råd, men undre mig over hvilket ideal eller sygdom du har?
Jeg kan desværre ikke komme med nogle gode råd. Og er ikke sikker på de følger i kølvandet!
Prøv, at lære lidt fra mændene 😕 Hvis man tør sige?
Det er alvorlig sygdom, tag den seriøs!
Nu lykkedes det for mig, at få både dig og mig til lyde dum 🙁

Uhha At stoppe med at vokse er det mindste af dine problemer. Din krop vil langsomt lukke ned. Mit råd er at få snakket med en psykolog, ved godt at det stadigvæk er en form for tabu at gå til en psykolog, men det kan virkelig hjælpe én. Jeg har selv haft en spiseforstyrrelse fra da jeg var 12 til jeg endelig søgte hjælp som 27 årige. Jeg var én af de typer som mente at jeg sagtens kunne klare mine problemer selv, så jeg kom virkeligt langt ud før jeg søgte hjælp. Det var en hård kamp men det er som om jeg ser verdenen for første gang i farver. Ja det lyder skørt men i 15 år gik jeg rundt som en slags zombie, en slags følelsesløs tilstand. Jo før du får hjælp jo hurtigere kan du begynde at leve.

Du smadre din krop [:X]

Kære Amanda,
En spiseforstyrrelse er en alvorlig sag - og det kan hurtigt ændre sig fra noget du føler du kan styre - til en sygdom, der fuldstændig overtager din krop. Der er mange fysiske konsekvenser ved en spiseforstyrrelse: Grimme tænder, udeblivende menstruation (der i sidste ende kan medføre, at du ikke kan få børn, manglende vokseevne og ingen energi. Bliver det rigtig alvorligt kan din krop ikke fungere - og derved begynder den at gå i forfald.
Det er selvfølgelig de yderste konsekvenser - men udover dem er der alle de psykiske konsekvenser, som kan sidde hos dig resten af livet.
Amanda - mit råd til dig er, at du skal kontakte en professionel. Personerne bag denne hjemmeside: http://www.lmsnyt.dk/saadan-faar-du-hjaelp/personlig-anonym-raadgivning/
står altid klar til at hjælpe. Løft røret og snak med nogen, der virkelig har forstand på det. Så er jeg sikker på, at du nok skal klare det. Men det kræver, at du tør spørge om hjælp. Og det kan ofte være det sværeste skridt.
Rigtig meget pøj pøj med det
Kærlig hilsen
Ulla