Spørgsmål om atomkraft

(jeg kunne ikke finde nogen decideret "teknik-gruppe", derfor placerede jeg mit indlæg her, sorry)
Det Internationale Energiagentur (IEA) anbefaler at der opføres flere atomkraftværker af hensyn til drivhuseffekten, iflg. Ingeniøren:
http://ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=2006111100005&NL=1&Category=MILJO
Jeg kom bare lige til at tænke på - man kan jo ikke kalde atomkraft for en vedvarende energikilde - man tager jo af naturens råstoffer. Ligesom med kul er der vel en grænse for, hvor meget uran, der kan udvindes. Jeg mener at have læst, at der er kul nok til de næste 300 år - men er der nogen, der ved, hvor længe, der er uran nok?
Og hvor meget uran bruger et almindeligt atomkraftværk egentlig? Og hvad er brændværdien egentlig for uran? Altså hvor mange Joule eller Mwh timer pr kg/ton er der i rå uran (altså uran direkte udvindet fra før det bliver beriget? Og er der noget ca-overblik over mængderne af uran? Og hvor i verden er de største uran-kilder?
Håber der er nogle hoveder her, der ved det, da jeg er blevet meget interesseret i at vide mere om atomkraft. Og lad nu være med at komme med nogle hadefulde hippieangreb, det kan jeg virkelig ikke bruge til noget...
Hilsen
energisten20

Ihvertfald på de fleste af dine spørgsmål
http://www.howstuffworks.com/nuclear-power.htm
Siden www.howstuffworks.com er iøvrigt rigtig god side når du står med tekniske spørgsmål. Du kan finde det beskrivelser af det meste lige fra cachefiler til jetmotorer. Er man yderligere interesseret har man en masse stikord at søge videre på.
Hvad angår brændværdien af uran, skal du skelne mellem beriget uran og almindelig uran.
Uran består af flere isotoper og det kun en af dem man bruger som brændsel. Af et kg udvundet rå uran vil man derfor kun få gram beriget uran som kan bruges som brændsel. Ikke beriget uran bruges iøvrigt til granater fordi det har en meget høj massefylde og granaterne derfor kan ramme med en meget stor kinetisk energi. Det har ikke noget med stoffets radioaktive egenskaber at gøre (noget som mange fejlagtigt tror).

Det var da en rigtig fin side. Og angående "rå" versus "beriget" uran så spurgte jeg netop også fordi man så ca. kunne regne ud, hvor meget energi, der potentielt kunne laves totalt, hvis man nogenlunde kendte råstofrescourcerne. Og ja nu ved jeg godt at det er forskelligt hvad kvaliteten af rå, uforarbejdet og ikke-beriget uran er, men jeg tænkte at der måske var en "gennemsnits-kvalitet"...
Men jeg takker!

Læs Kristian Pagh Nielsens svar til artiklen i samme reference, du henviser til, der kan du bla. få svar på levetiden for atomkraft, dog med alternativt drivmiddel:
"05.11.2006 12:34
Alt tyder på at atomenergi er fremtiden. Især Thoriumkraftværk er interessante: Disse fissionskraftværker vil praktisk talt ikke producere affaldsstoffer; de er ikke drevet af kædereaksjoner; OG der finnes Thoriumressourcer nok til de næste 100.000 år!
Science fiction? Ikke ifølge Nobel-pris vinder Carlo Rubbia og flere andre ledende forskere ved forskningscenteret CERN:
http://www.ift.uib.no/~kristian/Lillestoel_2005.pdf
http://www.cavendishscience.org/bks/nuc/thrupdat.htm"
Personligt må jeg sige, at jeg længe selv har troet på mulighederne i Thorium, men som du kan se i svarene til Kristian Pagh Nielsen, så er det stadig en kompliceret proces.
Men held & lykke med din interesse i atomkraft, det bliver dog nok aldrig her i landet, du skal søge en stilling som atomkraftforsker, så længe den politiske debat har den form, som den har...

Det er gælder uanset radioaktiviteten eller ej.
Så der har ingen betydning, at folk har en
fejlagtig opfattelse af granater med uran i spidsen.

Jeg havde helt overset, at man kan svare på artiklen. Det er interessant at læse CERN-præsentationen af Eigil Lillestøl (har skimmet de 33 sider kort, læser dem nok her i eftermiddag), men jeg kan ikke åbne det nederste link...

Det var bevidst at jeg undlod at sige noget om hvor vidt man kan kan finde en gennemsnitskvalitet.
De skriver ganske vist at 0,7 % af det udvundne uran består af uran-235, men om det er et gennemsnitstal eller om det er et konstant forhold tør jeg ikke sige. Med andre ord ved jeg ikke om isotopforholdet varierer afhængig af hvilke miner uranmalmen kommer. Man kunne nemlig godt tænke sig at uran fundet i en bestemt type geologisk formation har en lidt anderledes isotopsammensætning end uranmalm fra en anden type geologisk formation? Men det kan også være at isotopsammensætningen er ret konstant? Jeg ved det som sagt ikke?

Ja, Uran har et affaldsstof, specielt beriget uran, men jeg tænker til stadighed på, at det da må være muligt med så mange dygtige forskere, der findes i verden, at hvis der VIRKELIG blev satset forskningsmidler på at konstruere en fail-safe deponering af affaldsstofferne og tænke en helt gennemgribende anderledes og mere sikker metode til køling af reaktorerne, så kunne man stå med et atomkraftværk, som på alle måder vil være neutralt i forhold til naturen.
Jeg må sige at jeg ingen anelse har om, hvor langt man er i den udvikling, som almindelige borgere hører vi jo kun om, hvor det går virkelig skidt (Sellafield, Tjernobyl og problemer med aflevering af affaldsstoffer for gamle a-kraftværk), egentlig kunne det jo være, at der allerede var fundet frem til en sikker løsning nu, på nyere og moderne atomkraftværk.
Ihvertfald vil det være meget værd at kaste mange milliarder i forskning i emnet..jeg tænker bla. på den store energimangel i Kina..og hvis der bliver opført "discount"-atomkraftværker der (hvad der nok gør), så vil Kina for alvor stå med et miljømæssigt problem på et tidspunkt.
Jeg kan i min vildeste fantasi ikke tro, at det ikke kan lykkes at udvikle en metode til postprocessering af de radioaktive affaldsstoffer. F.eks. kunne jeg da forestille mig at det må være muligt at udføre en kemisk proces hvor affaldsstofferne hurtigt henfalder til andre isotoper, eventuelt går i reaktion med andre stoffer, så der dannes et nyt, helt uskadeligt stof.
Jeg tænker bare - det kan ikke passe, hvis der ikke bliver forsket i dette. Hvis Atomkraftværk blev et tema i DK, så er jeg da sikker på at denne forskning i A-affald, ville få meget høj prioritet....

så er der vel altid et dilemma - man ønsker høj massefylde, men tunge grundstoffer er som regel altid skadelige for miljøet...eller har jeg ikke ret?

Guld er, så vidt jeg ved, ikke specielt farligt for miljøet. Ja, fyld med granaterne med guld, og jeg skal gribe dem! :o)