Statsbank ?

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/01/25/055844.htm
Frank Aaen ( EL ) foreslår en "Statsbank", der skal sikre Danskerne kan have en konto og foretage de nødvendige transaktioner.
Frank Aaen beskriver en model som det gamle girobank, som i et vist omfang løste denne opgave.
Nu er jeg ikke lige tilhænger af hvad der normalt kommer ud af Frank Aaen, men lige her mener jeg at Frank Aaen har ret.
Mit synspunkt begrunder jeg i, at det ikke er de almindelige Balletskole opgave at tilbyde en sådan offentlig serviceopgave, som følger med når man vil gøre samfundet pengeløst.
Almindelige Banker skal gøre hvad almindelige Banker er bedst til og så må det være en offentlig opgave at sørge for at pengesystemet iøvrigt fungerer.
Omkostningerne til det system mener jeg også skal afholdes af det offentlige. At der er en omkostning i et lavrente system er helt åbenlyst, men kommer der en periode med høj rente, så vil en sådan "Statsbank" finansierer sig selv.
Har Frank Aaen tænkt Søg om og ser vi her en konstruktiv løsning ?

Staten har udliciteret/privatiseret udbetaling af sociale ydelser, som førhen foregik på kommunekontoret.
Denne privatisering må staten selv betale, hvis det skal koste ekstra.
Staten må jo spare penge på denne privatisering, ellers havde de nok ikke gjort det.

Statbank for almindelige borger - nej tak!
Det bliver ikke billgere. Tvætimod giver det mulighed for ineffektive arbejdspladser i det offentlige. Privat banker der ikke er rimelige og effektive taber i kampen mod andre banker der gør det bedre. Det gør en statsbank ikke.
En statsbank vil desuden kunne misbruges af politikerer som vil forsøge at dyrke deres
tvivlsome frelste ideer på skatteydernes bekostning.
Det koster penge at leve - også at have en bankkonto.
Hvis folk ikke kan klare sig - også økonomisk - er det det et social problem som det offentlige skal løse vha. offentlige penge.
Ole C

ATP som jo også dygtigt administrerer LD foreslog der samme for et par år siden, men regeringen takkede nej.
ATP har repræsentanter fra folketinget, erhvervslivet og fagbevægelsen i bestyrelsen, men ikke nogen direktør der skal have 300.000 om måneden plus 50 millioner i aftrædelse og bonus samt det tilsvarende i pension.
Så er de udgifter elimineret til glæde for kontohaverne.

Jeg har ca 100.000 i LD før skat, de er totalt låst og kan derfor ikke modregnes i min konthjælp.

Vi sad i formiddag og diskuterede om vi kunne sætte en forretningsmodel og en løsning sammen, der vil kunne drives for et fornuftigt årligt beløb.
Det er vi rimelig sikker på vi kan.
Den model Frank Aaen beskriver, altså som det gamle giro, den holder ikke.
Men det er muligt at sætte en løsning sammen, der ud fra et samfundsøknomisk synspunkt vil se fornuftigt ud.
Det er jo ikke gratis at skrotte trykkeriet.

Vi sad i formiddag og diskuterede om vi kunne sætte en forretningsmodel og en løsning sammen, der vil kunne drives for et fornuftigt årligt beløb.
Det er vi rimelig sikker på vi kan.
Den model Frank Aaen beskriver, altså som det gamle giro, den holder ikke.
Men det er muligt at sætte en løsning sammen, der ud fra et samfundsøknomisk synspunkt vil se fornuftigt ud.
Det er jo ikke gratis at skrotte trykkeriet.

Som det er i dag er det tæskelet for brugerne at benytte systemerne, hvis de da ellers kan og er i stand til at bruge hovedet.
Men det kræver kraftige sikrede computere med support og tilslutning til PBS samt NemID, for ikke at tale om softwarelicenser, ingen af de ting er billige.

NETS, DIBS, BETALINGSSERVICE, DANID, NEMID, PIM, CPR, CVR, osv.
Koster alt sammen mange penge.
Foruden de af forbrugerne betalte løsninger og de gebyrer som Bankerne opkræver i abonnement og betaling, det ryger op det hele.
Uden at have regnet dybere på det, tættere jeg på at omkostningerne for en given borger til at kunne benytte det digitale system i forbindelse med penge i Danmark, ligger et sted mellem 5000 & 10.000 om året.
Det ER en omkostning som samfundet afholder på den ene eller anden måde.
For selve det der vedrører normal bankdrift, udlån, indlån, osv., kan jeg ikke se der er noget galt i at Bankerne tager sig betalt, det er jo deres levebrød.
Men for selve det som vedrører håndtering af penge mellem staten og borgeren / virksomheder, virker det helt urimeligt at det skal indgå som en del af Bankernes virksomhed.
Da der jo er tale om tvang, så ligner det i betænkelig grad, at Banker og Staten har et nærmest kommunistisk samarbejde.
Her i vores landsdel anser jeg iøvrigt dette samarbejde som brudt sammen.
Danske Bank har lukket næsten alle lokale afdelinger, og henviser iøvrigt til Posthuset i forbindelse ned kassebetjening. Men posthusene er også nedlagt, så der henvises til en købmand.
Så her er "systemet" overdraget til en lokal købmand.
Det KAN gøres langt bedre og mere elegant for de midler der trods alt sprøjtes i det system.

NETS, DIBS, BETALINGSSERVICE, DANID, NEMID, PIM, CPR, CVR, osv.
Koster alt sammen mange penge.
Foruden de af forbrugerne betalte løsninger og de gebyrer som Bankerne opkræver i abonnement og betaling, det ryger op det hele.
Uden at have regnet dybere på det, tættere jeg på at omkostningerne for en given borger til at kunne benytte det digitale system i forbindelse med penge i Danmark, ligger et sted mellem 5000 & 10.000 om året.
Det ER en omkostning som samfundet afholder på den ene eller anden måde.
For selve det der vedrører normal bankdrift, udlån, indlån, osv., kan jeg ikke se der er noget galt i at Bankerne tager sig betalt, det er jo deres levebrød.
Men for selve det som vedrører håndtering af penge mellem staten og borgeren / virksomheder, virker det helt urimeligt at det skal indgå som en del af Bankernes virksomhed.
Da der jo er tale om tvang, så ligner det i betænkelig grad, at Banker og Staten har et nærmest kommunistisk samarbejde.
Her i vores landsdel anser jeg iøvrigt dette samarbejde som brudt sammen.
Danske Bank har lukket næsten alle lokale afdelinger, og henviser iøvrigt til Posthuset i forbindelse ned kassebetjening. Men posthusene er også nedlagt, så der henvises til en købmand.
Så her er "systemet" overdraget til en lokal købmand.
Det KAN gøres langt bedre og mere elegant for de midler der trods alt sprøjtes i det system.

Historien bag giro er at sektionen for snart 30 år siden blev udskilt fra postvæsenet og overladt til Sparekassen Bikuben som var en stor aktør dengang, Bikuben fusionerede så med Danske Bank.
Jeg kan huske at der var vildt oprør idet mange ikke mente at det ragede banken hvad man lavede på posthuset, det var før dankortets tid.

den behøver heller ikke til at drive bank og så har vi jo allerede Nationalbanken til at regulere og stabilisere finanssektoren.

den behøver heller ikke til at drive bank og så har vi jo allerede Nationalbanken til at regulere og stabilisere finanssektoren.

Nationalbanken fastsætter kun valutakurser og diskontoen ved udlån til bankerne, men den har ikke nogen udøvende magt over de private banker.

Iden er nok ikke så dum endda, men, hvis det kun er for "overførelser" af penge fra stat og kummune til befolkningen, lidt alla "nem-konto", så kan folk jo ikke bare låne penge i en Alm. bank, den bank man vil låne i, de vil også forlange man har konto hos dem.
Man kan jo så bare automatisk sine penge flytte fra den ene konto til den anden, det kan foregå helt automatisk, men det koster et eller andet hver eneste gang nogen røre ved DINE penge, så jeg er bange for, at det kun vil blive dyre for forbrugeren i sidste ende.
De skulle helre lave et eller andet, så bankerne blev tvunget til at lade deres udgifter være delt, nem-konto systemet må aldrig komme til at koste brugeren penge at bruge, som borger i Danmark kan man ikke klare sig uden en nem-konto.
Det er staten og bankerne der i et sammenarbejde har fremstillet det system, så må det også være dem der har ansvaret for det ikke koster brugeren noget.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Jeg tror Frank Aaen har hugget min ide. Jeg kom med et lignende forslag for en uges tid siden i en tråd her på sol. Mit forslag gik på det udelukkende skulle være netbank med de mest basale funktioner. Eftersom man ikke skal kunne lave lån, handle værdipapirer osv er der ikke behov for fysiske banker. Dette vil samtidig holde udgifterne nede.
Skulle det gå hen og blive en realitet vil bankerne nok råbe op om at de stjæler deres kunder og det er konkurrenceforvridende, men de personer der vil være i statsbanken er netop dem som bankerne (anført af Danske Bank) vil af med så på det punkt kan jeg ikke se der skulle være noget problem.

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/01/25/055844.htm
Frank Aaen ( EL ) foreslår en "Statsbank", der skal sikre Danskerne kan have en konto og foretage de nødvendige transaktioner.
Frank Aaen beskriver en model som det gamle girobank, som i et vist omfang løste denne opgave.
Nu er jeg ikke lige tilhænger af hvad der normalt kommer ud af Frank Aaen, men lige her mener jeg at Frank Aaen har ret.
Mit synspunkt begrunder jeg i, at det ikke er de almindelige Balletskole opgave at tilbyde en sådan offentlig serviceopgave, som følger med når man vil gøre samfundet pengeløst.
Almindelige Banker skal gøre hvad almindelige Banker er bedst til og så må det være en offentlig opgave at sørge for at pengesystemet iøvrigt fungerer.
Omkostningerne til det system mener jeg også skal afholdes af det offentlige. At der er en omkostning i et lavrente system er helt åbenlyst, men kommer der en periode med høj rente, så vil en sådan "Statsbank" finansierer sig selv.
Har Frank Aaen tænkt Søg om og ser vi her en konstruktiv løsning ?

Vi er i princippet enige om at den offentlige sektor er rigelig stor.
Men med digitaliseringen så er der et behov for en anden løsning end Nationalbankens trykkeri.
Den del af opgaven har man overladt til de private banker.
Fordi man har overladt den del til de private banker, så er man også tvunget til at holde hånden under dem, som man har gjort under finanskrisen. Både de gode og de dårlige !
Det alene har kostet Danmark så mange penge, at det vil forsvare enhver etablerings- og driftsudgift der nogensinde vil blive på en " statsbank ".
Hvis man iøvrigt læser Frank Aaen's oplæg, så indgår der som sådan ikke nogen opsparing- og udlånsbank, men der er mere tale om en girobank, hvilket tidligere har fungeret godt.

om jeg skal betale direkte til, i mit tilfælde Nykredit, eller til en statsbank over skatten.
Mon ikke EL bare skal holde sig til noget de kan overskue, ala lovliggørelse af sex mellem familiemedlemmer, så de også fremover har vælgergrundlag.

men direkte magt har den ikke og bør vel egentlig heller ikke have.

Det kender jeg.
Jeg var selv kunde igennem hele den proces.
Princippet under Giro var at man kunne betale sine regninger uden at det havde noget med Banken at gøre.

Det er jeg helt enig i.
Med det udgiftniveau som der lægges op til, 300 kr/år for et "Bank abonnement" og 30 - 40 kr pr. overførsel, så er det en væsentlig samfundsomkostning der pålægges borgerne.
Opgaven, altså selve pengesystemet uanset om det er kontant eller digitalt, må være en basal Offentlig opgave, som bør løses uafhængigt af de Private Banker.
Så vidt jeg husker, var Ole Sogn på banen med noget omkring emnet, hvor han havde investorer klar, hvis nogen ville skabe en lignende løsning.