Stiller du krav til en partner?

Vi ved at når man søger en partner her i livet, så stiller man visse krav til hvordan han/hun skal være. 🙂 Nogle kvinder kan ikke snuppe mænd med skæg, nogle mænd kan ikke snuppe en kvinde med fedtet hår.
Stiller du krav til din kæreste/mand/kone?? og hvis ja hvilken? 😉
Er man dum og underlegen hvis man efterkommer visse krav? og hvor går grænsen?

- siger: Noget mellem ørerne, noget mellem benene og noget i tegnebogen.
- men jeg opdager sjældent nogen af delene, hvis ikke hans udstråling og humoristiske side er iøjnefaldende. Er de to ting i orden og hans manér et par niveauer over skurvognskarma, så kan det da godt være jeg vil kigge lidt nærmere efter....😃

Kender ham ikke. Men kære dulkis har du nogen sinde bøjet dig for visse ønsker en partner havde til dig?

- du drømmer ikke om hvor mange frikadeller jeg har stegt. 😃😃

😃 vil væde på at de smager som en drøm

Det kan jeg selv levere!
Jeg mener ikke man skal lave sig radikalt om, dvs. ændre sin egen holdning, sin egen personlighed,,,, uden den, er man intet! Så påtager man sig blot en rolle. Roller er noget der hører et skuespil til og ikke noget man bør leve efter!
Mit liv er ikke et skuespil!
😮

Men er du nogen sinde hoppet i et par andre bukser eller lusket ud for at barbere dig selv om du ikke gad?

Sommetider er det rart at have bukser på.... 😮

men du vil vel ikke påstå at dit krav om rent hår, får din mand til at underkaste sig fordi han efterkommer dit krav?? Er det ikke meget normalt at man her og der efterkommer og bøjer sig?

Men det må ikke være på nogle fundamentale personlige områder. Så er den helt gal. En veninde er faldet for en mand, som simpelthen fra dag èt de flyttede sammen, begyndte at lave hende om. Og det er helt grotesk, hvad han kan finde på hende, der skal ændres. Hun er en lækker kvinde, så jeg fatter simpelthen ikke, hvorfor hun skal laves om. Alligevel siger han, at han elsker hende, men det er ikke kærlighed set med mine øjne, hvis man vil omskabe kæresten i ens eget billed.
Min mand underkaster sig nu lidt og jeg også, hvis vi skal ud sammen. F.eks. hvordan vi klær os. Her er den andens rysten på hovedet (neeej tage ikke den på sammen med den osv. )eller accept (det klær dig - super!) meget afgørende.
Og hele tiden påvirkes vi jo af, hvad den anden kan lide og ikke lide. Sådan på det ubevidste plan, men alligevel afgør ens partner mere, end vi måske selv bryder os om.
Men man skal være meget forsigtig med at styre den andens personlige valg - bare min erfaring.
Pusser

vi påvirker og lader os påvirke, vi bøjer og sætter grænser og det er vel sådan det skal være.
Jeg tror aldrig jeg har hørt om et forhold hvor det ikke sker, hverken den ene eller anden vej. Hvis en mand godt kan lide sin kone langhåret eller hun godt kan lide at han går med en læderjakke, betyder jo ikke en ændring af personligheden.

Hvor er personligheden hvis det er partneren der bestemmer påklædningen,,, derefter hvordan man skal agere og senere hvad man skal mene eller tro!
At man måske gør det uden at ville det, sætter jo netop det personlige skakmat. At lade sig styre er ikke at have personlighed!

Jeg tror, at man helt indledende har nogle overordnede krav :-) Jeg ville for eksempel aldrig have fundet sammen med en med kæmpe tatoveringer, en med barn i forvejen eller en, som var dum som en dørkarm.
Når man først har kunne lide, hvad man har set, og man stille og roligt lærer hinanden at kende, så begynder man langsomt at præge hinanden. Man får sin vilje - man får ikke sin vilje. Man lytter efter hinandens ønsker. Jeg kunne da aldrig drømme om at købe et par bukser, hvis min kæreste sagde "Hold kæft de er grimme". Til gengæld, når jeg siger, jeg synes han er pænere uden biller end med briller, eller han ser lækker ud i cowboybukser - jamen så bøjer han da sig for mig :-)
Knus derude

Når man har kendt hinanden længe, kommer man nok til et tidspunkt hvor ens bedre halvdel kan spørge er det godt? Så skal man da sige sandhedden, ikke hvad man mener den anden gerne vil vide.
Jeg ville da ikke kunne respektere en mand der ikke kunne sige sandhedden til mig når jeg spørger om noget. For lyver han eller undgår at svare, hvad kan han så ikke lyve om?
Men jeg har så heller ikke brug for at blive talt efter munden, jeg spørger for at vide. Så må jeg også tage det der kan komme.
Ellers skal jeg lade være med at spørge. [f][f][f][f][f]

kalde det krav,kun at hver mand falder for det man syntes er attraktivt for en selv.Det kan vel ikke forklares.Nogle maend elsker store p..... andre paene ben og brunt haar og straalende oejne....saadan er det.

Ser jeg fed ud i de bukser skat? Nej men du ligner din mor med det hår.

Renlighed er et must, og gensidigt krav.
Noget mellem ørene.
Humor, er rigtig vigtig hos os.
Til aften fik vi gammeldags oksesteg.
Da jeg skal til sovsen, finder jeg ud af der ikke er mere kulør, og det er sket før her hvor min elskede husbond stod model til flæskesteg,kartofler, rødkål og sovs.
Ingen kulør = hvid sovs.
Det ser helt forkert ud med hvid sovs på rødkål😮
Nå, for at ikke byde ham det igen, fandt jeg noget grøn frugtfarve, dur jo ikke med en blegfis sovs.Den blev godt let lysebrun af kraften fra stegen,men langt fra nok.
Så den blev flot grøn.
Han så helt forkert ud i hoved, da han satte sig til bordet.
Nu fejlede smagen ikke det fjerneste, uden og prale er jeg en habil kok😖
men synet😉
Så jeg var nødt til at finde en der kunne tåle min tossede indfald😉
Og det havde jeg held med.
Og så ligner han Kevin Costner, og det trækker jo ikke ligefrem ned😉
Og så er han handymand oveni[l][l]

Så jeg er lykkens pamjulefis🙂