Svigermor, hjælp...

Hej.
Min kæreste nærmest tvinger mig til at være sød overfor hans forældre, og at jeg besøger dem.
Jeg var også sød ved dem, jeg besøgte dem også jævnligt for noget tid siden. Men så begyndte moderen at rakke ned på mig, kun fordi at sønnen og jeg havde haft et skænderi. Tja, et skænderi, vi har været sammen i et år, bor sammen og jeg har en søn, skænderier kan vist ikke rigtig undgåes.
Hans mor ville ikke have at vi skulle komme og spise mere (vi = sønnen og jeg), fint nok, efter hun havde svinet mig til og sagt til sønnen at jeg ikke var god nok og at han skulle droppe mig, var jeg da ligeglad, ønskede heller ikke at komme hjem til dem.
I dag har jeg stadig ikke lyst til at besøge dem, de kan ikke lide mig for den person jeg er, men den person jeg prøver på at blive. For at give dig/jer et bedre overblik, jeg er en ung pige der bliver 20 om 1½ måned. Har en søn på 2½ år, vokset op på børnehjem og institutioner, fordi min mor ikke kunne passe mig. Jeg har aldrig taget stoffer, da jeg havde set nok af det, druk og vold hjemme fra. Jeg er en ganske almindelig stille og sød pige, men grundet min opvækst og valg af barn, trods det han bor hjemme og har det godt, kan hun ikke lide mig.
Den jeg prøver på at blive = stadig den samme som nu, men med en god uddannelse (Grafisk trykker). Jeg nåede ikke at få min uddannelse pga. sønnen og han har yderligere haft ekstra behov for mig, pga. han er syg.
Nu kan moderen så pludselig lide mig igen, fordi at jeg skal til at tage uddannelse og så bliver jeg jo til noget. Hun har fødselsdag og så havde hun dækket op til sønnen og jeg, men havde kun inviteret sønnen, sagde først at hun ønskede vi var med, da sønnen kom til spisning, flot.
Oveni har hun inviteret mig til familie fest om 2 uger, men jeg meldte pænt fra, da jeg ikke føler mig som en del af den familie.
Min kæreste er ked af det, og jeg forstår det godt, men jeg kan ikke tage hjem til dem og lade som om vi har et godt forhold til hinanden, de kan ikke lide mig for den person jeg er, og det gør at jeg ikke er interesseret i dem.
Nu er mit spørgsmål så: er jeg totalt urimelig overfor min kæreste...? det betyder jo trods alt meget for ham.
Eller er det okay, at jeg tænker på mine følelser der...?

det bliver ikke anderledes,med mindre at din kæreste får sat sin mor på plads og viser hende at i er et par både i ord og i handling.

Han har sagt noget til hende, men det hjælper ikke.

sikke en tøsedreng.

... er en død svigermor. Det bliver ikke anderledes, hun er en bitch og skal behandles som sådan. Undgå hende og lad for gud skyld være med at prøve at tækkes hende. Bevar og,- vær dig selv. Ingen grund til at slå krøller på sig selv overfor en sindsyg svigermor.........
Held og lykke.

han elsker vist sin kære mor, end han elsker dig, siden han ikke bakker dig mere op.

Mit bedste råd er, vær ærlig. Ingen har ret til at lade et andet menneske få at føle, at man ikke er "god nok". Fortæl din kæreste hvordan du har det, og også din svigermor!
Lyder til at din svigermor er typen der gerne vil styre alt, også andre mennesker, og at hellere ikke din kæreste tør sige hende i mod.
Hun trænger vist til at blive sat på plads.
Du vil sikkert møde endnu mere modstand fra hendes side, hvis du for alvor fortæller hende din mening, men måske er det netop det der skal til?
Lad hende ikke behandle dig sådan.
Pøj pøj, Ann

sig til koen hun får smæk hvis hun åbner kæften igen

Med mindre du er temmelig snu. Det er noget nær umuligt for en kvinde, at komme imellem ham og hans mor. Moren skal være usædvanligt led og udspekuleret, hvis hendes søn skal sige fra overfor hende. Det er langt lettere for ham, at få hans kæreste til at ligger under for mor, end at få mor til at ligge under for kæresten.
Ikke fordi nogen skal ligge under for andre, men for en søn, er mor i mange af livets forhold, langt mere end en kæreste.
Tænk lige over det, når din søn bliver voksen...
Mit råd til dig er, at du tager en snak med din kæreste om hvordan du har det. Beder om hans opbakning, og tager så hjem til svigermor og får sat rammerne om jeres fremtid.
Konen må forstå, at hun ikke længere kan opfylde alle "drengens" behov. Han er en voksen mand, med en voksen mands behov - her er mor ikke nok. Uanset om det er dig eller en anden, vil der i al fremtid være en anden kvinde i hendes søns liv, som hun er nødt til at tolerere. Og hvis hun første begynder at ødelægge sønnens forhold til de kvinder han vælger, varer det ikke længe, før han måske nok følger hendes råd, men det bliver han jo ikke lykkelig af.
Min svigermor har også umådeligt svært ved at give slip på hendes søn... min kæreste. Han er altså 35 og selv far, men alligevel ved mor bedst om både det ene og det andet. Jeg vælger dels at ignorere hende - og ham når han henviser til moar - og dels at gøre lidt grin med at en voksen mand stadig skal spørge mor og far til råds om ALT! For det er alt. Det har faktisk hjulpet. Han er blevet mere selvstændig, og hun har lært, at det jeg kan give hendes søn, kan hun ikke give ham.
Mødre og deres sønner... godt jeg kun har en datter!

En kæreste er noget som kommer og går, men en
mor har du hele livet. Med mindre du slår hånden
af hende, og rejser langt væk.
Hvis han mister hans mor og senere mister sin
kæreste, hvor skal han så gå hen?
Der er kun en vej, og det er at holde sig gode venner
med moren.

Kan godt forstå du er såret -
Jeg mener du er nød til at sætte dine grænser -
Så ved alle, hvor du har dem ( grænserne altså )
Når du føler, at du er klar til det, vil det være en god ide, først og fremmest for dig selv, at få snakket tingene igennem med svigermor -
Evt. hvis det er for svært at komme til orde, eller hvis hun ikke er en person, der vil stå ved sine handlinger, så skrive et brev, der kan åbne for en snak -
Og for det andet, vil det også gøre det lettere for jeres forhold, dit og kæresten i det lange løb, at få gjort rent bord -
Måske ender det med en fælles overenskomst om at behandle hinanden høfligt, uden at i behøver elske hinanden -
Det kunne jo også være at din svigermor er så frygteligt bange for at hendes kære søn skal blive såret/skuffet og her svarer din opvækst nok til nogle af hendes værste fordomme -
Er det, det reagerer hun i kærlighed til sin søn, med en misforstået navlestrengsbinding -
For mig lyder det som om, hun aldrig har kunne se ud over sine fordomme og givet dig en chance til at i lærte hinanden at kende -
Engang imellem er det sundt at få en øjenåbner, og det kunne du måske serverer for hende, med et (k)ærligt brev, hvor du beskriver, hvor ked det har gjort/stadig gør dig, at reaktionerne er sådan fra hendes side -
Med kærligt brev, mener jeg, at du må være varsom med tonen i brevet, så det ikke virker som beklagelser, men bare dig, der fortæller om dig og dine følelser -
Og så sidder jeg med et spgs : Hvor er din kæreste i denne sag, har han støttet dig, åbent og ærligt, overfor familien, eller tier han og lader det være op til dig, at være den fleksible ?
God vind og Held og Lykke
SOLkærlige hilsner
guller

Det er bare SÅ flot formuleret du -
Hatten af for dig -
SOLsmil
guller

Vil du også give din sjælero bort for det ?
Nogle mødre er bare sådan indrettet at uanset, hvor meget du slår knuder på dig selv, vil du ikke være god nok i svigermors øjne, da du er hendes rival til sønnens kærlighed -
Og lægger du dig som en dørmåtte - bør det ikke undre dig, at hun tørre fødderne af på dig -
Desværre -
Derfor SÆT GRÆNSER og behold dig selv intakt, så du kan smile, når du ser dig selv i øjnene -
SOLstråler til dig
guller

Tager en snak med hende hver gang hun er strid, det hjælper så i en uge eller to, så står vi der igen.
Jeg er også ked af at bede min kæreste om at sige noget til hende, da det jo er hans mor, men tør derimod heller ikke at snakke med hende, for hvis jeg skal sige hvordan jeg har det, stopper jeg ikke får jeg har fået sagt det jeg vil; og jeg er jo også bange for at ødelægge min kærestes forhold til hans mor.

Da jeg havde en kæreste fik min mor meget mere
kærlighed og opmærksomhed. Nu hvor jeg er uden
kæreste, så får hun meget mindre.
Så det er straffen for at nægte, at ville se sønnens
kæreste. Og det er faktisk en høj pris moderen
betaler i den forbindelse.

Det lyder jo, som om din kæreste støtter dig - og gerne vil dig.
Han har også brug for sin mor.
Jeg tænker, at det IKKE handler så meget om "at sætte grænser" overfor nogen. Det er i mit sind altså ikke meningen, at du skal sige "nej" til din svigermor. Det er meningen, at du skal sige "JA" til dig selv!
Når du tager ansvar for din egen rolle i din kærestes liv og familie, som du jo ER en del af nu, er der heller ingen, som er i tvivl om, hvem du er og hvad du gerne vil. Giv dem (familien) en chance og vis dem, hvem du er. Fortæl, hvad du tænker om dette og hint, om dine fremtidsdrømme og som her: Dine uddannelsesønsker. Vis dem den pige, som deres søn blev forelsket i.
Din svigermor er ikke din fjende, det er jeg ret overbevist om. Din svigermor er usikker på, hvem du er og hun har så meget kærlighed til sin søn, at hun ønsker det bedste for ham. Som udgangspunkt er det jo godt nok og ganske naturligt. Når hun bliver mere tryg ved dig og dine intentioner (og mål/retning i livet), vil hun også være mere tryg ved, at de ønsker og forhåbninger, hun havde/har for sin søn, også bliver opfyldt.
Hvis du "sætter grænser for hende" og "siger din mening" = i betydningen "at sætte hende på plads", er der en (stor) risiko for, at du blot gør hende endnu mere usikker og utryg. Fokuser i stedet på, at hun i virkeligheden er drevet af gode ønsker for sin søn - og vis hende så den pige, som han forelskede sig i. Måske det så ikke vil være så svært for dig - ligesom din kæreste ikke vil føle sig i klemme, når du sådan bare er dig selv ;-)
Kærligst,