Svigtet totalt

Hejsa..
Har haft læst en del af alle posteringer igennem et stykke tid og nu selv taget mig sammen til at få luftet mit hjerte.
Jeg er 23 på og mor til en pige på 4 år.
Hendes far og jeg har kendt hinanden siden de 14 år hvor han var den første jeg gik i seng med, og efter en stor periode fandt vi sammen igen (1999)da jeg var nært de 18 år og fik senere vores pige sammen. Af personlige grunde med at for mange problemer gik jeg fra ham sommeren 2002.
Lidt baggrund --- har haft min bedste veninde siden 8 år, ikke betroet mig til så mange da min far lige var død og vi nyflyttet. Men havde siden den dag vi mødtes været som pot og pande. Selvfølgelig da jeg fik barn, og nu havde et familieliv havde jeg ikke så meget tid til venner, men vi fandt da stadig noget kvalitets tid sammen. Barnets far bliver også rigtig god ven med hende, og jeg var glad.
Springer frem --- Sommeren jeg gik fra ham tog min veninde så meget af ham fordi han var knust, og jeg glad for hun ville hjælpe, da hun er utrolig god til det. Vinteren begynder hun pludselig ikke at have tid og nær sommeren fortæller barnets far, at han og hun er begyndt sammen og han syntes at jeg skulle have det af vide af ham. Vi talte sammen i over 2 timer, men da jeg kom hjem fløj ting rundt i mit hovedet og jeg fandt mig selv skide sur. Hvordan kunne det ske, hvordan kunne hun gøre det mod mig. Tanken om hvad hun sagde den sommer hun hjalp ham : Bare rolig "navnløs", jeg kunne aldrig finde på at være sammen med dit barns far.
Jeg fik alvorlige tanker omkring at gøre hende fortræd, kunne jo ikke rigtig gøre noget ved faren, da jeg kunne miste min datter. Men efter nu 9 måneder senere, er de flyttet sammen og har min datter hos dem hver anden weekend.
Besluttede mig dengang for, at jeg aldrig ville se ham eller hende igen, og at det ville være for det bedste.
Også sådan er det den dag i dag, men stadig skuffet over min veninde og ham. Kan godt se at følelser kan man ikke gøre for, men forfanden jeg syntest hun skulle have holdt sig væk fra ham. Hun som inden var sammen med alle. Tror hun har været i seng med omkring de 40. så en liste hun havde lavet. Kan ikke fatte dette, eller komme til fornuft med noget. Er ked af, hvordan de to kan sætte min datter igennem dette. Ødelægge faren og mit temlig gode venskab, plus min barndoms veninde. Ønsker så inderligt at de går fra hinanden, så eventuel min pige ikke skal opleve dette, hvilket hun allerede lider under og stiller spørgsmål til, om jeg ikke kan lide far, hvorpå jeg siger jo.
Er ikke jalou, hvis nogen tænker dette. Har en partner nu igennem 1.5 år.
Aner bare ikke hvordan jeg skal tackle dette. Min bedste veninden gennem så lang tid, stedmor nu til mit barn. Tilgivelse/forståelse ønskede han, kan ikke dette.
Tænker ikke længere over det dagligt, men når min pige er der henne for weekenden.
Nogen ideer for dette?
I hvert fald glad for at have løftet lidt af læset på mine skuldre.

Hvis du vil videre bliver du nødt til at tilgive dem begge i dit hjerte. Jeg kan godt forstå du er skuffet over din tillid til dem er brudt, men det nytter ikke noget at bære nag. Det virker trods alt som om du faktisk godt kan lide begge personer selv om du føler dig "røvrendt" af dem. Vær glad for at dit barn er hos nogle gode personer som tager sig godt af hende. Din datter bliver påvirket og kan mærke din "sorg" og din vrede mod dem, uanset hvor meget du end prøver at overbevise hende om andet.
Var det ikke bedre at få luftet dit hjerte over for dem så I alle kan få talt om dette? Det kan jo være du ender med at få et bedre forhold til dem bagefter.
Tal ud, tilgiv og giv slip - for din egen skyld
Stor knuser
Pigen

Tak for dit indslag. Jeg kan godt følge dit i din eventuelle løsning, men dette ikke en mulighed hvis du kan sætte dig ind i, hvordan det ville føles at blive svigtet så groft.
Kan ikke få mig selv til nogensinde at se min veninde igen, ville ikke kunne sidde stille og roligt og snakke tingene igennem, da jeg har så meget had og såret følelser i mig, som de har skabt.
Barnets far hverken har vist mig den respekt, at skulle lægge kinden til, og vide at der var andre fisk i vandet.
Jeg kan tåle at min veninde har gjort dette uanset, hvor ondt det gør, men vil aldrig have noget med hende at gøre. Kan dog ikke toleraer at barnets far kan tænke så egoistisk. At sige at jeg bare skal forstå/tilgive dette, at man ikke kan gøre for sine følelser. Så altså var man i forhold og fik følelser, skulle man så også bare acceptere utroskab. Min mening er at forældre sammen eller ej har et forhold sammen, hvor de skal gøre ting for barnets bedste, og ikke sætte sig selv først. Dette har han skidt på, koldt og kynisk, og er ligeglad med konsekvenserne, bare han får hvad han vil have...
Måske mere forståeligt hvis man vidste, hvad han og jeg allerede har været i gennem i rette p.g.a. hans manglende egenskaber som far. (brækkede hendes arm da hun var 8 måneder, p.g.a. hans uansvarlighed, ville ikke tage sig af hende i 6 måneder efter bryddet o.s.v.)
Ønsker bare ikke at blive udsat for mere på hans side og har haft tanken om eventuel at skulle flytte væk - langt væk.

Du skriver at du er blevet svigtet, ja jeg kan godt følge dig i at det er lidt nedværdigende at din veninde forelskede sig i din eks, og barnets far. Men... du havde jo gjort det forbi med ham... hun har vel ikke hugget ham fra dig? Hvad vil du have at de skulle gøre,når de nu havde forelsket sig? lade være med at komme sammen for at du ikke skulle føle dig trådt på? De har vel ret til at have et liv sammen, på trods af at han er far til dit barn og hun var din veninde? Hvem og hvor mange hun har været i seng med kommer slet ikke dig ved... og ham har du ingen ejerret over. Så se at komme videre og få det bedste ud af situationen som den er nu.

Kære navnløs kan godt forstå du har det svært, nej du ejer ham ikke. Og kan ikke kontrollere om de havde følelser for hinanden som hmm skriver, men tror også du er ligeglad. Her er min mening, at have et forhold er det samme som at have et barn selv om man er gået hver for sig. Man skal sku respektere hinanden og tænke sig om, før man går ud og laver sådan noget rod. Jeg synes at din (såkaldte veninde) burde have vendt den anden kind til og at faren i sig selv burde have indset at hvad han havde gang i, ville ramme ham,dig og specielt jeres pige. Kunne godt forstille mig hvis dette ville ske for mig, ville allerede have svært ved at acceptere hvis bare en anden mand var i mit barns liv, men ens bedste ven. Fuck man jeg havde smadret ham til plukfisk, og følt at moren ingen respekt havde og hun havde pisset mig for hårdt ned af ryggen. Ligemeget hvad man siger om følelser og kærlighed kan man i det fleste tilfælde vende den anden kind til, hvis man ved dette er forkert. Tænk på barnet og ikke folks skide ego behov, hvordan vil hun regere når hun begynder at forstå hvad der er sket. Tror den løsning du har gang i er den bedste, så længe faren ser sit barn. Du behøver sku ikke at opbygge et venskab eller tilgive ham eller hende med tiden, da de allerede har trådt på dig stort. Sjovt nok kan jeg grine lidt af hvad hmm siger, tror ikke han har nogle venner som kunne udsætte ham for det, eller at han måske selv er en såkaldt ven og er sammen men hans vens eks.
Selvfølgelig ejer man ikke sine eks, men ved at mine venner ville sku holde sig væk af ren respekt, alt andet vil bare være noget rod. Mit bedste råd ville være, giv dig den tid du vil have. Og hvis det er for evigt, jamen man fint, så længe faren ser sit barn. Lad folk som disse ikke ødelægge mere af dit liv, og lad dem flyde i deres egen sø.

Tak for dit svar. Jeg har selv prøvet at min bedste veninde begyndte at komme sammen med min ekskæreste. Hun vidste jeg var meget forelsket i ham og at jeg var sønderknust over han slog op. Jeg tænkte over det og blev enig med mig selv i at enten kunne jeg bære nag resten af mit liv eller også kunne jeg tilgive dem og være glad for deres kærlighed til hinanden. Jeg valgte det sidste.
Hvad du end vælger, så sørg for at give slip. Du ødelægger dig selv på denne måde og din datter ved at bærer rundt på dette had. Du behøver ikke at være bedste venner med dem, men prøv for din egen skyld og din datters, ikke at gøre ondt værre. Og tænk på, de har ikke forelsket sig i hinanden for at skade dig eller såre dig yderligere.
Knus
Pige

Tak allesammen. Lidt af hvert at skulle overveje.
Bærer ikke så meget nag mere eller går og er vred.
Syntest faktisk at de passer godt sammen (eftersom jeg kender dem begge ret godt) ville bare have ønsket at der ikke havde været et barn imellem, for kunne der bare have givet slip på dem begge.
Må se hvad fremtiden bringer. Hvad angår nu, har jeg ikke lyst til at tale med ham, hende aldrig. Hvor vi fører lidt skrivning til hinanden ang vores datter kun. Og der forbliver det nok til den dag, at det ikke vil gøre ondt på mig.
har været hårdt for vores pige allerede, men hun klarer sig rigtig godt nu, og viser ingen tegn på at være ked af det eller noget. Fået en del ros fra børnehaven, og synes faktisk at dette er det bedste for nu. Hermed ingen skænderier, dårlige følelser, bare to forældre der bliver enige om nogle ting for deres barn. punktum.
Selvfølgelig ville have elsket at skulle have mit gamle venskabelige forhold til ham, da vi havde det ret hyggeligt, men han har ødelagt for meget hvad det angår, at skulle være venner (for nu).
At kunne komme videre. no problemo. Elsker mig kæreste utroligt højt og han er meget hjælpsom, hvad det angår at blive svigtet at sin barndoms veninde og faren til barnet. Har følt mig lidt som nogle af dem fra Ricky lake showet, hvor man tænker Nej, det kan de bare ikke o.s.v. Svært selv at stå i situationen, og ville virkelig ønske, at jeg aldrig skulle tale eller se dem begge igen, men hvad faren angår, har vi jo et ansvar sammen, og dermed må jeg, som allerede, skrive og løse lidt ting med ham hvad angår vores datter.
Havde nok bare håbet på lidt mere, end I fleste hænder til siden af at jeg skal acceptere det.
Men vi alle er jo forskellige.
Tak for jeres meninger.

så ville du tilgive dem og være lykkelig på deres vegne...

Hmm er ikke en han, men en hun der har prøvet lidt af hvert med både skilsmisse, børn og kærester, veninder m.m. men prøver at være positiv , det giver langt mere glæde i livet, end at bruge tiden på at harmes over andres valg. Kan kun sige som den sidste, accepter det og und dem deres lykke, det vil du selv få det meget bedre af.

kære navnløs..
jeg kan godt forstå din bitterhed.over at din veninde burde hjælpe dig og hørt dig,men afviste dig totalt.(møgso)!
når du har været en svær tid imøde med din nuværende kæreste og far til din 4 årige datter,syntes jeg godt at hun kunne hjælpe dig lidt med det.det er sandeligt lidt af en ...gimpe..hende der som er/var din rare veninde.måske har du ikke regnet det ud, at hun kendte til din tidligere kæreste som er far til din datter.at de har ses jævnligt,med et stykke tidsrum imellem.
han har måske haft rigtigt ondt af sig selv så han har søgt trøst hos din søde veninde der.som du selv skriver,at han var go til.
-fuck ham ,der kommer flere sommere på vej,til en ny forelskelse.der er foreksempel en på vej i 2004.til at blive "varm" på romantikkens nye mand,hvem ved om der så ikke kommer en baby nr 2 på vej!..det ville jo være rart for den lille pige du har så hun ikke er alene barn.men har en som hun kan snakke med om sinne problemmer og kvaler.når mor eller far ikke er der.

jeg håber at minne ord var de rette for dig lige nu.
mange knus fra
"himmerige":-)

Hej!
Jeg kan forstå at du er vred, og føler dig svigtet. Men i sådanne situationer, synes jeg at du skal "glemme" det, og komme videre..
Lad være med at være sur på dem, for det nytter ikke noget! Du må også tænke lidt på din datter... Hun synes nok det ville være underligt hvis I ikke var venner..
Nå, men håber at du vælger og handler fornuftigt. Held og lykke! :0)