Svært efter jeg har været utroskab, Savner .....

Jeg har været utro, og har meget svært ved at komme videre efter at vores utroskab blev opdaget af hans kone. Jeg er gift og har været det i 20 år. Mit ægteskab har ikke været bedre siden jeg måtte erkende mit utroskab over for min mand, da den forsmåede kone ringede hjem i privaten, på arbejdet og mailede til mig via hendes mands arbejdsmail, så havde jeg ikke noget valg efter egen mening.
Jeg gik ned med flaget, fuldstændig, efter mit forhold til denne mand som havde varet i næsten 3 år begyndte at støtte sin kone i at opføre sig uhensigtsmæssigt. Det er her filmen knækkede for mig, da han støttede sin kone i alt hvad hun gjorde. Alligevel her 1 ½ år efter savner jeg ham jeg var utro med. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på ham, savner ham som person både vores daglige mails, snak, kys og elskov. Er jeg den eneste der har svært ved at komme rigtig videre efter utroskab, nu tænker jeg på dem som har været utro. Jeg er helt sikker på, at jer andre, den forsmået part, at det må have været forfærdelig at opdage, at man ikke har betydet nok for ens elskede til at de ikke har valgt utroskaben fra i deres liv.
Dette er måske ikke så smart et spørgsmål, men jeg tænker bare er det helt normalt at der går lang tid før man er kommet rigtig videre. Nej, jeg har ikke dårlig samvittighed, nej det var bare så simpelt at denne mand kunne få mig til at føle mig elsket, som aldrig før. Nej jeg er heller ikke jalou på hans kone, for jeg tror bestemt ikke der er noget at være jalou over eller sagt på en anden måde mon der sidder nogle og siger bare det var mig der var konen, nej vel. Så mit spørgsmål er så simpelt, er jeg den eneste der føler jeg mangler noget essentielt i mit liv efter utroskab? Er jeg den eneste der tænker på den person man var utro med lang tid efter?😖

Helt ærlig,syntes jeg du skulle skamme dig over at have mistet din elsker.
Kan udmærket godt forstå din elskers kone.Det hun gjorde er bare helt iorden.Du har opført dig som en billig forsmået tøs.Forlad dog dit ægteskab hvis du er så syg for at få dig en elsker igen.Din mand er meget bedre tjent uden dig.Han vil aldrig mere kunne stole på dig.Du savner din elskers kærtegn,hvad med at kaste utroskabkærlighed over på din mand,måske savner han dine kærtegn.Heldig for dig,hvis han gider røre ved dig.
Var du min kone,havde jeg smidt dig ud øjeblikkelig uden nåde.
Hvordan tror du ikke din elskers kone havde det,da jeres forhold blev opdaget.Efter dit brev at dømme tænker du kun på dig selv uden tanke for dem du har såret og snydt.
Gid din mand må smide dig af h......til.

hvad jeg skal skrive til dit indlæg.
Jeg ved godt, at du søger et seriøst indlæg og formentligt, at nogen viser dig sympati og forståelse, men hvordan fan... kan du være din mand utro i TRE år og herefter kun bekymre dig om, at du savner ham, du var utro med???
Du bruger et par gange udtrykket "den forsmåede", nærmest lidt nedsættende. Det rigtige udtryk ville være "den svigtede", for det er altså ikke dig, men konen, der blev svigtet... Er det i virkeligheden ikke dig, der er den forsmåede part i denne situation???
Hvad med din mand. Hvilken rolle har han i alt det her? Du har jo i den grad svigtet ham. Hvorfor betyder det ikke noget i alt det her???
Jeg er målløs!

Hele dit indlæg oser af arrogance. Som at du siger at ingen ønsker jo at være konen vel, eller at du ikke har dårlig samvittighed. At du har fået nogle følelser i klemme har du fuldt ud fortjent for en du er ikke bedre værd.
Hvad forventer du, medlidenhed, du er jo ikke ofret, men det fatter du åbenbart ikke.
Det er mandens kone der er ofret. du har ødelagt så meget at du burde skamme dig.
FØJ🙁[:(🙁

Forstået på den måde at forhold skal på kontrakt da man ikke kan stole på hinanden helt 100%..
Regel 1: Vær økonomisk uafhængig af hinanden...derved er det kun følelser der går tabt.
Regel 2: Alle mulige økonomiske lussinger en kvinde kan give en mand skal afskaffes....heriblandt ægtefællebidrag og i særdelelshed børnebidrag,kvinders mulighed for at vælge en graviditet og sende et girokort videre til en mand i den forbindelse skal afskaffes..
Al lovgivning der forfordeler kvinder i forbindelse med skilsmisse, børn og graviditet skal afskaffes.
Hvis kvinder vil ha ligestilling skal de få det!!
Men er kvinder klar til at afgive rettigheder....nope..de jamrer og piver lige så snart der kræves selvstændig ansvarlighed og tankegang.

hold nu kæft skat
åh gud og jeg bor sammen med dig til hverdage hvor er min pokal 😃

Jeg føler også at jeg har det svært med at komme videre efter utroskabet. Min mand har heldigvis aldrig opdaget det. Jeg havde også et forhold til en gift mand, et års tid, det har været det mest fantastisk i mit liv!!..det har været vidunderlig. Der skette det, at jeg på et tidspunkt ikke kunne klare at lyve mere..og ville skilles fra min mand. Min elsker blev bange for at det var hans skyld og at jeg forventede mere af ham, end det der blev aftalt, og han havde ikke i sinde at gå fra hans kone på grund at hans to små piger. Vi besluttede at tage en pause og det er nu nogle måneder siden. Jeg forsøgte efter et par måneder at kontakte ham igen, men han trak sig.
Jeg er blevet i mit ægteskab, på grund af min mand vil ikke acceptere en separation, jeg har været ærlig og er stadig ærlig og siger til ham, at jeg ikke elsker ham mere, men hvis jeg genenfører en separation med tvang, så vil det gå ud over vores lille fælles datter og det vil have alvorlige økonomiske konsekvenser for mig, i det min mand truer med det. Jeg deler ikke seng min mand...og har ikke gjordt det længe, og jeg føler nogle gange at livet er uoverkommelig uden den mand jeg elsker. Jeg føler at tog mit hjerte med.....
og at jeg aldrig nogensinde vil forelske mig igen..jeg er hel tom indeni..jeg får tit mange tilbud af flotte mænd, men jeg tænker altid på dem mand jeg ikke ser mere....og på et aller anden måde..så er der ingen mand der kan leve op til den mand jeg elsker.
Jeg trøster mig med at arbejede rigtig meget og har startet for nylig en selvstændig butik...som giver mig en travlt hverdag...det er på den måde jeg forsøger at fortrænge mit afsavn......og prøver at komme videre på den måde..held og lykke

Men man kan jo håbe du er en enlig svale og ingen andre handler som du. Du er en skændsel for dit køn, og nu er jeg fornærmet.

utroskabet er et hæsligt skab, set fra alle 3 sider. Du må nok se i øjnene, som en anden også svarer, at det er dig, der er forsmået. Konen var svigtet, men genvalgt da det virkelig gjaldt for manden. Altså, affæren var trods de 3 år 'kun' en affære for ham, som han nok ikke lagde så meget seriøst i og du var en biperson i hans liv; sådan noget er mænd stadigvæk lidt bedre til end kvinder. Desværre for dig var det et kærlighedsforhold, som du ikke formår at gøre dig færdig med.
Hvis jeg skulle gi' dig et godt råd, vil det være at acceptere at manden har valgt og også tro på at han har valgt med hjertet. Du har følt dig elsket, skriver du. Glæd dig over det du har haft i stedet for at græde over det du har mistet. Hvis det var dig, der var konen ville du også være nødt til at acceptere at din mand havde været forelsket/betaget i 3 TRE år og havde bedraget dig; - og du ville også på en måde have et tab, en sorg. Hvis hun virkelig oprigtigt har turdet tilgive ham og ønsker at leve med ham trods alt, så kan jeg ærlig talt godt forstå han har genvalgt hende. En modig kvinde. - Var det min mand, var han røget ud.
Hvad med din mand, hvad mener han om det hele? Hans kone var ham utro i 3 år. Tænk, jeg synes det er ham der trænger til opmærksomhed og ikke løjseren, der udnyttede dig i 3 år.

Du lyder vist noget uvidende;) En elskerinde har man da ikke i tre år uden det er seriøst. Så kunne manden have taget sig forskellige kvinder at muntre sig med, hvis det bare var sex. Enig i det nok ikke er sjovt for konerne at acceptere at deres mænd kan føle noget seriøst for en anden kvinde, og måske går og tænker på hende daglig, selvom han ikke længere er sammen med hende. Men når et utroskabsforhold slutter er det næsten aldrig slut med følelserne. Begge må igennem en pinefuld tid bagefter, hvor de skal forsøge at glemme og genfinde lidenskaben i deres ægteskab. Det lykkes ikke altid. Synd for konen der skal leve med hendes mands dilemma, og vel også synd for manden selv. Utroskab er tegn på noget er galt i et ægteskab sådan er det. Den ulykkelige elskerinde har måske haft mere sammen med sin elsker end bare sex, og det gør det så ekstra svært for hende. Vi ved heller ikke om ham hun ikke kan slippe heller ikke kan slippe hende i tankerne. Sådan kan virkeligheden også se ud, selvom mange helst ikke vil kende den. Forstår man jo godt!

når han valgte konen! Hvilke grunde konen har til at blive, kan vi jo ikke vide, vel? Vi ved bare at elskerinden blev valgt fra. Typisk elskerindedrøm at forholdet lever videre i hans tanker! - Altså, - utroskab kan have mange årsager, afslutningen af utroskab ligeså - utroskab kan også dø ud af sig selv, - ligesom ægteskaber! Denne mand må have syntes, at ægteskabet var mere værd end affæren. Er det virkelig så slemt for en elskerinde at erkende det?

Helt ærligt - gæstelæser - tre år er lang tid, hvis begge er meget forelsket. Det ved alle. Ingen af os ved hvorfor manden valgte konen. jeg kan kun sige udfra egen erfaring, at jeg ikke kunne overskue at vælge min utroskabspartner:
- ville "nissen" bare flytte med, er ægteskaber bare som mit...ikke helt godt
- jeg er selv skillemissebarn og har svoret at mine børn aldrig skulle uddsættes for det
- For første gang i mit ægteskab var min ellers meget dominerende kone lydhør, så vores ægteskab for første gang i 20 år faktisk går meget bedre end nogensinde. men jeg har selvfølgelig bidt mærke i, at min kone først for alvor blev kærlig da hun mærkede "ånde i nakken" fra en anden kvinden- Men det kan jeg jo ikke fortælle min tidligere elskerinden

denne mand valgte altså sin kone.
Det ses ofte. Ligesom din kone blev mere kærlig, så blev denne det måske også. Man kan blive både klogere og kærligere begge to, -
jeg er bare pissetræt af elskerinde-grammofonpladen med at mænd ikke tør vælge elskerinder, men hellere ville ha' gjort det, hvis kun hjerte (med videre) skulle bestemme. - Jeg synes det er flot og prisværdigt at en mand og hans kone TØR fortsætte efter utroskab og især hvis de hver især har lært noget af det. Som din kone heldigvis har gjort. Måske har DU også lært noget om at holde kærligheden i live i ægteskabet?

Det med at holde kærligheden i live...det er jo meget godt. Men man kan også ved utroskab opdage, at man for 20 år siden valgte den forkerte. Jeg er ikke færdig med at vælge (selvom mit utroskab var for to år siden) og jeg er dybest set skuffet over at min kone først nu hun forstår, at hun kan miste mig, at hun derfor nu er blivet kærlig og sød over for vores børn - er hun så den hun giver sig ud for? Ingen tvivl for mig om at min utroskabspartner var/er kvinden i mit liv - men at jeg indtil videre har valgt familien.

at nogle herinde skriver "holde kærligheden i live i et ægteskab" - jeg spørger bare: ved "kunstigt åndedræt"?
Hvis man skal det, er det så ikke på tide at komme videre og blive skilt?
Selvfølgelig skal man være opmærksom på hinanden og om man har nok tid sammen og "arbejde med det" etc men lysten til hinanden, vil være hinadens bedste ven, at være tiltrukket af hinanden, intereseret i at høre hvordan det går, etc det skal være bare være der? Ellers giver det vel ikke mening?

med udtrykket at "holde kærligheden i live i et ægteskab" - det var netop MENINGEN. - Men nogle gange dør kærligheden ud fordi den ene går og venter på den andens initiativ; og så kan initiativet være at den ene vælger at være utro.

at din kone holdt op med at være kærlig. Bare rolig, det holder hun snart op med igen, når hun opdager dit sande jeg!
Meget ubehageligt, at du hakker på din kone fordi DU har valgt forkert engang!

Ærligt talt synes jeg det er umådelig synd for din kone, at hun skal leve med en mand, der synes hun er "et forkert valg". Hvad med at give hende en chance for, at finde en mand, der kan elske hende - det synes jeg du skylder hende.
Dine børn skal ikke opleve en skilsmisse - fuld forståeligt, det er prisværdigt af dig at tænke på dem, men du har jo allerede valgt en anden kvinde så spørgsmålet er, om du ikke allerede rent mentalt er flyttet ud af din familie.

mange mennesker lyver, mere eller mindre. I starten efte min utroskab løg jeg mere. jeg var lettet at stoppe forholdet til min utroskabspartner og over, at jeg nu ikke længere skulle tage stilling til at, jeg var dybt forelsket i en anden kvinde end min kone. Så derfor bildte jeg mig selv ind, at min utroskab var en fejl. Men nu et par år senere ser jeg at der var megen ærlighed og megen krælighed i min utroskab. Så de fleste løgne i mit liv er ved at blive "uraderet". Tilbage står der, at jeg vil forsøge at få det bedste ud af mit ægteskab - det kæmper vi så for og det er der, vi er nu. Jeg ved ikke hvad målet er - andet, end at gør det godt, menneskeligt og hyggeligt for os som familie. Men ærligt må jeg indrømme (i øjeblikke for mig selv) at min elskerinde gav mig følelsen af virkelig at være ubetinget elsket - sådan har jeg ikke haft det med min kone...men det er nu engang hende, jeg er gift med og har børn sammen med.
Hermed godnat - i et forsøg på ærlighed efter en fest sammen med familien i pinsen

Kære trådstarter,
Nej, jeg synes at mange indlæg her på SOl fra utro mennesker, der netop handler om at man har svært ved at "glemme" alt det fantastiske man havde sammen med sin elsker - selvom det måske var på lånt tid og rammerne var helt forkerte.
Du har uden tvivl været meget forelsket - måske har den mand, du var sammen med, også meget forelsket i dig.
Det eneste der virkelig "støjer på lyden" i denne sammenhæng er, at manden helt ublu støtter sin kone i åbenbart en voldsom aggressiv adfærd overfor dig - ligegylddigt hvad, er det ikke rimeligt. Men der skal du kigge sig selv efter i "sømmene" - hvis manden ikke er mere kærligt i balance med sig selv, så er han måske en rigtig skiderik!!?? Du og ham har jo gjort noget der var forkert (jeg har selv været utro og haft meget dårlig samvigtighed) men det berettigerer ingen til at være voldsom eller onskabsfuld!!! Det er faktisk det, der er så smerteligt ved utroskab, nemlig det, at den eneste vej frem er kærlighed, tilgivelse og forståelse. Hvis konen blamerer sig ved at være voldsom eller direkte led overfor dig - så kan man jo kun miste respekten for hende og mon ikke også der er en risiko for, at det gør manden også (hvis han er så dejlig og fornuftig, som du beskriver - men jeg har altså mine tvivl)
Min utroskabspartner og jeg var eninge om, at det ikke skulle være os - tidspunktet og bealstningen var for stor. Han valgte sin kone - og nu er tiden gået og jeg ved ikke om vi nogensinde ville kunne finde hinanden igen - og jeg savner ham tit og dybt. Men hvis han havde valgt at "tørre" det hele af på mig, ville jeg se i øjene at han på ingen måde er værdigt til mit hjerte.
Med andre ord: Lad en anden værdig mand vinde dit hjerte (du har jo vist at du er i stand til at give og få kærlighed) - og lad ham og konen leve i utryghed og voldsomme aggressioner!
Kærlig varme hilsner sendes til dig fra en smuk have en varm pinse-dag fra et sted i Danmark!
Venus

hvor har vi mennesker godt nok nogle forskellige moralske forståelsesrammer...
Du skriver, at det ikke er rimeligt med en voldsom aggressiv adfærd. Så vidt jeg har forstået er kvinden altså ikke blevet tæsket eller noget...
Og ja, selvfølgelig er manden en skiderik - han har været sin kone utro TRE år - det kan da ikke forsvares... Jeg er træt af at læse om mænd og kvinder, der forsvarer deres utroskab - eller at de er sammen med utro mænd og kvinder... Hvad er der blevet af, at ægteskabet er helligt, og at intet menneske kan tillade sig at være tredjepart i et ægteskab.
Desuden kritiserer du konen, som er blevet svigtet, for at hun reagerer, da hun finder ud af, at manden har været utro i TRE år. Selvfølgelig reagerer hun, og det er hun da i sin gode ret til. Og nej, hun blamerer sig ikke - hun føler sig med rette svigtet og ydmyget.
Og nej, det er altså ikke konen, man skal miste respekt for, men derimod de utro svin...

vel heller ikke dig??!

er utro igennem tre år, må der da være lidt svin gemt i én...
Det er en tilstand, hvor man er så optaget af sine egne behov, at man glemmer, at man faktisk har lovet et andet menneske troskab. Er det ikke svineri at lade et andet menneske gå rund i uvished om, at man ikke kan holde sit løfte?

løfter - det gør os ikke til "svin". Hvad med det løfte der hedder "omsorgsfuldt at være der ved sygdom", at "ikke nedbryde den anden hverken fysisk eller verbalt, at "at misbruge den anden til at nå egne mål" etc
alle lyver - nogle gør det bare mindre
alle bryder løfter - nogle gør det bare mindre
alle vil gerne have kærlighed - nogle ved også at de skal give
Den store forskel er, om man vil anerkende ansvaret også, når det ser mindre pænt ud
Vi ved egentligt ikke hvorfor manden valgte at være utro, eller elskerinden - jeg prøver bare at svare menneskeligt til trådstarten, der lyder menneskelig, forelsket og i smerte
/Venus

med mindre du selv VIL det. Men jeg forstår dig jo godt, for i perioder dukker også min længsel efter min elsker op som en smerte der skal arbejdes med, ellers forgår man i passiv opgivenhed, og det må du ikke lade ske. Gør det ikke!
Du må tage dette med ind i dit liv som noget værdifuldt og godt, for alt andet lige så er det jo et privilegium at have disse stærke følelser for et andet menneske ikke? Det er jo tegn på at du LEVER! Jeg ved snart ikke om jeg skal håbe for dig, at du ser ham igen eller ej. Men gør du det kan det jo blusse op igen - måske savner han dig lige så meget, hvilket er meget sandsynligt.'
Jeg møder jo min forhv. elsker med mellemrum og det er meget meget svært. [:*(]
Er faktisk stadig glad for ham, men er blevet dygtig til at holde facaden. Dog ved vi begge godt hvad der lurer lige inde bag ved, men vi holder det nede. Det er meget mærkeligt for et så emotionelt menneske som mig at gøre dette her ved mig selv, ved ham ja ved livet i det hele taget. Virker så naturstridigt når vi mennesker ikke bare kan leve vores følelser ud sammen, for kærlighed og begær er jo livets salt så at undertrykke disse følelser er en form for vold man påfører sig selv og den anden.
Er iøvrigt uafklaret mht. om det overhovedet gavner hans familie at vi stoppede. Hans børn kan jo mærke når kærligheden ikke blomstrer i hjemmet, men mor og far mere har et forældreskab end et ægteskab.
Pusser - ved hvordan du har det, så solidarisk hilsen 🙂

mand, det kan ikke være sandt at du efter har været ham UTRO i 3 år, kun tænker på din elsker... det er egoistisk.
stop med det pjat ham du har været sammen med i 3 år har nok kun brugt dig.... derfor har han sku ikke kæmpet for dig... i er for klamme.

I var begge 2 gift og lod det køre i næsten 3 år. Du har mange gode minder og savner ham stadig, den dag i dag.
Et spørgsmål, der melder sig, må være, hvorfor I ikke valgte hinanden, og dermed jeres ægtefæller fra, langt tidligere?
Var det det sædvanlige pis med "børnene" og hvad skal der blive af "ham" osv.
Jeg går ud fra du stadig er gift??
I så fald, så er det det du lider under nu. Du har ikke haft viljen og evnen til at gøre dig selv lykkelig, men har tænkt på andre hele tiden. Selv i dag, hvor du tydeligt ikke er lykkelig i dit ægteskab, vægter du andres lykke højere.
Du kommer ikke til at glemme ham, fordi du altid vil tænke på ham som en "lykkelig periode," hvor du ikke ture tage springet. Beklager, men sådan er det.
Skulle du mod min forventning, ikke være i forhold nu, er der håb forude, selv om vejen nogle gange kan føles lang.
Mit bedste råd er: find ud af hvorfor du holde dig selv tilbage for din egen lykke.
venlig hilsen
Grøn

Der står ikke han/hun kun tænker på sin elsker. Der står "Er jeg den eneste der tænker på den person man var utro med lang tid efter?" Læs hvad der står, så har du fri for at komme med sådan et dumt svar.
Hun skriver hendes ægteskab har aldrig været bedre, så luk klukkerne op og lad være med at få din egen oplevelse smidt hen over tastaturet. Jo det må du meget gerne men så skriv det

... som et spørgsmål.
Jeg tror du misforstår, hvad jeg skriver, men mon ikke det er fordi du har været den forsmået part. Undskyld min provikation men jeg spørger fordi jeg selvfølgelig ikke helt føler du har læst mit indlæg.
Jeg ville selv have smidt min mand ud, hvis det var ham der havde været mig utro i så lang tid, så tror mig jeg forstår dig. Men min mand valgte at kæmpe med alt hvad han havde og viste nogle sider som jeg ikke havde set før, selv efter 20 år. Måske har jeg ikke ville se dem😖Min mand har heldigvis valgt at havde tillid og heldigvis vil han stadigvæk gerne røre ved mig, hvis han ikke gad det hvorfor så blive sammen ???????? Det er jo ikke et shownummer vi skal præstere, hvor vi skal vise omverden hvor glade og tilfredse vi er, men vores egen tilværelse, og er vi tilfredse må alle andre jo også være det.
Min elskers kone havde det vel ligesom min mand havde det. Nu vil jeg være hård og sige, det burde min elsker have tænkt på, som gerne vil være sammen med sin kone, og som betød så meget for ham at selv da hun fik at vide at han var utro betød hun så vanvittig meget at han fortsatte forholdet til mig, så hold op med dit hykleri. Dette er jo ikke en envejskommunikation.
Jeg tænker på dem som står mig nært. Alle de andre 50% rundt omkring i de danske hjem, hvor der er eller har været utroskab, kan jeg altså ikke håndtere. Ja, det er egoistisk, men er utroskab ikke det?
Jeg skriver ikke, jeg er syg efter at få min elsker tilbage, for det ville sparke mig lidt for lang tilbage og ville være rigtig dumt, så det ønsker jeg ikke. Jeg kan faktisk ikke se, jeg har skrevet det nogle stedet, men det kan være det er din fortolkning. Nej, som jeg skriver har jeg nu et rigtig godt ægteskab, og det er for dig at se tåbeligt og dumt, men ikke destomindre er det sandt.
Hvad morgendagen bringer og 10 år frem i tiden vil jeg ikke gætte på, men jeg ved med sikkerhed at min mand har fortjent en modenhedsmedalje af de store. Noget helt andet er du skriver som om du ved at min mand ikke har været utro, kunne det være han havde forståelse og omtanke fordi.......

for jeg vælger at tolke at det er det du mener. Ja, min mand er den bedste i verden, som har indset at han havde fejl ligesom jeg havde fejl og vi glemte at tale om dem i den travle hverdag. Dermed ikke sagt der er i orden.
Så det du skriver er at man kan ødelægge noget for andre, hvordan kan man det? Jeg har så vidt jeg ved ikke bedt ham om at være sin kone utro, jeg har ikke bedt om at elske mig, jeg har ikke voldtaget ham, jeg har ikke tryglet ham om at sende mig 6-10 mails om dagen, så hvor vil du hen med dit indlæg og du sidst men ikke mindst svare du slet ikke på mit spørgsmål.
Jeg er egoistisk ellers havde jeg jo ikke valgt at være utro. Synes du det havde lydt bedre hvis jeg havde skrevet jeg havde fortrudt det fordi hans kone opdagede. Jeg havde, og min elsker havde næsten 3 år til at fortryde, så det ville da være hykleri ud over alle grænser og sige at jeg fortrød, men selvfølgelig har jeg grædt mange tåre fordi jeg ved jeg ikke tog et valgt og sårede min mand. Men det kan jeg jo skrive her fra og til jul fordi du har allerede besluttede at alle utro er nogle, ja nok ikke noget pænt vel.
Hvis du nu er en lille smule realistisk hvor mange tror du så kommer over deres utroskab, fordi deres koner/mænd har opdaget? Tør du tænke den tanke eller er den for skrækindbydende. Tror du at nogle mennesker sletter et venskab oppe i deres hoveder, fordi nu har den ene part overtrådt ens grænser. Mon dog

Undskyld mig men har denne mand ikke en kone der selv kan tænke inden du synes det er synd for hende, og har jo selv valgt manden til i sit liv. Du lyder som du gør hende dummere end hun nok er.
Det næste er at rigtig mange ægteskaber er fortsat en "succes" grundet børnene, hvis det ikke var for dem var skilsmisseprocenten nok en hel del højere. Tror du jeg er helt fyldt med dårlig tanker eller tror du der er lidt om det.
Det er ikke synd for folk der tager et væag de står inde for, når de trods alt kan vælge at gå når dt passer dem, og hvis de ikke er lykkelige der hvor de er.
Hvis man er utro, så er man typisk mentalt flyttet ud af sit hjem på det tidspunkt, så jo men mentalt kan man også flytte ind igen. Det er jo igen et valg man tager.

En forsmået lille tingest spirer i dette indlæg med alle de følelser der lægger for dagen. Du behøver ikke skrive mere du er forstået og alle mine tanker går til dig og dir positive indlæg. Hvad arrogant er der forresten i at føle noget fo ret andet menneske, selvom det selvfølgelig ikke er hensigtsmæssigt, når man er gift?
Jeg læser ikke medlidenhed, men prøver at forstå om hun er den eneste der ikke synes livet er så nem efter utroskaben har invaderet hendes ægteskab, men hvis det ikke giver en eller anden form for selvransagelse, hvad skulle så.
Noget andet er at jeg synes da også hun skal tænke på sin egen mand frem for en som ikke er en del af konen og eks-vennens ægteskab eller er det nu også for egoistisk? Jeg tror du føler på din egen krop og derfor taler du om en som ikke er den del af det du omtaler, men i bund og grund er det dig selv du har medlidenhed med. Det er og må være en forfærdelig situation at stå i at vide ens mand/kone ikke elsker en som de bør. Mon ikke vi alle på et tidspunkt i vores liv har prøvet det, men det er kun en ansvarlig og det er den der har svigtet sin mand/kone.

af at blive holdt sammen af børnene. Det er synd for hende hvis hun har fået den opfattelse, at han bliver i ægteskabet fordi han "elsker" hende. Jeg ville selv foretrække at få sandheden at vide, så jeg havde en chance for, at finde en ny partner, der elsker mig, i stedet for at leve i et uelsket forhold "bare på grund af børnene".
Ara12 skriver at han lever sit ægteskab på en løgn og sådan opfatter jeg det også. At et par bliver sammen på grund af børnene gør ikke løgnen mindre. Det gør det heller ikke mindre synd for den ægtefælle, der ikke længere er elsket eller er den rette.

hvis man tænker på andres lykke før sin egen, så er man aldrig utro.
Trådstarteren og mange andre utro SAVNER ikke selvindsigt; de MANGLER selvindsigt. (Det, de savner vil jeg gætte på er underholdning og spænding!
Det var bare det, jeg lige ville gøre dig opmærksom på, Grøn!

Der er mange ting jeg mangler, som jeg også savner.😉
Beklager jeg ikke var opmærksom på forskellen. Det må være en af mine mangler.😃
venlig hilsen
Grøn

... men mit mod er en mangelvare😖 Flovt når man er så gammel.
Vi valgte ikke hinanden af den samme grund, som så mange andre, dvs. en skændsel for mit køn som en anden skriver her, fordi vi har børn og ikke ville svigte dem. Nej du behøver ikke at belærer mig nu, jeg ved det, det er kujonagtigt og total tåbeligt tænkt.
Du spørger om hvorfor jeg ikke tog en beslutning tidligere, og tro mig det ville jeg også gerne have gjort, men hver gang jeg tog beslutningen, så stod han der med sine store Bambiøjne og synes livet var forfærdeligt og sendte mig de sødeste hjerteskærende sange med f.eks. Michael Bolton, Phil Collins, Gavin Degrew osv og han forstod at træde ind i mit følelsesregister, som jeg ikke kunne negligere. Mit hjerte ville det ene, og min fornuftig ville noget andet og det sloges så i alt den tid vi var sammen. Ja, så besluttede hans kone endelig at beslutte for os, og så var det jo så nemt skulle man tro. Men det blev jo aldrig afsluttet, det blev bare en omgang mudderkast fra den ene dag til anden, hvor de valgte jeg skulle være en del af deres ægteskab ved at kaste med mudder, hvor jeg valgte at prøve at konsentrer mig om mit eget, for skulle mit ægteskab reddes eller skulle det ikke, havde jeg ikke besluttet på det tidspunkt. Min mand og jeg vælger at gå til hver sin psykolog, så vi kunne ærlige og reele hele vejen igennem uden at skulle sidde hos en parterapeut og tænke over hver en sætning man siger, om det nu også er ok at sige, uden at man såre mere end man har gjort i forevejen.
Nogen vil sige jeg handlede egoistisk, men mit problem er nok at jeg troede jeg kunne gøre det rigtige på et tidspunkt undervejs i mit utroskab, så ingen blev gidsler i dette spil på løgn og respekt. For selv om jeg godt kan læse, at der er en del der slet ikke har valgt at skrive andet end jeg er egoistisk og selvcentreret, så har min misforstået hensyntagen været at passe på alle omkring mig, dvs. min mand, mine børn, min elsker, mine venner og prøve at gøre alle tilpas, og det er jo ikke realistisk, så det var en lille smule naivt gjort at jeg fortsatte mit forhold, og bestemt ikke med lukkede øjne. For mig var det ligesom, at få et frikvarter med en mand som elskede mig for den jeg var og jeg elskede ham for den han var og længere var det ikke.
I dag ville jeg da gerne kunne have gjort en masse ting anerledes, men det er jo fornuften der taler, men taler jeg med mine følelser, så ville jeg ikke have undværet de timer for noget som helst.
Jeg var til psykologi i dag og hun siger noget meget sjov til mig, når jeg ser hvad du skriver. Du kommer ikke videre før du har lært at leve med det du har gjort og forstået at du var forelsket ellers havde du ikke været utro i så lang tid. Din fornuft siger dig, at når han har behandlet dig som han gjorde, hvordan kan så stadigvæk have så mange følelser tilbage for det er jo ikke ok. Glem alt om den sidste tid, og lad dig selv give lov til at huske alle de gode ting, som fornuften trods alt ikke kan glemme for os, selvom vi gerne ville. Jeg tror du har helt ret, jeg turde ikke tage springet, jeg turde ikke på noget tidspunkt sige til ham: skal det være os 2 for altid, jeg turde ikke sige jeg elskede ham for det synes jeg ikke jeg kunne tillade mig og sådan kunne jeg fortsætte. Du skal ikke beklage, jeg tror du har ret [:*(]
Jeg er stadigvæk gift og har via hjælp og meget snakken frem og tilbage med min mand, hvor alle kort er langt på bordet fået et meget nært og intenst forhold, som jeg ikke troede vi nogensinde ville få. Jeg troede aldrig han ville tilgive mig, men jeg har aldrig hørt et ondt ord fra ham, så jeg vil kun sætte mig tilfreds tilbage og sige vi klarede den p.t. og situationen har knyttet os mere sammen. Det skal også sige ærligheden overtog alt her, ingen løgne blev fejet under gulvtæppet. Jeg sagde det som det var, jeg elskede ham ikke som jeg burde, men jeg synes vi havde et godt liv sammen med familie, børn, villa og Volvo, men jeg manglede at føle jeg var noget specielt.
Jeg ved udemærket godt hvad der holder mig tilbage for min egen lykke, og det er andres ulykke, hvor mærkeligt og misforstået det så kan virke for andre.
Tak for dine konstruktive feedback. Dejligt at nogle prøve at sætte sig ind i andres fortællinger og spørgsmål i stedet for at gribe ud i den blå himmel og gøre alting sort og hvidt. Jeg ved da godt jeg har opført mig ansvarsløst, respektløst, egoistisk, hvem gør ikke det når de lader sig forføre af sine følelser, men de får bare lov at overtage ens ego, så der ikke er meget tilbage til fornuften. Spørgsmålet er så, hvad er fornuftigt? En gang gift, altid gift eller bliv sammen til vi ikke har mere at give hinanden, hvorfor er det så svært med forhold, for hvis det havde været en af vores venner, så havde der jo været meget kortere proces omkring det at have svigtet så groft og så utilgiveligt. Her ville vi jo kalde en spade for en spade, men her går vi ligesom rundt om et juletræ og siger til os selv, hvad bør vi gøre. For lige meget hvad man gør i denne situation, så vil der altid være nogle der synes man har handlet forkert. Går man fra manden, så siger de tænker hun da slet ikke på sine børn. Bliver man i forholdet, så er man også egoistisk, når man nu har været utro, så i bund og grund kan man ikke gøre noget rigtigt, når først man har været i byen og handlet den forkerte vare, når den er optaget og man selv er optaget.
Nej jeg vil ikke glemme og det ved jeg inderst inde godt i dag, men jeg skal gøre det til en ok følelse i stedet for en følelse som ikke er lovlig.

vil forældre så gerne tro.

Dit budskab er hel rigtigt synes jeg, men kunne det ren hypotetisk tænkes, at mange af de mennesker der først har været utro i en længere periode, og som har børn sammen, nok de fleste af dem vender tilbage til ægteskabet fordi det er det nemmest, man ved man har og ikke hvad man får og her er jo ganske rart og hyggeligt at være.
Ja, det er synd, men tror du ikke igen, at de fleste godt kender årsagen til at manden/konen vender tilbage, når først de har været utro i en længere periode. I denne situation stoppede utroskaben jo f.eks. kun på grund af det blev opdaget, så hvilken grund tror du de begge er vendt tilbage i ægteskabet med? Kærligheden til deres partner eller ....?????
Vi laver os nogle overbevisninger vi kan leve med når først vi godt ved at vores ægteskaber ikke er som de burde være, f.eks. at give andre skylden, hvordan skal ellers kunne forsvare at blive i et ægteskab, når vi godt ved vi er elsket for venner, familie, ferier, børn og alle de andre ting der holder sammen på ægteskabet, men overbevisningen er at det er ok at leve sådan, men nej det er det jo ikke, hvorfor er der ellers så mange der er utro. Kunne det tænkes at alle mennesker har behov for at føle sig elsket og selv at elske. Det er i hvert fald en god grund for mig.
Dit indlæg giver jeg dig stadigvæk ret i selvom jeg har skrevet ovenstående. Jeg ville selv foretrække sandheden og vide om hvilket liv jeg lever vil jeg være med til det eller ej, men jeg tror desværre de fleste er for omsorgsfulde, tror de selv, så glemmer en lille historie i ny og næ.

Men det er et svar der får alle alarmklokker til at blinke hos mig.
Allerførst vil jeg sige, det er flot, at du/I går til psykolog. Det viser en vilje hos jer til at få løst nogle ting. Hvilke ting der bliver løst, må så tiden vise. Jeg har ikke nogen forudsætninger for at vide om parterapeut eller enkeltimer er det bedste i sådan en situation. Et eller andet sted er det vel op til den enkelte, hvad der er bedst.
Du nævner ikke, hvor lang tid siden det er I blev opdaget eller hvornår du begyndte at gå til psykolog.
Hvis du følger lidt med i utroskabsdebatterne vil du se, at de indlæg skrevet kort efter man har fundet sammen igen, alle handle om fornyet nærvær og god sex. Mens rigtig mange indlæg skrevet af folk flere år efter utroskaben handler om fortvivelse.
Bevares, så er der dem der siger de er ovre det, og dem der er det.
Nu har vi kun dine ord for det, men det lader til at din elskers kone har fået ham tilbage ved hjælp af trusler. Hvilket vi alle kan blive enige om er en dårlig ide. Mit gæt er at den er gal igen om noget tid "hos dem"
Men hvad med dig selv. Din mands bambiøjne. Det er ikke direkte trusler, men plageri. Er det bedre?
Det er kun dig selv der ved hvor godt du og din mand snakker. Men alle kan lave sig om for en periode. Men har du en længsel vil den få overtaget før eller siden. Du har måske halvdelen af dit liv tilbage endnu. Det er igen kun dig, der kan afgøre hvor dyb den længsel er.
Held og lykke med det hele, men først og fremmest håber jeg du finder dig selv.
venlig hilsen
Grøn

Forståeligt at alarmklokkerne ringer, for det gør de også hos mig. Jeg tænker, kan det vitterlig være rigtigt, at det hele er gået så godt, ikke nemt, men trods alt når man tænker på hvad jeg har gjort. Rigtig godt.
Jeg/vi valgte at gå til hver vores psykolog, fordi jeg orkede simpelthen ikke at skulle tænker over hver en sætning jeg skulle sige uden at det eventuelt kom til at såre min mand. Det var vigtigt for mig, at hvis jeg fortsatte ægteskabet, at min mand var 100% afklaret med at det var det han ville og det samme skulle jeg være ellers ville vi ikke have en chance, sådan tænkte jeg. Nå vi kom hjem fra psykologen sad vi og talte om hvad der var sket og hvad vi havde talt om. Ja, igen med 100% ærlighed fra min side. Det må bestemt ikke ha været sjovt at høre på for min mand😖
Jeg kender også til de par, som har haft bedre sex end nogensinde før efter utroskab, men det har jo typisk været på bekostning af at de ikke har kunne finde ud af tale sammen, så det er helt normal adfær ifølge psykologerne. Det er en måde flygte fra sandheden for en periode, men på et tidspunkt skal ægteparret tale om det der er sket, og så er det fortvivlelsen typisk kommer ind og den efterfølgende skilsmisse. Skilsmissen kan sagtens sættes i venteposition efter utroskab, men det er på lånt tid, så man må håbe det var godt 😉
Jeg ved ikke her 1 år efter om ham jeg var utro med er gift med sine kone. Han har heldigvis fundet sig en ny arbejdsplads, og det betød så at konen eller ikke kommer her mere. Ganske rart at begge 2 er væk må jeg nok erkende. Godt for mine kollegaer, der så på det shownummer som de opstillede til offentlige skue, og godt for mig for så kunne jeg få fred og ro.
Thecaveman, tiden må gå og så må jeg se hvad fremtiden bringer, og håbe på det bedste, men lige meget hvad kan ingen tage fra mig, at jeg synes, da det først gjaldt, så kunne min mand og jeg være voksne mennesker og ikke give alle andre skylden for vores halvdårlige ægteskab. Den skyld tog vi på os selv.
Jeg leder stadigvæk efter mig selv. Kvinden som troede hun aldrig i sit liv nogensinde kunne finde på at være utro, hvad skete der lige og hvorfor skete det. Indeholder jeg bare så mange sort og hvide kasser at jeg glemmer at leve livet. Ja det er det jeg er ved at finde ud af, men jeg er kommet rigtig langt.
Tak atter engang for dit indlæg

... kunne det tænkes de savnede helt almindelig gammeldags kærlighed??????????????
eller føle sig elsket
eller selv elske
Hvis det er underholdning og spænding, så kunne man jo vælge at lave så meget andet, som f.eks. dykke, springe elastik, surfe, rutsje ned af springvand i alperne(hammerne sjovt og lidt farligt). Det var bare en anden tanke på sjov og spændning som bestemt ikke såre nogle andre mennesker.
Hvis det du skriver er sandt, at de har behov for underholdning og spændning, hvorfor så være utro???? Det giver da ingen mening eller hvad.

Jeg synes det er mere modigt af konen, at tage manden tilbage, når man tænker på den viden hun har. Han stoppede jo kun sit utroskab på grund af at hun opdagede det. For mig at se har han det da dejlig nemt. Tryghedens rammer er bibeholdt, så et stort tillykke til den utro mand, at du indtil videre har fået lov til at beholde din kone. Undskyld min ironi 😖
Manden valgte ingenting, så havde han jo gået fra elskerinden for længst. Han valgte den nemme løsning, hvor han intet skal gøre andet end samle sine grammefonplader og huske at sætte pigoppen i den rigtige rille, dvs. pladen "KONEN MIN JEG ELSKER DIG" "JEG ELSKER DIG" kan du ikke se det via mine handlinger jeg valgte jo dig, kun dig. Nååå ja, altså indtil du opdagede mit utroskab var der måske en mere der var interessant, som jeg valgte var vigtig at have i mit liv, men selvfølgelig kun til du valgte for mig min elskede kone. Tusind tak for det.
HYKLERI siger jeg bare. Elsker man passer man på det man har, og så er det vist ikke så mere at sige om det. Men derfor kan man jo godt elske at have en familie, men det jo noget helt andet, og har intet at gøre med om man elsker sin kone. Det kommer i hvert fald an på hvad der lægges i ordet "ELSKER".

Jeg syntes det er FLOT du er åben omkring det. Jeg er ikke det mindste stødt, forarget eller noget! Vi er alle mennesker og vi skal ikke gøre os bedre end vi er.
Jeg er voksent skilsmissebarn på 32 år. Det har ikke været positivt for mig og jeg har siden teenage årene LOVET mig selv at jeg aldrig vil byde mine egne børn det samme. De har krav på begge forældre under samme tag (ogå selv om de bliver mere venner end "par")
Jeg har kendt min mand i 13år siden jeg lige var fyldt 19 år. Jeg vil stadig holde mit løfte til mig selv! Men om det en dag betyder hemmeligt utroskab, for at opleve forelskelse og begær, ja så må det være sådan!
Held og lykke med at finde melodien igen :-)

Jeg har lige den omvendte oplevelse, dvs. jeg ønskede fra barnsben at mine forældre blev skilt, så jeg har altid lovet mig selv at mine børn ikke skal opleve det jeg gjorde, for så ville jeg blive skilt inden da. Du skal til hver en tid kunne tilbyde din børn tryghed og harmoni, og kan du ikke det så børn du af hensyn til dine børn blive skilt, og ikke holde dig selv fast i din egen oplevelse, som selvfølgelig er dit udgangspunkt, ligesom min udgangspunkt er det modsatte.
Men lov dig selv til gengæld, at de træk du gør her i livet er fordi du gør dig selv og din lille familie lykkelige (lykkelige er måske lige at overdrive). og din mand og dig ikke det, så bliv skilt for dine børns skyld, og ingen andres.
Mine forældres ægteskab var forfærdelig efter min far havde været min mor utro, og det var gennemsyret i hele min barndom. Hvis det ikke var min far der kaldte min mor diverse skældsord, fordi han gav hende skylden for hendes utroskab. Du ved de klassiske undskyldninger som ikke sex nok og bl.a. bl.a bl.a. eller så var det min mor der kom på banen og ellers ikke havde tillid til ham. Fedt at leve i det hjem, hvor det eneste de tænkte på var dem selv, for de glemte deres lille orm der kunne hører alt. Jeg var jo ikke døv fordi jeg var barn.
Kan du bevare dig selv i hele dit ægteskab, så ja fortsæt endelig, men kan du ikke det, så stop det inden det bliver for sent for dine børn, for det er dem der skal leve med din holdning resten af livet[:*(]
Pas på du ikke lever efter kasseprincippet, sort og hvidt, som "Lykkepille ønskes" skriver om.
Forarget, næææ det kan ikke betale sig, som du skriver vi er kun mennesker

- det er jo et rummeligt ord om en rummelig følelse, (faktisk et temmeligt tomt ord hvis det ikke efterfølges af et 'fordi' eller måske 'på trods af' ) - og følelsen er ikke statisk. Der er forskel på hvormeget og hvordan man elsker et andet menneske gennem tiden. Det er som om du slet ikke giver plads til at der kan være op- og nedgangsperioder i et parforhold. Hvor mange kan i sandhed gennem HELE livet sige 'Jeg elsker dig over alt'?
Du kan selvfølgelig vælge at være ironisk, - og konsekvent og mene at hvis man gør 'dit'så er det fordi man ikke gør 'dat' - Vi kan nok blive enige om at der er meget hykleri i utroskab, før-under-efter, men jeg tror på, at man sagtens kan elske sin partner og ikke ønske ændringer i parforholdet selv om man har en affære, (det er netop kun en affære). Problemet, det store og sørgelige og svært overkommelige, er at partneren har svært ved at tro på det! -
Måske ødelægger utroskab ikke parforholdet, men det ødelægger partnerens selvværd og tillid, - i hvert fald for en (lang) tid.

Hvis man er utro ønsker man jo indirekte en ændring. Det skal man jo ikke være psykolog for at vide.
Kun en affære, prøv du at spørge de forsmået parter, om de tænker kun en affære. Næppe vel!
Du lyder som en person jeg nødig ville elskes af, for det lyder ikke som om at elske har noget som helst at gøre med kærlighed, respekt, tillid, omsorg, men det handler om dit eget veg og vel og så er det ellers ligemeget om din kone/mand bliver såret, for du skal lige ud at have en affære, fordi, ja det ved du. Hvor lang tror du din mening holder hos ret mange. Tror du dem derude står i kø for at få fingerne i dig med den holdning. Næppe vel!
Men du har ret så langt, mange ønsker ikke ændringer i parforholdet, men hvorfor så chance sit forhold fo r"kun" en affære. Det er squ da for dumt, så må jeg indrømme jeg har mere respekt for dem der er utro, grundet de har følelser med i spillet, men hvis min mand kom hjem til og sagde, men det var kun en affære, så tror jeg bestemt mine øjne ville kunne dræbe, og spørge ham om han ikke viste, han satsede sit forhold for "kun" en affære.
Lad være med at gøre de utro eller forsmået partere dummer end de føler sig i forvejen. De kan godt selv tænke og de ved godt begge parter man ikke satser en person man elsker for "kun" en affære, for så er behovet der jo ikke. Som psykologerne siger, og jeg giver dem ret, at der er noget galt i parforholdet, hvis der er behov for at gøre andet end at se til anden side end sin partner.
Som den forrige skriver, hvis man elsker vælger man at passe på den person. Jeg ligger ikke i ordet elsker, at fordi jeg er gift så definitionsmæssigt elsker jo også min partener eller fordi vi har børn og familie sammen, så elsker jeg min partner.
Undskyld mig men du lyder skruppelløs, men det kan være, det håber jeg, at du har formuleret dig uheldigt.
Her er en definition af ordet elske (ikke min definition), og hvorfor, hvis man føler sådan for sin mand/kone skulle man chance den form for kærlighed? For du lyder ligeglad med kærligheden, hvis du kan sige "kun" en affære.
"Når man elsker, sætter man sin elskede højere end alt andet.Denne følelse er sandsynligvis den stærkeste et menneske kan opleve, efterfulgt af den modsatte, som er had. Selv om det modsatte af kærlighed efter sigende ikke er had, men ligegyldighed"

(men måske hvad du ønsker at læse?) - Prøv igen.
For den utro kan det være 'kun en affære' og uden ønsker om ændring i det faste parforhold.
For den bedragne er det noget helt andet. - Det er jo også det jeg skrev, ikke? - Men det er ikke nødvendigvis uopretteligt. Selv utro kan ændre sig til det bedre! Og det kan bedragne såmænd også. Kærlighed er OGSÅ tilgivelse!

Jeg forstår ikke helt hverken dit spørgsmål eller dit svar på de andres input.
Du lægger ud med at skrive, at du stadig føler, der mangler noget i dit liv. Fair nok. Den følelse kender vi alle...
Og da du så bliver konfronteret med det der - efter min opfattelse er det virkelige problem, nemlig at du i bund og grund føler tomhed i dig selv, så kommer der en lang svada med, at du da har masser af selvindsigt og har fundet melodien med din mand efter, du har været utro.
Så hvad bliver det til? Mangler du noget i dit liv, eller ej???? Vil du kigge dæmonen i øjnene, eller ej??? Ellers tror jeg ikke du kan regne med at få det her løst nogensinde!

Utro i tre år uden at blive skilt??? Og så synes du det er synd for dig at hans kone opdagede det. Hans kone , din mand er det synd for og ingen andre. Du er da ikke vær at samle på. Og noget helt andet er: hvis han er gået tilbage til konen fordi hun opdagede det har du kun været tidsfordriv ikke kærlighed. Gu` ved om han ikke har gjort det før?? og dig. Du gør det igen hvis du ikke har været der......
Og du tænker stadig på ham efter 1 1/2 år... bliv dog skilt det er sgu da synd for din mand at han finder sig i sådan en som dig... Lad ham dog finde en som elsker ham og ikke tænker på noget som måske eller måske ikke kunne lykkes..... Hvis altså det ikke lige blev opdaget.
Man er aldrig for gammel til at begynde på et nyt liv hæng aldrig fast i det gamle som åbentbart ikke virker. Men det kræver ærlighed og respekt.

... men jeg læser åbenbart noget andet end det du prøver at fortælle mig, og det er jeg selvfølgelig ked af for jeg forstår dig stadigvæk ikke 😖
Du hænger i det samme, hvis man ikke ønsker en ændring i sit parforhold, hvad skulle behovet for utroskab så gøre godt for. Der må vel være et eller andet gruligt galt inden man vælger at springe ud i utroskab eller måske er man bare blevet forelsket, som selvfølgelig ikke er lovligt når nu man engang er gift. Men det er jo rationel tænkning kan vi vel godt blive enige om.
Det jeg læser du skriver er at den utro har en affære, selvom han/hun pricipielt er tilfreds i sit ægteskab, men hvad er det så der gør at jeg og andre vælger at være utro, sådan bare for sjov, fordi nu skal vi ud og more os, og samtidig kan vi jo gøre vores mænd og koner fortræd med vilje uden omtanke for andre end sig selv. Næppe vel, mon ikke de fleste der er utro er faldet for den de er utro med, og mon ikke de fleste utro går hjem og siger de klassiske sætninger, fordi det bliver man nødt til, hvis man ikke tør, har vilje eller lyst til at gøre en forskel i ægteskabet.
Intet er heldigvis uopretteligt, det er jeg vel selv et godt eksempel på, men det kommer ikke gratis. Det koster 2 mennesker der kæmper i lang tid, for at genvinde hinanden.
Jeg har meget svært ved at forstå, hvad du mener med kun en affære. Mener du så dermed nul følelser, men man havde bare lyst til at træde og jokke lidt rundt på sin kone og elskerinde, fordi man skulle have dækket nogle behov. Og det gjorde jeg og denne mand så i rigtig lang tid. Næææ du, den tror jeg ikke holder hos ret mange utro, men det er dem der sidder tilbage der rigtig gerne vil tro, fordi ellers bliver det rigtig svært at blive i ægteskabet. Og jeg forstår fuldt ud, for jeg er ikke sikker på jeg blev i mit ægteskab, hvis min mand havde gjort det samme, som jeg har gjort mod ham 😖
Mit spørgsmål til dig er nu, hvad gør at du siger at du tror, at få den utro kan det være kun en affære, men den utro ønsker ingen ændring i sit ægteskab, når det er det den utro med næsten 100% sikkerhed ved at det er lige netop det der sker, altså en ændring?

... og så den anden vej
Har du læst ordet mod i indlægget eller mangel på det samme. Det er der rigtig mange mennesker der mangler, når det handler om at gå fra ægteskabet og børnene.
I dag sad jeg med en kvinde der fortalte at hun blev i sit ægteskab til datteren blev gammel nok til at forstå, når forældrende skulle skilles. Denne kvinde ventede pænt i 7 år, og valgte hun at blive skilt, da hun ikke havde lyst til at være skuespiller mere. Jeg tror desværre det er ganske normalt at modet mangler, og mon ikke du kender den følelse fra et tidspunkt i dit liv. Det er squ svært at såre et menneske man trods alt holder af.
Det er ikke sikkert noget skal løses, for det tror jeg nemlig ikke, jeg tror tiden må gå og en dag blive hun overrasket over at hun ikke har givet denne mand en tanke, så er hun ved at nå målet, mon ikke der bliver kæmpet for meget.
Det er jo ikke en dæmon at have følelser, dæmonen er vel nærmere, at man synes det er forkert nu når alt ting kører derhjemme, hvordan kan man så tillade sine tanker at de sværmere omkring det forbudte. Det er i hvert fald sådan jeg tænkte den gang det skete for mig.

Hvor kan vi mennesker læse tingene forskelligt.
Vi har vel alle vores udgangspunkt for at deltage i debatten, og med tiden lære man, hvordan "de andres" medicin er i forskellige situationer. Nogle ryster man på hovedet af, andre nikker man til.
Det gælder også mig selv. Jeg er vel også ensporet i de løsninger, jeg kommer med hver gang.
I hendes historie er vel netop mangel på mod, der gør: først den ene vej, så den anden vej.
Det er hverken en rigtig eller forkert følelse, men et faktum. Hun og kun hun kan/skal arbejde sig ud af.
Når det ikke er nogen dæmon at have følelser, så skal da forholde sig til dem. Det tager tid at komme over et brud ja. Men hvis den grundlæggende følelse er udlængsel, så er det jo ikke bruddet hun skal forholde sig til, men hvad hun lavder der hvor hun er.
På det punkt læser vi 2 teksten forskelligt.
venlig hilsen
Grøn

Jeg synes, du var så unødvendig ubehagelig i dit ordvalg i dit forrige indlæg, at det var helt ’Pusserpige-agtigt’, men på den anden side sidder jeg og keder mig lidt i aften, og venter på at vaskemaskinen skal tømmes, - så skidt!
Jeg skriver ærligt ud fra egne erfaringer, både som utro og som bedraget. Ganske vist er begge erfaringer på lang afstand, både tidsmæssigt og følelsesmæssigt; - men begge erfaringer var meget vanskelige at bearbejde og havde store omkostninger for alle implicerede. Alligevel mener jeg fuldt ud, hvad jeg har skrevet herover, men absolut ikke hvad du skriver, at jeg mener; - og jeg føler mig ikke ramt af dine beskyldninger om min afskyelige karakter eller manglende evne til at elske eller blive elsket, - bare ubehagelig til mode over din primitive adfærd! Du tror det næppe, men andre kan opleve utroskab anderledes end du gør!
Du spørger hvorfor jeg tror at for en utro er utroskaben ’kun en affære’ osv.osv. Jeg vil bruge mine egne erfaringer som svar, da jeg ikke mener, der findes generelle svar om utroskab, der er ligeså forskellig som de mennesker, der bedriver den eller udsættes for den.
Fordi det for en utro KAN være sandheden. Utroskaben var ikke tænkt eller ønsket som et skridt mod skilsmisse eller ændringer; faktisk noget partneren ikke skulle vide noget om, sådan lidt bekræftelse og adspredelse! Den utro kan selv tro, at affæren kan holdes hemmelig og ’bare’ afsluttes i mindelighed. Sådan er der altså nogle, der tænker og handler. Overmodigt eller naivt måske! - Det var sådan jeg oplevede min mands utroskab og sådan han har forklaret den. Der var store problemer af forskellig art, jeg var alvorligt syg, han meget forvirret, ulykkelig, utilstrækkelig, kunne ikke overskue problemerne, syntes ikke at han havde noget at give af, blev meget ’fjern’ og overfladisk, uengageret og valgte til sidst at være utro, valgte selv at stoppe utroskaben. Selvfølgelig var der også følelser i forholdet, men intet der ’truede’ hans følelser for mig, selv om det medførte stor skuffelse, vrede og sorg for mig og jeg naturligvis havde meget svært ved at tro ham og genvinde min tillid. Vi er begge fuldstændig enige om, at vore problemer burde være løst på anden måde og at vi har mistet noget dyrebart.
Min egen ’affære’ var præget af min ungdommelige egoisme. Jeg følte mig overset, forsømt pga min mands arbejde, der i et par år fyldte det meste. Derudover følte jeg at han kritiserede og misbilligede mig og ellers ikke tog mig alvorligt. Tilfældigt mødte jeg en mand, som syntes jeg var interessant, begavet, smuk og sexet. Det kunne jeg ikke stå for trods det at vi begge var gift og havde børn. Jeg blev afsløret, havde lidt svært ved at komme ud af forholdet. Min mand blev meget ked af det, men mærkeligt nok ikke vred. Vi talte ikke meget om det udover at det måtte stoppe og at vi ville gøre alt for ikke at miste hinanden igen. Elskeren, der vist mest var en fortrolig ven for mig, var faktisk den, der kunne forklare mig, hvordan jeg følte og hvorfor, - og det hørte op og mit ægteskab blev rigtig godt, hvad det har været siden, lige med den afbrydelse som jeg har beskrevet ovenfor. Men der er en voldsom forskel på hvordan man opfatter selv at have været utro og så at have været udsat for utroskab. Så på en måde, må jeg indrømme, at jeg havde rigtig godt af selv at prøve det for at forstå, hvad jeg selv havde gjort, dengang.
Så der er ingen ÆNDRING udover at man bliver klogere for hver gang, passer på det man har, som du selv skrev og passer på hinanden og ELSKER hinanden. Og det nytter ikke at være hævngerrig eller hykler.

Som neutral læser af dialogen mellem dig og Anonym er det himmelråbende, hvad du lægger ind i Anonym`s indlæg. Ser ud til du helt har misfortået eller misfortolket Anonym. Han/hun gør sig ellers ret umage for at komme med en forklaring på hvad der gør at folk bliver utro, mens du ævler op om dine egne forestillinger om utroskab og afslører du ikke er kommet videre.

Jeg skal ikke betvivle sin historie, men at gøre den generel for alle er måske nok at overdrive lidt.
I trådstartes tilfælde var det ønsket om forandring, der drev hende ud i utroskab, hvilket hun siger hun fik.
Hendes længsel efter perioden, viser hun har haft følelser i den periode, og faktisk havde det godt, med de følelser. Det fik hende til at leve, hvilket hun ikke føler hun gør nu. (kalder sig lykkepille ønskes)
Vi andre kan så se til fra sidelinjen og betvivle, at hun har får det bedre på længere sigt.
Det er helt reelt læst ud fra teksten, mens dit "korstog" er en subjektiv opfattelse, der ikke kan begrundes i den læste tekst.
venlig hilsen
Grøn

Hvem er "Pusserpige", som du henviser til? For jeg kan ikke se nogle indlæg fra navngivet person! Men fortæl hvem personen er så jeg kan forstå hvad du skriver, når du skriver pusserpige-agtigt. Personen må jo stå for et eller andet, som jeg desværre må sige jeg ikke kender noget til. personen må jo have en betydning for dialogen inden du fremhæver personen, så lad mig forstå!
Du glemmer at svare på spørgsmålen, så hvis det at være utro ikke er skridt på vejen mod en ændring, hvad er det så den utro vil med sit utroskab. For det er jo ikke en nyhed at de fleste utro bliver opdaget på et tidspunkt og det er heller ikke nogen nyhed at vi er individer der kan tænker, men hvis du mener at man som utro laver sig en overbevisning som hedder det er ok at være utro, og det er jo kun en affære, så betyder det jo ikke noget. Ingen følelser er i klemme her, så jeg gør hvad der passer mig uden hensyntagen til andre. Det lyder naivt og lidt smådumt i min verden.
Det kan godt være jeg er bygget af noget helt specielt, men jeg viste personlig godt at det gjorde en forskel for mig og min mand, da jeg valgte at være utro. Jeg viste godt at jeg kunne miste alt på det jeg gjorde, jeg viste godt at det ene ben var på vej ud af døren og ikke kun på vej men måske også smidt ud af døren. Jeg var klar over hele vejen igennem at dette kunne betyde en ændring, som jeg ikke kunne styre, da jeg jo ville det hele og kunne risikere at miste alt.
Man bliver klogere for hver gang, interessant sætning, hvor mange gange er det lige sket? Man passer jo ikke på det man har, når man er utro. Det kan vi vel godt blive enige om eller .....??????? så når man ikke passer på, vælger man vil også at tage chancer med sit ægteskab, når man tager chancer med sit ægteskab er ægteskabet så vigtigt nok med den man er gift med?

Pusserpigen er et ikon herinde.
Hun anbefaler folk at være utro for at få et bedre ægteskab/parforhold.
Og det stort set uanset hvad problemstillingen er.
Slå hendes profil op: pusserpigen

Ellers et godt indlæg.😉

Perfid betyder ondskabsfuld, og jeg ser da absolut intet ondskabsfuldt i gæstelæsers indlæg. Prøv lige selv at tænke over dit ordvalg.

jeg sidder med tvivlen om, hvem deter, der skal overbevises "korstoget" - hende selv eller os andre.
Venus

jeg er ikke på korstog, - jeg svarer på de indlæg, der står over mit svar; - det kan nogle gange komme langt fra evt. trådstarteres indlæg, men mig bekendt står der ikke noget om i reglerne, at man kun skal forholde sig til trådstarter. Jeg mener, man kan forholde sig til hvad man selv har oplevet og ikke meget andet i denne branche. Det kan man måske bruge og andre gange slet ikke bruge; det ville klæ' mange her i debatten at argumentere hvorfor man ikke kan bruge f.eks. mine erfaringer i stedet for personlige udfald. Herregud, vi er alle forskellige og jeg forsøger bare efter bedste evne at sige, at utroskab opfattes meget forskelligt og at der ikke kan udledes ret mange fællesstræk.
til den anonyme, der mangler svar på hvorfor folk er utro, svarede jeg med at fortælle hvorfor jeg selv var det og hvordan min mand har forklaret det. Jeg kan kun tage trådstarters og andres fortællinger, der er forskellige fra mine for gode varer. Jeg betvivler jer ikke, selv om jeg har svært ved at se mig selv eller mit eget parforhold i det. Jeg er absolut ikke generelist -
Jeg synes også de flestes indlæg er 'gode indlæg'. Det er nemt at fatte hvad I mener, men hold op hvor er i fjendtlige!

Måske kunne du overveje om fjendtligheden kommer af at du lyder bedre viden, og kommer med alle mulige dårlige undskyldninger for at være utro et godt eks. som bringer ens pis i kog her "anonym" er f.eks. når du skriver "kun" en affære det er jo direkte ulækkert og usmageligt tænkt og skrevet.
Jeg oplever dig som meget fjendtlig i alle dine svar og meget bedreviden, hvor jeg heldigvis oplever de fleste andre prøver at svare konstruktivt, derfor bliver du også gjort til grin via ironi. Jeg siger ikke det er i orden, men jeg siger måske hermed at du skal prøve formulere dig lidt anerledes, for der er jo også en der skriver han/hun er ked ikke at forstå dine indlæg.
Vær lidt mere åben og ikke fastlås dig selv i for mange kasser. Det er bare en mulighed, at det er det du gør. Det ved du bedst selv. Jeg er helt sikker på at folk ikke prøver at være fjendtlig, men lægger man selv fjendtlig ud, så er der en stor chance for at man for den tilbage. Igen ikke det samme som jeg synes det er i orden, så har jeg det personligt sådan at så kæmper jeg en brag kamp for at holde hovedet koldt, altså så vidt mit humør og velbefinden nu er på plads 🙂så kan det sandelig også gå helt galt for mig, desværre. Man er jo ikke perfekt 😖Øhh ellers ville jeg jo nok heller ikke være på disse sider-

Her må jeg korrigere dig, sorry. Jeg synes ikke det er synd for mig selv, på ingen måde.
Jeg har selv valgt mit liv og hvordan det skal leves, men derfor kan jeg vel godt stille spørgsmål til om det er normalt stadigvæk at tænke på ham man var sammen med i alt for lang tid, når man er gift. Måske fordi jeg ikke synes det er helt i orden.
Beklager men du kan godt tage ansvare for hvem du synes der er værd at samle på, for min mand synes bestemt jeg er værd at samle på og det gjorde min utro ven jo også indtil hans kone opdagede det, så der er i hvert fald 2.
Hvis jeg var tidsfordriv, hvad tror du så hans kone var for ham, som han var utro i lang tid, bare en kone som kunne vaske, stryge, lave mad, kvinde han har børn med og selvfølgelig må vi ikke glemme, at da jeg jo var tidsfordriv for ham og han j o kun brugte tid på at skrive mails dagligt, kyssede rigtig tit, plagede hver dag for at vi kunne mødes, så var hans kone den store kærlighed og derfor stoppede han med at være utro fordi hun sagde nu måtte han ikke mere. Hallo den holder altså ikke anonymk. Det er altså ikke det mest intelligente at skrive, når man tænker på vi var sammen i lang tid og kun stoppede fordi konen opdagede det. Du må gerne tro han gik tilbage til sin kone grundet kærlighed, hvis det er vigtigt for dig, men hvad tror du realistisk set der skete?
Du skriver det er synd for min mand. Det er vel kun synd for ham hvis jeg har puttet ham i lænker og bundet ham til en stol og sagt du skal blive her, men han valgte altså selv at blive, ligesom jeg valgte selv at blive. Min mand finder sig vel ikke i andet end han selv vil finde sig i. Du behøver ikke gøre ham dum eller uselvstændig vi er ikke nogen årsungere mere, nogle af os. Jeg har sagt til min mand jeg synes han har fortjent bedre, men det synes han ikke selv. Han synes selv, han har det han vil have og det er jo det vigtigste. Hvad fremtiden bringer må vi jo se, alt kan se, når først utroskaben har være på banen, tror jeg. Men lige nu nyder jeg vores samvær, som er godt, trygt, ærligt og masser af 2-somhed for det har vi behov for lige nu.
Jeg giver dig ret i at det er synd for ham, at skulle komme ud for den oplevelse, for det synes jeg også selv, selvom jeg er den skyldige i utroskaben. Tro ikke andet.
Ville du selv glemme et menneske du har holdt af med det samme, og sige nu er det slut, så jeg trykker på slukknappen der gør at jeg ikke tænker mere på ham den anden. For det ville jeg gerne kunne, så jeg føler jeg kan være 100% i ægteskabet i stedet for kun 90%. Giv mig nogle tips og jeg vil blive mega glad, hvis du kan lære mig det.
Du tolker jeg har været utro før, men igen må jeg beklage jeg ikke lever op til dine forventninger. For mig er det lige nu slet ikke aktuelt, og tror aldrig det vil ske igen, selvom jeg godt ved man ikke kan sige aldrig. Men for mig har det været en oplevelse i himmel og helvede, da det at være utro ikke kun var en dans på roser for mig.
Giver dig ret man skal ikke hænge fast i det gamle, hvis det ikke virker, men lige nu virker det. Kigger jeg 5 år tilbage, så virkede det ikke og der skulle jeg haft modet til at gå.

skrive at utroskab KAN være 'kun en affære' - set fra den utros synspunkt? Hvis det nu er sandheden om en affære man har oplevet; - UTROSKAB er ALTID ulækkert og usmageligt og alt muligt andet med U, men hvorfor er det så UTILLADELIGT at skrive 'kun en affære'. Sagen er jo at der trods alt er mange der kommer over utroskab, og ville man kunne det hvis det netop ikke 'kun' var en affære?
Jeg kan forstå på det hele, at 'man' helst ser indlæg sovset ind i medfølelse og forherligelser. Jeg beklager meget at man anser mig som fjendtlig og bedrevidende. Jeg mener selv jeg forsøger at være usentimental og konkret. Jeg kradser igen når nogen angriber uretfærdigt og usagligt, men kig selv en ekstra gang på mine indlæg. Blir jeg fjendtlig er det som svar på fjendtligheder, aldrig mit udgangspunkt at angribe eller fordømme.

hvad du mener med at jeg 'kommer med alle mulige dårlige undskyldninger for at være utro'? - Er der nogle 'go'e' undskyldninger for utroskab? - Ja, de utro har mange de synes er gode, men synes de utrosramte det samme?
Du mener at jeg kommer med 'forkerte' undskyldninger? Det har du mere end lov til i en debat, - men hvorfor er de dårlige og/eller forkerte?

eller alt muligt andet, som du skriver der starter med "U". Utroskab kan også være starten på noget meget smukt - selv om indgangen kan være meget uheldig. Sådan ser jeg det set fra mine egne erfaringer.

at man ganske simpelthen er dybt forelsket og og gerne vil mere, men er i et ægteskab, der ikke fungerer godt. Jeg følte mig i mange år "tom" og ikke rigtig glad - og så møder jeg denne dejlige kvinde. Forkert ja. Men ikke desto mindre sandt.

jeg genkender mange af de følelser, som du har - så et ærligt svar fra mig er:
Lige nu har du brug for ro og omsorg, og det har din mand også. Dyrk jeres venskab, måske mere end jeres ægteskab, lige nu. Når du er "mere klar" i hovedet (der kan gå lang tid) og at du ikke så følelsesmæssigt påvirket af dit utroskab, så begynd at tænke over, om du kærlighedsmæssigt vil have noget mere ud af dit liv eller om det er "så godt som det kan blive".
Det, der særligt får mig til at skrive det til dig, er, at du skriver, at du for 5 år siden burde have haft modet til at gå.
Det er nok den "barske" virkelighed.
De bedste kærlige ønsker om at du finder din "kærlighedsvej" i livet.
/Kh Venus

At blive udråbt som ikon og med anbefaling af utroskab uanset hvad hm....😉
Men sandt nok ser jeg ikke utroskab i dette hysteriske katastrofe lys, som er den gængse på disse debatter. Jeg tror som visse andre her i tråden også at det kan være fordi man i forvejen er på vej videre - og ikke kan løse sine ægteskablige problemer ad anden vej. Ofte har man jo i flere år forsøgt at løse problemerne - og har været parat til at gå fra det hele - som trådstarter for 5 år siden! Og så sker det at hun falder for en anden mand - og efterfølgende kan hun IKKE forlade ægteskabet, for nu er det pludselig blevet ændret til det bedre. Mærkeligt ikke 😮
Eller er det nu også så mærkeligt - at utroskab kan ændre et ægteskab til det bedre?
Hvis utroskaben opstår fordi den utro igennem længere tid har savnet af føle sig elsket så er det i grunden meget indlysende at hvis han/hun EFTER ophør af utroskab pludselig oplever sig MERE elsket og værdsat - og i det hele taget oplever sin partner fra den side som var savnet INDEN utroskaben - at så bliver det ikke nær så aktuelt at gå fra sin ægtefælle, som det var før utroskaben. Selvom det aldrig bliver det samme igen, fordi det at man nu ikke bliver taget for givet som førhen ikke kommer fra en indre motivation men mere fra ydre omstændigheder nemlig: Man er bange for at miste derfor tager man sig sammen og elsker pludselig mere - hm. kan man elsker mere af den grund?
Ville det ikke have været herligt om den indre motivation til at vise sin kærlighed havde været den enkle at man SELV havde behov for at give kærlighed fordi man elskede - fremfor fordi man frygter at miste sin elskede. Der er en forskel i mine øjne. Og nok derfor trådstarter og andre med hende er lidt lunkne alligevel trods forbedring i ægteskabet og derfor ikke kan slippe de stærke minder hvor man FØLTE sig elsket [l]
Pusser

mit går 8 år tilbage...jeg tænker stadig på hende..

syntes han/hun det samme som dig?

Kun en affære er en dårlig undskyld for at være utro. Her svigter den utro både sin mand/kone og den han/hun har trukket med ind i spillet. Det er at gå meget over stregen og jer vildt imponeret hvis sådan en person for lov at blive i sit ægteskab/forhold, hvis personen kan behandle 2 mennesker så groft og utilgiveligt.

Øv et svar, men jeg tænkte det nok, at man må affinde sig med at en person der har fået for meget betydning i sit liv, at der vil gå et godt stykke tid inden personen er langt nok ude at ens liv.
På en måde ville det også være trist, hvis man havde brugt så lang tid af ens liv på at være utro, og så man kunne glemme personen på få måneder, så er det lige før jeg ville sige det havde været spild af tid og satsning af ens ægteskab[:*(]Måske også tæt på at det ville være en umenneskelig handling af de større. Mærkelig skrevet, jeg ved det.
Jeg vil lige slå fast her inden i går i flæsket på mig med dette svar jeg her har givet, så er jeg stadigvæk imod utroskab og vil altid være det, men jeg har nu erfaret at livets små finurligheder giver en et spil med på vejen som man ikke lige overvejer, når man har sådan fastlås holdning til utroskab og så man falder i selv. Det var et brud på en af mine værdier her i livet, som jeg er helt sikker på de fleste holder med mig i, selvom de også har været faldet i vandet.
Jeg tror nok jeg frygter at ham jeg var utro med vil ligger oppe i mit hoved alt for længe, men nu må jeg jo lade tiden gå.

Jeg føler du har meget ret i dit indlæg :-)
Det er nemlig nok ikke så mærkeligt, at utroskab kan ændre ægteskabet til det bedre, men hvad er betingelserne herfor. Er det fordi man elsker eller er det fordi man er bange for at miste. Er det det sidste, er chancen for at det hele går tilbage til udgangspunkt på et tidspunkt stor. Det er den frygt som jeg peronligt står over for, er det ægte eller er det et stort skuespil der får os til at overleve i ægteskabet. jeg vil jo så gerne tro på det først, men omvendt 20 års ægteskab og så lige pludselig fordi jeg har været utro, så får jeg alt det jeg kan li. Hmmmmm måske er jeg bare for mistroisk og skeptisk. Kniber mig selv i armen og siger, kan dette virkelig være rigtigt. Men en ting er helt sikkert, lige nu føler jeg mig elsket og værdsat, og som Venus rigtig nok skriver jeg har brug for fred og ro. Det er i hvert fald det jeg har det godt med i øjeblikket, at sidde og surfe lidt hist og pist, og få nogle holdninger og meninger om emnet utroskab. Hvad tænker, føler og handler folk på og hvorfor er de utro, når de først er utro. Det har givet mig en forståelse, ikke fordi det gør det ok, men jeg forstår mere og mere hvad det er der sker. Det der har overrasket mig mest det er den rationelle tilgang nogle folk har til det at elske og kærligheden. Er det at elske et andet menneske rationelt, ikke for mig, så jeg har meget svært ved at forstå det.
Indre motivation til at vise kærlighed er den optimale løsning, og så gør det ikke noget der er op og nedture i et forhold, men der skulle jo helst være flest opture ikke.
Kærligheden går sine egne veje, og det må man lære at leve med om så det du går ind i det eller vælger at være rationel.

Det er vel kun øv, hvis du ikke gør det du ved, der skal gøres?
Du skriver, du går til psykolog, og har selv indsigt nok. Så er det jo ikke noget problem, medmindre du ikke tager konsekvensen af det du finder frem til.
Eller prøver på at overbevise dig selv om,at du vil noget andet, end det dine følelser vil.
Du skal læse de svar du har fået, og lære af dem. Ikke kun vælge de svar, som passer ind i din forestillingsverden For hvis du kun vælger det der passer ind i din verden, så bliver dit følelsesliv et helvede.
Jeg har set du roser pusserpigen i et andet indlæg. Hun er uden tvivl en sød person. Men hvis du tænker dig lidt om, så er utroskab bare ikke løsningen på ALLE parforholdsproblemer, vel. Og da slet ikke løsningen på dit parforholdsproblem.
Nu hvor dig og din mand snakker sammen, har det kun skabt flere problemer for dit følelsesliv, at du var utro.
løsningen må være man taler sammen og kan man ikke finde ud af det, eller er man stadig splittet indeni, så må man tage konsekvensen. Ja, det er hårdt.
Jeg kunne godt tænke mig at høre, om du mener, der er forskel på ordene tryghed og kærlighed. Hvis du mener der er forskel, hvilken forskel er der så?
Jeg mener det ene ord for dig til at leve mere end det andet. Det er grundlæggende det du ved, men ikke vil erkende.
Venlig hilsen
Grøn🙂

Puha, har slet ikke blandet mig i denne debat. Men dette indlæg ramte da vist også mig ;-(

http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=41&posting=1648718
venlig hilsen
Grøn

Jeg læser ikke nogen steder at pusserpigen skriver i sit indlæg her i denne debat, at utroskab er løsningen på et parforhold. Det er ikke det jeg læser pusserpigen skriver, så må jeg jo tolke ud fra det hun her skriver og ikke hvad hun åbenbart tidligere har skrevet, som jeg ikke har kendskab til.
Jeg svarer ikke på alle indlæg, for nogle tager jeg bare til mig, og nogle har jeg lyst til at få en debat sammen med. Venus skriver nogle interessante indlæg som jeg tænker over men ikke nødvendigvis respondere på. Det giver mig nogle reflektioner som jeg er glade for at få, men alt behøves ikke at blive kommenteret fra min side synes jeg selv, men jeg kan tage fejl
P.t. så er jeg der hvor jeg gerne vil være, men som jeg også tidligere har skrevet, så er det svært for mig at forstå, at jeg så stadigvæk tænker på det jeg havde sammen med den anden, og det er for mig ikke helt ok stadigvæk at tænke på en som principielt er ude af mit liv, og så alligevel ikke fordi mine tanker stadigvæk kredser om ham den anden.
Jeg mener bestemt der er forskel på tryghed og kærlighed og det at elske et andet menneske. Jeg elsker ikke mine børn, som jeg burde elske en mand, jeg elsker mine forældre, men stadigvæk ikke som jeg elsker en mand, jeg elsker min veninde og vil nødig undvære hende i mit liv, men jeg elsker ikke min mand på samme måde.
Tryghed er noget jeg kan få af mange mennesker mine forældre, min bedste veninde, min familie (okay kun nogle af dem :-)) At elske en mand er noget som for mig igennem tiden har været en speciel følelse, hvor jeg bare kan se mig selv have lyst til at elske uden nogen former for regler og rammer men jeg er der bare for ham og jeg har lyst til at være der for ham. Jeg har lyst til at hente ham fra fodbold bare fordi, jeg har lyst til at lave lækker mad bare fordi, jeg har lyst til elske bare fordi, jeg har lysten til nærheden og det at være tilstede bare fordi.
Tryghed er også et vigtigt element i kærligheden, men der er bare mange andre der også kan give mig tryghed. Tryghed er for mig, hvis jeg skal sige det lidt nemt, hvis du tænker på maslows behovspyramide, så er de 3 nederste niveauer de basale behov der bliver dækket og det er tryghed for mig.
Du har helt ret det ene ord får mig til at leve mere end det andet, og det er kærligheden, som jeg er helt sikker på ikke overrasker dig :-)
Det at min mand og jeg taler sammen om alt hvad der er sket, og mine følelser og hvorfor skete mit utroskab. Og jeg kan sige dig det ikke er særlig fedt at sige til sin mand at man elsker en anden end ham, og at han fik mig til at føle mig elsket og at jeg elskede ham. Helt hen i vejret, når jeg tænker på, hvor vigtigt det er at have de basale behov i orden, inden jeg ikke prioriterer det som du skriver, at det ene får mig til at leve mere end det andet. Helt rigtigt, men jeg mistede noget undervejs i dette spil, og det er troen på kærligheden inden ham jeg stolede fuld og fast på valgte at misbruge mig i sin kamp for at overleve derhjemme, og tro mig det var misbrug. Det gode ved det er, at jeg så vågnede op med at brag og fandt ud af at jeg åbenbart ikke havde været andet end en kvinde han kunne bruge, når han havde lyst, og også bagefter til at redde sit ægteskab. Kan jeg bare sige det sådan, at fjolset her, valgte at han ikke blev fyret fra vores fælles arejdsplads, da jeg på daværende tidspunkt tog meget af skylden for at hans ægteskab gik af helvede til, så jeg knoklede i mine tanker både med mit eget + jeg gerne ville have han var en glad mand. Hvad gør man ikke for kærligheden indtil en hvis grænse, og så var det at jeg vågnede op og tænkte nu må det være slut, nu må de klare deres eget, for nu vil og kan jeg kun klare mit eget. Jeg må indrømme at kærlighed gør blind. Tænk jeg beskytted det menneske, selvom han var gået langt over stregen for længe siden. Tåbeligt og dumt.
Jeg ved godt, hvad jeg ville gøre før alt ting sluttede, og kunne jeg have gjort det hele om, så var jeg gået hjemmefra og sprunget ud i et forhold med ham jeg var faldet for. Ser jeg med realistiske øjne i dag, kedeligt jeg ved det, så er jeg glad for jeg så den anden side af ham, for den person ville jeg ikke kunne leve med i længden.

I min verden lyder det som om konen er gået over gevind, og er det det jeg læser, så er spørgsmålet hvem er værst den som giver en anden skylden for sin egen mand/kones utroskab eller dem som er utro???? Jeg bliver bare i tvivl er det vitterlig i orden at give en anden skylden for ens mands/kones utroskab, og hvis det er hvorfor synes du så det?
Der er en der har valgt at ægteskabet ikke er helligt nok og det er den der er sin ægtefælle utro, og skal alle andre så til at stå til ansvar for han/hun ikke synes ægteskabet er vigtigt nok, hvor så fortsætte det? Hvorfor spilde sin tid med en person, som ikke kan gøre en forskel i ens ægteskab, hvis den utro ikke elsker nok, så ville der jo bare være en anden som han/hun falder for.
Nogen gange må man bare se sit ægteskab for endeligt, istedet for at gå til angreb på 3. personen, som undskyld mig, ikke på nogen måde burde inviteres ind i ægteskabet. Hvorfor så interessant igen, vil hun måle sig med hende, vil hun fordumme den anden kvinde eller hvad er formålet? Hvis det vigtigste er at gøre den anden kvinde til et svin, så er det jo kun fordi konen er nødt til at lave sig den overbevisning, for tænkt hvis hun tænkte sikke en fantastisk kvinde, så ville hun jo opgive håbet op sit ægteskab.
Jeg synes denne kvinde lyder tåbelig, men omvendt kan man måske sige er hun nu mindst på omgangshøjde med sin mand, som har være utro og så kan man jo i god tro sige stillingen nu står 1 - 1 i dumheder.
Det sidste jeg vil sige, hvor læser du at en eneste skriver at utro er ok, så vidt jeg læse ingen, men jeg kan da godt overbevise mig selv i mellem sætningerne at der står det vis det er det jeg har det bedst med. I bund og grund tror jeg ikke der er mange der går inde for utroskab, men der er nogle stykker der lander i det på godt og ondt, men ikke det samme som accepten af det.

Det er bestemt ikke meningen du skal svare på alle indlæg. Og Venus har klasse. Specielt når hun holder med mig.😃😃😉
Du burde printe nogle af de svar, der rører noget i dig ud, og vise dem evt sammen med dine svar til psykologen.
Specielt i dine svar til mig står der rigtig meget nu, I kan snakke om.🙂
Din tidligere elsker kan du godt glemme som elsker. Lær at tænke på ham som en god tid, selv om han var et svin til sidst over for dig.
Men den lykkefølelse han gav dig, skal du være opmærksom, du kan opleve igen. Jeg tror i virkligheden det er den du savner og ikke din ex elsker. Sådan lyder dine indlæg på mig.
Du har valgt en sød fyr, en god kammerat, du kan være åben og ærlig overfor. Han kender dine punkter, så sexen er også god lige for tiden. Men er det kun punkter man går efter, så kan man jo ligeså godt bruge maskine. (Her tolker jeg måske lige lovlig meget).😖
Men læs dine egne svar og se hvordan du beskriver ham, selv om du har valgt ham. (alle dine svar) Det er udlængsel du har, ikke savn efter en person, som du have det godt med, og nu vil glemme fordi han ikke var pæn mod dig tilsidst. Du har heller ikke valgt din mand, men er der fordi en periode med ensomhed er mere skræmmende.
Men bliv hos ham. Man skal være klar til at gå. Men lykkelig (og i live) bliver du ikke så længe du er sammen med ham.
venlig hilsen
Grøn

Hvis man har behov for at gå uden for ægteskabets rammer for at finde sig en hadefigur, så har man fri for at gøre noget ved eget ægteskab, så er man dummere end politiet tillader, sorry. Jeg ved godt det er af nød de gør det, og det er afmagt 😖 men hvor jeg hader når jeg hører de historier, hvor er veninden, vennerne eller forældrende til at være de rationelle tænkende for sådan en person, hvor hele verden er brast sammen.
Der er 2 mennesker der har valgt at blive gift, 2 mennesker der har valgt ikke at arbejde nok med ægteskabet, så den ene flyver sig en tur ud og lufter vingerne, og det er bestemt ikke i orden.
Kan man ikke arbejde med sit eget forhold, så stop ægteskabet inden man har gjort sig selv til grin ved at gå til angreb på folk som ikke er del af ægteskabet, hvis ikke ligefrem man som denne kone invitere personen med inden for. Koncentrer sig om sit eget er bestemt det bedste, og har man behov for at hade et andet menneske for at overleve i sit ægteskab, så er man jo ikke tilstede i det alligevel, så er det jo kun ren og skær overlevelse og ikke andet. Brug krudtet på at gøre en forskel for ægteskabet i stedet for at bruge på det et forkert sted.

http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=41&posting=1661093
venlig hilsen
Grøn

...jeg kan kun give dig ret!
jeg sidder til møde...tænk vist de andre vidste, at jeg lige nu kigger med her hos jer på sol...om lidt skal jeg sige noget "beslutningsdygtig"...spændende, hvad jeg siger.
Nyd dagen - og grib den gerne!
kh Venus

UTRO, - selv på arbejdet! -
Gennemført livsstil 🙂
utroskaben længe leve!

der bare opfatter venus indlæg, som en morsom bemærkning. Men jeg er også altid blevet beskyldt for at være utrolig simpel....for ikke sige primitiv.
Tilbage til det alvorlige hjørne: Ja, altså Venus, du må have meget dårlig samvigtighed over, at du, mens du skriver referat (eller hvad du nu gjorde), kigger på SOLdebatten -. Og som du kan læse her, FØRER den slags direkte til seksuelt utroskab.
Okay, nej venus - jeg tror såmænd bare, at du er et pænt stykke mere velbegavet end gennemsnittet...

klar sammenhæng - dit næste utroskab må være lige om hjørnet...

Du har også forstået mine indlæg i rette ånd! Og i et andet sted skriver du også at du ikke opfatter mine indlæg som en anbefaling af utroskab generelt. Det er de heller ikke! Men min moral er mere af personlig og en oplevelse af ret og forkert i en given situation, end det er en moral opstået af dogmer og traditionel tænkning.
Mht. din mands opførsel efter din utroskab:
Ja jeg tænker jo det samme som du gør - hvorfor kunne det fjols ikke ha været mere opmærksom eller nærværende omkring VORES forhold INDEN det gik galt?? Sådan har jeg også efterfølgende tænkt omkring min mand. Men ikke fordømmende mere i en slags kærlig forståelse og forsøg på at finde sandheden i dette.
For hvordan var jeg som kvinde i disse år der er gået siden vores forelskelse og ægteskab og langt samliv. Var jeg ikke som de fleste kvinder "på vagt" hele tiden. Bliver jeg nu også elsket NOK, dvs. denne følelsesmæssige afhængighed vi kvinder (som flest) har omkring den mand vi elsker. Og kan det ikke gå hen og blive lidt for meget for vores mænd? Min mand har alle disse år synes vi havde det godt sammen, han var lykkelig for mig og havde et enormt overskud til sin kunst, og som han sagde han kunne takke det gode liv vi havde sammen. Imens "glemte" jeg mig selv og blev mere og mere fokuseret på om min mand nu også vandede planten i stedet for jeg SELV tog hånd om mit liv og fandtt det overskud, som han helt tydeligt ikke magtede at gi mig.
Nogle mænd evner simpelthen ikke at være PÅ hele tiden overfor deres kvínde. Har man forelsket sig i sådan en mand, må man tage det på sig eller gå - eller som jeg (og dig?) eller finde en anden løsning som utroskab. Jeg blev utro og det hjalp mig personligt så det har jeg bestemt ikke fortrudt!!!
Om jeg vil være det igen afhænger af så meget. Lige nu har jeg ikke behov for det, og er mere optaget af min egen udvikling også som kunstner.
Pusser 🙂

Du skriver:"Indre motivation til at vise kærlighed er den optimale løsning, og så gør det ikke noget der er op og nedture i et forhold, men der skulle jo helst være flest opture ikke."
Meget enig her. Motivationen er der nok, men for vores mænd går det så mere på at nyde den kærlighed de får og så ellers bruge de energier til sit EGET projekt - end f.eks. at vise kærlighed til sin partner. Tror det er problemet her. Så skal man som kvinde forstå at når ens mand stortrives og er lykkelig i sit liv og virke, jamen så´viser han også at han elsker en. Men igen er det jo lidt "moragtigt" at have nok i det - at se sin mand stortrives ikke? Vi er jo KVINDER med stort K (os der ofte er utro) og kan derfor ikke nøjes med morrollen. Tror at problemet også ligger her 😖
Man kunne også forestille sig at vi der er utro måske kræver mere følelsesmæssigt af et forhold end dem, der udsættes for utroskab? Og er vi af den støbning burde vi måske finde ud af selv at dække dette ekstreme følelsesmæssige behov af anden vej (venner, børn, familie, arbejde, kollegaer etc.) end at fokusere så meget på vores partner?
har ikke svaret endegyldigt, men een ting er da interessant i min historie. Min mand sagde forleden at han synes aldrig vi havde haft det bedre sammen, end lige nu. Hm....😉
Det skyldes helt sikkert, at jeg ikke længere er så sårbar overfor om han nu er "til stede" eller ej. For jeg er dækket ind og lader ham nu være som han er, hvilket åbenbart er noget han har savnet og som gør ham mere fri og også mere kærlig - sjovt nok. Dvs. samtidig med jeg kræver mindre, ja så føler han behov for (eller frihed til?)at give mere.
Jeg synes bare vi skal have denne vinkel ind over også. Måske din mand har haft det på samme måde?. Måske er du også mere følelsesmæssig afhængig af din partners nærvær end han er, og heraf er utroskab så opstået, idet du (som jeg) har følt et underskud her. Og nu efterfølgende er der så kommet balance og han føler ikke din bebrejdelse puster ham i nakken længere (en anden mand har taget din opmærksomhed). Så hver gang han IKKE lige har gjort dit eller dat for at bekræfte dig betyder det ikke længere så meget. Og så bliver han automatisk mere opmærksom og han motiveres til at give dig mere kærlighed 🙂
Når jeg ser tilbage på de sidste år i mit ægteskab, så har vi begge gennemgået en slags terapi, og det uden vi har opsøgt nogen terapeut. Vi har befriet os selv for nogle mønstre, der blev lagt engang i vores tidlige barndom - og den proces er da ikke kun dårlig den er i høj grad positiv også.
Når jeg tænker sådan, er der ingen onde eller gode her men en erkendelse af at vi bare mennesker, der forsøger at finde ind til sandheden i vores parforhold og liv iøvrigt [f]
Pusser

Hørte en kvinde sige i en DR2-udsendelse: Når man først en gang har hengivet sig til en mand, så hellere leve alene, hvis man ikke finder det igen....
Hvis i så det, ved i hvad jeg mener - har personligt evnen til at sige/skrive ting der kun forståes af mig selv.
Du spørger om man nogensinde glemmer?
Nej - aldrig!
Tvivlen om man valgte det rigtige skridt vil altid rodde rundt i hovedet.
Personligt har jeg vel ikke "valgt" færdig! Lever med konen - afsluttede for 2 år siden utro-"forholdet" i fællesoverensstemmelse fordi det var for svært at leve med løgn og dårlig samvittighed.
Har altså valgt familiepakken og ville gå fra konen, hvis der ikke var børn indblandet i beslutningen.
Men når man står overfor mødet med en udefinerbar lykkefølelse - den lyserøde sky - det som man kun oplever på uvirkelige kærlighedsfilm der pludselig bliver fantasisk personlige - At prøve at falde i et med et andet menneske.
Jeg kunne se alt i hendes øjne - jeg vidste hvordan hun havde det før hun kunne sætte ord på det og det var gensidigt. Alt var åbent - ingen hemmeligheder - intet flovt alle følelser tilladt.
HVAD SKAL MAN SÅ GØRE!!!!
Mit hjerte er revet i stykker - fornuft/virkelighed og følelser/drømme kæmper om kap med mit hjertes fremtid....
Vi har alle brug for et sted der er vores eget, hvor vi føler vi er hele mennesker, ærlige for os selv. Jeg har kun hendes arme hvor jeg er hjemme og dem har jeg givet afkald på - ved ikke hvor hun er i hendes liv.
Det er hårdt - ubeskriveligt! Man lærer at leve fysisk, men psykisk har jeg skruet ned for mit liv. Lever uden så mange farver, uden så mange smil, uden så mange tårer, uden så mange ord og tanker - lukker lidt op nu!
Tak til alle - trådstarter og andre skribenters indlæg der forholder sig til følelser og har empati nok til ikke bare at revse med samvittigheden som stadig ridder mig som en mare og altid vil gøre det.....

HVIS du har fortalt din kone det du skriver her; Hun har jo også 'valgt familiepakken', incl. dig, men valgte hun på et sandfærdigt grundlag? Hvis ikke, så forlad hende og giv HENDE en chance for at se 'alt i hans øjne'.
Har du været ærlig over for hende og I begge har valgt 'familiepakken' selv om hun kan forvente at du forlader hende når børnene er flyttet hjemmefra, så al respekt til jer begge, men rigtig synd for jer begge to!

virkelig plet - menneskeligt og kærligt.
Jeg blev virkeligt berørt af at læse, hvad du skriver.
Glem dog ikke midt i din tvivl: Kærlighed er den stærkeste kraft - ting løser sig.
I kærlighed/Venus

Jeg mister personligt respekten for koner og mænd der går til "angreb" på dem som ens ægtemand eller kone har bragt ind i sit liv. Det er ens egen ægtefælle der skal tales med, og findes ud af, af hvilken grund vi nu skal fortsætte sammen eller ikke skal. Drager du en person ind i dit liv, som, ja selvfølgelig du kan vælge at sige at det er 3. personen for at kunne være tilstede i ægteskabet, men helt ærlig tør, vil og kan du ikke give den skylden som har svigtet, så ved jeg ikke hvorfor man fortsætter sit ægteskab, så er det jo uærligt og endnu mere uægte end det var i forevejen.
Undertiden trues lykken af begivenheder, her utroskab, omkring os. Hvis vi virkelig ønsker en mere lykkelig, ærlig, ægte og sandfærdig tilværelse, så skal der jo tales med den der har svigtet en. Det nytter jo ikke noget man bruger 3. part som fejen ind under gulvtæppet, fordi man ikke har lyst, vilje eller evne til at være realistisk omkring sit forhold. Det er op til den enkelte at begynde at leve et mere lykkeligt liv. Når man har beslutter det, vil tingene ske og ikke en dag eller et minut før.
3 års utroskab er jo ikke bare vel, der er jo følelser med i spillet ellers havde personen jo ikke valgt kun at være en tegnestift på væggen i sit hjem, men valgt at være næsten 100% til stede.
Jeg kritiserede min veninde, da hun begyndte at ville gå til angreb på sin mands elskerinde, og i dag takker hun mig for at ha været der for hende, så hun kunne afreagere og ikke gjorde noget hun ikke burde gøre det forkerte sted. Ja, mine ører blev fulde i en lang periode, men det er vel det man har en veninde til, til at være tænker, når alt er splittet ad i atomer i ens eget hjem. Det er på dette tidspunkt når nøden er størst at du viser om du er ven eller du bare følger uden at tænke. En ven/veninde er en der lytter og giver konstruktiv feedback, så jeg på bedste beskub har en chance for at leve livet, så godt og rigtigt som muligt. Hvad det så er, er jo forskelligt fra person til person.
Tag et ansvar og giv et ansvar til den skyldige og stop med at trække elskerinderne eller elskerne ind i forholdet, fordi man har behov for at afreagere, hvis man ikke gør det det rigtige sted , hvordan skal den utro så få respekt for en. Ja, undskyld jeg spørger bare 😖 En person er skyldig i utroskab og en person er skyldig i at have svigtet og den person er inde i ægteskabet allerede.

man kan sige "kærligheden" en gang i mellem "løsner" sig.😉 Fordi vi har med store kræfter at gøre.😮
Om det så løser sig er op til den enkelte.😃
kærlig hilsen
den "grønne" marsmand.😃 (sorry, kunne ikke lade være).

...ingen medalje for din ørkenvandring af et følelsesliv!! Jeg tager overhovedet intet af for dig - heller ikke hatten!!
Og det siger jeg ikke fordi du har været utro, men fordi du vælger at leve som en zombie! Vågn dog op mand!!! Hvordan kan du nogensinde forsvare overfor dig selv og andre, at være så ulykkelig og tom? Vi har fået det her ene liv - så vidt jeg er orienteret! Skal det da ikke leves? Skal det da ikke mærkes? Skal vi da ikke være lykkelige? Og inspirere andre til at være det samme?
No go herfra! At du har valgt at amputere dine følelser fra dit hylster, ser jeg INTET heltemodigt i!!

det går lidt hurtigt en gang imellem...grønne marsmand!

Jeg vil heller ikke have en medalje - det er bare sådan mit liv er!
Hvem skal man såre - andre eller sig selv.
At se min datter stå med tåre i øjnene hver jul/fødselsdag/whatever - resten af hendes liv - det kan jeg ikke - ikke nu i hvert fald - heller ikke hvis jeg fik medaljer for det!
For alle dem der har prøvet at stå i en lignende situation forstår det og dem der ikke har oplevet det synes jeg er styg som bare.... Jeg har ikke opsøgt det! Jeg vidste bare ikke at livet var SÅ stort og kærligheden kunne være SÅ stor.
Det er bare svært at vælge fra / vælge hvem der skal leve halvt - hvad er det rigtige at gøre?
En ting er jeg sikker på - lær af det hvis I kan:
Hellere skilt end utro

andre eller sig selv?
Altså, - du gør dig selv til offer; dit ægteskab er ikke hvad du ønskede dig. Det var din affære nok heller ikke, så havde du valgt anderledes. Nu er det bare så hyggesørgeligt for dig, at bilde dig selv og andre ind at du ææææææææææææælsker affæredamen og 'engang' skiller dig af med konen, når datteren får andet at tude over!
Helt ærligt mand! Lev det ene liv du er sikker på at få. Begynd med at elske dig selv, - og vær ærlig og kærlig over for din kone. Eller hader du hende for meget for ikke at være svaret på dine drømme? - Hvis drømme er du selv svaret på?

at elske dig selv...og ikke mindst at udvise omsorg og forståelse for andre.
En tur i regnvejr og blæst kan ofte gør en mere glad!
Kh Venus

er at være ærlig!
Denne trådstarter ødelægger livet for sig selv - og andre! Det skulle han gøre noget ved, - f.eks. begynde med at gå en tur i regnen og tænke sig lidt om i stedet for at fylde folk med selvhøjtidligt BRÆK!
Jeg mener det alvorligt, at det er omsorg og forståelse, at fortælle ham det ligeud!

kan du ikke se det - du er selv fyldt med selvhøjtidligt bræk - som du selv så "stilsikkert" skriver det i dit indlæg. Hvorfor ender du altid der? Man kan godt genkende din stil i dene indlæg. Samme voldsom aggressive facon. hvorfor prøver du ikke at forstå, hvordan det er at have det på en anden måde - end du selv har det?!
Nu skriver du sikkert et eller ander hadsk tilbage til mig - men vil blot lige gøre dig opmræksom på at jeg ikke kommer til at læse det i denne weekend. der vil jeg nyde min mand og mine børn - selvom jeg sikkert i dine øjne, er et rigtig dårligt menneske. Men du, jeg tillader mig alligevel at nyde de få glimt af lykke, jeg får her i livet. Uanset om jeg har været forelsket i en anden mand.
God weekend!
Venus

Jeg må indrømme du burde overveje Venuses råd til dig:
Når man går i regnen får man vasket det "selvhøjtidelige bræk" af (dine egne ord) - for oftes havner det på en selv og det lugter forfærdeligt.
Overvej lige om vi andre ikke også er ærlige og blot skriver, hvordan vi har det - også selv om det er pisse svært.

og alle andre ønskes en rigtig god weekend, - selv trådstarteren, der sikkert nok er ærlig i det han skriver her om hvordan han har det, - det er da altid godt og prisværdigt, når folk er ærlige -
men hvad med hans liv? Han er uærlig overfor sin kone og især sig selv, - og vil tydeligt nok gerne ynkes. Når han skriver i en debat og ønsker folks meninger om det han skriver, så må både han og hans forstående støtter finde sig i at nogle virkelig skriver deres ÆRLIGE mening. Det burde dog være ganske klart, at noget godt liv har han ikke og får han ikke på den måde han griber det an. Altså trænger han til et alternativ, og jeg giver ham det gerne, dog uden den åbenbart obligatoriske indsovsede 'forståelse'. Men det har jo alle dage været en frmtrædende DYD i Danmark, at myrde budbringeren i stedet for at tænke over budskabet!
Vi er da forhåbentlig alle sammen bundærlige her i debatten, også om vores uærlige utroskab!😉

er vi bare "forstående støtter" eller har en "indsovsede forståelse"...men er åbenbart ikke ærlige ifølge dig.
Jeg kan selvfølgeligt ikke lade være med at tænke over, om du er gift og om, når din mand er ærlig, så siger du vel: Forkert svar, nu skal du hører hvordan sandheden ser ud. det du synes er virkeligheden er på selvynk og indsovedet"...stakkels mand!
Men selvfølgelig også god weekend til alle også dig anonym!

Tusind tak for dit meget, for mig, meget smukke indlæg.
Mit liv er revet i stykker og jeg levede også på en lyserød sky, hvor alting virkede bare så rigtigt. Som du skriver så udefinerbart, men alting fungerede bare, han kunne se på mig som var jeg den eneste i verden for ham. Jeg elskede de øjne, den mund, den snak vi altid fik, hans meninger og mine meninger om vejr og vind.
Mit hjerte føles også som om det er revet istykker. Jeg blev sammen med min som jeg har 2 børn sammen med. Vi har en dejlig familie, men den kommer ikke til at kunne erstatte den kærlighed som jeg følte for ham, som jeg mødte på det forkerte tidspunkt i mit liv.
Jeg lukkede ned for mine følelser var nødt til det følte jeg for at overleve. Havde mest lyst til at gemme mig væk i et hul og bare være der, så ingen kunne røre mig følelsesmæssigt. Jeg turde ikke føle i en lang periode det gjorde for ondt.
Jeg vil sige, det er ligesom at miste et menneske i sit liv som har betydet rigtig meget i ens liv, man kommer videre, ja helt sikkert, men psykisk er en indvendig tonado i splittelse for hvor er den mand som jeg blev så forelsket i, som fik fandt i alle mine følelser, selvom jeg godt viste det aldrig ville blive os 2.
At tage et valg imellem sine børn og en man elsker utrolig højt, og som føles som det mest rigtige i ens liv føles umenneskeligt og hårdt. Hvorfor skulle han også dukke op i mit liv på et tidspunkt, hvor jeg bare ikke kunne så mig selv til at splitte en familie ad.

Nu kan jeg selvfølgelig kun skrive ud fra egen verden, men jeg føler bestemt ligesom ham trådstarteren, og er i vildrede hele tiden om jeg gjorde det rigtige. Det er jo svært at vide ikke.
Personligt kører jeg i samme rille som ham. Pladen er præcis den samme, men jeg har været 100% ærlig over for min mand, så han ved at jeg har været vildt forelsket i en anden mand og har også været min mand utro i 3 år. Dette er ikke noget nyt for ham. Alligevel vælger min mand mig til i sit liv.
For mig lyder det ikke som om han kræver medynk, jeg ser faktisk ikke han skriver det et eneste sted, så jeg må forudsætte at du her har valgt at digte dig en lille historie som passer ind i dit billede.
Jeg tror bestemt at folk er ærlige herude i debatten, hvorfor ellers skrive, hvis man ikke vil give sig til kende i de følelser som utroskaben har skabt. Typisk efterlader utroskab jo en masse efterladenskaber efter sig på godt og ondt. Både for dem der har været utro og dem der har været udsat for utroskab. Der er nogle ting de skal lærer at leve med.
Jeg kræver ikke forståelse hos nogle herude i debatten, men vil bare gerne være en del at debatten, så jeg kan prøve at forstå, hvad der sker inde i folk, andre end mig selv, efter utroskab. Mon ikke det er det samme som trådstarten her vil og ikke andet. Tror det næppe.
Det er jo ikke til debat, at utroskab er forkert. Det tror jeg godt alle utro ved, at deres handlinger ikke lige lever op til de normer og regler de fleste af os er vokset op med. Forståelse for det får man heller ikke, men man kan få det ligesom, når man går i mødegruppe hvor man tænkte, når så er jeg ikke den eneste i denne verden der har tænkt og gjort, som jeg har gjort på godt og ondt. Hvem har ikke ønsket engang imellem at bare der var nogle der hentede dem for nu trængte man til et frikvarter.

Jeg er ikke helt sikker på du har ret i din konklusion.
For det første kan jeg så sige dig, at jo, man kan godt vælge en person fra selv om man elsker dem man er utro med af hele sit hjerte, f.eks. fordi man har børn. Tro mig, jeg har selv gjort det og det gør så helvedes ondt at stoppe noget der føles så rigtigt. Det er her forskellen mellem ens følelsesliv og ens rationelle tankegang kommer ind, ofte gør man jo det der forventes af en. Hvis jeg skulle anbefale en af mine venner, familie eller en anden jeg fik kendskab til havde involveret sig i en anden end sin ægtefælle, så ville jeg til hver en tid sige pas på. Det kommer til at gøre rigtig ondt på dit følelsesregister på et tidspunkt, fordi du ikke har passet på dig selv.
Min umidelbare vurdering er, at du sidder tilbage med en der har været dig utro inden du lyder så ironisk. Du lyder som en der nedværdiger andre mennesker, fordi de kan føle noget ægte for et andet menneske, men du kan ikke føle for ham, du kan ikke vide hvad der foregår inde i ham, hvis du kan så kan du mere end de fleste. Ens liv er et stort kaos, når man fravælger noget som føles rigtig, men er kommet på det forkerte tidspunkt. Gør du bare grin, men lad os tales ved den dag, hvis du giver dig selv lov, føler noget for et andet menneske der ikke er lovligt, hvis man er gift eller har en kæreste.
Det handler ikke om at hade sin kone eller mand. Det handler om at der er en man bare elsker endnu mere, som man har valgt at satse sit ægteskab for. Hvis man hadede sin kone eller mand ville det jo være det nemmest i verden at blive skilt, så en dårlig udlægning fra din side. Hvad har gjort dig så sort/hvid i din tankegang. Hvis konen var drømmen havde han jo ikke været utro, hvis konen var alt hvad han ville ha havde han ikke være utro, hvis konen var den eneste ene havde han ikke været utro længere er det ikke. Som en filmtitel siger "jeg er bare ikke vild med", og det er da det mest triste man kan komme ud for, når man er gift. Hvem ønsker ikke at det vare for evigt, når man går op ad kirkegulvet. De fleste vil jeg tror, så der faldt den drøm til jorden, og det er en forfærdelig opvågning af få. Jeg tror de fleste utro synes det er derfor der er så svært at blive skilt, fordi så bliver drømmen så definitivt slut. Vi fortsætter, fordi vi håber, om det er det vi bør gøre er jeg i tvivl om hele tiden, for der ude er der en, som jeg tror kan give mig alt hvad jeg savner i dag. Han elskede mig for den jeg var og ikke andet. Pære nemt ikke og super dejligt at tænke på.

En kommentar til dit indlæg, så findes der ca. 50% af befolkningen, dvs. 50 % af din venne- og familiekreds, som er en skædsel for sit køn. Hold dig langt væk fra dem de er ikke værd at samle på.
Gad vide om utro indeholder andet end alle de føleser som de ikke har valgt at holde styr på, lad mig lige tænke mig om, jooooooooooooo sandelig, for dem jeg kender har været utro, som har været ærlige omkring det, er nok af de mennesker som jeg har mest respekt for, for dem ved jeg er ærlige og de tør stå inde for deres handlinger. Det er modigt især med sådan en naiv person som dig på sidelinjen der gerne vil tro dette er en enlig svale. Det er måde naivt og lidt for dumt skrevet efter min mening for du ved udemærket godt at utro findes i hobetal derude.
Hvis jeg skulle gå og synes at alle de mennesker som ikke lever efter de 10 bud, så ville jeg have nok at lave i mit tankemønster, for så findet der efter hvad jeg kan læse i aviserne fra det virkelig liv mange skændsler rundt omkring i gader og stræder. Er du moralens vogter eller handler det udelukkende om utroskab, fordi du er den som er blevet trådt på af din partner. Det du skriver er noget pjat og afspejler lidt for meget hvad du har været ude for som er sårbart og kedeligt. Pas på dig selv, at du ikke går i sevlsving i dit had for utro mennesker. Det kan ikke betale sig for din egen skyld ikke for min eller andres, men din skyld. Du ved godt når du er rationel at der kun er en der har svigtet og det er den som svigter sit ægteskab- Fjenden er i ægteskabet og ingen andre steder. udfordringerne er overalt, sorry.

- jeg tror aldrig, du har prøvet at en mand var dig utro, har jeg ret!
Jeg tror utro og fhv. utro som dig, der ikke kan slippe elskeren m/k, luller sig ind i indbildte forestillinger om fordomme og 'nedværdigelser' fra utrosramte og fra folk, der ikke accepterer undskyldninger for utroskab.
Du fortæller du har fravalgt ham du var utro med selv om du elsker ham af hele dit hjerte. - Ikke fordi jeg føler mig specielt moralsk eller snerpet generelt, men måske nok lige på utroskabs-området. Et forpligtende parforhold er nu engang forpligtende og forudsætter loyalitet for at kunne fungere, - og man skylder hinanden ærlighed, så, udover et dyrt fejltrin for længe siden, vælger jeg forelskelserne fra uden utroskab; - man behøver ikke være følelseskold eller lidenskabsløs for at kunne se forskel på følelser og handlinger. Indtil i dag har jeg været så heldig, at forelskelserne, der ikke blev dyrket, gik over af sig selv! - Skulle der komme en forelskelse en dag, som ikke forsvandt men voksede, så ved jeg udmærket godt, at der først skal gøres rent bord og siges farvel til partneren. Selv den vildeste kærlighed og lidenskab kan ikke forklare eller undskylde, at man er utro og illoyal. Tværtimod, så gør kærlighed os smukkere og bedre mennesker, så utroskab har intet med kærlighed at gøre, som de utrosramte udmærket ved! Det handler om at være et ordentligt menneske.

Utroskab handlede for mig om kærlighed ellers havde jeg aldrig gjort det.
Hvis et parforholder en forpligtigelse, så er det godt nok en trist og kedelig tilværelse vi sætte os selv i. Parforhold skulle gerne handle om kærlighed, troskab, respekt, loyalitet og er disse ting ikke til stede, så vil tillade mig at sige at et ægteskab nok handler mere om venskab, og så kan man selvfølgelig godt sige, at man skal blive sammen af pligt, men hvor trist bliver vores liv så!
Jeg var også heldig at de små forelskelse man har undervejs i mit ægteskab skete der aldrig noget. Det faldt mig slet ikke ind. Men jeg så til sidst valgte at være utro med havde jeg gået og være småforelsket i i flere år, og det samme viste det sig så han også havde været i mig. For en dag, hvor jeg havde drillet ham lidt mere end han åbenbart kunne være med til, så kom det impulsivt ud af munden på ham, at hvis han ikke var gift og havde 2 børn, så var gået efter mig for mange år siden. Egentlig viste jeg jo godt han havde de samme følelser som mig, det er bare sådan noget man fornemmer, men fra den dag tog det ene skridt det andet. Faktisk tog det et ½ år før vi første gang havde sex sammen, men på det tidspunkt var vi gået for langt for længe siden, så det var det sidste skridt. Det jeg vil sige med det var, at jeg ville aldrig personligt selv have fortalt ham om min forelskelse i ham, men lige pludselig stod jeg der og tænkte okay nu er ordene kommet på bordet, hvad skal jeg bruge dem til, skal det være os 2 eller hvad skal der her sker. Du har helt ret, så langt at man skylder hinanden ærlighed, du har ikke ret i at de utro ikke føler kærlighed den har du helt misforstået (hvis det er det du mener med det du skriver), men en ting er nok rigtigt vi elsker ikke vores partner som vi burde gøre når vi først vælger at være utro, det ved vi der er utro og det ved den mand og kone som er blevet svigtet, så her fra må man så beslutte, hvad vil vi med vores ægteskab fremover, selvom vi har den viden. Det er jo også derfor parterapeuterne lever i bedste velgående, fordi vil så gerne kæmpe for være ægteskab, vi vil så gerne elske den vi har vlagt at blive gift med, vi vil så gerne ...., men en dag betød ægteskabet bare ikke nok til at man undgik utroskab.
Det handler om at være et ordentligt menneske, helt sikkert, men har du siddet over for en mand som føler hele verden er brast sammen, fordi man har valgt at svigte, men valgte at ville skilles på det grundlag, selvom han havde kendskab til mit utroskab og min forelskelse i en anden mand, som havde varet i flere år. Det er svært at gå kan jeg så sige dig. Det er muligt det en dag bliver endeligt, når engang min mand vågner op og ser på tingene med andre øjne, og har tænkt situationen igennem og er parat til at gå.
Jeg ville ønske jeg havde gjort som du skriver, dvs. gjort rent bord og sagt farvel til min mand. Omvendt så ved jeg at jeg har fortalt min mand alt og har ikke lagt skjul på noget, så han kender godt betingelserne for vores ægteskab. Om det er godt ved jeg ikke altid.
Jo, jeg har prøvet utroskab fra den anden side, og jeg må indrømme jeg var konsekvent, han røg ud af vores fælles hjem for altid. Jeg tror det samme ville ske i dag, og især med den viden jeg lægger inde med i dag, at utroskab for en længere periode sker ikke kun for sjovt der er følelser med i spillet, og så ville min konsvens nok være endnu stærkere, men til gengæld ville jeg have forståelse for, at kærligheden ikke altid kommer belejligt. Tro mig jeg ville være skuffet, vred, ked og alt anden, hvem ville ikke være det, når noget er slut, når man ikke selv er parat.

Bvadr hvor skulle du skamme dig - tænk at du søger ynk fordi du ikke kan forstå, at manden ikke elsker dig mere - hvordan tror du at konen eller andre koner/mænd har det, når sådan nogen som dig tilbyder sig og ikke har de mindste kvaler ved at et andet ægteskab går i stykker - og følelser tilovers for den sårede part i dit klamme spil, det har du heller ikke.
Så FØJ siger jeg bare 🙁😮

Der findes ikke et eneste menneske, der kan ødelægge andres ægteskab. Men der er en hel del der er gode til at ødelægge deres eget.
Hvis du ellers kan og gad læse, så søger hun ikke medfølelse, men spørger til en forklaring på hendes situation.
I den sammenhæng kan du ikke bidrage med noget, så undlad venligst at kommentere.
venlig hilsen
Grøn

- jeg blev dybt berørt af at læse den. En ulykkelig situation, når du ved du ville være lykkelig med en anden og måske en endnu mere ulykkelig situation for din mand, der vel klamrer sig til et håb om at din elsker ikke bliver fri og allerhelst at dine følelser ændres. Det er trist, men sikkert nok det rigtige for jer lige p.t.!
Til gengæld er jeg lodret uenig i og 'lettere forarget' over at du skriver, at hvis et parforhold er en forpligtigelse, så er det godt nok en trist og kedelig tilværelse vi sætter os selv i.
Nej, - slet ikke! Det skulle være en ret og en pligt at være loyal og ærlig i et parforhold, også hvis kærligheden er blomstret af eller blomstrer andeststeds. Har man lavet en aftale eller givet løfter, som man ikke længere kan overholde, hvad er så mere naturligt end at give aftalepartneren og løftemodtageren besked om det. Den utro vælger selv, den utrosramte tvinges ind i en situation, som man måske helt ville have fravalgt og være gået sin vej, eller måske have accepteret, som et vilkår i et parforhold: At den anden har affærer. Det er de færreste, der kan administrere den livsform, men det berettiger ikke uærlighed og utroskab.
Jeg mener ikke det kan forenes med at være et ordentligt menneske, hvis man bevidst lyver, - heller ikke selv om man har overbevist sig selv om at det er det eneste rigtige. Løgn er det 'overgreb', der er sværest at tilgive, og en fhv. løgner har man meget svært ved at stole fuldt og fast på igen. Jeg blev engang tilgivet og 'ventet på' som du bliver af din mand. Det var den 'helt store kærlighed', der dog alligevel fadede ud, men det tog også lang tid. Men ok, jeg har også siddet overfor en mand for hvem verden er brast sammen fordi jeg ville forlade ham. Godt nok var det ham, der havde været utro og løjet til den store guldmedalje, selv om han dog selv havde afsluttet affæren uden min indblanding. Så det er også svært at blive. Nogle gange har jeg da tvivlet på om jeg blev fordi jeg havde ondt af ham, (det var hverken børn eller økonomi), men som i alle forhold mellem mennesker er der altid en lille tvivl, - det ville der sikkert også være i dit forhold til elskeren, hvis I skulle få hinanden til sidst! Det må man leve med.
Men for os alle gælder det, at sket er sket. Nogle ville hellere have gjort noget andet, men man må leve med de vilkår, man selv mere eller mindre har skabt. Omstændighederne er meget forskellige og vi er meget forskelligt indrettede, så derfor handler vi forskelligt.

Der er ingen ynk i dette oplæg, hvis du ellers læser hvad der står. Men dit indlæg afspejler tydeligt din egen situation, og det er jeg selvfølgelig ked af på dine vegne, fro der er aldrig rart at være den der er svigtet, det ved jeg alt om.
Inden du dømmer så generelt, så synes jeg du skal tænke over denne lille sætning:
Hver gang du dømmer øger du din ensomhed, men hver gang du prøver at vise engagment og prøver at forstå øger du din vennekreds.
Det er så nemt at dømme andre, når man ikke kender en sag til bunds, og kan man dømme et menneske ud fra en situation, så vil verden se skidt ud og så er jeg helt sikker på du kan kalde dig selv, hvad du lige har skrevet om denne kvinde eller er du helt unik.
Jeg siger ligesom Caveman, hold dig til det der bliver spurgt om ellers hold dig væk, og så skriv om din egen situation, som jeg lidt kan gætte mig til inden du skriver som du gør og samtidig ikke giver dig tid til at læse eller svare på spørgsmålet.
Af livet og dens erfaringer jeg har taget med undervejs i livet, så ved jeg så meget at jeg kender ingen perfekte mennesker, men efter jeg har lært at spørge folk og baggrund og årsag og interesseredet mig for dem så er jeg ikke så sort/hvis i mine holdninger længere.
Pas godt på dig selv du virker til at trænge til have disse ord med på din vej.

Der er intet der berettiger utroskab, aldrig, så langt kan vi 2 godt blive enige.
Den dag et ægteskab er til, fordi man er forpligtigede må jeg stå af og sige så er vi gået for vidt. Ægteskabet skulle gerne bestå af, som du selv skriver, loyalitet og ærlighed. Kan dette ikke overholdes bør man gå for begge parters skyld. Når jeg så skriver sådan, så kan det samtidig undre mig, at så mange så bliver i ægteskabet efter utroskab, både os der er utro og når utroskaben rammer os via vores partner vi har valgt igennem livet. Når nu så mange bliver, så er mit indtryk, at det ikke er så vigtigt endda den dag de står over for valget om de skal lade sig skille eller ej på grund af utroskab. Er jeg den eneste der undre mig over det? Det næste er, at hvor mange af os siger ikke, at hvis min mand/kone er utro, så lader jeg mig skille, men hvor langt holder den mening, når det kommer til stykket, hvor mange er konsekvente på det de har troet på hele livet, når det kommer til stykket. Personligt har jeg oplevet mange der bare sige det, men der er ingen handling bag ordene, når det kommer til stykket. Løgnen skriver du er det værste at tilgive. Personligt giver jeg dig ret, men jeg oplever ikke derude i det virkelige liv, at det betyder så meget endda for mange da de bliver i deres ægteskaber. Jeg tror trygheden er vigtigere end det at vi har et ærligt og reelt ægteskab. Når det kommer til stykket laver mange bare et forsvarsmekanisme for hvorfor de bliver i ægteskab om det er rigtigt eller forkert er lige meget, men de er nødt til at lave dem for at kunne blive. Det er svært at være nøgtern i en sådan situation. Vi har alle mere eller mindre lavet de forsvarmekanismer hele livet igennem mere eller mindre bevist for at overleve den situation vi er landet i. Dette sker også ved utroskab. Vi smider de realistiske tanker væk og gør verden ond eller god alt efter hvad vi har behov for.
Man er ikke et ordentlig menneske, når man først har være utro og det var også en hård nyser at forstå for mig, at jeg havde gjort det som jeg ville påstå jeg aldrig ville gøre, men sådan blev det ikke i dette liv. Jeg ville ønske jeg havde holdt hvad jeg havde lovet mig selv, for i dag skal jeg leve med at jeg ved at jeg er stand til at gøre nogle ting, som jeg aldrig troede jeg var i stand til. Jeg blev overrasket over mig selv, men måske mest af, at jeg som ellers er en fornuftig kvinde med begge ben på jorden ville de fleste sige kunne finde på den slags ting.
Til sidst vil jeg sige, har jeg da den tvivl med ham jeg var utro med om det nogensinde ville være endt lykkeligt. Det kan man jo aldrig vide før man sidder i samme stue og skal være sammen hver dag. Vi havde jo kun prøvet at være sammen 2-3 gange om uge rundt omkring i nærområdet: skoven, søen, gåture, parken, cafeer eller hvor man nu kan være, når det ikke kan være officielt, når vi begge var gift. Det var jo små frikvarterer, som gjorde en glad, men når jeg tog afsked var jeg ked stort set hver gang. Der var et tomt hul efter ham, men jeg kendte jo betingelserne, jeg havde jo selv været med til at vælge dem. Du har ret vi må leve med de valg vi tager her i livet, og så ellers lære af dem. Jeg vil skrive det som du også selv skriver, hvis jeg nogensinde bliver forelsket i en anden mand igen på den måde igen, så går jeg inden det når så langt ud at jeg overhovedet overvejer utroskab, for det må aldrig ske igen. Aldrig er et stort ord, jeg ved det, men håber med hele hjerte at det også bliver sådan, men hvad gjorde så at jeg gjorde det det sprøgsmål må jeg stille mig selv resten af livet, hvad fik mig til at gå så langt.
Min skæbne er trist skriver du. Det synes jeg nu ikke selv, jeg har jo selv valgt den.

som du beskriver det, er fuldstændigt som jeg har det. Det er også et par år siden, jeg er stadigvæk dybt forelsket...fordi jeg følte mig så godt tilpas, havde samme værdier...han var min bedste ven....jeg savner ham meget...
men han var/er gift, var selv skilsmissebarn og kunne ikke gøre sine børn kede af det på denne måde. Jeg forstår ham godt, desværre. Jeg ville ønske, at jeg havde mødt ham for mange år siden.
En dag må mit hjerte da for pokker hele....!