Så bange for at blive arbejdsløs....
Jeg står i noget af et dilemma. Jeg har arbejdet i et meget lille firma som elektriker i lidt over ½ år, og har været rigtig glad for at være der. Mine kunder er meget tilfredse, og i dette lille samfund når deres roser også frem til min chef. Jeg tjener gode penge til firmaet, og troede selv jeg klarede det godt. I sidste uge, mødte jeg på arbejde om onsdagen, efter at have været sygemeldt i 2 dage. Her bad jeg om en samtale med chefen, for at evaluere 1 projekt vi var i gang med. Da jeg havde fremlagt problemstillingerne, var jeg parat til afslutte mødet, da min chef griber fat i mig og siger, at han egentlig ikke er heeeelt tilfreds med mig. Han har i den senere tid lagt mærke til hvor meget jeg ringede hjem, og at jeg måtte forstå at det var en forstyrrelse i hverdagen. Desuden troede han egentlig mest på at mine 2 sygedage var pjækkesyge (det var mine sygedage nummer 2 og 3 på næsten 7 måneder), og havde egentlig tænkt sig at fyre mig. Jeg understregede at det aldeles ikke var pjækkesyge, og hvis mine telefonopkald var til gene for ham, ville jeg bare vente med problemstillingerne til vi sås. Han fortsatte, at det jo var vigtigt at ved sygemeldinger, ringede dagen inden jeg mødte på arbejde igen. For mig at se var løsningerne på hans problemer rimelig simple, idet han blot kunne have sagt dette til mig, og det fortalte jeg ham så. Desværre fortsatte han, da han nogle gange følte han betalte en svend for hvad en lærling kunne klare lige så godt, og han havde været MEGET irriteret på mig det sidste stykke tid. Jeg var målløs, og vidste simpelthen ikke hvad jeg skulle sige. Jeg havde slet ingen mistanke om at han var træt af mig, men han sagde til mig vi skulle se tiden an, og jeg skulle fortsætte med at arbejde for ham, og så sagde en samtale om et stykke tid, for at se om det var blevet bedre.
Jeg har nu i mellemtiden fundet ud af, at vores nyeste ansatte har en masse tidligere kollegaer i lokalområdet, som vores nyansatte har anbefalet til min chef. Da jeg bor ca. 40 min fra firmaet, er det klart at jeg føler mig truet, og særligt efter den samtale vi havde. Jeg er simpelthen MEGA nervøs for at blive fyret, men ikke fordi min kæreste og jeg ikke ville kunne klare det rent økonomisk, da jeg står i A-kasse, og jeg bor billigt. Det er mere følelsen af ikke at have noget at stå op til om morgenen, og som bekendt er det desværre næsten umuligt at få arbejde som håndværker hvis man er udlært inden for 3 år. Jeg ønsker så inderligt ikke at blive arbejdsløs, men samtidig synes jeg heller ikke chefens behandling af mig er fair og velbegrundet. Jeg tror mere det er for at han kan få "lokale" elektrikere under sig, da de bedre kan tage udkald, kender lokalområdet, og så sparer han ikke mindst mine transportomkostninger.
Det er absolut ikke fordi jeg ser ned på arbejdsløse, og slet ikke i disse tider. Men jeg har bare et inderligt ønske om at have et arbejde hvor jeg er glad for at være, og at have nogle daglige udfordringer.
Jeg undskylder for min kæmpe smørre, men afventer alligevel jeg kommentarer med spændning, hvis i altså gider læse det hele.
Jeg har nu i mellemtiden fundet ud af, at vores nyeste ansatte har en masse tidligere kollegaer i lokalområdet, som vores nyansatte har anbefalet til min chef. Da jeg bor ca. 40 min fra firmaet, er det klart at jeg føler mig truet, og særligt efter den samtale vi havde. Jeg er simpelthen MEGA nervøs for at blive fyret, men ikke fordi min kæreste og jeg ikke ville kunne klare det rent økonomisk, da jeg står i A-kasse, og jeg bor billigt. Det er mere følelsen af ikke at have noget at stå op til om morgenen, og som bekendt er det desværre næsten umuligt at få arbejde som håndværker hvis man er udlært inden for 3 år. Jeg ønsker så inderligt ikke at blive arbejdsløs, men samtidig synes jeg heller ikke chefens behandling af mig er fair og velbegrundet. Jeg tror mere det er for at han kan få "lokale" elektrikere under sig, da de bedre kan tage udkald, kender lokalområdet, og så sparer han ikke mindst mine transportomkostninger.
Det er absolut ikke fordi jeg ser ned på arbejdsløse, og slet ikke i disse tider. Men jeg har bare et inderligt ønske om at have et arbejde hvor jeg er glad for at være, og at have nogle daglige udfordringer.
Jeg undskylder for min kæmpe smørre, men afventer alligevel jeg kommentarer med spændning, hvis i altså gider læse det hele.