Så skal jeg skilles. Har brug for en kommentar.

Gjorde kæresten gravid for 20 år siden. Havde ellers besluttet mig for at forlade hende. Vi blev gift og har så gået igennem en hel del sammen. Jeg har gentagne gange forslået at vi går til parterapeut men hun afslår. Har i de sidste 2 år haft et rigtig godt liv alle andre steder end hjemme. Sidste år blev jeg voldsomt forelsket i en ny kollega. Den slags troede jeg faktisk ikke jeg kunne mere.😃
Alt i alt har tankerne om skilsmisse kørt rundt i hovedet på mig i rigtig lang tid. Hun er ikke et passioneret menneske. Hun har gentagne gange sagt at hun ikke elsker mig. Så i fredags siger jeg til hende at jeg synes vi har været gode til at takle de kampe livet har budt os. Men at jeg mangler at vi er gode livets gode sider sammen. Jeg mangler glæde, romantik og sprudlende sex. Svaret var kort at det gad hun ikke. Vi var forskellige og det kunne hun ikke se hvordan det kunne gøres anderledes. Jeg foreslog endnu engang parterapi, til at finde en åbning. Det vil hun bare ikke. Så sagde jeg, at så er der ingen fremtid for os to😕 Jeg sagde så at vi burde holde sammen et par år til for det mindste barns skyld. Men jeg ville se andre kvinder ved siden af. Det ville hun så ikke være med til.
Jeg ved ikke helt hvor mit spørgsmål er, men i den seneste tid har jeg fået så mange positive vibrationer fra dejlige kvinder i alle aldre at min situation er kommet til at fremstå helt absurd. Nu har jeg det sådan at jeg har krav på at blive elsket og begæret af en kvinde.🙁😃[l]

Kære Leonardo2
Jeg forstår godt, at du vil elskes og begæres.
Jeg tror derimod ikke, at det vil være en løsning at blive sammen for det mindste barns skyld. Hvis du har taget beslutning om at ville skilles, så må du føre det ud i livet. Du kan ikke byde din kone at blive sammen med hende og så have andre kvinder ved siden af. Det vil forståeligt nok gøre hende vred og såret, og så vil det alligevel ikke være rart at blive sammen, selvom det er helt platonisk.
Hvad siger hun til, at du vil skilles? Kan det få hende til at overveje, om hun vil prøve terapi? Har du spurgt hende, hvad hun gerne vil? Om hun lever det liv, som hun ønsker og om hun får det, som hun gerne vil have? Og hvad hun vil gøre for at få det?
Det kan måske få en dialog i gang mellem jer, så I sammen kan finde frem til den løsning, som er bedst for jer begge. Uanset om det er at skilles eller hvad I måtte komme frem til. En parterapeut kan iøvrigt også bruges til at komme ud af et forhold på den bedst mulige måde, så man efterfølgende kan bevare et godt forhold, hvilket er utroligt vigtigt, når man har børn sammen og derfor fortsat skal kunne finde ud af at samarbejde.
Jeg håber alt det bedste for jer begge og i særdeleshed jeres børn, som jeg inderligt vil bede jer tage størst muligt hensyn til. Det er så vigtigt for dem, at Mor og Far kan samarbejde og bevare et godt forhold, så de er fri for at skulle vælge side, og dermed kan have begge forældre i deres liv samtidig.
Mange kærlige og varme hilsner
Solveig [s]

For det første, jeg kan ikke lade min lille dreng blive et skilsmissebarn. Jeg kan bare ikke. Han minder meget om sin far. Er allerede i en begyndende pubertet og taler glæder sig til alle de eventyr der venter ude i den store verden og kan ikke vendte til at han skal flytte hjemmefra,få egen bil eller motorcykel. Ja, ja.
Det korte af det lange er at han kommer nok helt sikkert på efterskole om 3 år og så kan jeg ikke mere. Det vil jeg give, hvad fanden nu har jeg jo givet 23 år, hvad betyder 3 til!
Men det er rigtig, jeg ved ikke om man kan leve så tæt sammen platonisk. Men jeg har tænkt at forsøge.
Og hvad siger hun til at skilles, jo det passer hende fint. Og noget af det første hun sagde var at bagefter det ville hun aldrig have en mand mere. Det gad hun ikke. Det at leve sammen med mig har så ikke haft værdi nok til at overveje terapi. Som jeg forstår hende og det har jeg nu brugt 23 år på, så er det hun ønsker, stilstand og hvis det koster en skilsmisse så er hun villig til at betale prisen.
Men vi er dog enige om at sætte børnene forest. Det har vi altid gjort. Ja endnu en gang er jeg ikke helt sikker på hvorfor jeg skriver men tak for dit svar det var rart[:|]