2tilføjet af

Så skuffet over min veninde

Jeg har den her veninde, som jeg har haft i 12 år, siden vi var teenagere, lad os kalde hende A. Vi klikkede lige fra vi mødte hinanden, og har været vildt gode veninder siden. Jeg vil faktisk sige, at hun er/var min bedste veninde. Hun har forandret sig, og jeg har forandret mig - dog synes jeg ikke vi har forandret os mere, end at vi stadig burde kunne være venner.
Men jeg har lige opdaget, at hun holdt en fest i foråret, hvor jeg bare ikke var inviteret med, selvom mange af vores andre fælles venner var. Derudover har jeg lige været hjemme ved en fælles veninde, hvor A også var der. Der sad vi og så et program i TV, og pludselig inviterer A den fælles veninde hjem til hende, for at se det samme program ugen efter, men hun inviterer ikke mig, selvom jeg sidder lige ved siden af! Ej, hvor blev jeg bare ked af det - jeg rejste mig med det samme op, og sagde at nu gik jeg hjem.
Jeg fatter ikke, hvorfor hun pludselig er sådan. Vi holdt hendes polterabend hjemme i mit hus for under et år siden, jeg har givet hende møbler gratis, jeg har siddet og lyttet til hendes problemer. Men efter jeg blev gravid og har fået en baby, er det som om, hun pludselig ikke gider mig mere. Har på fornemmelsen, at hun synes jeg er blevet kedelig, fordi jeg ikke kan drikke mig stiv mere. Jeg synes til gengæld, at hun drikker for meget - hun har nemlig også selv fået et barn, men det holder hende ikke tilbage fra at drikke sig i hegnet næsten hver weekend, og køre småfuld rundt på cykel med hendes barn. Jeg er faktisk lidt bekymret for hende, med hensyn til, at jeg synes hun drikker for meget.
Men jeg er bare så gal over, at hun pludselig inviterer fælles venner, uden at invitere mig. Selvfølgelig behøver hun ikke invitere mig til alt, men det er sgu da skide bitchy, at invitere den anden veninde, mens jeg sad lige ved siden af???
Hvad ville I gøre?
K.h.
Lulul
tilføjet af

Du har jo selv svaret på hvorfor

I er blevet for forskellige, og hun ønsker ikke dit venindeskab mere. Det kan sagtens ske, selv efter 12 år.
At invitere den anden veninde uden at invitere dig, selvom du sidder lige ved siden af, er en "desperat" måde at fortælle dig på, at du ikke er ønsket som veninde mere.
Alternativet ville være at hun sagde det direkte op i ansigtet på dig, hvilket ville være for svært for de fleste, men det er åbenlyst, at du går hende på, og at hun faktisk helst er fri for dig. Jeg er næsten sikker på at hun har tænkt "nu må hun (dig) da fatte at jeg ikke gider hende (dig) mere", i samme sekund hun inviterede den anden veninde.
Det er selvfølgelig utroligt svært at erkende, især hvis det er en veninde du meget gerne vil beholde. Men jeg tror desværre du må finde dig en ny veninde.
Jeg ville ihvertfald ikke finde mig i sådan en behandling, og havde droppet hende på stedet.
tilføjet af

meget Uempatisk

af din veninde, at invitere den anden veninde hjem til hende i dit nærvær...
Hvordan er jeres fælles veninde??? kan hun bevare loyaliteten imellem dig og din "veninde"
Det kunne tænkes, at din såkaldte "veninde" er jaloux på dit liv, at du har styr på tingene, for det har din "veninde" altså langtfra, når hun fuld cykler med sit barn - det er for langt ude.
Hvis jeg stod i dit sted ville jeg ringe til "veninden" og sige, at DU har valgt hende fra, da du ikke kan acceptere hendes opførsel....Lad endelig være med at diskutere med hende, kort og godt skal du bare sige fra og så sige farvel...
Desværre er der mange mennesker, som ikke kan finde ud af, at behandle andre mennesker med respekt og man kan undre sig over sådan en opførsel, men man kan ikke ændre på sådanne personligheder, man kan kun ændre på sig selv..
Held og lykke.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.