Søde omklamrende svigermor

Svigermor og andre, fortæl mig hvad jeg skal gøre.
Jeg er flyttet med mine mindre børn sammen med en rigtig sød mand. Vi har nu boet sammen i 2 måneder. Hans forhold til familie og venner har altid været at de bare kunne komme og gå i hans lejlighed som det passer dem. Han har været ungkarl i 3 år (han er 42), hans lejlighed er stor, og hans mor og far har hjulpet med stort og småt i alle årene. Han er enebarn. Inden jeg flytter ind fortæller jeg ham at jeg ikke ønsker at hans forældre kommer i tide og utide, da de altid skal overnatte mindst 2 nætter, mindre kan ikke gøre det. Det har altid været skønt for dem at komme til byen, da de bor 3 timer væk.
Men vi er enige, og han siger det til sine forældre, megen gråd og skrigeri fra hans mors side. Jeg tror så at alt er i den skønneste orden, men straks efter jeg er flyttet ind, kommer de alligevel anstigende. De har nu i 3 uger i træk, hver weekend, været på laaaangt besøg. Moren sidder ofte med tårevæddede øjne og siger at hvis jeg ikke ønsker dem, må jeg endelig sige til. Men det kan jeg ikke få mig selv til. Min kæreste mener nu er det egentligt er ok at de kommer 2-3 overnætninger. Jeg kan ikke holde det ud. Jeg er klar over at jo mere negativt jeg siger om dem, jo mere martyrrolle får forældrene. Er der nogen der har været i samme situation? hvad gør jeg? Kan mærke på min kæreste at han synes jeg er helt urimelig. Det skal siges at de føler sig på hjemmebane i lejligheden, faren går rundt med en boremaskine og ordner ting han mener er vigtige, og moren fylder køleskabet op og kommer med søde indretningsideer. Men jeg har levet et halvt liv, tjener mine egne penge, har altid passet mig selv og mine. Det er forfærdeligt omklamrende, og jeg føler i al deres venlighed og omsorg, mig umyngdiggjort som et barn. Prikken over iér er at især moren vil pådutte os andre af deres venner, til at overnatte hos os. Jeg vil være sååå ovenud lykkelig hvis nogen kan give mig et råd.

Først og fremmest skal du have din mand med på idéen, så I bliver nødt til at finde en plan, som I kan være enige om. så hør ham, hvad han har af forslag.
Jeg ville nok stille og roligt omrokere, så det bliver sværre og sværre for dem at overnatte, inddrage gæsteværelse til kontor, skift sovesofa ud osv., men jeg er også så konfliktsky. Så ville jeg lave nogle "rejse væk"-planer når de melder deres ankomst, så de ikke kan være der - for de har ikke nøgle vel (det skal de ikke ha' - den skal afleveres!)

jo, det har de, det er ganske forfærdeligt, kan godt se at de må aflevere den. Øv, det er altså ret ufedt at skulle bede om den.

Det er mærkeligt, at svigerforældrene ikke selv kan se den er helt gal med 3 weekender i træk, plus at rykke rundt på jeres ting. Og det er direkte ufedt, at din mand er ligeglad.
Du må starte med at gøre din mand opmærksom på hvad i var enige om inden du flyttede ind og når så svigermor næste gang leger martyr og siger du bare skal sige til, hvis det bliver for meget, så må du sige det er for meget, bede om nøglen og så holde fast.
Selv om din mand er enebarn og de sikert elsker ham højt, behøver de ikke se ham så tit. Det kan sikkert siges pænere eller anderledes. Afhængig af størrelsen af din mands moderbinding bliver det en lille psykologisk krig, men du skal vinde den.
Det er nemt sagt det her. Sværere at fører ud i livet, men det skal gøres, for din og parforholdets skyld.
Jeg har ingen erfaring med det, men foreslå eventuelt en regel. En weekend om måneden. De vil sikkert gerne oftere og du vil sikkert gerne sjælnere. Da du ikke skal stå som heksen, kan du starte med hvad de synes er rimeligt. Hvis de har lidt hjerne og kan se tingene udefra, tro jeg godt de kan se at hver weekend er for meget. Måske også foreslå at det skal gælde en periode. Når perioden så er gået kan de forhåbentlig se at de ikke har midstet deres søn, ved at se ham mindre.
Jeg ved ikke om du kan bruge de råd. Håber det bedste for dig.

end vi aner.
Selv er jeg to gange rendt ind i en, hvor famillien boede med.
Sidste gang hvor forældrene havde eget værelse,og massere af ting rundt i huset.Der var deres.Og kom anstigende hver weekend, fredag formiddag og sked igen mandag formiddag.
Efter 3 mnd havde jeg fået mere end rigeligt.
Heldigvis var vi ikke flyttet sammen, så jeg trak mig, for han kunne ikke se problemmet i at forældrene hang der hver weekend.

Jeg kan desværre ikke råde dig i at løse problemet, for jeg forlod begge to uden det nogensinde løste sig.
Ham jeg har nu er det ikke aktuelt med, for begge hans forældre er døde.Og mine har selv et liv så de skal inviteres før vi ser dem
Men det løser ikke dit problem.
din situation er jo også lidt anderledes for manden kan godt se at det.
Så det må være hans opgave at forklare dem at nu er i en famillie, og de derfor ikke bare kan slå sig ned som før.
Jeg tror ikke du skal være den der prøver at gøre noget ved det.
det er hans forældre, så det må være ham der tager snakken med dem om at nu har tingene ændret sig, så de ikke bare kan komme rendende i tide og utide.
Hvis du gør det bliver du udråbt til syndebuk.

- men tilsyneladende ønsker han ikke at påtage sig den. Så det handler altså om at motivere ham.
- Ingen sex, når der er svigerforældre i huset.
- Dine forældre må kunne komme hveranden weekend - eller en af dine søskende (vælg dem med flest børn)
- Du er fuldstændig udaset (manglende ro og hvile i weekenden) de første to dage efter deres besøg og dermed ikke overskud til noget som helst sjovt.
- Du har en veninde, det er uopsætteligt at besøge, når de er ankommet. Bliv væk et par måltider.
- Vær sød og kærlig. Klap ham på kinden og ønsk ham en god weekend, nu hans forældre er her, er det jo ligemeget du ikke er.
- Ellers må vi finde nogle flere "motivationsstokke".

Hendes nu eksmand er/var også enebarn...det var nogle ualmindelige søde og meget hjælpsomme svigerforældre.(de er gået bort)Problemet var at min søsters mand ikke kunne se det belastende i,at hans forældre kom stort set hver/hver anden weekend fra fredag til søndag.Som det naturligste (for dem) fyldte de også køleskab osv,og gik igang med haven eller rengøring indendøre. Min søster blev ved at presse på overfor sin mand,at hans forældre skulle aflevere nøglerne til huset,og at de kun skulle komme når de blev inviteret.Men sønnen kunne ikke se det var et problem,at hans forældre havde nøgler,og kunne komme og gå som det passede dem,for ham var det dejligt bekvemt,at de hjalp med diverse i huset/haven.
Dette gjorde så at de konstant blev uvenner over småting..
Min søster kunne ikke selv sige fra overfor svigerforældrene..bla fordi de var meget søde/hjertevarme/kærlige/hjælpsomme...
Det endte med at hans forældre købte hus ved siden af dem. Og da min søster og hendes mand købte nyt hus andet sted,solgte hans forældre deres hus og flyttede tæt på igen,dog ikke som naboer denne gang,men ca 10min. kørsel derfra.
De var ualmindelig glade for de 2 børnebørn de fik,og i bund og grund tror jeg det vigtigste er,at det er sønnen der skal lære at sige fra overfor forældrene.
Han må jo vælge om han selv vil have en familie,eller om han stadig vil bo med sine forældre.

Du bliver nødt til at tage en alvorlig samtale med din mand.Start evt med at sige hans forældre er søde/rare,og at du forstår de har så tæt et forhold grundet han er enebarn,at du ligeledes forstår de har overnattet da han var single,men at deres indblanding/indvadering i jeres liv får dig til at føle dig som et umyndiggjort barn.
Sig lige ud til ham at det vil slide på jeres forhold,at hans forældre bare kan komme og gå som de vil.Og at du ikke føler det er dit og hans hjem,men nærmere et værelse/lejlighed i har lejet af hans forældre,der så kommer og tjekker jer i tide/utide,og borer/hamrer og regerer...
Hvad med jeres sexliv når hans forældre sover hos jer ???
Hvad vil din mand gøre den dag hans forældre går bort,hvis de altid skal hjælpe ham i hoved og røv...?? Han må se at blive voksen og klare sig uden mor og fars hjælp,men de er velkomne når i begge inviterer dem.
Du har ikke valgt at bo sammen med hans forældre og med hvad deraf følger....
Du skal ikke finde dig i at blive påduttet noget fra dem,hverken deres venner eller måde de lever på...de er "gamle" og har så at sige livet bag sig...du er ung og har livet for dig.
Hvis din mand ikke forstår det er et problem/belastende for dig,så må du enten acceptere tingenes tilstand,eller finde dig en anden mand.

PS Lad være at omtale hans forældre negativt overfor ham,tal i stedet pænt/sukkersødt om dem,og få dine ting igennem med sødme...hvis forældrene flytter ting,flytter du dem tilbage,gerne mens de ser på det,sig højt at du synes tingen ser så godt ud på lige den plads du vælger.
Find ud af madretter de ikke kan fordrage,og lav disse retter når du ved de kommer...undskyld med stress,hvor svært det er at huske alting,og at du måske trænger til at holde ferie helt for dig selv...
Held og lykke

det er faktisk en skide god/sjov film...Jane Fonda spiller kanon rolle som skrækkelig svigermor og vil gøre alt for at forhindre hendes søn i at gifte sig...
Se den med dine svigerforældre så i kan debattere hvor grænsen går...!!!

og min kæreste kan heller ikke forstå at mine forældre kommer her tit,og overnatter.
Jeg kan ikke forstå hvorfor hun ikke bare gør som jeg,bare nyder de laver noget af det, så har vi jo fri til andre ting.
Men hun bliver tit sur, og jeg forstår det ikke.
jeg er ikke enenbarn, men har en bror

Har du ikke nogen værdighed. En stolthed over at lave tingene selv. Når dine forældre ikke er der, er det så kæresten der laver tingene for dig?

Hvad skal de dog med den nøgle??Det er jeres hjem,og ikke deres.Få omgående den nøgle fra dem.Så længe i stadig lader dem anstige som det passer dem,vil de gører det.
De forældre har ikke sluppet naglestrengen til deres søn.Han er deres lille barn,og uanset om sønnen er blevet voksen nu,slipper de ikke godvillig deres*Lille barn*.
De skal da ikke overnatte hos jer hver wekend.Sønnen skal sige noget til dem,og forklare dem at her er det ham og dig der tager beslutningerne.Jeres forhold er kommet på en meget alvorlig prøve ang dette rod.Himmel,godt det ikke er mig der lever med sådan noget.

En lang og god snak med kæresten må være på sin plads her.
Det skal ikke være dig, der bringer budskabet videre, du vil få rigeligt at se til bare ved at du er flyttet sammen med ham. Så for fredens skyld er det ham der må sige det til sine forældre.
Da jeg flyttede sammen med min eks. opsagde vi min lejlighed og flyttede sammen i hans, de to lejligheder var ens, men hans havde bedre beliggenhed. Hvad jeg ikke har måtte høre for de forandringer vi foretog os i "hans hjem" osv. ikke fra ham, men hans familie. Jeg prøvede at forklare at nu boede vi sammen, men det trængte slet ikke ind.
Jeg kom aldrig til at føle mig rigtig hjemme i den lejlighed, og da vi så skulle flytte fra hinanden og min kommune fortalte mig at jeg havde ret til at blive boende der med børnene, takkede jeg nej. Det ville altid være hans hjem.
Jeg håber virkelig i finder en for Jeg god løsning og lidt hurtigt ;0)
En mor

Det er uudholdeligt og aldeles uholdbart! Både forældre og svigerforældre skal kun komme, når de bliver inviteret! Engang hver 2.-3. måned i en hel weekend ville jeg anse som passende, når de bor så langt væk.
Du er nødt til at fortælle kæresten, at han er nødt til at vælge mellem dig og forældrene. Hvis min mand ville have forældrene rendende 2-3 dage hver weekend, var jeg i hvert fald løbet skrigende bort for længe siden.
Lad dem forstå, at nu er det JERES hjem, og det betyder, at de ikke hverken kan flytte rundt på tingene eller bore huller i væggene, hvis ikke I har en klokkeklar aftale om det. Hjælpsomhed er en god ting, men det, som du beskriver, har intet med hjælpsomhed at gøre. Det er nærmere formynderi!
mvh hønemor1001

De der drengemænd (synes der kommer flere og flere af dem,kan det være rigtigt?)er aldrig blevet rigtige mænd, og gemmer sig bag far og mors kærlige omsorg. Det er rædselsfuldt for de kvinder, der havner i sådan et forhold. Jeg har ingen råd, for jeg falder aldrig for de typer "mænd". På mig virker det mega umandigt, når mænd ikke kan frigøre sig fra deres moar og fa-ar....jeg har læst at de italienske unge mænd er motherfukere nr. et i verden. De vil simpelthen ikke forlade mors kødgryder og servicefunktion, så de bliver boende hjemme til langt over de 40 år med kærester på skift!
Din kæreste har jo bare flyttet sine barndomstrygge omgivelser ind i sit eget hjem. Da han levede som ungkarl, var hans forældre med garanti mere hos ham end hos sig selv.
Men jeg synes du skulle konfrontere ham med, at du føler, du selv forsvinder i forholdet til ham, når hans forældre stadig skal dække hans behov for kærlighed og praktiske gøremål, i SÅ massiv grad som her. Helt og aldeles rædselsfuldt må det da være...
Det er da din kæreste der er problemet og ikke hans forældre. Han har ikke haft nosser nok til at frigøre sig, hvilket de selvfølgelig tager til sig med kyshånd, da de åbenbart ikke har andre interesser end deres søn!
Hold da helt op en suppedas du er havnet i. Men vidste du ikke dette INDEN ???????