Køb ALDRIG noget hos T-Hansen, hvis du ønsker at tingene ikke skal gå i stykker.
Vi har hos T-Hansen købt nogle vindafviser til vores nye bil, en Nissan Primera, monteret dem korrekt i henhold til brugsanvisningen, alligevel ødelægger den vores rudeophæng så ruden falder ned i døren.
Vi kontakter T-Hansen i Glostrup med det samme, som beder os om at køre derud, så de kan se på skaden.
Min mand kører derud og en af eksp. konstantere at de er korrekt monteret, og beder min mand om at køre på et aut. Nissan-værksted, så de kan lave skaden, og han(eksp.) vil så skrive ind til hovedkontoret og finde ud af hvem der skal betale for den reperation.
Vindafviserne vil eksp. også sende ind til hovedkontoret.
Vi kører bilen til værksted, som kort tid efter ringer til min mand for at fortælle at ruden, da den faldt ned har lavet en bule i døren indefra. Værkstedet notere på regningen at bulen skyldes ruden, og vi kører straks ud til T-Hansen i Glostrup, så de kan få en kopi af regningen.
Eksp. hos T-Hansen kigger på den regning vi har fra Værkstedet og på vores bil og kan se den bule. Han ønsker dog ikke nogen kopi af regningen, hvorefter vi kører igen. Dette sker torsdag d. 18. juli 2007.
Vi tager så på 2 ugers ferie til ungarn ( kanon tur), og da vi ringer til T-Hansen mandag den 6. august 2007, kan de lige pludselig ikke finde
vindafviserne og heller ikke se om de allerede ER sendt ind.
Da vi så torsdag den 9. august 2007, er ude hos T-Hansen i Glostrup pga et andet ærinde, får vi at vide i forretningen, at hovedkontoret har afvist vores klage, og de vil ikke betale for reperationen.
Den afgørelse vil vi gerne have en forklaring på og får at vide i butikke i Glostrup at vi skal kontakte deres reklamationsafdeling i hovedkontoret.
Dette gør vi lige så snart vi kommer hjem, og finder ud af at T-Hansen i Glostrup ikke engang har fortalt om den bule der er lavet i siden af døren, ej heller har de oplyst dem om at vores mekaniker har skrevet på regningen at det skyldes ruden.
Vi bliver bedt om at indsende kopi af regningen, samt et kort resume af forløbet. Vi sender det til dem anbefalet.
Min mand har så idag selv måtte ringe til T-Hansen for at høre hvor langt de er nået med vores klage/reklamation, og får det svar; at de ikke vil betale for reperationen, da produktet ikke er i stykker, og fralægger sig iøvrigt ethvert ansvar. Min mand beder om at får dette på skrift.
Jeg har så idag talt med den juridiske afdeling hos FDM, som fortæller at der i købelovens § 43, stk 3. står at T-Hansen skal erstatte evt. skader som deres produkter forårsager, dette ringer jeg og fortæller til T-Hansen, som så vil kontakte os, når de har undersøgt sagen igen.
Grunden til at jeg skriver dette indlæg, før sagen er afsluttet, og vi endnu ikke ved om vi får medhold, er at jeg er SÅ træt af at store firmaer i den grad løber fra deres ansvar, og prøver at trække sager i langdrag, så man som forbruger opgiver kampen enten på forhånd eller efter lang tids tovtrækkeri.
Det kan ikke være rigtigt at man selv skal oplyse deres reklamationsafdeling, hvor og hvilken paragraf de skal kigge på, istedet for at de bare uden at undersøge det ordentligt afviser en klage.
Jeg kan kun sige; Jeg sætter ALDRIG mine ben i en T-Hansen butik mere, ej heller vil jeg anbefale nogen andre at gøre det. De kan simpelthen ikke slå et søm i en lort uden at ødelægge begge dele.
Sidste nyt i sagen klik på dette link:
http://toflo.dk/forum.asp?traad_id=457