Tandplejer, socialrådgiver eller folkeskolelærer???

Jeg er i sådan en vildrede om hvilken uddannelse jeg skal vælge. Jeg sprang fra pædagog-uddannelsen, og ved nu ikke hvad jeg så vil.
Jeg har søgt ind på tandplejer-uddannelsen gennem kvote 2, men er nu i tvivl om jeg kan klare det, da jeg døjer med lidt ryg-problemer. Er der nogle der har erfaringer omkring dette?
Jeg har tænkt en del over folkeskolelærer, da jeg stadig gerne vil have et arbejde hvor jeg har med mennesker at gøre, og kan lide at formidle viden videre til andre, men det der holder mig tilbage er min uvished om hvorvidt jeg kan sætte mig i respekt for fx. en 9. klasse?
Er der nogen der har erfaringer som lærer-studerende eller som nyuddannet lærer??
Jeg har også tænkt en del på jobbet socialrådgiver, da jeg også der vil få den menneskelige kontakt, og en del administrativt arbejde, hvilket jeg også ser som et plus, da jeg kan lide at arbejde struktureret, men det der holder mig tilbage her er om jeg kan klare det psykisk og give slip på mit arbejde når jeg har fri?
Er der nogle der vil dele deres erfaringer med mig??
På forhånd tak for hjælpen!
Med venlig hilsen
Den forvirrede.

Da du kan få mange forskellige typer jobs indenfor dette område. Der bruges socialrådgivere på f.eks. jobaktiveringcentre, kontorarbejdet omkring f.eks. anbringelse af børn, udbetaling af kontanthjælp, rådgivning til gravide med nuværende eller tidligere misbrugsproblemer osv. osv.
Du kan frit skifte job imellem de forskellige områder, hvilket ikke gælder for de 2 andre uddannelser du tænker på.
Bare et råd fra mig til dig.

- så ville jeg nødig se den nedslående del af det job. <griner>

Jeg læser selv til socialrådgiver og er færdig om et halvt år. Der er mange gode apekter i en uddannelse som socialrådgiver. Som en nævner tidligere er der mange forskellige job muligheder. Jeg tror dog du skal være opmærksom på at fælles for dem alle er at det kræver en stærk psyke. Jeg tror det er generelt i arbejdet med mennesker at man skal være afklaret med sig selv og psykisk stærk. Derudover ligger der et problem i, som du selv nævner, ikke at tage arbejdet med hjem. Hvis man har et arbejde man virkelig brænder for kan det godt være svært. Dog tror jeg, at det er noget der kommer med erfaring, at man ganske enkelt lærer at hvis man ikke skal gå ned med stress (som mange socialrådgivere desværre gør)er man nød til at lade det ligge på kontoret. På selve uddannelse er der meget fokus på hvordan man håndtere stress, så man lærer trods alt en del der.
Uheldigvis, mener jeg, er der for lidt sammenhæng mellem det teoretiske (uddannelsen) og praksis. Man lærer meget om menneskesyn, etik og psykologiske aspekter på selve uddannelsen, og dermed ikke sagt det ikke bruges i praksis, det er bare ikke altid der er mulighed for det. I dag er der et stort problem mellem etikken og lovgivningen der ofte sætter socialrådgiveren i nogle dilemmaer.
Ved ikke om det hjalp :0), held og lykke med uddannelsesjagten.

Jeg er folkeskolelærer og har været uddannet i snart et år. Jeg kan så absolut anbefale både uddannelsen og erhvervet.
Hvis du vælger at læse til lærer, så skal du dog være klar over, at det kun er ca. 38% af arbejdstiden, der går med undervisning. Resten af tiden forløber med planlægning, møder, forældresamtaler osv. Desuden skal du være forberedt på, som en anden også skriver, at jobbet som lærer fordrer, at man er forholdsvis psykisk robust, da man eksempelvis møder mange sørgelige børneskæbner.
Det med at sætte sig i respekt tror jeg ikke, at du skal være så nervøs for, om præcis du kan eller ej. Alle lærere - også de gamle og garvede - møder klasser og elever, hvor respekt for læreren lige så godt kunne være en by i Rusland. Min personlige erfaring er, at det ikke er 9. klasserne, som udgør det store problem i den sammenhæng, det er snarere 1. og 2. klasser. De kan virkelig være nogle møgunger, hvis det tager dem :-)
Hvis du beslutter dig for lærerseminariet, så kan du muligvis få merit for nogle fag, da du tidligere har læst til pædagog. Prøv at forhøre dig på det uddannelsessted, som du har overvejet. Der en nemlig forskel på studieordningen og holdningen til merit på de forskellige seminarier. Jeg læste sammen med en kvinde, der var uddannet fra musikkonservatoriet, som ikke kunne få merit for pædagogik, selvom hun allerede havde en tilsvarende kompetence fra konservatoriet.
Håber, at denne lange smøre kan hjælpe lidt på din forvirring :-)
-meriani

Det passer altså ikke helt for lærerfaget, at man ikke kan skifte mellem forskellige områder...
for det første er det at være lærer et mangefacetteret job og for det andet, kan man altså undervise mange forskellige steder under mange forskellige forhold.
Jobbet retter sig ikke kun mod undervisning i "normalklasser", det kan også være, at man efter endt uddannelse bliver fængselslærer, AKT-lærer (lærer for elever, som en trivsel og/eller adfærd som betyder, at de har behov for andet end det der kan tilbydes i "normalklasser") arbejder på specialskoler med psykisk/fysisk udviklingshæmmede og meget andet.
At man begynder sin lærergerning indenfor et af overstående områder, betyder ikke, at man ikke senere kan skifte jobområde. Desuden foreligger også altid muligheden for videreuddannelse.
-meriani