teenagerpiger !!! opdragelse

Hej
Ja nu vil jeg se om der er lidt hjælp at hente her
er papFar til 5 piger 6,14,17,19,22 den store var der lidt problemer med inde hun flyttede hjemmefra den næsten gik det fint med men nr. 3 (17 år) er simpelhen en terrorist hun er inde ved sin fyr ca. 3-4 dage i ugen, når hun kommer hjem smider hun sit vasketøj og forventer det bliver vasket, hun laver intet herhjemme, og hun er i konflikt med de andre hele tiden også med sin mor, jeg prøver at holde mig neutral men jeg er ved at koge over, så please kom med nogle gode råd
på forhånd tak
PapFar

Du er ramlet ind i en af de "hyggelige" teen-piger ;-)
Må jeg spørge dig om noget...bliver hendes tøj vasket, når hun nu vælter det ind af døren? Eller bliver det liggende, til hun selv tager fingeren ud ??? Een ting er hendes forventninger, en anden er om i opfylder disse :-)
Mor til teen

Og jordens dovenste menneske...
Ej, men anyway. Det der virkelig kna fp mig ti at tage mig sammen er at min far ikke vare HOLDER SIG NEURTRAL, men giv mig en ordentlig omgang skældud :S
Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvor længe du har været papfar for hende... Men er det i mere end 5 år, burde du absolut ikke holde dig neutral.
Hvis hun kalder dig far, skal du være hendes far.
Fædre skal tage sig sammen og opdrage deres piger.
Når hun er 17, kan hun stadig få stuearrest, få at vide at hun skal gøre dit og dat før hun går nogle steder, og hun er ikke voksen endnu.
Forklar hende dog at hvis hun vil bo hjemme, så følger der et ansvar med...
Jeg kna virkelig blive irriteret over fædre/papfædre der er neutrale.
Det er ikke fair og hvis de andre forlanger at du er neutral, er de ikke fair.
For en papfar skal IKKE være neutral. Hvis han er med til at skaffe mad på bordet og give dem et sikkert hjem.
Tag dog og stil dig imellem og tag de diskutioner der kommer.
Vær en mand og en rigtig far.
Teenagepiger har brug for rigtige fædre, der ikke bare vatter rundt.
Ved sevlfølgelig ikke hvordan du er, og hvordan og hvorledes, men det var lige min mening om nogle ting :)
mvh en besværlig 17årig pige

sæt nogle grænser og regler!
Træd i karaktér.

Hej
Tak for dit svar
Nej jeg er ikke helt neutral, jeg kan også skælde ud og sætte betingelser, og så komme den"Du er ikke min rigtige far så du skal ikke bestemme over mig" lidt træls har trods alt været der de sidste 9 år.
Har givet hende et alternativ enten følger hun reglerne her i huset eller hun finder sig et andet sted at bo, men så bliver hendes mor blød og siger man kan da ikke bare smide hende ud.

ja hendes mor vasker jo alligevel hendes tøj, selvom jeg har sagt at det bare skal smides ned på hendes værelse.
Og ja vi rydder også op efter hendes morgenmad ( hun tager tidlig afsted til skole ).
Men hun får 0,- i lommepenge da jeg mener man må yde før man kan nyde
jeg ville helst smide hende ud men hendes mor er lidt for blød til det, har næsten prøvet alt

Mødre bliver så bløde :P
Held og lykke...

Hvis mor alligevel gør, hvad datterlil befaler, så træk dig fra snakken....og hvis mor brokker sig over tøzen, så bed hende holde mund, så længe hun selv lægger op til de evindelige problemer :-)
Sorry...problemet er ikke datteren, men moderen!
Mor til teen

... det var da også lige strengt nok at komme ind i en familie hvor man skal være papfar til SÅ mange PIGER.....
Jeg bliver helt skør i hovedet af at tænke på det....
Flot at du har holdt ud så længe....

Jeg vil give moderen ret i, at det ikke er løsningen at smide pigen ud! Derimod er det løsningen at sætte grænser for hende...og det skal hun gøre, da hun er barnets mor...og hun må sørge for at dette pigebarns opførsel ikke bliver rettesnor for de 2 der er yngre!

Jamen dog, den er obligatorisk den der men ikke mindre irriterénde af den grund.
Jeg jeg ville så gerne gi dig lidt hjælp, men der er skevet hvad der kan skrives, det har " den smilende" gjort så godt at jeg bare vil understrege at det hun har skrvet er det jeg ville have gjort.
Lad tøjet ligge der hvor det nu engeng bliver smidt, den dag hun hun ikke har en ren klud tilbage, må hun gå med numsen bar.
VH en smilenede MOR

Du er ikke pigens rigtige far, ok med det, men er du med til at opretholde hus og hjem og økonomi, så skal du sige både til og fra.
Din kone skal bakke dig op i den sag, det er uacceptabelt at få den stukket i næsen " du er ikke min far"..........sig du det til hende næste gang hun beder om din hjælp ! og se så hendes reaktion og fortæl hende hvad hun gør ved dig når du får det svar af hende.
Vh....MisLissi

Jeg forstår godt din situation. Og hvis vi tager helikopterperspektivet på, ser vi at det grundlæggende problem er, at du - som tilrendende papting - ikke kan være far med den myndighed, den etablerede kan. Og derfor bliver det modcerens pligt at sætte grænser - måske med støtte fra dig. Vil hun ikke det, skal du overveje at skifte hende ud, for det vil ødelægge jeres forhold på længere sigt. Du kan ikke leve med at går rundt med en vred knude indeni altid...
Lidt kynisk, måske, men du må godt vise moderen dette indlæg...
God kamp!

Hej pigelil
Du har meget ret i det, du skriver om at vi papfædre skal deltage aktivt og være med til at sætte grænser.
Men
Men
Men
Så enkel er vores virkelighed bare ikke. Vi kæmper en kamp for at holde balancen i forholdet til moderen - der jo er vores kæreste - uden at gøre for meget skade på det ved at irettesætte børnene.
De flestse mødre tåler nemlig ikke, at pap-faren siger noget irettesættende til børnene - selv om de påstår at det er helt i orden.
Så verden er ikke så enkel endda
Men tak for dit ærlige indlæg. Det gi'r os noget at tænke på

Bare sæt nogle grænser og stå på dit ved godt det er nemmere sagt end gjort men er selv stedfar til en teenage pige på 16år og der bliver sat grænser godt nok bliver hun mega negativ nogle gange men når så vi har snakket lidt om tingene kan hun så regl godt se at det er rigtigt hvad vi siger ellers er det hendes problem for det bliver som vi siger ellers er der igen goder no mobilregning der bliver betalt ingen benzin til scooter osv for vi gider heller ikke kun at være skaffe dyr uden at få noget igen

..så derfor vil jeg gerne spørge dig, GentlemanLøjseren, om du er den samme som "huserer", eller har huseret på Ofir debatten? :o)

Og jeg må tage hatten af for dig, for det var virkelig noget af en flok unger at gå ind til,jeg forstår godt hvis du ind imellem går i sort.
Jeg har været det samme igennem for en del år siden, og det gik galt.
For at dette her ikke skal gå galt for jer også, så er der kun en ting at gøre, FÅ EN SNAK MED KONEN, og der er i nødt til at være enige, og giv så den stride tøs en omgang af grovfilen, og kast hendes vasketøj i hovedet på hende, hun er så gammel nu at hun godt selv kan vaske sit tøj osv, på sin måde sidder jeg her og næsten ville ønske at jeg var i dit sted, så skulle du bare se.
held og lykke med det.
god vind

og hele livet foran sig.
Med dine kun 17 år kender du INTET til livet, og jeg kan godt forstå, at han holder sig i baggrunden, især når hendes mor gør både dit og dat for datteren.
Da' du stadig kun er 17 år og hunkøn, så ved du ikke hvad det vil sige at ha' den forbandede larm i huset, især efter en lang og hård arbejdsdag, og så kommer man meget træt hjem, og der får man så at vide af sådan en tøs at man bare kan lukke ( for opdragelse har hun ikke fået noget af ) og så kommer den der slår benene væk under enhver mand, DU ER IKKE MIN FAR,SÅ DU HAR IKKE NOGET AT SIGE OVER MIG.

Sådan er det bare

Der er ikke andet at gøre.

Hej Jens
Jeg kan ikke påstå at jeg kender din situation. Men jeg synes at den 17-årige pige har skrevet et godt indlæg, med stor indsigt. Og jeg ville, med min erfaring, være meget forsigtig med at lade viden være afhængig af ens alder.
Jeg kan love dig for at nogle på pigens alder har en utrolig god indsigt, og indlevelsesevne i den slags problemer. Måske specielt fordi hun er midt i den alder. Det giver i mine øjne et godt grundlag for at kunne vurdere den situation som den ulykkelige mand som skrev hovedindlægget, befinder sig i.
Børn er til for at være en pine i røven, nøjagtigt som vi var det i den alder. Jeg er så heldig at være fra et "intakt" familiehjem. Det er der ikke mange der kan sige idag. Men jeg iagttager meget, bl.a. fordi det er mit job. Og jeg ser hvad der sker rundt omkring.
Nogle børn i den alder er uhyre modne, langt mere modne end jeg var dengang. Så det er endnu en grund til ikke at diske nogen til at have en mening alene baseret på deres unge alder.
"Du er ung, du aner ingenting" har aldrig været så forkert som idag.
Mvh Speedy

Jeg ved at det er ufatteligt nemt at generalisere, men det er mit helt klare indtryk at "biologiske" mødre er alt alt for bløde overfor afkommet. En pap-ting-far har ikke en chance, medmindre han vil risikere det forhold han har til sin kæreste/kone.
De "nanny-udsendelser" vi ser i stimevis på TV lige nu, viser med AL ønskelig tydelighed at kvinder/mødre ikke har den gennemslagskraft som er en ufravigelig forudsætning for at sætte grænser for børn i den alder. Det børn lever af i den sammenhæng, er at "forældrene" modarbejder hinanden. Og her har en tilflyttet mand ikke en chance. Det er en afmægtig situation han befinder sig i, og så få det smidt lige i ansigtet af en uvorn 16-17 årig unge (pige eller dreng) er tæt på det ydmygende.
Så ja - fløjshandskerne er ikke meget værd her.
Speedy

at jeg var lige lovlig hurtig der, så jeg må vel nok give dig ret. ( BARE EN LILLE SMULE )
Nej der du, rigtig mange ( næsten alt det han her beskriver ) har jeg selv været igennem.

de her er måske lidt grov, men jeg tror faktisk, at man godt kan sige til ALLE MÆND OG KVINDER, at dette problem kan i nemt løbe ind i som PAP udgave, så tænk jer om endnu engang, inden i kommer med jeres tandbørste.

Rolig nu...I kan ikke skære alle over en kam! Og hvis ingen af jer, har prøvet rollen som eneforsøgere og opdragere, er der vist ingen af jer, der kan udtale jer om, hvorfor de børn er som de er!
Ja, jeg giver jer ret i, at unge idag har en tendens til at være overforkælede og grove verbalt, MEN det er ikke nødvendigvis mor´s skyld. Det er forældrenes (læs- det er flertal, for man skal være mere end en for at lave et barn) opgave at opdrage barnet bedst muligt, også efter et brud i familien. Og ja, der er nogle mødre og fædre, der har tendens til at gå med evig dårlig samvittighed, og dermed ødelægge børnene med overforkælelse. Men ....det er sq ikke løsningen at true et barn med at det bliver smidt på gaden, som papfar gør her.
HUn skal have besked på, at tøjet kan hun selv vaske, og have regler hun kan rette sig efter, regler hun kan forstå, og som man har talt igennem. Der skal være snaktioner på, hvis ikke hun retter sig efter reglerne, så som minus mobil i en uge, minus tv, minus venner osv....sanktioner som hun føler og hun ikke vil bryde sig om. Men papfar og mor må få talt sammen inden, således at de fremstår som en enhed!
Der er ingen tvivl om at det er utroligt svært at gå ind som PAP til nogle børn, hvad enten det er 1 eller 10.
Men meget kan nu engang klares med kommunikation, og denne bør først og fremmest de voksne have.
Pap skal nnaturligvis også have noget at skulle have sagt overfor papbørn...simpelthen fordi de deler et liv....det kan vel sammenlignes med at bor man i kollektiv, så har alle voksne noget at sige over de børn der bor der....alle skal kunne være der, derfor skal Pap også kunne sætte sine grænser. Men ´han skal nok snakke grænser med mor...og bede hende støtte ham...således at hvis han beder pigen om at : tage opvasken, så kan pigen ikke vende sig til sin mor og slippe. Mor skal så støtte Pap, og sige: Du hørte hvad der blev sagt!
Husk på, alle jer Pap, at efter man selv har klaret alt i dagligdagen, så er det meget meget svært at slippe igen...især hvad børn angår, for det område er ekstremt følsomt, og selv ikke-Pap forældre kan have deres problemer med at opnå enighed om opdragelse!
Den enlige mor, der smiler :-)

det er dejligt at i alle gad at bruge lidt tid på mit problem, der var meget imellem som jeg helt sikkert vil kunne bruge, vil skrive et indlæg når der er sket en forandring
endnu engang tusind tak
:-)

...så måske skulle du ændre ordet fra pap til ekstra eller bonus eller bare hans pige. En god ting er at sætte sig ned og snakke med hende. Hun opfører sig spom en terrorist fordi hun er ked af det. Fortæl hende at du vil hende og ikke har tænkt dig at tage hendes fra fra hende og at I sammen ved at samarbejde kan få det rigtig rart. Se du får en helt anden ekstra datter!
Kærlig hilsen
Christina

Det kan vel ikke kun være teenagepigerne, som skaber problemer. Drengene har også deres andel i dovenskaben i hjemmet. Det gør sig i hvert tilfald gældende i vores familie.

Hej Christina
Ja lyder fornuftigt men det er prøvet, både med snak, aftaler og det hele, men det holder ikke mere end en uges tid så passer aftalerne f.eks ikke ind i hendes planer, og så er det lige pludseligt noget vi har trukket ned over hovedet på hende og ikke noget hun har været med til at aftale !!
Lige så snart det ikke går efter hendes hoved og planer er vi bare idioter.
Så jeg tror det ender med at hendes ting står udenfor døren, vi må jo også tænke på de 2 mindre søskende.

Ifølge mine forældre har jeg været (og der kan stadig være en snert af det) som din papdatter. Jeg har flere gange gerne ville "ændre" det, og være den dejlige datter alle forældre ønsker sig, men når man er 17 år sker der bare SÅ mange ting omkring en, og inden i en. Det er svært at holde styr på det hele, og man føler sig tit presset: Ikke at det skal forsvare dårlig opførsel, men det kan måske være en del af det.
I de situationer hvor jeg stod og råbte af min kære far, skete det tit jeg bagefter ikke anede hvad skænderiet gik ud på. ´
Sikke noget rod jeg har skrevet. Men der sker så mange ting i en teenagers hovede!
Det går over:)
Både jeg og mine forældre er kommet levende igennem både min søsters og mit teenage flip.=)
GO fornøjelse:p
/Karina

Papfar...ro på! De signalværdier du sender til de 2 mindste er jo bare, at man kan smide dem væk! Husk på at din kone og du gerne skulle have et fornuftigt forhold til pigen i mange år endnu!
DU bliver nødt til at tage en fornuftig snak med din kone...og sætte fælles grænser (som i kan overholde, altså ikke noget med at presse grænser ned over hovedet på hinanden!!.
Den giver bagslag,. hvis du smider pigebarnet ud...din kone vil måske komme til at hade dig for det!!!
Hende der smiler

når forældrene får problemer!", en grafitti, jeg husker vist for Jolly Cola.
Jeg har ikke haft tid til at læse alle indlægene, men jeg er lidt misundelig over at du har sådan en dejlig steddatter. Er det ikke lidt problematisk at du stikker hovedet i busken?
i kunne ikke sætte jer om spisebordet og tage en runde om 1. hvordan i oplever tingene 2. om noget skulle gå på en anden måde. uden at klemme det stakkels pigebarn.
Ida Koch har skrevet en bog, 'Når ungerne bliver unge'. Den kan godt være rigtig god??
hilsen til hele familien!
f

Hej og tak for dit indlæg
Hvad er det der sker når i flipper sådan ud ??
kan da huske da jeg var teenager, der skulle "den gamle" bare kigge på en så var der ro, ikke sådan forstået at vi fik tæsk, men der var respekt for de voksne, den er helt væk i dag.
Vi har sadt rundt om bordet og talt men som skrevet i et andet indlæg holder det kun til hun har andre planer.
Hvordan ville du reagere hvis dit tøj en dag var pakket og stod udenfor???
lad mig hører lidt fra alle i teenager, det kan være at jeres oplevelser kan hjælpe
Mvh papfar

er det vel næppe opstået. Hvis hun aldrig har været vant til at hjælpe til, kan i jo ikke forvente at hun skal netop nu, hvor hun er i konflikt, ikke kun med alle andre, men også med sig selv.
Mine erfaringer med teenagere, gør at jeg anbefaler jer at henvende jer til hende som et voksent menneske - uden at skælde ud, tale ned eller fordømmende. Hvis i synes det er svært så forestil dig at det er en kollega der skal lære noget nyt - på en måde så alle får det bedste ud af det.. skab en win-win situation.
Dig og mor bør naturligvis have snakken først, aftal spille regler, og husregler og konsekvensen hvis de bliver brudt.
Hun skal naturligvis få mere ud af at efterleve reglerne end at bryde dem, så tænk jer godt om. Jeg ved ikke hvilke frynsegoder der følger med som teenagedatter i jeres familie; måske bliver hun fragtet til fritidsinteresser eller andet, får maden serveret, låner/får lommepenge, får nyt tøj, eller andre materielle goder. Alle disse goder må i så indskrænke såfremt reglerne ikke efterleves, eller udvide såfremt hun gør mere...
Den der med at hun bare skal rydde op efter sig, fordi I siger det, og det er jer der betaler huslejen og maden holder ikke en meter i dag...så skulle I være startet da hun var 3 år... men måske en ide til den yngste...
Held med det

Du må sætte din papdatter stolen for døren, hvis hun vil respekteres som et menigt medlem af familien så må hun lære at respektere de regler der er i familien, men du må til gengæld også respektere hendes holdninger, men behøver ikke at være enig i dem. Lær hende at man godt kan have debatter i familien og at man ikke nødvendigvis altid er enige, men godt kan give plads til hinanden og måske mødes midtvejs. Tænk på hvordan du selv var i den alder og prøv at forstå hendes oprør, hun er sikkert lige så ked af optrinene som du er det.

Jeg har tre børn i dag 7 og 8 og 16 år . jeg fandt min kæreste for snart tre år siden og vi ville gerne flytte sammen, men der var en betingelse og det var at han skulle indgå i familien på lige fod med mig. Så var der konflikter mellem ham og børn skulle jeg ikke blande mig men støtte ham og omvendt. Vi har snakket meget om opdragelse og er heldigvis enig omkring dette – for det meste – ellers for vi en hyggelig samtale om aften når vi er alene.
Med hensyn til den store har vi nogle klare aftaler om hvordan livet forgår hjemme hos os og det bliver hun nød til at rette sig efter. Hun vasker selv sit tøj og rydder selv op efter sig, hun vil gerne behandles som en stor pige – så må hun så sandelig også opføre sig sådan. Lommepenge – ja hvis man vil yde så kan man også nyde, sådan er vores måtto.

Ja kan da lige nævne det med lommepenge, alle herhjemme har altid fået lommepenge efter hvad de hjælper med, men hende på 17 har nok ikke fået lommepenge det sidste års tid, da hun som sagt ikke laver noget somhelst, man må yde før man kan nyde.
Vi er da enige for det meste om opdragelse men moren her bliver lidt for hurtig blød, og så er det jo lidt synd for tøsen syntes hun .
Jeg kan godt huske hvordan det var da jeg var i den alder, der havde man respekt for de voksne, men det er væk herhjemme, og jeg er lidt bange for at de 2 mindre måske "lærer " for meget af storesøster.
Til sidst endnu en gang tak for de mange indlæg.

Jeg ved godt at det lyder hårdt, men det er ikke så længe siden jeg selv var en besværlig teenager, og min mor havde en ny (ny og ny... de havde været kærester i et par år, men alligevel) kæreste. Tro mig når jeg siger at du kun gør forholdet imellem dig og datteren værre ved at blande dig. Hvis hun er sådan som jeg selv var, vil hun bare gøre sit liv endnu mere surt... I bund og grund handler det vel om at hun har svært ved at dele sin mor med en anden end hendes far. Og nu hvor du ikke er hendes far gør det det svært for dig at kunne sige noget til hende... Der er selvfølgelig ikke noget i vejen for en stille og rolig samtale alle tre, men så lad din kæreste/hendes mor føre ordet... hun kan vel heller ikke være særlig begejstret for sin datters opførsel. Jeg håber det giver en lille smule mening alt dette her... Ved godt det kan vre hårdt bare at se på, men det er en sag imellem din kæreste og hendes datter, som jeg tror det er bedst at du ikke blander dig i.. Hun skal nok blive god igen... det kommer :)

Det der var ikke saa fedt at faa stukket i nease...
Skrev for at give en mening fra en pige paa 17.
Jeg er fra en stor boerneflok og beundrer virkelig foraeldre der kan klare det...
Men altsaa, tak for "det soede svar"...
mvh
ps. mange af de interessante, fornuftige og spaendende indlag, som folk svarer meget paa, kommer faktisk fra unge, meget yngre end du kan forestille dig.

Jeg bor sammen med en mand med 2 børn. En søn på 16 og en pige på 14. De - dvs. mest pigen - er hos os hver 2. weekend fra torsdag til tirsdag og jeg misunder dig ikke alle de 'tøzer'.
Jeg føler mig ikke som hverken pap-det-ene-eller-det-andet i relation til børnene, MEN jeg indtager rollen som voksen over for datteren, som er fars pige og her er det far, der er blød. ;o))
Det er svært at sætte grænser, men heldigvis er han meget lydhør over for mig og det, jeg siger og de ting, der indtil nu er opstået, har han og jeg taget på 2-mandshånd og løst dér, og SÅ er han/vi gået videre, vel vidende at vi har hinandens opbakning.
Det skal med det samme siges, at indtil nu er hun bare det sødeste pigebarn ;o)) Der har været nogle enkle episoder, lige da jeg flyttede ind, da jeg har været single i 7 år forinden og ingen børn har.
Måden vi har løst det på er, at jeg har taget hende på 2-mandshånd efter episoden og har forklaret hende, HVORFOR og baggrunden for at vi har valgt sådan-og-sådan og hun har hver gang taget det til sig ..... måske er jeg/vi bare heldige, jeg ved det ikke - jeg vælger at tro det bedste, indtil det modsatte forhåbentligt aldrig viser sig.
Jeg har sagt tingene ærligt, roligt og lige ud, da jeg føler, det er vigtigt at tale med hende og ikke kun til hende. Jeg har aldrig selv fået forklaringer på min mors beslutninger m.v., og vel vidende hvor pinefuldt det er, gør jeg mig umage for at min kærestes datter ikke skal gå omkring og bruge krudt på noget, der måske slet ikke er ment, som hun nu har opfattet det. Kommunikation er sagen.
Som sagt er hun 14 og der sker rigtigt, rigtigt meget lige nu, kan vi godt mærke, men vi håber, hun bliver ved med at være den søde fornuftige pige, hun er nu.

REAGERE KRAFTIGT...
hehe, hvis jeg var blevet advaret en masse gange, ville det nok vaere fair, men jeg ville nok alligevel blive mega mobset og aldrig god igen🙂De neaste par aar.
Men maaske det er den eneste maade... Men KUN i meget slemme tilfaelde. Boer IKKE tages i brug ved normale teenage-problemer!!!

JA, jeg mener det samme som dig.

KnuS PAtricia.
(brugernavn i-love-asscoba)

Kære fortvivlede.
Jeg er selv en pige på 17. Jeg kan godt forstå du er træt af det. Jeg kan godt nikke genkendende til det du skriver, for jeg var selv sådan i en periode. Var konstant hos kæresten, og når man kom hjem, så man det nærmest som et fristed, jeg lavede aldrig noget og råbte af mine forældre og min lillebror. Nu kender jeg godt nok ikke din datter. Men jeg vil tillade mig at komme med råd alligevel. Du kan evt. prøve at tale med faderen, og bede ham om at deltage lidt i hendes opdragelse, dvs. få ham til at tale alvorligt med hende, og evt. lade dig deltage i debatten. Fortæl hende hvordan du har det, og forklar hende at hun ikke er den eneste i huset. Det er fint hun er hos kæresten, men hvis hun skal være der i så lang tid, så kan hun osse godt selv hjælpe til når hun kommer hjem, for det er svært nok for dig i forvejen. Det eneste råd jeg har, er at du/i skal snakke med hende. Jeg kan huske, min mor sagde altid til mig da jeg var yngre, hvis jeg prøvede at betro mig til hende, at hun IKKE var min veninde. Og det ødelagde det hele. Nu snakker jeg ikke med hende, andet end højst nødvendigt.
Selvom hun "kun" er din pap-datter, så er hun stadig din mands datter. Tal med hende. Skriv evt et brev, hvis hun ikke vil lytte.

"Hvis det er din mening unge dame så tag hjem og bo hos din biologiske far."
Venlig hilsen
Helveg

Hej.
Jeg ligger en besked her fordi jeg godt kan se dit problem, og det er skide træls. Din papdatter på 17 skal have atvide at hun godt selv kan ligge det til vask, eller vaske selv for ellers sker der ikke noget.
Jeg er selv skildsmisse barn, jeg bor hos min mor sammen med to små søskende en på 14 og en på 7.
Min lillebror får i hovede og røv, min lillesøster får en gang i mellem, og jeg får 2 gange om året.
Jeg er den store. Jeg skal hjælpe med at alve mad og sådan. Men jeg synes ikke det er rimeligt at jeg skal lave mad stortset hver aften, komme vasketøj i vaskemaskinen, og så kan min mor bare benytte sig af sin computer, sin seng, og sin mobil.

Kan det være ret rimeligt?
Vil gerne hører jeres mening.

det kan godt være at jeg bare er en lille pige på 13.
men selv jeg ved hvor hårdt det er at være teenager.
har du virkelig glemt det?
hun har det hårdt, prøv at forstå hende.
det er måske også hårdt for hende at acceptere du er hendes papfar.

Så bare vent til du bliver voksen. Så skal du se hvor hårdt det bliver

Det tager år før du får tålelige forhold i det projekt du er inde i.
Jeg har selv prøvet lige det samme som du. Og først nu 16 år efter starten på min pap-far tilværelse, kan jeg tale frit med min kones datter.
Mit råd vil være:
Send datteren i eget værelse ude i byen, og hjælp hende så alt det i kan der. Hun vil være en "stang trotyl" under jeres ægteskab, hvis du og din kone (og resten af den lille familie) ikke får et frirum hjemme hos jer selv.
Hun skal selvfølgelig altid være velkommen i jeres hjem, men altid på jeres præmisser.
Jeg ved godt at ovenstående kræver enighed dig og din kone imellem. Men det lader sig gøre med lidt kærlighed til hinanden.
KH. t. hele familien.

sådan at hun skal lave det hele, det er delt op.
vi laver selv det meste, men rydde af bordet, hjælpe lidt med rengøring, vasketøj, og have, det hjælpes vi om, både den lille og hende på 14, men ligemeget hvad vi gør så tror hende på 17 at det ikke er hendes problem at der skal ryddes af bordet, eller gøres rent, eller der lige skal ordnes lidt i haven, selv hendes tallerken fra morgenmaden står på bordet og ikke i opvaskemaskinen.
vi har talt og talt men intet hjælper,vi er så langt nu at hun bare får lov til at passe sig selv.
og det er jo også for dårligt af os ( voksne), men jeg har hverken tid eller lyst til at bruge mere krudt på hende.
Tror bare hun skal ud og bo selv, vil nok være bedst for alle

Uanset om manden i huset er pap eller bio, så er han der!!
Og han har en rolle i den familie!!
Ikke vatte rundt, nej..
Ikke være slapt neutral, nej..
Hans egentlige problem er nemlig mellem moderen og ham, ikke datteren og ham, det er da bare tydeligt nok.
Og det er efter min mening dér, der skal findes holdbare løsninger.
Hvad nytter det, at een forælder kan sætte fornuftige grænser, når de bliver undergravet af en blød andenpart..?
Moderen er vattet her også, og det er godt nok også skidt.
Jeg selv er alene mor med en 15 årig datter i huset og gruer for de kommende år, men heldigvis kører faderen og jeg fællesfront og snakker sammen om alle problematikker og eventuelle løsninger..

Jeg opfatter teenagepige-problematikken som værende uændret, ihvertfald de seneste 20-25 år.
Problemet du omtaler er jo netop teenage-PIGER, og for disses vedkommende har jeg indtrykket af, at problemet har været der siden ungdomsoprøret i 60'erne og 70'erne, der havde stærk aversion overfor autoriteter også havde kvindefrigørelse på programmet. Denne fuldstændige autoritetsfrigørelse mener jeg havde gode sider, men bestemt også en række dårlige sider, som desværre nu synes at have gjort uoprettelig skade, også ifb. med børneopdragelse og i den forbindelse at give fortabt overfor opdragelse af teenagepiger.
Taler jeg for mig selv, så kan jeg godt genkende billedet med forældre, der blot skulle sende mig et blik, hvorved de kunne forvente ro fra min side, men skulle jeg se på min 1½ år yngre lillesøsters opvækst, så har hun været nærmest arketypen på den problematiske teenagepige i opvæksten, dette måske lidt med hendes omgangskreds at gøre, hvor trenden var at sige forældre imod - for enhver pris, men samtidig havde jeg indtrykket af, at pupertetstilværelsen for piger i 80erne var en del mere kompliceret end for drenge dengang (og endnu mere tydeligt idag, med de "krav" teenagepiger oplever fra den dikterende modeverden idag), hvor jeg oplevede de fleste af mine drengekammerater havde et udmærket forhold til deres forældre.
Et spørgsmål kan være om teenagepige problematikken og i den forbindelse totale mangel på respekt for autoriteter har bredt sig til drengene? På nogle områder kan jeg godt frygte det, indenfor min egen familie kan jeg ihvertfald se en klar forskel når jeg sammenligner opdragelsen for mig og mine jævnaldrende fætre og så opdragelsen (eller stort set mangel på samme) af mine efternøler-fætre i 10-15 års alderen.
Naturligvis bærer forældrene hovedansvaret i opdragelsen, men det kan være svært hvis der ie en skoleklasse først er gået trend i at optræde respektløst overfor alle autoriteter - så tror jeg, desværre, forældrene kan have nok så gode intentioner og som du selv nævner bliver de måske nødt til at opstille skrappe ultimati.
Dog kan det i længden ikke være løsningen på at opnå tillid og respekt fra dine teenagepiger, du skal derimod møde dem med forståelse og interesse for DERES verden!
Held & lykke :-)

Nu er jeg som tøs på kun 18 ikke ret meget ældre end din datter og jeg blev smidt ud hjemmefra da jeg var 15 ene og alene på grund af at min stedmor ikke kan lide mig - så det er ikke en løsning at smide hende ud.
Hun er sikker i konflikt med sig selv - det sker jo når man er i hendes alder. Hun synes sikkert hun laver vildt meget, og at i er dybt uretfærdige. Hun synes garanteret også at hendes søskende er pisse irriterende og der er ikke noget hun heller vil end at skride fra jer.
Men når alt kommer til alt: Hun er ikke flyttet endnu - ergo er hun ikke klar til at klippe navlestrengen.
det kan være hun bare skal have et los i r*ven, men det kan også være at hun trænger til at blive lyttet til.
Når hun siger til dig:
Du er ikke min rigtige far, så du skal ikke bestemme over mig - hvad siger det dig?
HUN mener SELV hun er voksen nok til at bestemme over sig selv. Hun mener hun er moden nok.
Der ER noget der trykker hende, måske ved hun det ikke engang selv - men hun har det nok lige så træls med situationen som i har. Tag en stille snak med hende. Stil lidt krav til hende. men lad være med at føje hende eller give hende løfter i ikke kan holde, for tro det eller ej:
DET ER HÅRDT AT VÆRE TEENAGER.
Kh. Nanna Nataliya - teenager tvunget ud i voksen livet - tro det eller lad være, det er hårdt. Om man er hjemme eller udeboende.

jer?! Jeg er selv teenager og hvis ikke jeg taget meget fejl har i også været det?
Kan I ikke huske da i hele tiden var forelskede og ikke kunne undvære jeres kærester særlig lang tid ad gangen? Kan I ikke huske at i var ligeså dovne? (Og nu skal i ikke begynde på det der "Da jeg var dreng skulle jeg..,osv") Når man er teenager skal man selvfølgelig lave noget, men måske er hun presset i skolen?
Lad hende da for F***** da være. Det går over! I er da heller ikke som I var engang er I? Man udvikler sig, og det kan godt være at man en dag indser at man gjorde noget forkert, men alle laver fejl ikke sandt? Man lærer af sine fejl!
Synes bare lige I skulle se det fra en teenagers 'Point of wiev'
Teenageren

men fri mig for dine antydninger om dovenskab. Foruden at passe gymnasiet havde heg tre fritidsjob, for at kunne finansiere mine dyre vaner f.eks. bilen.
Derudover deltog jeg også i husarbejdet derhjemme

NU skal teenage-årene jo heller ikke bruges som undskyldning for at alle andre skal agere tjenere, vel!!
Selvfølgelig skal man ikke lade en teen være, og bare lade dem hygge sig...de skal gøres klar til livet, og det gør man kun ved at sparke til dem, så de lærer at deltage.
Vi kan vel alle huske både det sjove og al forvirringen i teenage-årene.....det er bare ikke det samme som at hele verden går i stå, og at verden kun drejer sig om teenagerens stol.
Hun skal lære at deltage og hjælpe...både sig selv og andre....for det er nu engang sådan verden er skruet sammen.
Kære teen..voksne er også mennesker, der har brug for at slappe af engang imellem. Voksne har også brug for kærtegn og et ord fra barnet om, at de ved hvor meget man elsker dem og gør for dem. Ingen vil tages for givet...vil du???

Hej Papfar..
Jeg føler med dig, men vil give mange ret i at du må stå fast - også selvom moderen er så blød som smeltet smør åbenbart.
Uden at kende årsagen til hendes bløde side, burde hun støtte dig 110 % i det du mener og siger - selvom hun ikke er enig.
Men man kan jo ikke altid være enige - der kommer en gang imellem kurrer på tråden.
Jeg er selv i parforhold på 10. år og det er da ikke altid lige nemt - specielt ikke når børn er inde i det. Jeg har en pige på 5 år og jeg må indrømme, at jeg er meget spændt på hvordan hun udvikler sig og hvordan hun bliver som teenager.
Ud fra mine egne erfaringer som teenager dengang kan jeg kun sige jeg håber ikke hun får lov til at opleve de ting jeg har (inden jeg blev teen) og at hun bliver som jeg var dengang, for så får vores familie det hårdt.
Jeg var rigtig streng og var meget tæt på at ryge på ungdomspensioner, men i stedet besluttede min mor, at den dag jeg blev 18 var det bare ud af vagten, for så var jeg jo myndig og så måtte jeg lære at stå på egne ben.
Personligt tror jeg at det var det bedste, der kunne ske dengang - jeg fik set at hvis jeg havde opført mig ordentligt, så kunne jeg have haft den bedste tid hjemme med min mor.
Men alle mennesker er jo forskellige og hun har måske nogle årsager til hendes oprør og opførsel.
Måske var det en ide at sige den dag hun fylder 18, så er det ud af vagten.....så kan hun jo bruge noget af sin fritid til at finde sig et sted at bo. Eller måske et alternativ........ Når hun bliver 18 er det tid til husleje eks 500 pr. måned og så står hun selv for sin tøjvask osv.
Håber du kan bruge alt det vi har skrevet til dig i denne tråd til noget.
Mange gange held og lykke
Amira

Det er svært som papfar/-mor. Hvad må skal man gøre, hvad skal man sige og hvad kan man gøre og sige?
Det er altid godt at snakke med konen/manden om tingene. Begynd og studér barnet. Hende træk, væremåde....og hende tanker. Lær hende at kende fra top til tå.
Når du har styr på hende da, så kan du være bekendt at sige noget til hende.
Spørg hende hvordan hun har det af og til. Om det går godt med kæresten...spørg ind til de ting hun laver...ikke spørg hende som om du vil udspioner hende, men giv hende indtryk af, at du vil have hun skal have det godt.
Når først det køre og hun vil snakke med dig ordenligt, så kan du du gå videre, men husk langsomt..skridt for skridt.
Hvis du så gerne vil ud med din mening er det vigtigt at fortælle hende, at det du siger er bare hvad du mener og synes man skal/burde, men at du selvfølgelig ikke kan garentere for hvad hun gør.
Når en voksen siger hun burde gøre det eller fortæller hende hvad hun skal, så ser den unge det nærmest som en trussel. Begynd og spørg hende om hun lige har tid....selvom hun så måske siger nej hver gang, så vil hun atomatisk begynde at tænke over det. En ud af 10 gange kan du sige hun SKAL.

hvad du mener.., Og selvfølgelig skal voksne mennesker også slappe af engang imellem. Det her kommer til at lyde hårdt, men jeg vil sige at forældrene valgte at få barnet. De var forhåbentlig klar over hvor stort et ansvar det ville være. Derfor synes jeg at man skal give teenageren mere snor end de voksne synes.
Desuden tror jeg at de voksne nogle gange glemmer at de har været unge. Nu hvor de lever i "Den voksne verden". De lader ikke de unge lære af deres fejl, men prøver at få teenageren til at ungå dem. Søde ven., dette lærer teenageren ikke noget af, de finder ikke deres egne grænser og meninger hvis ikke de prøver forskellige ting.
Ps. Jeg vil lige sige at jeg også er i skole, har 2 job + sport og kan stadig nå at tage ind til byen og hjælpe hjemme.
Teenageren

Naturligvis er det forældrenes ansvar! Men det er så også deres ansvar at lære deres børn hvordan verden hænger sammen, og hvordan børnene klarer sig bedst, ikke?
Godt at du som teen er ansvarlig...det er der for mange teen-børn der ikke er idag! Du kan argumentere for din sag, og er ansvarlig....så det lyder jo til at dine forældre er kommet igennem med budskabet, ik :-)
Jeg tager som voksen ansvar for mine børn, men det er ikke det samme som at jeg opvarter dem i H.. og R.. Jeg forsøger istedet at lære dem at klare sig selv, og ansvarlighed overfor andre, sig selv og det de nu engang "comitter" sig til.
Min største er netop blevet 18 år, og jeg kan da fortælle dig at det har været en afskyelig kamp siden hun var 14. Men idag kan hun pludseligt godt se de fleste af mine argumenter og holdninger holder vand.
Ja, børn skal lære af egne erfaringer, men tænk på, at når vi som voksne prøver at belære jer med vores erfaringer, er det for at skåne jer for forskellige fejltagelser, ikke for at såre jer, eller vise jer hvem der er klogest! Det er gjort i kærlighed!
Knus

være svært, men har lige et spørgsmål: nu skriver du, at hun bare smider sit tøj på gulvet og forventer, det bliver vasket... Mit spørgsmål: vasker I det så??? For så ville jeg da også bare smide det på gulvet og forvente det... Og at hun er inde ved sin fyr mange dage i ugen... laver I noget sammen, som hun kunne deltage i og synes ville hyggeligt de dage? For ellers går hun jo ikke glip af noget... Nu ved jeg slet ikke noget om jeres familieliv, men måske skulle du sætte grænser? Det er ikke nok hvis det kun er moderen eller den biologiske far, der gør det. Du bor med moderen og I er sammen om det her OGSÅ opdragelsen...

Hejsa
Tja jeg ved ikke så meget (er kun 12) men en ting ved jeg da.
Fjern det mest vigtigste fra hende så hun blever så ked af det at hun vil opføre sig pænt ;-)
Når snublede lige over denne debat der jeg snart bliver teen :-D

Når men vi ses en anden gang.

Aha, nånå. Endnu en som ser Dr Phil? ;o) Men uanset hvor man har hørt om den straffeform, så er den særdeles effektiv. Og man opnår gode og meget meget hurtige resultater med den.
Du behøver ikke at være teen for at kunne deltage her, ikke med den fornuft du allerede har.
Mvh Speedy

Hejsa Jens
Helt fint med mig. Mine nakkehår rejser sig bare når det er de voksne som er fordømmende overfor den yngre generation. Kan vi ikke være den første generation som ikke skaber en generations-kløft?
Det ville jeg gerne have.
Mvh Speedy

Det er jeg helt enig i. Det ser ud som om du skriver fra udlandet, er det sandt?
Mvh Speedy

Hun er teenager.. Havde du forventet andet??
Tag ansvar som din rolle, selvom du er papmor, er du stadig en vigtig rolle for pigen.. Alle teenagere har brug for en til at sætte grænser og opdrage, hun hader dig måske nu, og råber og skriger om du ikke er hendes mor, og at du ikke har ret til noget.. Men er sikker på at hun om nogle år vil se tilbage, og opdage at du egentlig ikke var så slem endda..
Måske er du en rigtig dum bitch, det ved jeg jo ik, men det er dig og din mand/kæreste der har ansvaret for datterens fremtid, så må du ignorere hva der komme ud af hendes mund!
Jeg var selv en rigtig bitch da jeg var den alder, selv min egen mor fordømte jeg, og fortalte hende tit mor højt jeg ønskede at jeg var en anden datter og jeg ved ikke hvad! Nu hader jeg mig selv for den person jeg var overfor en der passede på mig, gav mig mad og tryghed.. Tro mig, hun vil også vokse op, og se hvor vigtig du har været for hende!

.. Men indholdet ovenover holder jo stadig, et ansvar er et ansvar.. ;o)

Jeg er selv typen, og sådan skal det være, min pap-mor klager ikk, hun er bare glad for mig, prøv se om du ikk oz kan være glad for hende..! Jeg smør min egen madpakke, og lægger tøj sammen, når de spørg mig..! Spørg hende, det kunne være du fik et pænt svar..!!
//

Jeg kan kun anbefale at lade være med at vaske hendes tøj, hvis det er så galt, så hun kommer til at vaske det selv. Og synes I hun har en grim kæft, så lad være med at tale med hende i et pænt stykke tid... jeg ved godt at det kan være hårdt for alle, men det skal da gå op for hende at hun ikke kan forvente at andre laver de ting for hende som hun egentlig selv skulle kunne i sin alder. Bare lær hende det - og hvis det ikke går i sig selv, så må det gå op for hende på en anden måde. Hvad har hun tænkt sig hvornår hun får sin egen lejlighed, hvem skal der så lave hendes hushold...

Det var altså min holdning til min mor. sådan behsndler hun mig. jeg skal det hele...

Jamen så må hun da gå i snavset tøj! Tvivler på tøjet er det eneste problem, men en løsning er jo at gøre lige så lidt for hende som hun gør for jer..
Og sæt jer ned at og tag en stille og rolig samtale med hende om det INDEN i lige pludselig finder på at sætte det i praktis, og når i så har snakket om det, så begynd med det samme og vær konsekvente!
Og her taler jeg som den der selv har været "offer" for den metode.. og det virkede..
og efter en periode bliver hun sikkert træt at ikke at få aftensmad, have rent tøj etc...

skurken
jeg er selv mor med en papfar til min søn (jeg er ikke i tvivl om hverken han eller du elsker dem som sine egne)
men et godt råd er at smide alt det hun smider ind på hendes værelse og giv hende stuearrest ej det er for gammeldags
smid det ind på hendes værelse når hun ikke er hjemme og og når der ikke er mere rent tøj så må hun jo vaske selv
bare et forslag

Ja at smide hende ud hjælper ikke.. og at fortælle hende at du helst vil det gør kun ondt være.. så bliver man endnu mere såret og vred og nægter alt bare for at nægte.. og bliv enig med din kone først, ja hun er måske for blød men du er måske for hård.. hvis hun har været vant til at slappe af hele livet skal hun altså lige have en chance for andet..

Jeg ville nok blive stiktosset:P hehe, meen regner ikke med at blive smidt ud foreløbig=)
Jeg ved ikke hvad der sker.. Men jeg har ku tude i flere timer fordi ver "var så ond" , der var slet ingen der forstod:P Det er ikke nemt at være teenager=) Men det er bestemt heler ikk nemt at være teenager forældre=)
Jeg havde en periode hvor jeg gik amok med hippietøj, en simpel protest mod alt og mine forældre. De låste mig engang ude af huset i bukser og bh, og lukkede mig ikke ind før jeg lovede at ta bukser på uden huller i:P
Det er overstået nu:P Jeg er nogenlunde den søde pige jeg var før jeg blev teenager igen=) Sån går det nok også med din papdatter=)
/Karina
/Karina

jeg har læst nogle af de svar der er givet og helt ærligt forbavser de mig i den grad !
først til papfar:
1. lad være at tænke på hende som papdatter det ikke rart at føle sig uvelkommen i eget hjem !
2. tag diskussionen og bland dig hvis hun gør ting du ikke vil finde dig i og tal på forhånd med din samlever om hvordan i klare sagen
3. hun er måske doven og ofte ikke hjemme, men gæt hvad sådan er alle vi teenagere stort set !S
4. og hvis vi ikke får det at vide sker der ingen forandring (vi er ikke tanke-læsere)
5. hun vil sætte pris på det i det lange løb en ting som du bør sætte pris på er at hun ikke er mere way out ind at hun stadig kommer hjem
6. tag en stille og rolig snak med hende lad være at lege far bare fortæl hende hvordan du føler som voksen til voksen (det indgyder respekt) !)
til alle jer som mener at vi bare skal have stuearrest:
1. det gør ingen forskel stuearrest eller ej vi gør hvad der passer os det giver bare endnu mindre respekt at i ikke kan stole på os teens !S
2. vi er mange der ikke bryder os om straf tag tingene på en anden måde (personligt bliver jeg bare endnu mere på tværs når mine forældre giver mig straf hvilket de heller ikke gør de tager en fornuftig samtale med mig)
3. vi er 17 dvs ikke babyer mere, men voksne selvstendige mennesker tænk på det før du giver straf !
mvh. en ganske normal doven på tværs teen (med hjerne som alle andre teens)

jeg ville bare lige sige, at jeg har 3 drenge. og den ene er damp med hypper arkivitet og 1 der er mild retederet. men når der opstår problemmer og de bliver ved med det samme,og vi mener der skal en straf til. Så taler fadren og jeg om det, til vi er enige.og alt afhenning af hvad der skal straffes for er barnet med til at finde straffen. Da vi mener at det vil lære dem at tage et ansvar selv. og så sidder man ikke og er sure på hinanden, og der er ikke nogen der er urefærtigt behandlet. vi mener at mange glemmer at tale sammen.

Der er en "klog mand" der siger: "Man skal ikke gøre det for børn(unge) som de godt selv kan"!
For at styrke de unges selvværd, er det vigtigt at give dem ansvar.
Jeg gjorde det selv for få år siden, hvor jeg kaldte til fam. møde omkring spisebordet.
Jeg sagde:" Jeg har været glad for ansvaret med at huske på alles aftaler, jeg har været glad for ansvaret for at smørre fam. madpakker, jeg har været glad for ansvaret for fam. vasketøj osv. osv,"
TAK for lån af ansvaret, nu for I det tilbage!
Tro mig det virkede...
De bedste hilsner
Bende.

Hvis du vil snakke om dig selv, må du selv oprette en debat.

i deres opdragelse, når de når den alder, hvor problemerne kommer, så skal det tages i opløbet, og det klares let og elegant med et drag over nakken. BASTA
Tøserne de er stride, og de bliver meget sure når de redder sig et drag over nakken.
men det gør man jo ikke i vore dage, da' skal man bare sige lille skat, kunne du tænke dig at lette røven.
Det er en af årsagerne til at de unge ikke rigtig har nogen ide om hvordan man fører sig frem, så kan man jo bare smide brosten efter politiet.

Jeg kan se det fra din viinkel, men jeg mener at selvom at forældrene gør det af kærlighed, lærer teenageren ikke noget af det. De forstår det ikke før de har prøvet det på deres egen krop.
Jeg mener at selvom nogle teenagere synes uansvarlige, er de ansvarlige. De har bare ikke fået chancen for at vise det. Måske fordi forældrene har prøvet at beskytte dem.
Jeg vil stoppe her, da jeg ikke synes at vi kommer nogle vegne. Vi har begge ret og det respekterer jeg.
Teenageren

Prøv med JEG-sætninger. Jeg vil gerne have at du lægger dit vasketøj i vasketøjskurven..
JEG bliver vred/sur/rasende/glad...osv når du....
Vi "voksne" falder ofte i og taler ned til de unge. F.eks. "det kan sku da ikke være rigtigt at du ikke kan forstå..." (Underforstået "du er snot dum"..)
Læs bogen (den er let læst) "Et hurra barn" den har hjulpet mig SÅ meget! Jeg kan ikke lige huske forfatteren.

Det er dét, jeg vil gøre her...
Der kan være 1000 årsager til, at din BONUSdatter reagerer, som hun gør, så det vil jeg begynde at spekulere i. Hvis du gerne vil vide det (og jeg mener: Virkelig gerne vil vide det), så spørg hende. Du kommer ikke til at forstå hende bedre ved at søge svaret på disse sider.
Det eneste, jeg her kan forholde mig til, er jo dig og dine indlæg:
1. Du er ved at koge over - men holder dig neutral?? Tænk over, hvad du signalerer! Og i stedet for at forvente, at hun kan læse dine tanker, så sæt ord på dem, så hun kan forholde sig til det. Giv hende mulighed for at agere som en tænkende væsen - det kan tage lidt tid, for hun er jo ude af træning, men det er dig, der er den voksne her.
2. Apropos signaler - man behøver ikke at læse dine indlæg mange gange for at forstå, at du ikke gider hende mere, og at du har besluttet med dig selv, at hun burde ryge ud af vagten hellere i går end i dag. Tror du, hun kan fornemme dette?
Som flere allerede har pointeret, er der jo nogle kommunikationsvanskeligheder her. Det væsentligste er det mellem din kone og dig (som børnene også vil opfange). Du og din kone har talt sammen, men hun respekterer ikke jeres aftaler. Hvordan kan det være? Kan du sige hende noget, der kan hjælpe hende til at forstå, hvordan du har det med alt dette? Og - hvis jeg må provokere dig lidt - kan det tænkes, at også hun kan mærke, at du i virkeligheden ikke leder efter en løsning eller et kompromis, men efter at hun skal være enig med dig i, at hendes barn skal smides på porten?
Det andet kommunikationsproblem har jeg jo været inde på: Som jeg forstår dine indlæg, siger du een ting til din bonusdatter, men viser hende noget helt andet. Hvilke af disse budskaber skal hun forholde sig til?
Det er alene DIT ansvar, at det, du siger, bliver forstået på den måde, du mener det.
MEN følgende skal retfærdigvis også siges:
Jeg tror, at det, du i virkeligheden prøver at sige er, at du gerne vil "din" datter og godt gider hende. Ellers havde du jo heller ikke skrevet dine indlæg her, tror jeg. Dét, du ikke vil, er nogle af hendes handlinger.
Hvis du smider hende ud, vil hun sandsynligvis føle, at det er hele hendes person, der bliver smidt ud - er det dét, du ønsker?
Jeg synes, det er fuldt ud rimelige og helt naturlige krav, I har til hende. Men gør jer klart, at hun ikke overholder dem, før I selv gør. Hvis I opfører jer som hendes husslaver, vil hun også behandle jer som sådan. Tal igen med din kone, og lav aftaler, der virkelig er fælles, og ikke kun pseudo.
Jeg er ved gud godt klar over, at det er et minefelt at bevæge sig i at være bonusforælder, men efter 9 år må du da efterhånden have lidt pondus?
Og SELVFØLGELIG er det dig og din kone, der bestemmer; det skal slet ikke diskuteres.
Og endelig, til din bonusdatters "forsvar": Hun er teenager, for sgu'!! Hun skal gøre oprør og være på tværs; det er en del af hendes stillingsbeskrivelse!
Og det viser bare, at livet spiller og sparker i hende. Det er godt og skønt, og det er svært og smertefuldt, men hun lever det! Det er et sundhedstegn.
Som Nietsche sagde: Kun af kaos fødes en dansende stjerne!
De bedste hilsner
McMe

Nej, man skal ikke lade være med at snakke med hende. Det kan godt være hun er umulig, men helt ærligt. Hun er jo teenager, sådan er man i den alder. Gør det modsatte. Snak ordentligt med hende. Det hjælper hvis man snakker pænt om det, tro mig!

Tjekkede lige Google. Den hedder:
"Et hurra-barn – Et barns selvværdsfølelse og hvordan man opbygger den" og er skrevet af Barbara Reider
- Og den lyder da spændende, tak for tippet!
Mvh.
McMe

Jeg forsøgte... Men kunne ikke sige det bedre eller mere klart end dig. Thumbs up!

HEJ,
JEG KAN GODT FORSTÅ AT DET GÅR DIG PÅ AT FINDE SNAVSET VASKETØJ FRA DIN PAP-DATTER RUNDT OM.
dET MED AT HOLDE SIG NEUTRAL SYNES JEG IKKE ER NOGEN GOD IDE, MEN DERIMOD AT STÅ SAMMEN UDEN AT I BEGGE "VÆLTER" JERES FRUSTRATION OVER HENDES OPFØRSEL I HOVEDET PÅ HENDE SAMTIDIGT.
mÅSKE HVIS I LOD HENDES SNAVSETØJ LIGGE, ELLER LAGDE DET I EN STAK MIDT PÅ GULVET PÅ HENDES VÆRELSE, SÅ VILLE HUN NOK ØNSKE AT FÅ EN LØSNING PÅ PROBLEMET, I HVERT FALD NÅR HUN HAR GÅET I DE SAMME SNAVSEDE STØMPER I EN UGE. DET ER DER IKKE SÅ MANGE 17 ÅRIGE PIGER DER BRYDER SIG OM I LÆNGDEN. SÅ SØRG FOR AT UDARBEJDE EN HOLDBAR LØSNING SOM BÅDE DU OG DIN PARTNER ER ENIGE OM AT I VIL PRÆSENTERE HENDE FOR, NÅR HUN HENVENDER SIG ANGÅENDE SIT SNAVSEDE TØJ. DETTE KUNNE EKSEMPELVIS VÆRE EN LØSNING: JEG VIL GERNE VISE DIG HVORDAN DU VASKER DIT TØJ OGSÅ KAN DU FÅ(EKS.MANDAG-) EFTERMIDDAG TIL AT VASKE DIT TØJ.
HUN ER JO 17 OG DERMED PÅ VEJ TIL AT BLIVE VOKSEN.
DET VAR BARE EN IDE...........
HEJ.

Anbefales:
At den biologiske forældre stiller regler op og laver konsekvenser, når disse ikke overholdes.

HEJ,
DET VAR ET AF DE BEDSTE INDLÆG JEG HAR LÆST.
OG RIGTIGT DEJLIGT AT HØRE FRA EN TEENAGER.
DET ER OGSÅ MIN OPFATTELSE AT I ER NOGLE FORNUFTIGE MENNESKER, MEN BARE LIDT SVÆRE AT FÅ KONTAKT TIL INDIMELLEM.
KAN DU GIVE MIG ET BUD PÅ HVORFOR DET ER SÅ SVÆRT I DEN ALDER AT HUSKE AT RYDDE OP EFTER SIG.

Min ældste datter , kunne klare sig ude i samfundet,med alt sit rod da hun var 17 det viste sig at holde stik. Hun er idag 30 og har et dejligt liv og er nærmest blevet perfektionistisk. Du har været "far" der 9år sæt dig NED og tal med hende , måske er hun ved at flyve fra reden før tid er. Passer hun sine ting og er hun glad ,skal det nok gå. Knus mormor

ALLE teenagere er RÆDSELSFULDE..på den ene eller den anden måde..
Men det er ikke det samme som at vi som forældre bare skal sidde med hænderne i skødet, og vente på det går over.. klart det er IKKE sjovt at være teenageren, men som mange skriver fornuftig samtale virker KUN hvis man lige "fanger" teenageren på "det rigtige" tidspunkt, og kan mindre end 5 min efter være en saga blot.
Mit råd: Køb en KÆMPE vasketøjskurv..placer den på hendes værelse..smid alt hendes vasketøj i kurven, og fortæl hende så at der får det lov til at ligge til hun selv vasker det.. basta..hun skal nok "opdage" problemet når hun løbar tør for rene trusser.. og selvfølgelig..vis hende lige hvordan vaskemaskinen virker.
At JEG så kan undre mig over at hun som 17 årig ikke selv vasker sit tøj, er så en anden ting.. mine har vasket eget tøj siden de var 15..
men igen...det er måske derfor tv-programmer som "rent hjem" overhovedet er nødvendige..

Ja det er jo den samme sang om og om igen...

For alle os kvinder, som selv kan huske hvordan det var at være teenager, og have alle de kontroverser med sig selv og omgivelserne er dette jo let løst,,,
men til de kære mænd, er det svære, da de jo slet ikke gennemgår det samme i deres pubertet som pigen gør...
men frygt ej, kære papfar, det er helt normalt og det går over igen, hvis du behandler det rigtigt...
Lad hende vide at reglerne i huset er de samme som altid har været der, men giv hende en smule, selvfølgelig under ansvar, frihed og råderum, i overenstemmelse med husets regler...
Selvfølgelig skal hun ikke have lov at teroriserrer de andre i famillien, men lad for gud skyld være med at råbe af hende... forklar hende stille og roligt, men bestemt at sådan er reglerne, og at de ikke er til diskussion...
Hvis i giver hende disse instrukser, og så en hvis portion frihed under ansvar, så vil det være nemmere for hende at komme igennem denne svære tid...
de bedste tanker fra mig..
knus rie

man skal slå koldt vand i blodet og skelne imellem hvad det er der sker fordi 1 man er papfar eller 2 man har en 17 årig i huset ??
Det du skriver kender jeg så udmærket selv.. Og jeg er ikke papmor til den 17 årige men biologisk mor..
Godt nok er min en dreng men det indbefatter bestemt ikke at der ikke ligger vasketøj og flyder at han ikke svare grimt igen at han ikke taler grimt til sine små søskende..
Jeg ved at det kan være en balancegang at være papforældre man er bange for at blive uvenner med den anden og man kan også støde ind i det problem at man har forskellige meninger om tingene, altså at du syntes at din datter laver for lidt og er et rodehovde , men at det for din kone er helt normalt at hun skal rydde op efter den 17 årige og måske altid har gjort det ?
Der er nok ikke mange muligheder for at gøre noget ved det før din kone og du er helt enige om hvad der skal gøres, syntes din kone at det er ok at den 17 årige opføre sig som hun gør, eller går hun og små brokker sig ?
Sæt jer ned og bliv enige om hvad i kan og ikke kan leve med..
Kan i ikke leve med tøjet, så er en rigtig god ide at tage en sort affaldssæk, smid tøjet i den og efterhånden som skabet bliver tomt opdager den kære pode det, tag sækken når hun brokker sig og sig, gud jeg troede ikke du skulle bruge det for det lå på gulvet, og vis hende derefter vej til vaskeriet ( ikke til jeres vaskemaskine) .. Har hun fritidsjob.. så skriv en regning ud til hende på 35 kr hvergang i tager af bordet for hende, det er faktisk billigt for den service, og ikke mindst hold fast ... Hun vil eksplodere, og hyle og skrige.. Derfor skal i nok være helt enige om det.
Men tru aldrig med at smide et barn på 17 år ud, hvor skulle hun gå hen❓
Hun har ikke valgt et liv med en papfar, det har i voksne valgt for hende.
Og hendes måde at være på har lige så meget at gøre med at hun er 17 som at hun har en papfar, det er hendes mor du skal have en alvorlig samtale med og ikke hende...
Held og lykke :-)

Hey, jeg er selv teenager, og har selv været sådan. Det kan skyldes at hun ikke har det godt med sig selv, eller at hun ikke føler at hun passer ind. Jeg er sikker på at min (indimellem) stedfar, har det på samme måde med mig. Hvis ikke hun får den opmærksomhed hun behøver giver det et stort hul hos hende.
Hvis ikke der er grund til at hun er sådan, kunne i jo sige hun ikkeskulle gå nogle steder før hun kan snakke pænt og opføre sig, som en på 17. Det med at blande sig er ikke en god ide, vi kan mange gloser, men det kan være nødvendigt at du blander dig. Bare sørg for hendes mor er på din side, så har du nemlig nemmere ved at blande dig, og sige din mening. Held og lykke. Louise

Jeg vil bare lige sige at det var kanon godt svaret. Jeg er først lige selv kommet ud af teenage-årene for et par år siden og skulle ud og stå på egne ben.
Så kommer det store problem med
"hvordan laver man mad?",
"hvorfor gør man rent så det ikke tager en hel weekend hver gang, men i stedet en halv time om dagen?" og
"hvordan holder man styr på sin økonomi nu når mor ikke dækker underskudet og køber mad?".
Jeg ville på nuværende tidspunkt have været lykkelig hvis mine forældre havde stillet større krav til mig og på den måde havde forberedt mig på livet uden fuldtids-oppassere. Det ville have sparet både mig og dem for mange penge, hårdt slid og store bummerter.
Så et godt råd til alle teenage-forældre (egentlig alle forældre): For både jeres egen og børnenes skyld, sæt grænser og stil krav samtidig med den kærlighed i ellers giver børnene. Men vær som forældrepar altid enige om hvor grænserne ligger. Så har i i næsten alle tilfælde også nogle børn, der for altid vil respektere og elske jer.

...Skriver noglegange hjemmefra🙂og saa det paa dansk tastatur, men som f.eks nu, skriver jeg fra mit arbejde.
Passer 2 boern hos en familie hvor de snakker meget engelsk-talende familie😉Saaaa... har lidt problemer med tastaturet ....

Er det relevant for debatten?
Generelt synes jeg at det har været en rigtig god debat med mange interessante vinkler på en kompliceret problemstilling

For mig at se rammer papraern to svære problemer i et parforhold:
1: Opdragelse af børn, især sammenbragte
2: Det at være papfar, der reelt er uden myndighed overfor børnene.
Jeg tror at det er nødvendigt at skille de to ting ad, før man får styr på tilværelsen.
Der er skrevet meget fornuftigt om at sætte grænser på en kærlig måde, det tilslutter jeg mig så der er ingen grund til at gentage det.
Men selve det at komme ind i en etableret familie og skulle slå igennem med en myndighed, man ikke er født med, er en balancekunst, der ødelægger de fleste forhold. Faktisk kan det nemt være så slemt, at jeg vil anbefale, at pap'tingen holder sig væk til hun får styr på sit hus og får afgjort, om hun reelt har plads til papfaren i sit hjem eller ej.... Ellers hedder det jo elsker/elskerindeforhold . . og måske er det en måde at komme videre på, uden at såre hinanden for meget.
Det kommer jo til at gøre meget mere ondt, når bruddet kommer efter at han har kæmpet i årevis.
God fornøjelse - og tak for de gode og saglige indlæg. Jeg bliver meget klovere af hvert eneste.
GL

Hej Christina
Det er dejligt med en positiv og konstruktiv indgangsvinkel. Jeg kunne godt tænke mig en drejebog for hvordan man får vendt en vrangvillig teenagetøz til en sød steddatter. Som papfar kommer man jo hurtigt til at elske sine stedbørn som sine egne, men det er sq svært at få dem til at tage imod.
Så dit bud er meget velkomment
KH
GL

Det har du ret i. Jeg har selv været pap for 4 tilkøbte børn + børnebørn + lidt andet udenoms. Og det var da en væstentlig grund til at jeg ikke kunne holde det ud mere... .Jeg følte ikke at moderen havde plads til mig i sit liv.
Så det tog jeg konsekvensen af - og derfor er jeg single i dag....
Ikke noget, jeg vil anbefale, blot en konstatering af historiske fakta for mig.
GL

Pas på med ikke at give lommepenge overhovedet. Du risikerer at presse hende ud i at skaffe sig penge eller goder ad andre veje, og det er et rigtigt skråplan.
Du er nok nødt til at bruge både pisk og gulerod for at komme nogen vejne - sikkert overfor både mor og datter, men på hver sin måde.
God arbejdslyst
GL

Dejligt med input fra netop den ene tredjedel af debatemnet; papfar, mor og datter/døtre.
Men kunne du være sød at give nogle konkrete eksempler på hvad der rodede rundt i dit hoved og hvordan - og hvad du havde brug for fra din pap's side for at komme positivt ud af det.
Jeg vil gerne lære at forstå det.
GL

Jeg tror at effekten af at låse en teenpige ude i undertøj afhænger meget af årstiden..... *B*
Men generelt vil jeg ikke umiddelbart anbefale metoden til udbredt anvendelse....
*B*

Jo, jeg kan godt huske hvordan det var at være forelsket. For det kan man altså også blive som voksen - tro det eller lad være.. Jeg prøver bare på at lade være, for det gir så mange problemer og min naivitet blomstrer helt vildt.
Du skal bare huske på at du aldrig i livet får så meget tid til at dyrke dine egne problemer, som inden du flytter hjemmefra.
Og vel er det hårdt at være teenager; det bliver bare meget hårdere og på helt andre måder, når du flytter hjemmefra og skal stifte familie og bolig og får det ansvar, uden sikkerhedsnet, der følger med.
Det er rart at teen's som du også deltager i debatten her; der giver en god spredning i indlæggene og det kan vi alle blive klogere af
*S*
GL

Hej
Vil lige sige tak for de mange indlæg, det er dejligt at se.
Nu har jeg jo læst alle indlæg, og skulle så prøve at føre det ud i livet så her kommer så oplevelsen fra i går.
Da jeg kom hjem fra job var hun (den 17 årige teen) hjemme, jeg fandt hurtigt ud af at hun IKKE havde været i skole, men lagt på sofaen og set film hele dagen selvom vores fælles liste( en liste med opgaver der skal laves) lå på køkkenbordet.
Jeg tænkte det må vi lige have en snak om når mor kommer hjem, så den startede ved middagsbordet.
Jeg sagde at nu hvor hun ikke havde været i skole kunne hun da godt lige have lavet lidt herhjemme, og straks steg hendes toneleje, hun mente at når hun nu endelig havde en fridag skulle hun da ikke gøre rent eller vaske tøj.
Så vi kom ind på hendes 18 års fødselsdag, og jeg sagde at hvis hun forventede at vi skulle smide penge i den, så var hun nød til at begynde at lave lidt herhjemme, men det var hun nu ligeglad med for vi havde jo lovet at holde noget for hende,så hun rejste sig gik ned på sit værelse (huskede at smække døren).
Men nu tog hendes mor fat, hun kaldte hende op i stuen og sagde at hvis hun ikke fra idag kunne hjælpe til så syntes hun at hun skulle finde et andet sted at være, for hun skulle ikke blive her hvis hun mente hun var fritaget for de daglige pligter, tøsen spørger om hun så er blevet smidt ud eller hvad, hvortil hendes mor siger tag det som du vil , hjælp til herhjemme eller find dig et andet sted.
Så nu er vi spændt på om der sker noget.
Lad mig hører jeres synspunkt var det helt forkert gjort eller har vi måske fat i noget at det rigtige.

jej ik fra danmark - jeg arbejt men ik betal skat. Jeg syns det dajli - jej syns danskman dum han betale skat. Jej arbejt bykkeri o tjen mange sort pænge - det dejli. Jej si - lenge leve dajli
sort arbejt - æn go lov i danmark

Nå så I "bryder jer ikke om straf"?
Måske kunne det i så fald være smart at lade være med at blive hjemfalden til den, ikk'?
"I er ikke babyer mere, men voksne mennesker"?
Med baggrund i alt hvad du ellers skrev, så må jeg sige at det at være "ansvarsfri" og "voksen" går ekstremt dårligt i spænd sammen. Man kan næsten kun være det ene eller det andet.
Du kommer til at vælge side hvis du vil have folk til at tage dig alvorligt.
PS! det to positive indlæg ser også ud til at være skrevet af teenagere, så hvem kan det undre?

......caps-lock fra. Det øger læsevenligheden og bliver ikke misforstået som råberi.

......af hendes mor. Nu skal i bare holde fast, og hvis hun pakker sit habengut og forsvinder så er I da et problem fattigere.
Det vil også være sundt for hende, da hun vil opdage at tingene ikke sker af sig selv, men at hun selv er nødt til at arbejde for det.
Iøvrigt bryder jeg mig ikke meget om teenagere. De er selvfede, dumme og tror generelt at de er udødelige.

Hey.
Jeg vil bare takke for din "søde" fordoms udtale...
Jeg er teenager og syns bestemt ikke dine udtalelser passer på mig!!! eller MANGE af venner.
Det er faktisk total ufedt når folk siger de ikke kan lide os, bare pågrund af vores alder. Det hjælper ikke på teenagers problemer at folk ser ned på os. Tværtimod!
Du har jo selv været teenager... Husk det.
mvh

......og jeg var ligeså utålelig som jer andre. Godt man er ude over det.
Tag det ikke så ilde op. Jeg synes faktisk at du lyder fornuftigere end de fleste på din alder.

Jeg er desværre alt for godt på vej mod de 30, men ikke ældre, end at jeg kan huske, hvordan det var at være teenager.
Jeg er min mor dybt taknemmelig for, at hun netop tog mig seriøst og behandlede mig som et menneske med tanker og følelser - hvilket hun heller ikke er i tvivl om.
Det mest sårende, hun kunne sige til mig, var: "ellers kan du jo flytte hjem til din far". Og jeg elskede (og elsker) skam min far over alt på jorden, men bottom-line i sådan en udmelding er, at det er en total afvisning af ens person, en total afvisning af en ligeværdig dialog, og dermed en underkendelse af mig som et værdigt individ - uanset alder.
Og hvor er det i øvrigt, at du læser, at hun beder om at være ansvarsfri?
Mvh.
McMe

"hun er måske doven og ofte ikke hjemme, men gæt hvad sådan er alle vi teenagere stort set"
Det skulle sådan set anskueliggøre det meget fint.
Jeg husker også tydeligt hvor tåbelig, selvcentreret, selvfed og utålelig jeg selv var som teenager. Det bliver det hele ligesom ikke mere legitimt af.

:-))))))))))))))))))))))

Det kan man vel egentlig ikke da' hun kun er de der 17 år.
Men de tøser de er virkelig stride, og det er de lige til låget bliver lagt på.
Der er glædeligt at din kone nu har taget skeen over i den anden hånd, men jeg er bare bange for at løbet er kørt for jer, og jeg tør godt skrive her at det her kunne jo være en advarsel til alle dem der har unge mennesker, og som bare lader dem gøre hvad de vil.det giver jo som du har og jeg erfaret en masse bøvl.
Men jeg syntes helt klart at dagen efter at hun er fyldt 18 år, så kan i da' godt tage hende ved hånden, og gå ind og hjælpe hende med at pakke hendes ting.
De unge mennesker bliver så fornuftige af at flytte hjemmefra ( taler stadig af erfaring )
Alt det bøvl du/i der har, det ville i også ha' fået selvom du havde været hendes rigtige far.
God vind

hvordan man i jeres alder kan have problemer, for i kender jo stort set ikke ret meget til livet, andet end fester, mobiltelefon, cola osv.
Jeg tror at der hvor mange af jer i den alder kan ha' problemer, det er med hvordan man opfører sig,dvs. hvis i ikke har fået nogen opdragelse der hjemme, ja så kan jeg godt se at i vil få store problemer.
Men hva' i kommer over det, og så kan jeg vel glæde dig med at ( man nyder livet jo ældre man bliver ) også selvom vi i jeres øjne er nogle gamle grise.
God vind

Jeg drikker ikke særlig meget cola, fester slet ikke, og tjener selv hvad jeg har.
Jeg vil sige at man SAGTENS kan have problemer i vores alder.
Pludselig skal man til at være ansvarlig, når man er vant til at moaaar og faaar er der. Man skal pludselig være "voksen" og finde ud af hele begå-sig livet.
Man skal samtidig leve op til et image. F.eks, gør det at jeg ikke fester, at folk på min egen alder ser ned på mig og i "de stores"/jeres (hehe) øjne er jeg blot en lille pige, der ikke ved noget, men samtidig forventes der at jeg opfører mig som om jeg er voksen og ansvarlig.

Pludselig kommer der følelser op i ens liv, man ikke er vant til og som virker skræmmende. Følelser man kan have svært ved at håndtere.
Jeg ved ikke hvorfor jeg prøver at forklare det😖I forstår det nok ikke, selvom i selv har været på vores alder.
Men JO... Det er også hårdt at være teenager. Men endnu hårdere at være forældre til en teenager vil jeg gætte på :)
Man anyway. Bliver lidt hmmm, når folk påstår det er let at være os. Men det går jo nok :)
Have a nice day
mvh

have fun

Godt at I prøver på at "pisse territorie af". Men jeg er ikke helt glad for måden. Når du starter med at bebrejde papdatteren, får du hende til at fare i harnisk. Og så eskalerer konflikten på brøkdele af et splitsekund.
Jeg tror du skal tale MED hende(Det ser ud som om du har talt TIL hende). Prøv at få hende til at tale og fortælle om hendes liv. Og LYT, LYT, LYT, med både krop og sind! Hvis det lykkes, vil en ny verden åbne sig for dig...
Og når I så er kommet på god fod og blevet lidt mere fortrolige, kan du forsigtigt nærme dig emnet og få hende til selv at se problemet - i stedet for at docere det for hende. Først derefter kan I få nogle tålelige forhold og du kan godt samtidig vise hende hvad din holdning er - men det ved hun jo. Det betyder ikke, at du skal give køb på dine principper. Men du skal bare vælge en anden løsningsmodel eller indfaldsvinkel til at kommunikere med hende.
Flot at du holder fast!!
God kamp
GL

Jeps, det er en god debat. Og jeg beklager da hvis jeg var skyld i at du tabte tråden.
Skal ikke ske igen.
Speedy

Du er da altid velkommen til at spørge.
I øvrigt fremgår oplysningerne af min profil

Ikke hvis det blev prøvet før, og intet hjalp. Så må man finde på noget andet.

Så længe hun får lov til at opføre sig sådan, så fortsætter hun.
Hun skal selv lære at vaske det tøj, hun skal ikke bare regne med at kunne komme hjem og gå på rov i køleskabet, nasse penge eller hvad hun ellers finder på, uden at give noget tilbage. Hendes hjem må ikke være et hotel for hende, for teenagere udnytter det (jeg er selv kun 21 år så det er ikke mange år siden jeg selv var lige sådan).
I skal sætte nogle grænser og kræve at hun hjælper til på en eller anden måde.
Hvis i beder hende om at babysitte, får hun så løn for det? Det håber jeg ikke, det vil jeg mene er en pligt!

..skriver du. Det er dig der skal lave forandringen. Som tidligere skrevet: Træd i karakter, mand. Det kan da godt være hun synes, hun kan tillade sig at sige til dig, du ikke har noget at skulle have sagt over hende FORDI du ikke er hendes rigtige far, men hvad bilder hun sig ind? Jeg synes du skulle svare hende at netop DERFOR gider du ikke finde dig i hendes rådne opførsel. Og der iøvrigt er noget hun fuldstændig har misforstået. Du skal da ikke finde dig i at den møjunge forpester din tilværelse. Du har alt ret i hele verden til at forlange hun opfører sig så andre mennesker kan holde hende ud. Det er flere gange blevet nævnt her i debatten at papfædrene ikke ønsker at lægge sig ud med mødrene, men det gensidige i det skulle jo også helst være der. Hvordan kan hendes mor tillade at datteren opfører sig sådan overfor hendes kæreste? Du må have en snak med den mor. En anden ting er, at den der med lommepengene ikke er så smart - efter min mening. Den er jo et argument/alibi for hende. Ingen lommepenge = ingen pligter. Den spiller ikke helt godt. Hun SKAL tage sin del af de huslige gøremål og så skal hun da iøvrigt selv ordne sit vasketøj, rydde op efter sig selv osv. Det skal hun overhovedet ikke betales for. Det skal bare gøres.
Det er godt nok mange piger under samme tag. RESPEKT!!! men find dig ikke i sådan en hustyran. I skulle jo helst kunne være der allesammen, ikk´?

Jeg synes ærlig talt debatten er kørt lidt udover sporet og efter at have fulgt lidt med bliver jeg nødt til at sætte nogle ting på plads.
For det første kan man ikke deltage i sådan en debat hvor diskussionen går ud på teenageren dårlige opførsel når man skriver at "De er selvfede, dumme og tror generelt at de er udødelige. " - Hvordan skal man på nogen måde kunne tage et svar seriøst, for en der ikke selv kan finde ud af at sige sin mening uden at snakke grimt?
OG!!!! "hvordan man i jeres alder kan have problemer, for i kender jo stort set ikke ret meget til livet, andet end fester, mobiltelefon, cola osv." - Hvad fanden (ja, undskyld) men er det for en holdning? For det første aner du ingenting om papdatteren og hendes problemer og for det andet er det et faktum at unge i dag har det hårdere end nogensinde før og det er kun generelt. Der er lavet undersøgelser og det er et faktum, kan måske være svært for dig at sætte sig ind i.
Men vil gerne bruge mig selv som eksempel, et rimelig godt eksempel vil jeg sige. Min far døde af kræft efter to LANGE år med sygdom og op og nedture og det smadrede vores familie fuldstændig (Men jeg ved jo ikke hvad problemer går ud på, jeg kender jo ingenting til livet, vel?! Det handler kun om cola). Min mor har nu fundet sig en ny kæreste som hun har set i snart et år. Jeg har prøvet fra starten af at være positivt indstillet overfor ham, men han siger mig ingenting og jeg synes min mor fortjener så meget bedre. Forleden kaldte han mig en kælling fordi vi kom op og diskutere over mine lommepenge. Det ER svært at være papfar, om man har været det i et eller ni år, det gør ingen forskel - nogle ting skal man bare ikke blande sig i.
Jeg synes det er godt du tog en diskution op med hende og det lyder også som om hun er langt ude. Men hvis hun kunne vælge, ville hun nok hellere have lyst til at tage i skole, på arbejde eller andet, hvis hun kunne vælge? - Mit spørgsmål er så, hvis du har været der i 9 år og er træt af hendes opførsel, hvorfor tog DU det så ikke op med hende med det samme? Hvorfor ventede du til I alle sad rundt om bordet? Hvis du mener du har den faderrolle, burde du ikke behøve moderens hjælp - men selv kunne finde ud af at tage diskutionen op med hende, ja undskyld men - nogen gange er voksne slet ikke så voksne igen🙂Der er faktisk nogen teenagere som ved mere om livet end I gør - Det handler ikke kun om livserfaring.
Bare lige min mening og gider ikke have svar hvis det handler om hvilken uansvarlig, doven, selvfed og dum teenager jeg er - Har ingen respekt for voksne der hæver sig selv over os men taler ned til os på den måde - Der er forskel på at være teenagere i et par år, end at fortsætte stilen til man bliver 50 ;)