Tiden går trods alt

Sammen med den stille sommerregn
lader jeg tankerne vandre
tilbage til den tid
hvor solen altid var der
Den morgen hvor solsorten fløjtede
hvor syrenernes milde duft svævede
der hvor latteren brød igennem
hvor livet begyndte sin gang
Følte denne beruselse af glæde
et nyt liv, en ny tid forude
smilende boblede af glæde
den længe ventede lykke
Mange år med sorger og glæder
tårer, grin og eftertænksomhed
tiden med uro og borende frygt
dagen der oprandt med dommen
Retter mig op kigger mod himlen
livet gik dog videre trods smerten
Forstår nok mere idag end dengang
tiden har formet min tankegang
Går en runde i min lille oase
af duftende blomster og bede
tænker tilbage og tænker frem
jeg lever trods alt endnu engang

for røde bær.