11tilføjet af

Til 7-eleven

Jeg kom forbi 7-elleven i dag, og så at de havde brug for en medarbejder, som skulle være under 18... Gik ind i butikken og spurgte om en ansøgningskema, de sagde at jeg skulle lave en selv.
Sådan lyder min jobansøgning----
(navn og adresse er opdigtet.?


Navn: Jakob Hansen
mobil nummer: 20-20-20-20
Adresse: Landlystvej 29a
Fødselsdato: 081288-2569
Hej jeg er en dreng som søger arbejde……
Jeg er 16 år gammel og skal starte på gymnasium efter sommerferien……
Jeg kan arbejde fuldtid i sommerferien, men efter sommerferien kan jeg arbejde deltid, ca. 15 timer om ugen….
Jeg har lidt erfaring med arbejde i en supermarked.
Min far har haft en Spar butik, hvor jeg har hjulpet ham.
I min fritid spiller jeg en del fodbold og er for det meste sammen med mine venner….
Som person er jeg en kvik, energisk, og imødekommende person
Mvh, Jakob Hansen.....

Kan i hjælpe mig med at gøre den bedre.... Please
tilføjet af

øhh

Du kan gøre den meget bedre,,,,,
tilføjet af

Et par ting

Fjern 'lidt' i 'lidt erfaring'. Du har erfaring.
Og fjern alle de mange ekstra punktummer. Det ser forfærdeligt ud. Der er også et helt skørt linjeskift i linjerne om din fars købmand. De skal da hænge sammen.
Måske skal du tilføje 'mødestabil' til dine gode sider (hvis du altså tør).
Ellers ser det fint ud, efter min mening. Men jeg har ikke en 7-eleven.
tilføjet af

For det første:

Det hedder ET supermarked :-)
OG fremhæv så hvad du har hjulpet med i din fars Spar butik - det er din vigtigste force i denne ansøgning.
Pøj-pøj :o)
tilføjet af

Fx sådan her:

JOBANSØGNING

Jakob Hansen
Landlystvej 29a
*husk postdistrikt
tlf. 20 20 20 20

Hej jeg er en 16-årig dreng som søger arbejde.
Jeg kan arbejde fuldtid i sommerferien. Efter sommerferien kan jeg arbejde deltid, ca. 15 timer om ugen, da jeg skal starte på gymnasium.
Jeg har erfaring med arbejde i et supermarked. Min far har haft en Spar butik, hvor jeg har hjulpet ham.
I min fritid spiller jeg en del fodbold og er sammen med mine venner. Som person er jeg en kvik, energisk, og imødekommende person. Jeg er mødestabil og god til at holde overblikket – også i stressede situationer.
Jeg håber, at I vil kontakte mig for en nærmere samtale.

Med venlig hilsen
Jakob Hansen.
tilføjet af

Hov, overså lige en fejl. Sådan.

JOBANSØGNING

Navn: Jakob Hansen
Mobilnummer: 20-20-20-20
Adresse: Landlystvej 29a
Fødselsdato: 081288-2569

Hej jeg er en 16-årig dreng, som søger arbejde.
Jeg kan arbejde fuldtid i sommerferien. Efter sommerferien kan jeg arbejde deltid, ca. 15 timer om ugen, da jeg skal starte på gymnasium.
Jeg har erfaring med arbejde i et supermarked. Min far har haft en Spar butik, hvor jeg har hjulpet ham.
I min fritid spiller jeg en del fodbold og er sammen med mine venner. Som person er jeg kvik, energisk, og imødekommende. Jeg er mødestabil og god til at holde overblikket – også i stressede situationer.
Jeg håber, at I vil kontakte mig for en nærmere samtale.

Med venlig hilsen
Jakob Hansen.
tilføjet af

Mig igen

Jeg har hjulpet ham med af opfyldning og forefaldende butiksarbejde. Men ved ikke om hvordan jeg skal få det ind..
tilføjet af

Det tilføjer du da bare....

du siger bare at din far har haft en Spar butik, hvor du hjalp til. Bl.a. hjalp jeg med opfyldning og andet forefaldende arbejde.
Faktisk syntes jeg ikke der var så meget der skulle ændres fra din oprindelige ansøgning. 10 forskellige mennesker, skriver 10 forskellige ansøgninger. Så den ene er skam ligeså god som de andre.
Jeg ønsker dig held og lykke. Du virker meget opsat, og det kan arbejdsgivere mærke ;o)
Mvh Fandango
tilføjet af

ansøgning

Hej
Synes lige jeg ville komme med et lille råd, da jeg selv sidder i en stilling hvor jeg ansætter folk ud fra en ansøgning som din.
Læg et billede ved af dig selv!
Det er ikke for at diskriminere eller noget i den stil. Det giver et hurtigt indtryk af personen i ansøgningen hvis man, når man læser den, kan sætte ansigt på vedkommende!
Tror jeg jeg har læst de første 250 ansøgninger, og det er altså alt andet lige, lettere at få en indtryk af en person, når man samtidig har et billede at kigge på. Du skal regne med, at den der sidder og læser ansøgningerne måske sidder med 35 forskellige og så er det jo svært at komme på tale hvis ikke man skiller sig ud.
Du lyder som en seriøs ung mand og hvis du bare ser nogenlunde "normal" ud, ville du til hver en tid komme forrest i køren hos mig, hvis du vedlagde et billede frem for dem der ikke gør det!
Jeg kan selvfølgeligt ikke vide hvilke kriterier man ansætter personale ud fra i 7eleven, men tror dette er gældende for de fleste firmaer.
Og sidst men ikke mindst - Fremhæv nogle af dine stærke sider! Vi har alle ting som vi er rigtigt gode til, og dem skal du selvfølgeligt lægge vægt på i din ansøgning. Dine negative sider vil du helt sikkert blive spurgt om hvis du kommer til samtale - så husk at tænk over det inden! Det give et godt indtryk hvis man kan se, at du er forberedt og har tænkt over tingene - også selv om det kun er et fritidsjob!
Held og lykke
tilføjet af

Den er da rigtig god.

Du lyder til at være en rigtig kvik fyr, hvis jeg havde en 17-11 ville jeg ikke betænke mig på at ansætte dig.
Rigtig meget held og lykke.
tilføjet af

Tilføj...

Lige hvorfor du gerne vil arbejde i 7-11. Hvorfor du søger jobbet - eller tænk om ikke andet over det - for det er helt sikkert noget de vil spørge dig om, hvis du kommer til samtale...Hvorfor vil du arbejde hos os???
Maia
tilføjet af

Fik øje på to ting

du skriver:
"Som person er jeg en kvik, energisk, og imødekommende person "
Du skriver person to gange, jeg ville slette "person" til sidst og skrive:
"Som person er jeg en kvik, energisk, og imødekommende."

Så skriver du dit fulde personnummer ud. Det bør man ikke gøre. Det er personligt og kan misbruges af andre. De skal bare have dit skattekort og dit kontonummer hvis jobbet bliver dit.
Skriv blot:
Født: 8 december 1988
Ellers fin ansøgning. Det vigtigste er at den er kort og præcis. (husk endelig underskrift når du afleverer den)
Mvh T-rex
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.