Trådenes passage

Kryber langsomt op over hængebroen,
klæder den af,
lag for lag,
røde tråde kommer nærmere,
som de forbinder,
sjælens kinder,
med røde sind,
og bristede minder.
mens trådene langsomt samles,
dykkes der ned i tunnelen,
søges langt væk fra mørket,
jagtes af lyset,
når skinnerne,
selvportrættet,
fører vejen nærmere,
sin dovne udgang,
med susende fart,
af penduler,
der fører trådene videre,
hopper lystigt på trækbåden,
over til den blege side,
af udbrændt tekstur,
sindets kalden,
skjulte statuetter,
bristede medaljer,
hvor lakken langsomt falder af,
i synet af bristede drømme,
af usagte tråde,
der føres igennem gården,
åbner porten til nemesis klokke,
hvor tindingen står ret,
og maner til honnør,
i lovende skridt,
af kviksølv,
der begraver trådene i spind,
og langsomt trækker mig ind,
i en tryg kube af passage,
opildner lungerne,
flytter hånden på hjertet,
hviler min sjæl ved din sten,
og slukker grumme bobler af sand,
smidt på gaden i skræk,
slukkende de brændende tråde,
der knuger mig til dit billede.
http://anglicismo.smartlog.dk/tr-denes-passage-post215189

Og tankevækkende...
🙂[l][s]😉 ;-)

Tusind tak. - Glæder mig at du nød det.