Tætte venner af modsat køn

Hvordan har du det med tætte fortrolige venner af modsat køn?
Er det noget som du dyrker? Er det noget som din partner dyrker?
Er det overhovedet muligt at have et meget følelsesmæssigt intimt forhold til en person af modsat køn uden at blive forelsket eller seksuelt inspireret på et eller andet plan?
Kan det ses som en form for utroskab mod partneren, hvis man har et dybt og nært forhold til en ven af modsat køn?
Ville du blive såret, hvis din partner erklærede en ven/inde som sin soulmate?
Ville du blive vred, hvis din kæreste havde svært ved at acceptere at du havde en bedsteven/inde af modsat køn?
Bør ens partner være ens soulmate? Bør ens soulmate være ens partner?
Eller kan man sagtens have én person som kæreste og en anden person af modsat køn som sin tætteste og mest fortrolige ven?

men venner af modsat køn,ja.
Inden jeg blev gift, havde jeg gennem nogle år en mandlig tæt ven.
Men jeg tror ikke på det,når man er i forhold.
Jeg ville ikke acceptere han betroede sig til en anden kvinde, og han ville heller ikke den anden vej.
Vi er dobbelt soulmate i følge et horoskop.
Vi er stort set enige om det meste, og tænker ens mange gange.
Så det kan kun anbefales at være gift med sin soulmate.

Der var engang én der fortalte mig, at en mand og en kvinde aldrig kan være RIGTIG gode venner, uden at der er en eller anden form for tiltrækning. Det behøver ikke at være begge veje, det behøver ikke at være kendt for den anden, men den vil være der.
Jeg ved ikke, om jeg helt og holdent synes, at denne tese passer, men i mange tilfælde, så tror jeg, at den holder.
Jeg har drengevenner, som jeg på ingen måde ville kunne se noget seksuelt i, men hvordan ved jeg, at de ikke ville kunne i se noget seksuelt i mig?
Sand teori eller ej, så giver den i hvert fald stof til eftertanke :)

jeg føler mig meget alene ,jeg er 63år har hus og en stor have jeg bor på djursland jeg kan lide at danse jeg har en bil jeg er 63år

...og?? Tror du skal skrive dit indlæg et andet sted!
Held og lykke med din søgning.

ham her og jeg endte da også i sengen.
Og så røg venskabet.
Og nu i et ægteskab, vil det være respektløst.

Da jeg (pige) mødte min kæreste, synes han stadig, at han ville være venner med sin eks-kæreste (altså èn som han havde været kærester med for nogle år tilbage). Han forklarede mig, at han ikke havde nogle følelse for hende, men det havde hun nok stadig for ham.....
Den gik ikke! Og jeg måtte fortælle, at jeg ikke ville have at han så hende mere. Og det har han heller ikke gjort siden starten af vores forhold.
Jeg tror ikke den går for flertallet, for én af dem vil nok have følelser på en eller anden måde - enten den ene eller den anden. Måske var det år tilbage, men det vil altid føles akavet.

Et forhold mellem en mand og kvinde har ikke helt igennem været foruden venskabelige følelser.
Den ene part har altid haft et eller andet ønske om sex eller også har de begge.

Jeg ville ikke acceptere, at min kæreste udråbte sin veninde som sin soulmate..
Så skulle min kæreste se at finde sig en aden end mig !

du er sikkert meget sød og flink, men vi har ingen mænd til udlån her. Skriv en kontaktannonce og sæt den i avisen. 🙂

- inflationen er kraftig....
- Ham jeg kalder min ven mere end andre, kalder jeg også min selvvalgte storebror. Han er 6 år ældre end mig og har været her siden jeg var 14. Vi overvejede, - da jeg blev 16, om vi var kærestepotientiale, men indså da jeg var 16 år og 2 dage, at det var vi ikke og den har aldrig været oppe at vende siden.
- Vi har være lige gode venner om vi havde kærester, mænd kone og børn - og vi er det stadig. Vi har sådan set 40 års jubilæum til næste år. Man kan vist roligt sige vi har deltaget i hinandens liv i alle dets facetter og jeg kender ikke andre så godt, som jeg kender ham og omvendt. Fortrolige har vi al tid været, men vi har ikke brugt samtalerne/samværet til at være illoyale overfor vore partnere.
- Nu er vi så alene begge to, men vi besøger hinanden på samme måde, som vi altid har besøgt hinanden med vore respektive familier - tilbringer en weekend sammen, går i biografen sammen, sejler sammen, går i teateret sammen osv. Vores relation har været konstant og de skiftende partnere har fulgt med - ingen har brokket sig.
- Såvel kan det da lade sig gøre, og det er da en facet i mit liv jeg nødig ville undvære. Det er altså anderledes at "vende verdenssituationen" med en mand, hvor man ikke har noget i klemme end med ens kæreste/mand og hvad man nu ellers kalder sin partner. Og så er det altså både nemt og dejligt at være i selskab med et menneske, der har kendt én siden man har været barn.

Jeg har nogle gode venner og det har min kæreste ingen problemer med. Samtidig har han nogle gode veninder og det er der ingen skændsel i.
Men jeg har også en soulmate, der er min mest fortrolige ven og den der er tættest på mit hjerte. Jeg indrømmer at vi begge holder vores specielle venskab hemmeligt for omverden. Hvorfor? - fordi vi inderst inde godt begge ved, at vi begge har hemmelige drømme om at kunne være sammen en dag. Samtidig har vi engang været kærester og det hader hans nuværende kæreste.
Jeg forstår hende, for hendes frygt er berettiget og jeg erkender at det et form for svigt, at vi er så fortrolige og ærlige om vores følelser for hinanden. Men det er svært at forklare, hvor vigtigt det er for os begge at være i hinandens liv.
Hvis jeg skulle vende den om, ville jeg bestemt ikke bryde mig om at min kæreste havde en soulmate. Men jeg ville forstå ham, for der findes kun få mennesker, man føler en så ubetinget kærlighed til og dem kan man ikke smider ud af sit liv.

Jeg føler mig utrolig priviligeret, da jeg har en helt fantastisk kæreste og oveni en helt fantastisk bedste ven.
Min ven og jeg har kendt hinanden i mange år, og har udviklet et virkelig unikt venskab. Han giver mig alt det, som min kæreste ikke kan give mig, og her mener jeg mentalt og sjælemæssigt.
Min kæreste ved udemærket, hvilket forhold vi har til hinanden og accepterer det fuldt ud, da han også ved, at det ikke er på den intime måde, som vi, min kæreste og jeg, har sammen.
Og heldigvis kommer de rigtig godt ud af det sammen, men det har nok også noget med at gøre, at jeg har lagt klare linjer ud overfor begge.
Hvis min kæreste havde sådan en ven af det modsatte køn, ville jeg bestemt ikke sige noget til det, da jeg synes, det er guld værd med sådan en ven. De hænger sgu ikke på træer. Det kunne vel lige så godt ha været en af det samme køn, men tilfældet er bare anderledes.

... og det er aldrig nogensinde lykkedes at bevare venskabet uden at der på et eller andet tidspunkt er blevet flirtet og gjort seksuelle tilnærmelser. 😕 Jeg tror ikke på det mere. Erfaringen viser mig, at der kommer seksuel tiltrækning uanset hvad man/jeg gør. Om så det har været mine naboer på en lille villavej, hvor alle var virkelig gode venner med alle, har hver eneste mand lagt an på mig.
På mig virker det som om fortrolig = sex i mænds hjerner. Det gider jeg ikke, så mænd må finde andre mænd at være fortrolige med, og jeg holder min fortrolighed til mine veninder.