52tilføjet af

Tøsemøde i røg og damp.......

Kære Solfolk
Endnu et emne kunne jeg tænke mig at sætte på dagsordenen, selvfølgelig fostret af en lille oplevelse jeg havde i aftes. 🙂
Min datter kom hjem fra et tøsemøde i aftes og stank af røg.
Der har været nogle problemer blandt pigerne i klassen alderen er 12 - 13 år, hvorpå tøserne selv havde fået den kanon idé at holde et møde hos en af klassens piger. De ville alle fabrikerer en ret de kunne tage med.
Jeg var bekendt med, at der bliver røget i det hjem, datteren ryger for den sags skyld også [:*(]
Alligevel var jeg chokeret over at Løveungen stank af røg! Det viste sig så at de havde stillet maden frem i køkkenet og der sad moderen og hendes kæreste og røg mens pigerne gik og lagde mad op på tallerkenerne 😕
Jeg har intet imod hvad folk foretager sig i deres private hjem. Men når moderen nu havde sagt OK for at have pigerne den aften, burde hun så ikke tage så meget hensyn, at hun i det mindste gik på altanen når hun trængte?
Selv min eksmand, som er storryger gik udenfor, når der var børnekomsammen 🙂
Hvad gør i?
Er jeg sart?
Skal jeg bringe det op ved næste forældremøde, at der ikke ryges når børnene er på besøg eller hvad synes i?
Hav en god weekend [s]
Løvemor
tilføjet af

Lidt..

Jeg ved ikke om du er sart mht rygning, men jeg mener godt venindens forældre kunne undgå at ryge mens ungerne spiste, eller da i det mindste gå et andet sted hen. Jeg vil helst udgå tobaksrøg omkring mig nå jeg spiser, jo jeg er selv ryger, men den tid hvor man spiser kan vel godt holdes røgfri.
Vi har indført den regel her i huset, at vi ikke ryger inde, vi er 3 rygere ud af 4 mulige, det er sommetider en kold fornøjelse, men vi ryger mindre og vi har på sigt ikke et "røgfarvet" hjem, der er også blevet en anden duft i huset, så det er en god beslutning, hvilket vores gæster også respektere.
God weekend..
Kh.
Fynboen
tilføjet af

selvfølgelig skulle de tage hensyn

og det ligemeget, om man har børn eller voksne på besøg. Men jeg ville nu ikke være bekymret for mit barn, der jo kun tilbringer en aften i røgskyer, mere for veninden! Som jo også har arvet forældrenes dårlige vane, tænk på den sorg de vil føle, hvis hun en dag dør af lungekræft takket være deres indflydelse?
SÅ jeg synes, at det ville være helt ok at bringe det op for venindens skyld.
Er forresten da glad for at høre, at der er noget godt ved din eksmand😉
tilføjet af

hysterisk

Ja, du er meget sart.
tilføjet af

ved nærmere efterlæsning

ja, du er lidt sart;) Forstod det først sådan, at børnene havde spist i røgen.. men det er nu ærgerligt at veninden også ryger, men det kan man jo dårligt blande sig i
tilføjet af

Jeg tager hatten....

af 🙂
For jeres beslutning.
Jeg mener heller ikke det er i orden at ryge når andre spiser, uanset hvilket hjem du er i.
Løvemor
tilføjet af

Der var skam en masse.....

godt ved ham 🙂 Ellers havde jeg jo ikke holdt ud så længe vel 12 år må siges at være en sjat ikke sandt? 😉
Nok om ham.
Jeg er glad for du siger det med at jeg skal tage det op i klassen. Det er jo vores adfærd der påvirker poderne og hvis bare en af tøserne syntes at det var sejt at se de voksne ryge, så har du lagt kimen til en lille ryger [:*(]
Nej jeg er heller ikke bekymret for Løveungen, men forarget over at man ryger i selskab med børn, når man nu ved hvor usundt det er.
Løvemor
tilføjet af

Min lugtesans.....

skal jeg gerne indrømmet er meget veludviklet 🙂
Det er min sans for hvad man bør og ikke bør i børns selskab også 😉
Løvemor
tilføjet af

Indrømmet.....

jeg er meget sart mht røg.
Jeg har dels været passiv ryger 40 år af mit liv og arbejdet med røgfri løsninger i 3 - 4 år.
Sikkert derfor. Jeg synes stadig det er mangel på respekt at ryge på andre folks mad.
Løvemor
tilføjet af

Hvad enten

- de røg, da pigerne lagde mad på tallerkenen - og formentlig satte sig et andet sted og spiste, så vil hun lugte af røg efter at have opholdt sig i et rygerhjem.
- Nu kan man så diskutere det "smarte" i overhovedet at ryge i køkkenet, men hvis det ellers ikke er dér pigerne har opholdt sig, så har de jo altså taget det hensyn at de har røget i et andet rum. Jeg tror ikke du kommer afsted med at bede rygere gå udenfor, i det her vejr, hvis det ikke er deres rutine ellers, fordi din datter er på besøg - og så er det altså heller ikke spæd- eller småbørn. Det er sikkert piger, der i det daglige bevæger sig på cykel i byens trafikos. Du er inde over nogle andre menneskers tærskler. Var de enige med dig, havde de gjort, som du vil foreslå, men lad for guds skyld da være med at sætte det på dagsorden til et forældremøde, medmindre det er ligegyldigt om HUN ikke bliver inviteret mere, fordi hendes mor er inde over andres enemærker. Folk har svært ved at bære over med det, når nogen forsøger at blade sig indenfor deres entredør.
- Hvis nogen kom og fortalte dig, hvordan du skulle agere, når de var inden for dine døre, ville du så ikke fritage dem for ulejligheden?
tilføjet af

Tage det op i klassen?????

- Er der andre resolutioner, du kunne tænke dig vedtaget som gældende i andre mennesker liv via "klassen". Du er da klogere end at begynde og blande dig i andre menneskers opdragelse af deres børn. not?????
- Jeg synes du skulle tænke dig rigtig grundigt om. Hvilken pris, skal din løveunger betale for den gloriepudsning? Har du da ikke lært at vælge dine krige, og iøvrigt se forskel på, hvilke der er dine og de andres?
- Der er, og har altid været, et par mødre eller to af den støbning (lad os vedtage....)i en klasse og deres unger betaler dyrt for det. De andre forældre går nemlig hjem og diskutere mødet i egne børns påhør - endda ofter med børnene også - og så kører rouletten. Jeg oplevede det i min egen skoletid i mine børns og nu mine børnbørns. Noget forandre sig aldrig, og rollerne er åbentbart besatte med samme type. Hmmmm...
- Og så lagde jeg mærke til du skrev, at din mand røg udenfor, når der var børnekomsammen - javel ja, hvad så i hverdagen? Havde det ikke være bedre, for dit lille barn, om han havde begrænset rygning indendøre, til når der var gæster? 😃
tilføjet af

Joo såmænd....

Dulkis.
Jeg er såmænd heller ikke bekymret for en enkelt aftens passiv rygning. Mere lidt overrasket over at der stadig findes mennesker der ikke kan tage hensyn til andre uanset hvilket hjem du er i.
Og specielt med al den oplysning vi har idag. Nu ved jeg, fordi jeg har arbejdet med det, at tobaksrøg ikke holder sig indenfor de vægge der bliver røget og det hjælper heller ikke at stille sig i altandøren, fordi røgen blæses ud i den kolde luft, for straks at søge indendøre. 😕
Der er en alkoholpolitik for vores børn. Men en rygepolitik kan jo være svær at håndhæve, når der må ryges i nogle hjem 😖
Løvemor
tilføjet af

Du har så........

inderligt ret Dulkis.
Hvorfor tror du jeg spørger på Solen før jeg går videre med det?
Nu føler jeg ikke ligefrem der er nogen glorie at pudse 😃
Du har også ret. Løveungens far ryger meget og det kunne lugtes i alt! Nok derfor er jeg blevet noget overfølsom. Tilgiv mig 😉
Når jeg overhovedet bringer det på bane er det fordi vi på sidste møde aftalte en alkoholpolitik for vore børn, at vi ikke serverer alkohol for dem til sammenkomster førend de er noget ældre. Og det var ikke mig der bragte det på bane, jeg holder som regel lav profil af hensyn til Løveungen [l]
Løvemor
tilføjet af

Kære Løvemor

Hvis folk kommer i mit hjem må de affinde sig med at jeg ryger her, kan de ikke det må de skride, kort og godt og det gælder også deres børn, hvis der var en mor der som dig der ville stille spørgsmål til det, ville din lille løveunge blive forment adgang til mit hjem, her bestemmer jeg og jeg vil under ingen omstændigheder indrette mig efter andre når jeg er i mit eget hjem
Ernst
tilføjet af

oh my god

oh my god
tilføjet af

Du tager dette......

spørgsmål meget personligt Ernst.
Det er ikke kun Løveungen, men en hel flok piger. Nu bliver vi formentlig aldrig inviteret hjem til dig. Men i de tilfælde vi kommer i rygerhjem, hvilket er yderst sjældent, opfører vi so præcist som vi ville i et ikke rygerhjem.
Med respekt for den der inviterer 😉
Løvemor
tilføjet af

Korriger

mig, hvis jeg totalt har misforstået dit indlæg..
Men du vil i skolen drøfte med de andre forældre om, at der ikke bliver røget, mens man har hjemmet fyldt med børn..😮
Det mener jeg trods alt ikke at du kan blande dig i !!
Du skriver at det er et rygerhjem og datterens veninde også ryger...så kan jeg ikke se problemet, enten må du accepterer at datteren lugter af røg, eller også må du forbyde hende, at besøge veninden, og når veninden er på besøg hos jer, fortælle at jeres hjem er et ikke rygerhjem..
Jeg mener at vi danskere selv må bestemme i vore egne hjem...ikke naboens..
Hilsen fra en ikke ryger [s]
tilføjet af

Du har ret...

men det undrer mig bare, at der i dagens Danmark findes mennesker, der blæser så meget på alle de ulemper og farer, der er ved passiv rygning... I mine øjne siger ens evne til at tage sådanne hensyn meget om ens evne til overhovedet at omgåes andre mennesker...
tilføjet af

Jo men

en del sætter sig ud i deres bil og kører med en lille bimmelin på, eller stor 😉
Der er også mange der kører for stærkt, mig selv iberegnet..
Og det kan også være farligt...her tænker jeg ikke i hastighedskontrol, den bøde må jeg jo bare betale, har nærmest selv bedt om den..
Men med for høj fart, skal jeg jo bruge længere tid, til at standse bilen, hvis en fare opstår og alligevel køre jeg for hurtigt..
Rygeren er fuldt bevidst om at det er ikke sundt...det er jeg sikker på..
Sådan er det og det bliver ikke nemt at ændre..🙁
tilføjet af

hvis du bringer det op

Så er det jo dit valg, men hvis det blev bragt op i mine børns klasser, så ville jeg fortælle dig følgende...
Det er rigtig gode ideer!
Vi har en som er allergisk overfor parfumestoffer, så vi må også tage hensyn til dem.
Vi har også en som er allergisk overfor katte, så vi må også tage hensyn til dem.

Derfor ville jeg sige nej!

hvis jeg vidste at der var en forælder der kørte rundt med lidt promille i blodet i tide og utide, så ville jeg forbyde børnene at køre med personen. Jeg ville da ikke brokke mig bagefter! 😮 😮 😮

mit bedste råd er derfor at du lader din datter blive hjemme næste gang, da hun tilsyneladende har skiftet sind!
Indtil nu har denne debat ihvertfald ikke hørt om andet end at hun godt kan skelne ret fra uret!
tilføjet af

Kæpheste

Kære Løvemor!
Det siges, at man skal passe med ikke at ride sine kæpheste så hårdt, at andre går hen og får ondt i røven af det.
Hvis du vil til at bestemme, om andre må ryge i eget hjem, så vil du være i højrisikogruppen for netop at ride din kæphest så hårdt ...osv.
Jeg er selv ikkeryger, og der er rygning forbudt i mit hjem. Jeg udvælger med omhu, hvornår jeg holder så meget af et menneske, at jeg vil udsætte mig for deres røg ved at besøge dem, fordi jeg efterfølgende bliver syg af det. Hvis personen er i periferien af min bekendtskabskreds, vælger jeg at blive hjemme.
Men, det kunne aldrig falde mig ind at blande mig i, hvor folk ryger, så længe det foregår i eget hjem. Hvis jeg ikke kan tåle det, kan jeg blive hjemme.
Da mine børn var hjemmeboende, havde min mellemste en kammerat, hvor min søn altid stank af røg, når han havde været på besøg i dennes hjem. Når sønnen kom hjem, blev han beordret til at skifte tøj, og tøjet blev smidt i vaskemaskinen, så jeg selv kunne tåle at være sammen med ham.
Men jeg har ALDRIG sagt noget til kammeratens forældre i den anledning, og jeg synes også, at det er utidig indblanding, hvis du gør det.
Ja, det er forkert i mine øjne at ryge, hvor der er børn, men den holdning kan du ikke pådutte andre. Hvis de ikke vil tage det hensyn til børn, som er på besøg i deres hjem, så er det deres valg.
mvh hønemor1001
tilføjet af

passe PÅ med

Der skulle have stået:
Det siges, at man skal passe PÅ med ikke at ride sine kæpheste så hårdt, at andre går hen og får ondt i røven af det.
tilføjet af

Could'nt agree more

Er så ganske enig med hoenemors indlæg.
Jeg kan ikke tåle røg overhovedet, men kan af og til blive rystet over, at det at ryge efterhånden bliver udstillet som en småkriminel handling...
Mine teenagebørn ryger heller ikke, og det er jeg da glad for,men jeg kunne ikke drømme om at kritisere deres kammeraters hjem, hvor der nogen steder ryges meget.
Heller ikke selvom jeg godt kan lugte det på ungernes hår og tøj, når de kommer hjem.
Hvis ikke man må gøre som man vil i sit eget hjem, så ved jeg snart ikke....
Desuden er det mit indtryk, at vældig mange mennesker der ryger, OGSÅ tager hensyn til de ikke-rygende gæster der besøger dem.
Til gengæld er jeg vældig glad for at der ikke må ryges i det offentlige rum, for nu kan jeg også komme ud på café og restaurant uden at blive dårlig af cigaretrøg. Dejligt at det er gået så smertefrit med, at få folk til at gå udenfor disse steder og ryge. [s]
tilføjet af

Hej Løvemor

Jeg kan godt forstå du undrer dig over, at der stadig findes mennesker der udsætter andre for passiv rygning. Børn som voksne.
Der er sikkert også dem, der undrer sig over os der har bil - når man nu ved at det forurener. Man kan også undre sig over alle dem der har brændeovn - når undersøgelser viser, at de forurener meget mere end biler. Og derudover påvirker alle med luftvejslidelser.
Der er mange ting man kan undre sig over....
Men jeg synes ikek man kan tillade sig at bestemme over andre. Uanset om man forstå deres valg eller ej. Hvis du ikke synes din datter skal udsættes for røg, må du holde hende hjemme.
Det handler ikke om at være sart - det syns jeg egentlig ikke du er. Jeg synes også røglugt er ulækkert. Men jeg synes ikke du kan tillade dig at bede andre om at ændre deres vaner i deres eget hjem. Du vælger dine værdier, og andre vælger deres. Hvis der er uforennelighed, er det dit ansvar at acceptere andres værdier eller lade være med at omgåes dem.
Så nej, jeg syns ikke du skal bringe det op på næste forældremøde.
tilføjet af

Helt enig

Som lærer ville jeg føle det MEGET ubehageligt at overvære en far eller mor, der til et forældremøde foreslog at indføre regler for forældrenes rygning, når børnene besøgte hinanden. Faktisk er jeg ret sikker på, jeg ville bremse en sådan debat. Det ville være SÅ krænkende for de tilstedeværende rygerforældre - som jo oftest vil udgøre en absolut minoritetsgruppe blandt forældrene - at opleve deres private vaner, reglerne i deres eget hjem, som diskussionsemne blandt de øvrige. Det ville være en offentlig stempling af de pågående forældre som "problematiske" og/eller "forkerte". Og det ville jeg ikke kunne stå inde for.
Noget helt andet ville være, hvis et af børnene ikke tålte røg overhovedet - i så fald må forældrene til det pågældende barn melde dette ud meget tidligt i skoleforløbet og fortælle, at barnet ikke KAN besøge et rygerhjem. Dette er jeg overbevist om, at eventuelle rygerforældre ville tage til efterretning - min erfaring er i hvert fald, at den yngre generation af rygere er langt mere hensynsfuld end ældre rygere, som for nogles vedkommende er aldeles ufleksible.
Jeg oplevede i øvrigt engang i en 7. klasse, at en flok elever omtalte en dreng fra klassen - han var ikke til stede - som "social taber". Da jeg bad dem uddybe denne voldsomme påstand, var hovedargumentet, at begge hans forældre røg!! Jeg fortalte dem så, at det gør Frederik og Joachims forældre også... Ingen tvivl om, at disse børn havde hørt et og andet derhjemme om social status og rygning, og det synes jeg faktisk er groft, når det rammer en klassekammerat og hans forældre.
Hvis man har så store skrupler over, at ens barn kommer i et hjem, hvor der er røg - også i køkkenet - må man forbyde sit barn at komme der. Jeg synes bare ikke, det er særligt heldigt at gå så vidt, hvis barnet altså ikke har decideret helbredsmæssige problemer - astma og lignende. Som udgangspunkt ønsker jeg, at mine børn kommer i mange slags hjem og oplever, at tingene gøres forskelligt hist og her, og at de ikke forfalder til at tro, at nogle timers ophold i et rygerhjem gør ubodelig skade på deres helbred.
tilføjet af

Er der det?

- hvor ofte forsøger nogen at begrænse de voksnes indtag af rødvin? Jeg synes ærligt talt, jeg f.eks oplever at konfirmationer er noget, der minder om min barndoms "gilder".
- Kunne du finde på, at tage op til et forældremøde om husherren og konen skal have en øl og en snaps til frokost, hvis der er pigebørn i huset? Det tror jeg ikke, hvis jeg skal være ærlig.
- Når du nu ikke bekymre dig (hvilket jeg heller ikke synes du skal) om en enkelt aftens rygning, skulle du så ikke lade den ligge der, og nøjes med at tænke dit?
tilføjet af

Det er da al respekt værd

- at forældre forholder sig til, hvornår der skal serveres alkohol for deres børn, men min erfaring er nu én gang, at børn gør det samme som deres forældre - meget bedre end de hører!!!
- Med den politiske korrekthed, får ungerne i dag al for sen alkoholerfaring. Og lad dog være med at tro, de ikke rører det, fordi I ikke servere det!! Resultatet er de ligger til udpumpning som 14-årige på nærmeste skadestue - eller endnu værre i den forkerte mands seng. Lær da for hulen - især Jeres pigebørn - at grænsen som debutant er 3 genstande, hvis ikke der skal ske dem "utilsigtede hændelser" (det der er værre end døden) Drengenes ricisi er tilskadekomst ved for mange tæsk og direkte ulykker.
- Det er ikke at beskytte dem på en hensigtsmæssig måde at lave en "i samlet flok" bestemmelse. Børn er forskellige og de er som 13-14 årige MEGET forskellige steder i deres udvikling.
- Pas dog ordentligt på de børn!! Læring skal tilpasses deres sted i livet.
tilføjet af

Enig

Hønemor og studt har fat i noget rigtigt.
Hold jer til at de regler i ønsker gælder i JERES hjem, hvad andre foretager sig i deres hjem vedkommer ikke andre, så længe det ikke er kriminelle ting der foregår.
Kom dog videre i livet, efterhånden er det ikke til at være her for fanatikere, de er en pestilens for menneskeheden, fanatikere er farlige for menneskeheden, alle fanatikere, religiøse som antirygere.
Og Løvemor, jeg vil nødig være hård ved dig, men du er altså så langt ude i hampen at du er på nippet til at trænge til psykiatrisk behandling, når et menneske ikke kan respektere andres levevis i eget hjem, er der brug for professionel hjælp, ikke til dem du afskyr, men til dig.
Sorry at jeg skal være så hård ved dig, men du er afsporet i dette spørgsmål, det her drejer sig om hjemmets ukrænkelighed, du kan læse om det i Danmark's Riges Grundlov, hjemmet er ukrænkeligt, og det fatter du ikke, så mon ikke det er dig der bør behandles.
Ernst
tilføjet af

Det er ikke hensynsfuldt, men omvendt

er det jo de pågældende forældres private hjem. Vil de ryge i det, er der sådan set ikke så meget at gøre ved det.
Nu tror jeg man skal passe lidt på ikke at blive alt for hys. Altså hun var der nogle timer og det var så det. Det er nok så minimalt hvad det betyder for hendes helbred. Det svarer sikkert til at opholde sig i byluft eller færdes langs en trafikeret vej. Bare lige for at få proportionerne med ind i billedet
Du skriver også at hun er 12-13 år din datter. Dermed er hun jo ikke et helt lille barn længere og må forventes at have en vis autonomi med hensyn til hvem hun omgåes og hvor de de gør det.
På et eller andet tidspunkt vil flere af hendes kammerater begynde at ryge selv.
Dermed kommer du jo til at ligge en del restriktioner på hende hvis du vil bestemme rygepolitikken i hendes omgangnskreds.
Hvad gør du iøvrigt selv? Du har vel også af og til siddet i sammenkomster hvor nogle har røget. Af den grund er du vel næppe gået hjem eller afholdt dig fra at deltage.
Så nej. Spørger du mig, bør du ikke tage det op på et forældremøde. Ihvertfald ikke med mindre i er mange med den holdning. Du risikerer at du kommer til at støde nogen fordi det du reelt vil er at bestemme rygepolitikken i disse menneskers private hjem.
...og som sagt, så skal man nok også lige få proportionerne med ind billedet.
tilføjet af

Fanatismen stortrives

jeg ved det er en anden debat, men jeg kan ikke lade være at kommentere på dit udsagn "fanatikere, de er en pestilens for menneskeheden".
Jeg kan ikke være mere enig med dig.
Det er ligesom at alt skal sættes op på en spids. Alting er enten eller. Nuancerne er væk.
Det er langt hen ad vejen mediernes skyld - tror jeg. Nyhedsstrømmen er stor og fordybelse er en by i Rusland. Det meste information serveres i overskriftsform - og helst overskrifter med "pang" i.
Det gælder selvfølgelig også nyhederne om tobaks negative helbredsmæssige virkninger.
Når man hører folk, så lyder det næsten som om at nogle er overbevist om at det næsten er den visse død bare de kommer i kontakt med tobaksrøg.
Senest hørte jeg en "nyhed" om at der var skadelige stoffer i et rum lang tid efter at der var blevet røget. Overskriften var klar, men det viste sig så at man kunne MÅLE skadelige stoffer fra røgen i rummet efterfølgende. Historien meldte ikke om at der var tale om næsten uendeligt små koncentrationer.
Men nu sidder en hel masse mennesker og tror at det dødsensfarligt for dem at være i et lokale hvor der har været røget.
Naturligvis satte den store "sensationelle" nyhedsartikel heller ikke tingene i relief. F.eks. at man får mange flere skadelige stoffer og partikler i sig hvis man færdes i byens trafik.
tilføjet af

Jo da.....

Dulkis!
Det gør jeg da også, men det er altid godt med flere meninger om samme sag.
Jeg synes det har været en meget lødig og spændende dabat om børn og passiv rygning og vi er igen kommet langt omkring.
Jeg tænker mit og holder begrænser mine udgydelser til Solen 😃
God aften 😉
Løvemor
tilføjet af

På utallige opfordringer.....

og velmente råd, så bringer jeg ikke min tanke til handling 🙂
Du har helt ret, min tanke var overilet, jeg kan ikke bestemme at hvor vidt andre skal ryge i deres eget hjem, når mit barn er der.
Jeg holder mig til at bestemme at der er røg og alkoholfrit i vores eget hjem.
Tak for en god og lødig Kommentar til min "kæphest"
God aften
Løvemor
tilføjet af

Rolig nu......

Jeg har fattet det.
Jeg bringer det bestemt ikke videre.
Jeg ytrer min forargelse over at forældre i dagens danmark kan finde på det, for det fatter jeg virkelig ikke.
Men folk må selvfølgelig gøre som de har lyst til inden for egne 4 vægge også skønt der er børn til stede 😉
Løvemor
tilføjet af

Du går altså for vidt......

Ernst.
Jeg har jo fattet det. Det er jo derfor at jeg lufter det her, for at få en del andre vinkler på et, for mig alvorligt spørgsmål.
Jeg er alt andet end fanatisk, ellers ville jeg jo nok ikke have arbejdet seriøst med røgfri løsninger i dansk erhvervsliv i mere end 3 år af mit arbejdsliv, tror du vel?
Jeg er faktisk en af dem der tolererer rygere, og som mener at man skal have lov at ryge, blot man ikke udsætter andre for passiv rygning.
Nøjagtig som jeg synes foldk skal have lov at drikke, når blot de ikke generer andre ved det!
Det er vel for pokker til at fortå?
Jeg føler nok at der er en der træder ind og min private sfære her Ernst, ved at sige at jeg er fanatisk og trænger psykologhjælp!
Løvemor
tilføjet af

Det er faktisk rigtigt......

Som nævnt tidligere. Har jeg arbejdet med løsninger på håndtering af tobaksrøg: Solgt Rygekabiner for 2 forskellige firmaer. Begge firmaer gik meget seriøst til værks, når det drejede sig om at teste rygerum og andre rum, hvor der stod en rygeboks, for skadelige partikler i luft og vægge.
Man behøver altså ikke være fanatiker for at være imod tobaksrøg! Jeg har blot set for mange dokumenterede tilfælde af folk der blev syge af det.
Min reflektion her gik imidlertid mere på, at man sidder og oser i et lokale hvor ungerne færdes og skal hente deres mad, hvilket bidrager til en opfattelse af at mange rygere er totalt hensynsløse 😖(Så nu får jeg nok på puklen igen!)
Så har jeg faktisk aldrig selv smagt en cigaret 😃
God aften
Løvemor
tilføjet af

Proportionerne.....

er i orden.
Hvis du lægger mærke til det Komodovaran, så er jeg ikke bekymret for en enkelt aften i røg og damp, blot er jeg lettere oprørt over at voksne mennesker kan finde på at ryge i børns nærvær, oven i købet i deres madvarer.
Nå, nej jeg har ikke tænkt mig at gå videre med det. Jeg kan da godt se at det ville være at gå for vidt. Eller helt ude i "hampen"😉
Så vi lader det være ved det. Og nej, jeg er altså ikke fanatiker, jeg bryder mig bare ikke om lugten af røg, da jeg selv har været passiv ryger det meste af mit liv.
Løvemor
tilføjet af

Det sidste synes jeg........

til gengæld er synd!
Ja det lyder åndsvagt, men der findes enormt mange udemærkede løsninger, så man ikke behøver at smide folk udenfor.
Den branche er jeg så ikke i længere. Gud Ske Lov for det 🙂
Løvemor
tilføjet af

Kære Løvemor

Selvfølgelig skal du ikke tage det op ved et forældremøde børnene opholder sig i røg en enkelt eftermiddag/aften du kan kun skabe splid der også går ud over Løveungen, pigen fra røghjemmet kan jo være en rigtig god kammerat selv om hun måske ryger nu og moderen kan også være et dejligt menneske, nu ved jeg ikke om de er veninder men du har da naturligvis lov at holde dit hjem helt røgfrit og nægte pigen at ryge i dit hjem.
P.S det kan heller ikke være rigtigt at vi skal bestemme over andres levemåde (hvis der ikke er overgreb på barnet el. forsømmelse)
forresten taler du med moderen i hjemmet for så kunne du da godt nævne hvordan i gør.
Jeg er eks ryger
tilføjet af

Enormt mange løsninger ligefrem???

For mig at se, er der kun to løsninger:
På restaurant eller café:
Rygerum, kabine e.l., og de er som regel så ulækre at heller ikke rygere gider dem.
Alle andre steder:
Gå udenfor og ryg!
Hvad er mon de enormt mange udmærkede løsninger, hvor man ikke behøver smide folk udenfor?
tilføjet af

De smager ikke ret godt

skulle jeg hilse at sige. Men det er min personlige mening.
Der er mange der nyder en cigaret ligesom man kan nye en kop kaffe.
Det er usundt, stigmatiseret og uha slemme slemme - det ved folk der ryger sandsynligvis udmærket godt.
Min oplevelse er at de fleste rygere er hensynsfulde, men naturligvis kan du finde nogle som ikke er det.
Jeg ville ikke bryde mig om at blive røget op i hovedet og jeg ville synes at det var uhøfligt at ryge mens andre spiser.
Men omvendt hvad rygere gør i deres eget hjem kunne jeg aldrig drømme om at blande mig i.
Det kunne ikke engang hidse mig op, ligesom det åbenbart kan med dig.
Desuden er det jo din datter og ikke dig der har stået i situationen. Jeg ved at du holder meget af din datter og ønsker at beskytte hende. Men omvendt hvis hun er 12-13 år kan hun vel til dels selv sige fra, eller vælge at lade være at komme der igen.
...En helt anden ting. Det her er din datters forklaring på at hun lugtede af røg. Men du ved omvendt at det ofte er omkring 13-14 års alderen at unge begynder at eksperimentere med røg.
Ikke at hun måske har røget, men det kan være at nogle af hendes veninder har siddet inde på venindeværelset og viftet med en mentol-smøg.
tilføjet af

Så havde hun.....

fortalt mig det.
Jeg kender min løveunge godt nok til at vide at hun er hudløst ærlig. Hun brød sig faktisk heller ikke om at være der, men de havde ellers et opbyggeligt pigemøde og det var jo trods alt det vigtigste.
Det er så bare hendes mor, der kan komme frem i trasserne over folk der ikke tager hensyn 😉
Jeg ved der er masser af hensynsfulde rygere og at man kan nyde en smøg på samme måde som en kop kaffe eller et glas vin eller, som min mor, med både kaffen og vinen 🙂
God aften
Løvemor
tilføjet af

Fint vi kan "få luft" herinde, så

- vi ikke får lavet ulykker for dem, der betyder mest for os. - Og skal vi så støtte op om Grøns evige ønske😃, en kategori der bare hedder "jeg skulle lige have luft" 😃
tilføjet af

Så tager jeg hatten af......

for dig. Det er simpelthen godt gået at blive røgfri. Jeg har jo set hvor svært det kan være 😖
Nej, jeg har efter denne debat ikke tænkt mig at bringe det op in plenum, jeg kan godt se, at det vil være at overdrive.
Det bedste jeg kan gøre er at foregå med et godt eksempel, når hun har veninder på besøg og det er jo ikke svært, eftersom jeg hverken ryger eller drikker, men nyder god kaffe i tide og utide....som nu 😉
God aften
Løvemor
tilføjet af

Nu har du vel ikke en...

Brændeovn? 😮
Det viser sig nemlig at disse har samme grimme egenskaber som netop passiv rygning...
Faktisk er de så slemme at eksperter mener at hvis de var en ny opfindelse, så var de aldrig blevet godkendt.
De sviner så meget at det er et alvorligt angreb på sundheden og burde derfor forbydes med omgående virkning.
Tænk på det hvis du har en brændeovn...
Og tænk på det næste gang at du og datteren er i et ridehus. En stor del af DKs ridehuse har nemlig en sådan hyggefætter stående ved siden af deres salg af pølser, kaffe is og slik!
Nu ved du det og jeg er derfor tryg ved at du nu kan tage de rigtige foranstaltninger... [s]
tilføjet af

Jeg ved hvordan du har det

Rygere kan jo ikke selv lugte hvor slemt røgen er, men vi er nogen der er født med en meget fin lugtesans, og for os kan røg værre endnu værre, end for dem der er født med en "normal" lugtesans.
Jeg kunne heller ikke lige forstå hvorfor jeg reagerede så meget voldsommere på røg (også det røg de pumper ud på diskotekerne f.eks) end andre. Men det er altså derfor. Talte med min læge om det, fordi jeg troede jeg var allergisk. Det er jeg heldigvis ikke. Endnu!
tilføjet af

Ja jeg ved godt det......

er slemt med min lugtesans. Nogen gange er det faktisk en pestilens.
Jeg kan lugte når folk er gået forbi min dør med en cigaret, uden jeg kan lugte det og jeg hader efterhånden lugten.
Jeg nyder virkelig rygeforbudet på offentlige steder nu. Til min store glæde er der ingen rygere i den stald vi er tilknyttet, altså jeg mener ingen ryger, hverken 2 eller 4 benede 😉
Løvemor
tilføjet af

Det kommer helt an......

på hvad du stopper i den.
Vi har haft en brændeovn, men dengang, var det den passive rygning der var farligt.
Jeg har ALDRIG været ude for at se en brændeovn i et ridehus? En sådan er da bandlyst de steder, grundet brandfaren.
Hvor du vil hen med det, ved kun du.
Vi tager en mundfuld frisk luft i Dyrehaven på vore firbenede venner 😉
Løvemor
tilføjet af

Så er det dyrehavens skyld...

At du aldrig har set en brændeovn i et ridehus... 😉
For jeg tror faktisk at de fleste ryttere vil give mig rørende ret i at disse anordninger ret faktisk rindes!
Du har ret i at "brændslet" kan have sin effekt, men jeg har ligeså meget ret når jeg påstår at omkring 99% af alle danske brændeovne faktisk ikke er gode nok til indendørs brug, samt at en næsten ligeså stor del af ejerne ikke forstår en forbræning nok til at de kan fyre i dem, uanset hvad de stopper i dem!

Så du skal derfor være yderst påpasselig med at sende datteren til nogen som har en brændeovn, pejs eller gaskomfur for den sags skyld!
Disse er nemlig ligeså svinende under brug som passiv rygning!
tilføjet af

Helt sikkert

Det var kun de voksne der røg den aften. Hvorfor skulle din datter dog eller sige det? Hendes mor er jo så forstående... [:|]
tilføjet af

Hvor er

Hvor er dit problem med at din datter ryger,start der inden du tager noget som helst op med andre
du nævner din exmand gik udenfor ved børnekomsammen,men når du giver din datter lov til at ryge er hun vel ikke et barn i dine øjne,så hvorfor skulle andre tage hensyn til hende når hendes mor ikke engang kan og vil hmmmmm.
tilføjet af

Hvad ryger du......

skulle jeg vel nærmere spørge?
Du har vist misforstået indlægget. Ellers læs det igen.
Jeg har aldrig røget og kommer heller aldrig til det. Det håber jeg heller ikke min datter gør. Indtil videre tror jeg ikke hun har den trang og synes faktisk det er ulækkert 😉
Løvemor
tilføjet af

Ja spørg bare

Ja,spørg du bare hvad jeg ryger,bliver du ked af det og begynder at tude når jeg siger at jeg er ikke ryger sssss.
Jeg kan se at jeg har fået lidt galt i halsen omkring hvis datter der ryger sorry,min fejl,det er hermed undskyldt,men du kommer nok aldrig af med din nedladenhed i debatter,der er der meget du kan lære endnu.
tilføjet af

Nej da......

jeg bliver rigtig glad for at høre at du ikke ryger.
Hvori mit hovedindlæg læser du at jeg er nedladende?
Var det overfor dig? Så var det en dårligt skjult sarkasme over at du kunne tage så gruligt fejl.
Jeg udtrykker intet sted at min datter ryger, eller jeg selv gør. Tvært imod, går emnet ud på at undgå passiv rygning og sætte eksempler for børn om ikke at begynde på det stads.
Beklager hvis du fik indtryk af at jeg er nedladende, det var ikke min mening. 🙂
Løvemor
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.