Ubegrundet fyring eller chikane?
Jeg er blevet fyret uden en rigtig grund eller har det været chikane?
Historien er lang, og her kommer lidt af den.
Jeg har været ansat i firmaet i 3½ år og året efter kom der en mandlig kolleger som jeg hidtil ikke har skullet arbejde med. Men for ca. ½ år siden har vi været på de samme opgaver og da han har længere tids erfaring end mig var det mening at jeg skulle bruge ham også som faglig sparring.
På det sidste har der udviklet sig nogle problemer i forbindelse med samarbejdet med denne kollega. Han har været projektleder på nogle af mine opgaver men har aldrig medtaget mig i samarbejdet. Listen over hans manglende samarbejde og respekt for kolleger er meget lang, deriblandt har han lavet aftaler bag min ryg, ignoreret mit arbejde og hvis han skulle give kommentar var det altid med en nedladende kritik, aldrig konstruktiv, som man kan bygge på. Dette har stået på i noget tid, og vores fælles chef har forsøgt at indgå i en konfliktløsning (mener han selv) men det blev til at det aftalte forløb om klare aftaler m.m. skred inden for en uge.
Jeg indvilgede i at gå med i en konfliktløsning ved at snakke med en erhvevspsykolog tilknyttet firmaet. Han fik snakket med både min kollega og mig hver for sig og det jeg fik ud af det var, at mit reaktionsmønster (dårlig søvn, irritation, ondt i maven, forvirring, let til gråd) er en fuldkommen naturlig reaktion overfor psykisk chikanering. Tidligere projektforløb med andre af mine kolleger har til gengæld altid været konstruktive og udbytterige.
Psykologen kom frem til at vi to ikke kan arbejde sammen, kemien passer simpelthen ikke, og jeg vil blive alvorlig syg hvis det fortsatte, da kollegaen nedbryder mig fuldstændigt. Ham kan man ikke ændre på, da han er "uden for terapeutisk rækkevide", som er et af de mange citater fra Psykologen. Denne meldning har mine chefer tolket på den måde, at en af os derfor skulle ud! MEN mine chefer har fundet ud af, at afdelingen er for lille til at jeg kan arbejde med mine kompetencer uden at komme i forbindelse med ham. Da han har længere tids erfaring og er bedre til at få opgaverne hjem, vil de satse på ham. At han så ødelægger andre mennesker er en risiko, som de gerne vil leve med!
Jeg har ikke fået nogen som helst kritik af at jeg fagligt har fejlet eller ikke har levet op til forventningerne (jeg har ellers efterspurgt en forklaring mange gange), idet der tilsyneladende er tale om et simpelt valg af én person frem for en anden.
Toppen af det hele er, at jeg er blevet opsagt fra mit arbejde og fritstillet (jeg har nu 4 måneders løn).
Jeg har kontaktet min fagforening da jeg kunne se at tingene var ved at skride, og de kan ikke acceptere den måde jeg er blevet behandlet på, deriblandt at mine ting var pakket i en kasse tirsdag morgen allerede inden jeg modtog min opsigelse! Der er klart tale om ubegrundet fyring, idet jeg ikke har fået nogen konkret forklaring eller faglig kritik, heller ikke nogen advarsel. Så nu vil min fagforening føre sag mod arbejdspladsen på mine vegne. Dette kan måske give mig 1-2 ekstra måneders løn som plaster på såret.
Jeg har siden mailet til et par kolleger for at sige ordentlig farvel, da jeg ikke fik chancen, og de svar jeg har fået er at alle er uforstående over for hvad der er sket. Der er ikke givet nogen forklaring. Jeg har fået nogle gode svar, deriblandt én fra en erfaren kolleger der gerne vil hjælpe mig hvis jeg har behov for en reference. Det gør egentlig godt at få et "klap på skulderen".
Jeg er ikke i tvivl om, at jeg nok skal finde noget inden for mit område, jeg har kontaktet mit netværk og der er sat nogle ting i gang, der skal bare være "et hul" et sted, så er mine chancer tæmmelige gode.
Jeg har været en del ked af det og vred, der er mange følelser der skal gennemleves. Til tider er jeg også meget træt, alt dette fylder meget i ens bevidsthed og det tapper for energi.
Nu vil jeg prøve at nyde det gode vejret og få læst en masse bøger, plus al det man normalt ikke nå i et travlt hverdag.
God forår
Historien er lang, og her kommer lidt af den.
Jeg har været ansat i firmaet i 3½ år og året efter kom der en mandlig kolleger som jeg hidtil ikke har skullet arbejde med. Men for ca. ½ år siden har vi været på de samme opgaver og da han har længere tids erfaring end mig var det mening at jeg skulle bruge ham også som faglig sparring.
På det sidste har der udviklet sig nogle problemer i forbindelse med samarbejdet med denne kollega. Han har været projektleder på nogle af mine opgaver men har aldrig medtaget mig i samarbejdet. Listen over hans manglende samarbejde og respekt for kolleger er meget lang, deriblandt har han lavet aftaler bag min ryg, ignoreret mit arbejde og hvis han skulle give kommentar var det altid med en nedladende kritik, aldrig konstruktiv, som man kan bygge på. Dette har stået på i noget tid, og vores fælles chef har forsøgt at indgå i en konfliktløsning (mener han selv) men det blev til at det aftalte forløb om klare aftaler m.m. skred inden for en uge.
Jeg indvilgede i at gå med i en konfliktløsning ved at snakke med en erhvevspsykolog tilknyttet firmaet. Han fik snakket med både min kollega og mig hver for sig og det jeg fik ud af det var, at mit reaktionsmønster (dårlig søvn, irritation, ondt i maven, forvirring, let til gråd) er en fuldkommen naturlig reaktion overfor psykisk chikanering. Tidligere projektforløb med andre af mine kolleger har til gengæld altid været konstruktive og udbytterige.
Psykologen kom frem til at vi to ikke kan arbejde sammen, kemien passer simpelthen ikke, og jeg vil blive alvorlig syg hvis det fortsatte, da kollegaen nedbryder mig fuldstændigt. Ham kan man ikke ændre på, da han er "uden for terapeutisk rækkevide", som er et af de mange citater fra Psykologen. Denne meldning har mine chefer tolket på den måde, at en af os derfor skulle ud! MEN mine chefer har fundet ud af, at afdelingen er for lille til at jeg kan arbejde med mine kompetencer uden at komme i forbindelse med ham. Da han har længere tids erfaring og er bedre til at få opgaverne hjem, vil de satse på ham. At han så ødelægger andre mennesker er en risiko, som de gerne vil leve med!
Jeg har ikke fået nogen som helst kritik af at jeg fagligt har fejlet eller ikke har levet op til forventningerne (jeg har ellers efterspurgt en forklaring mange gange), idet der tilsyneladende er tale om et simpelt valg af én person frem for en anden.
Toppen af det hele er, at jeg er blevet opsagt fra mit arbejde og fritstillet (jeg har nu 4 måneders løn).
Jeg har kontaktet min fagforening da jeg kunne se at tingene var ved at skride, og de kan ikke acceptere den måde jeg er blevet behandlet på, deriblandt at mine ting var pakket i en kasse tirsdag morgen allerede inden jeg modtog min opsigelse! Der er klart tale om ubegrundet fyring, idet jeg ikke har fået nogen konkret forklaring eller faglig kritik, heller ikke nogen advarsel. Så nu vil min fagforening føre sag mod arbejdspladsen på mine vegne. Dette kan måske give mig 1-2 ekstra måneders løn som plaster på såret.
Jeg har siden mailet til et par kolleger for at sige ordentlig farvel, da jeg ikke fik chancen, og de svar jeg har fået er at alle er uforstående over for hvad der er sket. Der er ikke givet nogen forklaring. Jeg har fået nogle gode svar, deriblandt én fra en erfaren kolleger der gerne vil hjælpe mig hvis jeg har behov for en reference. Det gør egentlig godt at få et "klap på skulderen".
Jeg er ikke i tvivl om, at jeg nok skal finde noget inden for mit område, jeg har kontaktet mit netværk og der er sat nogle ting i gang, der skal bare være "et hul" et sted, så er mine chancer tæmmelige gode.
Jeg har været en del ked af det og vred, der er mange følelser der skal gennemleves. Til tider er jeg også meget træt, alt dette fylder meget i ens bevidsthed og det tapper for energi.
Nu vil jeg prøve at nyde det gode vejret og få læst en masse bøger, plus al det man normalt ikke nå i et travlt hverdag.
God forår