7tilføjet af

Uberettiget opsigelse

Desværre var lederen i min afdeling psykopat, og pludselig en morgen helt uden nogen varsling blev jeg bedt om at forlade mit arbejde, som jeg havde haft i 8 år. Alt sammen pga. et "nej" hvor hun forventede et "ja".
Nå, men det var egentlig ikke det jeg ville fortælle, men i stedet spørge om det er for sendt nu hvor det er 18 måneder siden, at firmaet valgte at behandle mig som en pose affald, at stævne dem for uberettiget opsigelse?
Det skal oplyses, at jeg allerede har forsøgt at slæbe dem i retten en gang, men her frarådede min advokat mig dette, da hun mente at jeg ville tabe, da min forhenværende psykopatiske leder til enhver tid ville kunne manipulere min tidligere kollegaer til at sige hvad som helt mod mig i en sådan sag. Derfor gik jeg på dette tidspunkt med til et kompromi med firmaet advokat, som betød at jeg bare fik en ekstra månedsløn.
Har jeg derved forspildt min chance, for at prøve igen? Eller hvad vil du råde mig til?
Det jeg også oplever, er at alle advokaterne er på firmaets side, og bare lader som om de arbejder i min interesse. Først fik jeg "nej" hos 3 advokatfirmaer, det 4. advokatfirma sagde ok. men det var en meget underlig oplevelse jeg havde her. Først fik en en advokat, som jeg er ret sikker på var 100% på min side. Pludselig efter ca. 3 måneder hørte jeg ikke mere fra ham. Jeg spurgte advokatfirmaet om de havde glemt mig, og nu fik jeg så en anden advokat i det samme firma, og det var hende som rådede mig til denne månedsløn. En regning for denne advokatydelse har jeg heller aldrig fået???
Men helt kort, så har denne psykopat totalt fået ødelagt mit liv, og jeg mener at 15000 kr. i erstatning for en total ødelagt tilværelse er alt for lidt!
Men hvad skal jeg gøre, og hvis jeg skal forsøge med en retsag igen, hvordan finder jeg så et advokat som er 100% på min side?
tilføjet af

Hvorfor ?????????

Gik du ikke til din fagforening og fortalte dem om den uberettigede fyring,det plejer at være der man henvender sig.
Du er fyret fordi du sagde "nej" nu er det ikke ligegyldigt HVOR og til HVAD man siger nej, hvis det drejer sig om et stykke arbrjde, så kan det betragtes som "væring" og det er fyrigsgrund.
Du har sikkert ikke en god sag, men stadigvæk forstår ejg ikke,at du ikke har været i din faglige organisation med problemet, for så havde det været løst:
tilføjet af

Umiddelbart lyder det

som om du er for sent på den.
Når flere advokater og advokatfirmaer ikke har lyst til at tage sagen, er det fordi du står meget svagt, dvs. de betragter din sag som spildt ulejlighed og en sag, hvor det grangiveligt vil være dig, der taber.
Uanset om der har været uoverensstemmelser i løbet af de 8 år du har været ansat pågældende sted eller ej, så skal der en meget god grund til at bede en ansat om at forlade jobbet.
Dit "nej" vil formentlig kunne tolkes som arbejdsvægring - og en sådan adfærd giver lederen/arbejdsgiveren ret til at bortvise vedkommende med omgående virkning.
Ud fra det du skriver, vil jeg foreslå at du lægger sagen bag dig - sket er sket - og du har kun een ting at gøre, og det er at komme videre med dit liv.
Hvordan du finder en advokat som er 100% på din side?
Hvis jeg har ret i min antagelse, så finder du denne advokat slet ikke. Der er ingen advokat eller anden der er ved sine fulde fem, der vil prøve på at køre en sag hvor arbejdsvægring er involveret.
Skulle du alligevel finde en advokat, så vil du gøre dig selv og din sag en stor tjeneste ved at lade være med at kalde din arbejdsleder for psykopat. Alene det rejser en modvilje mod dig - uanset om du har ret, eller ej.
En leder er ansat til at lede og fordele arbejde og såfremt personen fortsat er ansat i firmaet, vil du ikke komme nogen steder hen med at kalde personen for psykopat; uanset om han/hun er det, eller ej.
Så glem det - der er ledige job på markedet - og se at komme videre.
tilføjet af

Lad dog ikke personen ødelægge dit liv

Kom videre, søg et nyt job - gerne et sted med en kompetent ledelse.
Inkompetente ledere (herunder også ledere med psykopatiske træk) har lagt mange virksomheder/afdelinger i ruiner. Vær glad for at du er ude af det cirkus nu.
Hvis modspil til chefen kan afstedkomme sådan en reaktion har din forhenværende arbejdsplads et seriøst problem.
Hvis du endelig vil gøre noget så kan du gøre opmærksom på dette overfor din tidligere leders egne overordnede (gå for guds skyld direkte til dem uden om nogle af dine tidligere kolleger!). Muligvis sker der ikke noget, men hvis der fortsætter med at ske underlige ting i din afdeling, så vil din tidligere leder på et tidspunkt blive stillet til regnskab.
Betragt psykopater som knaster i livets bræt. Lad vær at fokusere på dem. Glem dem hellere. De er en del af verdens ondskab ligesom naturkatastrofer og lignende. De er født med en defekt hjerne og kan ikke gøre for at de handler som de gør.
Det du skal gøre er at undgå dem og glemme dem.
tilføjet af

Mind hende om at være i fagforening

for de tager sig af uberettigede sager, som denne "NOK IKKE" er.
tilføjet af

Godt svar..

......!
tilføjet af

Ja det bør man bestemt være

er selv medlem af både a-kasse og fagforening.
Synes at det er en meget nonchelant holdning ikke at være det. På arbejdsmarkedet kan tingene lynhurtigt vende sig imod en, uanset hvor godt man synes det går på jobbet i øjeblikket.
Ledelsen kan være åndsvag, man kan blive syg, ens speciale kan blive overflødigt på få år, virksomheden kan cracke og konjukturene kan vende på få år.
Det behøver man ikke læse mange aviser for at overbevise sig om.
tilføjet af

Har du indgået forlig - er toget kørt

Der er ikke længere nogen sag. Den er afsluttet med en indrømmelse fra virksomhedens side, der gav en ekstra månedsløn.
Så er det vel ikke så underligt at ingen vil tage sagen for dig nu. Den er afsluttet.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.