Ud-af-kroppen-oplevelser

Kære alle
Jeg kunne godt tænke mig at høre om I har haft nogle ud-af-kroppen-oplevelser og hvis ja, så kunne jeg godt tænke mig at høre om jeres oplevelser.
Jeg har oplevet et par gange at være tæt på under meditation, men jeg har lidt angst der gør, at jeg ikke tør give slip endnu. Så det er ikke noget jeg er opsat på at forsøge alvorligt, da jeg ikke er parat endnu. Men jeg vil meget gerne høre om jeres oplevelser.
Knus
Stina

Der er mange forskellige måder at opleve ud af kroppen oplevelser på. De fleste tror det er noget der "kun" sker ved meditation og i nærdødsoplevelser.
I vírkeligheden har du d af krppen oplevelser i dine drømme, dvs næsten hver dag. Du skal være opmærksom på dine drømme, især lægge mærke til den "vinkel" du ser det hele i. Du vil så opdage at du betragter dig selv i mange af dine drømme lidt udefra.
Du skal ikke frygte ud-af-kroppen-oplevelser. De kan være gavnlige for at kunne se sig selv og sit liv lidt udefra. Bagefter kan du så tænke lidt over hvad du så har lært af det.
Søren Indianeren

Hej Søren
Jeg tror du har en pointe med at ud-af-kroppen oplevelser ikke er så unormale, som de nogle gange gøres til. Personligt tror jeg at det netop er en oplevelse af at have forladt kroppen, men at man ikke som sådan forlader den (men jeg tror heller ikke på separationen mellem sjæl og legme)
Dog vil jeg mene at du overdriver drastisk når ud siger at ’udefra’ er den vinkel vi oplever de hele i. Det passer i hvert fald ikke på mine drømme. Langt de fleste er set gennem mine øjne. Hvilket jeg er godt tilfreds med når jeg har de våde af slagsen :-)
En del hjerneforskning (men bestemt ikke alt) tyder på at hjerne unden søvnen populært sagt prøver at få styr på en masse løse tanker. Disse kombineres ofte på kryds og tværs i forsøget på at skabe mening, og det er her de mærkelige drømme, de fleste oplever, opstår. Nogle gange træder hjernen et ’skridt tilbage’ for at prøve at få overblik (igen populært sagt). Det samme kan sket ved nærdødsoplevelser. Der sker ting som er så ekstreme så hjerne så at sige ændre perspektiv i forsøg på at gendanne overblikket. Dette er også en mulig forklaring af de mange fortællinger fra folk som synes de har oplevet en operation på dem selv til trods for at de har være under total bedøvelse. Før operationen har hjernen ofte en viden om hvad der skal ske. Når lattergassen begynder at virke sker der ting som er helt unormale for hjernen, og det er muligt at den også her prøver at skifte perspektiv. De utallige tanker som opleves i de få sekunder det hvor døser hen, kombineret med den viden hjernen har om hvad der skal ske, kan i hjerne blive til en oplevelse af operationen.
Kort sagt så tror jeg at en del (og måske i virkeligheden alle) ud-af-kroppen oplevelser er ganske normale (men ikke helt forståede) processer i hjernen, og derfor ikke nødvendigvis er specielt alternative.
jesper

THE moon shines in my body, but my blind eyes cannot see it:
The moon is within me, and so is the sun.
The unstruck drum of Eternity is sounded within me; but my deaf ears cannot hear it.
- Kabir (hentet fra: www.sacred-texts.com/hin/sok/sok07.htm)
Hvorfor vil du ud af din krop? Er det ikke derinde, det hele er?
kh

Hej Stine
Svaret på din søgen efter sandheden vil komme når du er parat til det, men vær ikke bange det er en del af dig du er jo en del af gud.
Så derfor skal du måske lære mere om dig selv i det fysiske ”jeg” før du bevæger dig ud i det andet plan.
Jeg har selv oplevet en ud af kroppen oplevelse
Og en nær død oplevelse. og har du haft sådan en oplevelse er du ikke i tvivl om sandheden
du må ikke lade dig påvirke af helved det findes ikke men tro på balance mellem godt og ånd, livet vil blive for kedeligt uden den mørkeside.
Det korte svar er ”vær i balance”
Jeg ligger nogle gode link med så du kan komme tættere på sandheden og din Yin og yang
www.iacworld.org
www.soultravel.nu
www.selvet.dk

Mvh. Ole

Jo, det vil jeg give dig 100% ret i, men det er også en verden udenfor kroppen, den åndelige....og den vil jeg gerne lære noget mere om og af. Jeg er nysgerrig af natur og den åndenlige verden har altid tiltrukket mig af flere årsager. Jeg vil meget gerne, når jeg føler mig parat, i kontakt med den åndelige verden og komme bedre i kontakt med evt. vejleder, hjælpere m.m. Jeg mener ikke at der er noget galt i at se lidt "ud" over sig selv for at forstå og lære.
Men jeg ved hvad du mener.
Knus
Stina

Tak for dit svar. Jeg følger dig i din opfattelse og deler din "visdom". Jeg ved at det er nødvendigt at være i balance og jeg ved at uden den mørke side ville vi ikke værdsætte og elske den gode. At mørket er skabt i lyset for at vi kan lære er jeg ikke i tvivl om, det er min egen overbevisning. Jeg tror ikke på et helved ud over det vi selv er skabere af.
Det er ikke fordi jeg vil flygte fra den fysiske verden at jeg vil opleve den åndelige, men jeg vil gerne forstå. At lære er at forstå og forstå er at lære....
Jeg ved at jeg ikke er parat endnu til en sådan rejse og jeg ved at det er mig selv der holder fast i min krop under meditationer. Jeg ønsker ikke at gå-ud-af-kroppen uden jeg "har mig selv med".
Må jeg høre om dine oplevelser?
Knus
Stina

Tja det har ja da mange gange har også snakket med en masse mennesker der har haft det hmm jeg tror den største ud af kroppen oplevelse var da en en dag sad og mediterede på en hjemsøgt kirkegård jeg ved godt det er lidt mærkeligt men det er faktisk godt og meditere der men også farlidt nå men der havde jeg en ud af kroppen oplevelse hvor jeg så mig selv sidde og meditere mens jeg så hele kirkegården hvor jeg så kunne se omridset af de genfærd der var på kirkegården den varede ca. 20 min. og jeg havde en følelse af at det ik var rart at være inde i kroppen igen det var lidt mærkelidt...................

Tja det har ja da mange gange har også snakket med en masse mennesker der har haft det hmm jeg tror den største ud af kroppen oplevelse var da en en dag sad og mediterede på en hjemsøgt kirkegård jeg ved godt det er lidt mærkeligt men det er faktisk godt og meditere der men også farlidt nå men der havde jeg en ud af kroppen oplevelse hvor jeg så mig selv sidde og meditere mens jeg så hele kirkegården hvor jeg så kunne se omridset af de genfærd der var på kirkegården den varede ca. 20 min. og jeg havde en følelse af at det ik var rart at være inde i kroppen igen det var lidt mærkelidt...................

En ud af kroppen oplevelse får man ved ekstreme psykiske eller fysiske påvirkninger af hjernen.
Når den fysiske død er nær, tilføres der ikke ilt til hjernen og man oplever en tur gennem en tunel med en masse lys forenden og man "møder afdøde venner og familie og har det rart med det MAN ER I HIMMELEN - hvis man har opført sig pænt. Dem der har myrdet, behandlet andre dårligt eller på anden måde opført sig skidt, vil kunne forstå det nu og angrer deres opførsel og de har det frygteligt nu- DE ER I HELVEDE NU!!!
Tilstanden føles tidløs- som evigheder (det evige liv?) selvon det måske drejer sig om sekunder.
Dem der bliver reddet fra døden, har beskrevet dette i talrige eksempler, så det er ikke min egen lommefilosofi!!
Jeg er ikke religiøs fanatikker, men prøver at forholde mig til de faktiske forhold på en nøgtern måde.
Undgå meditationsformer af tvivlsom art, jeg har prøvet med midlertidige problemer.
Det er det ikke vært!!
Advarsel: Lad ikke andre lege med din hjerne og blive påvirket i ekstreme retninger; det kan give varrige psykiske problemer for dig selv og andre.
Eksempler: Nasister, Ekstreme religiøse bevægelser, predikanter Tvivlsomme behandlere(kan være svære at vurdere) mv.--- se selv tilbage i historien og brug din sunde fornuft.
Lev et godt liv og lav ikke alle de fejl som du ser og høre andre har gjort - vi kan jo godt se andres fejl.

Kære Jorgen
Jeg må indrømme at jeg ikke deler dit syn på "livet efter døden" og de andre ting du nævner og jeg tror at man kan gå ud af kroppen uden man er død eller har lidt psykisk eller fysisk overlast.
Jeg tror heller ikke på et helvede ud over det vi selv skaber.
Knus
Stina

Hej Stina
Vi har jo lov til at have vores egen mening, sålænge det ikke begrænser andres udfoldelsesmuligheder.
Din Hjerne kan mere eller mindre bevidst skabe nogle forestillinger som er uforståelige; Du drømmer jo også hver nat og oplever en masse, men når du vågner ved du jo godt at det er en drøm.
Ved ekstreme påvirkninger eller sygdom fås farlige drømme
og vrangforestillinger- tænk på knivoverfald på helt uskyldige (Jeg hørte stemmer der sagde at jeg skulle dræbe ham!! osv)
Eller tænk på hypnose fra tv-underholdningen, hvor man har deponeret sin sunde fornuft og dømmekraft hos en anden person.
Prøv at søge efter "nær død" oplevelser på nettet.
Jeg vender tilbage når jeg har nogle links.
Knus igen
Jorgen

http://home6.inet.tele.dk/aid/vs/artikler/dvf/naerdoed.html
Håber linket virker
Jorgen

Jeg ved ikke helt hvor du vil have mig hen. Jeg kan godt følge dig i at vi selv kan skabe nogle forestillinger men hvad er forestilling og hvad er realitet? Hvis alt dannes i vore tanker hvordan kan vi så finde den endelige sandhed? Og i tilfældet af at vi finder den endelige sandhed, er det så ikke kun vores egen sandhed?
Med hensyn til nær-døds oplevelser er det ikke dem jeg er interesseret i at høre om , men nærmere de oplevelser folk har gjort sig i forbindelse med bevidst "ud-af-kroppen-rejser". Jeg mener at der er forskel på om du er bevidst er gået ud af din krop eller om det er sket ubevidst ved f.eks. nær-død.
Knus
Stina

Hej igen Stina
Jeg tror ikke at en persons bevidsthedscenter kan befinde sig uden for kroppen; ikke at forveksle med hjerneflugt - her følger personen jo med!!
Prøv at søge på Google - der er rigtig meget.
Læs og tænk selv, men kast dig ikke ud i fatale eksperimenter med dig selv. Der findes såkaldte behandlere og vejledere som kan påføre varrige psykiske skader
Kram
Jorgen

Hej Jorgen
Jeg mener godt at ens bevidsthedscenter kan befinde sig udenfor kroppen, da jeg mener bevidstheden ligger i ånden og ikke i den fysiske krop. Jeg er ikke ude på at kaste mig ud i farlige eksperimenter uden den fornødne viden, men jeg er nysgerrig....hvorfor mener du dette er farligt?
Jeg er godt klar over at ikke alle behandlere er fuldt ud klar over hvad de foretager sig, men der er også en del der er bevidste om hvad de har med at gøre. Det er jo med dette område som med alle andre og det er vel altid et spørgsmål om at mærke efter hvad der føles rigtigt for én selv.
Knus
Stina

Hej igen Stina
Jeg har selv prøvet i en gruppe og side i en åndelig bevisthedssituation uden jeg kunne opleve noget der, men efterfølgende når jeg så mig i spejlet før sengetid, så jeg mine øje og ansigt kulsort. Det var virkeligt uhyggeligt. Jeg sagde til mig selv: det er kun noget du selv ser, så det passer jo ikke, så efter nogle dage var det overstået. Jeg gør det aldrig igen og jeg ønsker heller ikke at andre skal lege med ilden.
Behandleren forklarede ellers at det var ufarligt, men hun kendte til andre typer der var fatale.
Så lad være, du ved ikke hvad der er rigtigt for dig selv før det måske er for sent.
Læs, lyt og brug din sunde fornuft.
Som man siger om tekniske ting: Virker det så lad være med at pille ved det!!!
Find din lykke i den virkelige verden

Jeg kan godt forstå du er blevet skræmt af din oplevelse.
Jeg har også været med i en gruppe, men stod af da jeg ikke følte det rigtigt af flere årsager, men jeg er ikke skræmt. Jeg tror på at man selv kan tiltrække sig uheldige oplevelser hvis ens tanker er "mørke" og man ikke beskytter sig. Hvis man beskytter sig og focucerer på lyset istedet for mørket så tror jeg ikke at disse uheldige episoder vil fremkomme. Hvis man bare lukker op for det åndelige uden at vide hvordan man skal gøre og hvilke forholdsregler man bør tage, så tror jeg man kan trække en masse "skidt" til sig.
Jeg har fundet lykke i denne verden, som for mig består af en fysisk og en åndelig verden. Jeg kan ikke lukke øjnene for den åndelige verden og hvorfor skulle jeg det? For mig er både den åndelige og den fysiske lige virkelige. Det jeg ikke forstår og ikke kan finde svar på i den fysiske verden finder jeg ofte i den åndelige. Jeg har lært meget ved at acceptere den åndelige verden, og mit syn på livet her i den fysiske verden har ændret sig og er meget mere positivt. Jeg elsker at leve i den fysiske verden nu, da jeg har fået en større forståelse af livet ( det med sin egen sandhed ), så jeg ønsker ikke at flygte blot at åbne mit sind lidt mere.

Hej Stina
Lørdag d 3. dennes var der på DK2 en udsendelse om ud af kroppen oplevelser; jeg håber du så den, hvis ikke har jeg optaget noget af det på min PC som Mpeg. hvis du er intr.
Der var bland andet interviev med en læge som var rimelig enig med mig (ikke for at hovvere, jeg skulle bare sige det), men også en masse beskrivelser af hændelser fra forskellige steder.
Min familie tror slet ikke på noget af det pjat, så derfor dette "efter weekend-svar"
Knus herfra
Jorgen

Jeg har så ikke lige læst alle indlæggende igennem og er også ret ny på det her sites!! Men anyway: ud af kroppen oplevelse kan være mange ting// Trance/hypnose/rainkrenation/tro man har været et sted før men man ved i sit inderste at det kan ikke have været muligt. Hjerne i det enkelte menneske har en magt vi nogen gange ikke vil kendes ved. Underbevidsheden er af en sådan intensitet at vi nogen gange stopper op for at puste og så melder nye ting sig som man aldrig får har skænket en tanke.
Jeg er ikke specialist overhovedet men skriver lige som jeg nu har det for mit indre.
Sidste år igennem nogen fag jeg tog på vuc havde jeg en læreinde som spurgte om jeg kunne tænke mig en form for trance ,da hun menete at min personlighed havde oplevet så meget ondt og andet som ingen turde sige højt: At hun gennem mig faktisk ville bevise over for andre der gennemgik kursus ved hende at det kan lade sig gøre at heele sig selv i et forløb hvor alt grænser til kaos og vanvid... At jeg havde det fantastisk og havde bearbejdet mange ting alene for at finde mig inden jeg kunne finde mig sammen med en anden feks.
Jeg vil aldrig kunne forklarer min rejse til min underbevidsthed. Mine værksteder. Mine personligheder. For vi er mange. Barnet/kvinden/manden/drengen/pigen/den ældre....
Jeg skrev et digt efter tre måneder og alt stod mig klart, et biullede så smukt at jeg stadig kan se farverne hvis jeg ønsker mig tilbage,og her er det det jeg oplevede ved trancen:
-------------------------------------------------------
Mit indre barn..

Kan høre hun taler. Snakker roligt og monotont. Hun hjælper mig på vej, i der gange der ligger dybest i mit indre. Mit kaos. Mit liv. Min fortid. Min fremtid. Hun starter med at tælle...
21-20-19-
Jeg er i et natur billede. Jeg ånder billedet ind i mig og føler. Jeg tager en blomst. Den er stor og rød. Bladene er dejlige og bløde og de lukker sig om mig. Tryghed. Ukrudtet som vokser er jeg ligeglad med, jeg skal jo ikke bruge det til noget. Det er så smukt i mit natur billede. Nu er billedet mig og jeg er det. Hun tæller igen..
18-
Min selvvirkeliggørelse.. jeg er.. Igen kommer tallene…
17-16-15
Jeg står nu på en eng med en lille sø. Et dyr kommer hen til mig. Først er det lille og næste gang jeg kikker, er det den største sommerfugl, man kunne tænke sig. Den skønneste sommerfugl. Den rør ved mig. Jeg er på engen og valmuerne blomstrer frodigt, omkring mig. Søen breder sig og pludselig strømmer en å. Nu bliver jeg roligt bedt om at gå videre.....tæller..
14-13-12-11
En skov troner frem. Den er fyldt med grønne store stærke træer og lange stier. Kan mærke angsten i mig. De samler sig om mig og kommer tættere. Stemmen igen!! Find dig en lysning siger den… Åh, ro tænker jeg...nu kan jeg se den. Endeligt fremme. I lysningen ser jeg et hus. En lille blå hytte. Går roligt op ad trappen og går ind. Der sidder hun. Hun bærer et tæppe om skuldrene og sidder med ryggen til på gulvet. Hun kikker ikke. Hun vil ikke se på mig. Jeg knæler bag hende, lægger mine arme omkring hende og trøster os. Spørger hende om hun vil sige mig noget?? Lytte……
Hun går med mig ud i skoven. Vi gynger på det flotteste stativ, men ikke i takt. Hun er ikke længere jeg og jeg er ikke hende. Slipper hende og mærker hun vinker. En tåre på min kind
Skoven er ikke længere mørk, men er forvandlet til det flotteste efterår. Røde,gule,farver på træerne varmer mig og bladene kæler for mit sind…. Tallene kommer
10-9-8-7-
På engen igen. Jeg danser. Håret er slået ud. Mærker den gule varme sol der spredes i mit sind. Se en sommerfugl. Eller var de tusinde. Åh, de danser med mig og marken med valmuer forvandles til det smukkeste blå. Jeg tegner i vandet ved min å og ser flygtigt ordret afmagt.
6-5-4-3
Min selvvirkeliggørelse.. jeg er.. hun tæller...
2-1
Nu siger jeg farvel til den lille pige og de hårde ord flyder med strømmen væk i den store å, som jeg mærker lige så tydeligt som blodet i min krop. Stemmen igen. Beder mig tage afsked.
Jeg suger billedet til mig og jeg er billedet. Helhed og et endeligt farvel.

Kære Jorgen
Jo jeg så udsendelsen men må indrømme at jeg ikke deler hans holdning, men accepterer den og dermed din. Jeg kan godt se ligheden mellem videnskaben og det åndelige, men det er der desværre ikke mange der kan eller er parate til. Om du har ret eller jeg har ret ved jeg ikke, for hvad er rigtigt og hvad er "forkert"? I min "tro" er der mange svar og vi finder hver i sær rigtigheden i de svar der er rigtige for os og som ikke nødvendigvis er rigtige for os alle. Er det der er beviseligt mere rigtigt end det der ikke kan bevises? Er mine følelser ikke ægte selvom alle måske ikke kan se dem. Hvad med tankerne? Man kan bevise rent videnskabeligt at der foregår en aktivitet i hjernen, men man kan ikke læse tankerne. Er tankerne så rigtige eller er de "forkerte"? Vi ved jo hver i sær at vores tanker er ægte, men er de nu også det?
Knus Stina

Kære Stina
Ja man kan jo tro på det man synes er det rigtige for en selv, for i denne sag er det svært at lave et kontrolleret videnskabeligt forsøg, som det hedder i lægekredse.
Jeg danner min opfattelse ud fra mange forskellige beskrivelser og hvis muligt ud fra egne erfaringer.
Man skal bare passe på ikke at stirre sig blind på èn bestemt ting og tro at det er det evige saliggørende.
Det gælder jo for andre forhold end Ude af kroppen oplevelser.
Man må til stadighed være klar til at skifte mening en gang i mellem, når gode argumenter, kendsgerninger og sund fornuft maser sig på; dette behøver ikke at være en personlig svaghed.
Dette er ikke et gammelklog bemærkning blot lidt livserfaring (54-års)
Held og lykke fremover
Jorgen

Kære Jorgen
Jeg vil give dig ret i at man ikke skal stå stædigt fast, da ingen af os jo ved hvad der er rigtigt og hvad der er "forkert". Jeg er ikke lukket men åben. Selvfølgeligt tager jeg stilling til forskellige betragtninger og erfaringer både andres og egne, og finder herved hvad der er det rigtige pt. for mig ligesom du. Vi deler heldigvis ikke alle den samme overbevisning og det er netop derfor vi selv må finde vores egen sandhed i sidste ende.
Held og lykke fremover på din vej.
Knus
Stina

Findes der nogen sandhed, når vi taler om indre menneskelige oplevelser. jeg tror man skal være lidt varsomt med at prøve at lære folk om hvad sandheden er for en størelse. Man kan finde en indre tilstad hos sig selv hvor man finder en indre ro til at tænke over sine problemer. Men i det tilstand anderkender man også at man ikke ved så meget om livet, som man måske gik og troede. Så hvis der er en sandhed, så er det erkendelsen af, at man ikke ved ret meget her i tilværelsen.
Dermed mener jeg ikke der ikke er noget der er rigtigt og forkert, og tilværelsen ikke på vise områder er konkret, da det er det der gør at vi kan tale sammen.
Men vores indre oplevelser skal man være varsom med at gøre til opjektive sandheder, da de udmærket kan være illusioner vi oplever inde i vores bevidsthed, og ikke har noget med den opjektive sandhed at gøre.
Men jeg tror bare, vi som mennesker må andekende, at det kræver vi ved det nøjagtige udgangspunkt, for den påstand vi kommer med, men det gør vi ikke. Mange af vores meninger og holdninger kommer af annelser og fornemmelser, måske dem alle men jeg ved det ikke.
M.V.H.

Kære Stina.
Jeg har prøvet det mange gange. Det er der tilsyneladende ikke nogen af de andre debatører der har.
Det Claes skriver omkring sandheden, synes jeg er meget vigtig i enhver sammenhæng. Men det er svært at diskutere oplevelsen af en rød bil, hvis ikke begge parter har oplevet den røde bil. Ligeledes er det umuligt at opnå en gensidig konsensus omkring et fænomen som ud-af-kroppen-oplevelser medmindre begge parter som minimum har haft et oplevelsesmæssigt glimt af hvilken tilstand der tales om.
At kalde det for et bevidsthedstrip, trance, fantasi o.l. .... svarer til at man står (uden at have prøvet det selv) og siger til en person der lige har oplevet et bungyjump : Det var bare din fantasi der løb af med dig.
Det er rent faktisk en reel mulighed, ingen tvivl om det.
Problemet er bare at det som oftest slet ikke harmonerer med den oplevelse den enkelte har haft. Selve UAK-oplevelsen minder slet ikke ikke om en trancetilstand, en drømmetilstand, dyb meditation eller et psykotisk trip. Det minder mere om at gå, løbe, svømme, hoppe, flyve en tur. Til at starte med er det fatisk meget som
en almindelig jordnær vågen i-kroppen-oplevelse, eneste forskel er at du er vægtløs og tilsyneladende udenfor din fysiske krop.
For mig er der ikke noget hokus-pokus, mystisk, farligt eller religiøst over det. For mig er det et reelt naturligt aspekt af den menneskelige tilstand, som de fleste tilsyneladende ikke har oplevet endnu.
ALT er "farligt" hvis DU gør det farligt.
Kære Stina, jeg mener ikke det er noget at bruge tid på at stræbe efter. Hvorfor❓
Du er velkommen til at maile mig.
Rune

Hej Rune
Du har fanget min opmærksomhed.
Hvorfor er det ikke værd at stræbe efter?
Knus
stina

Hej Stina,
A - Fordi det med stor sandsynlighed er en (ofte
ubevidst)flugt fra det kedelige fysiske liv.
B - Da jeg først fik en seriøs ud-af-kroppen-oplevelse
vendte det op og ned på mit forhold til livet. Nu er det stort set umuligt for mig at deltage i en "normal" hverdag. Mit virkelighedsperspektiv er skræmmende - jeg er ikke bange for døden eller livet og føler ikke længere nogen tilknytning til almindelige menneskelige følelser. Set fra et samfundsvidenskabeligt synspunkt er jeg kategoriseret som psykopat.
Jeg lever på een gang i himmel og helvede lige nu. Og kæmper for at finde mig tilrette med min tilværelse.
Hvis du synes det lyder fantastisk, nå ja så fint - jeg tror ikke du vil se noget du ikke i forvejen indeholder.
Derfor er det ikke i sigselv farligt. Den eneste fare er digselv. Om du kan kapere disillusioneringen. Det menneskelige sind har en skrøbelig harddisk og et fatalt styresystem.
Men kære Stina, dette er et meget åbent forum at dele så private og følsomme oplevelser. Hvis du gerne vil skrive mere sammen omkring det, må jeg bede dig om at maile mig.
Venlig hilsen Rune

Hej Claes Pedersen
Jeg belære ingen om sandheden jeg viser dem kun vejen.

sandhed [ZsanYheOð] subst. -en, -er, -erne
1. en ytring el. tanke som er i overensstemmelse med virkeligheden el. med en persons opfattelse af virkeligheden.
-------------------------------------------------------
Jeg så en ufo i går, gjorte du det? Jeg tror ikke på ufoer før jeg selv har set en...
Jeg håber du kan bruge mit svar til noget.
Jeg sender dig tanker af lys og lykke.

helvede [ZhælvSðS] subst. -t, -r, -rne
1. det sted hvor onde menneskers sjæle siges at blive straffet efter døden d brænde i helvede • komme i helvede e
Svar på straffet, straffer du dit barn fordi det gør noget forkert, jeg er sikker på at alle fejler i processen ved at lære, selv du og jeg. :-)

Helvede subst. -t, -r, -rne
1. det sted hvor onde menneskers sjæle siges at blive straffet efter døden d brænde i helvede • komme i helvede
Svar på helvede og Straf, straffer du dit barn fordi det gør noget forkert, jeg er sikker på at alle fejler i processen ved at lære selv du og jeg
Det at man fejler, er ikke ens betydende med at det er forkert, det er en del af processen ved at lære
Hindre ikke jeres børn i at udvikle sig men vis dem vejen til at udvikle sig.
Eksempel: Pigen Irma for at vide af sin mor og far at hun ikke skal ryge for det kan man dø af Men Irmas trang til at prøve at ryg overvinder frygten for at dø.
Hermed ikke sagt at i skal opfordre nogen til ryge men at vores trang til at opleve/lære overgår frygten for at dø.

Hvis dette budskab ikke hjalp dig kan du gøre følgende gør som du plejer Når du vil UKO stil dig ved siden af din fysiske krop og bed din hjælper om beskyttelse og hjælp.
En hjælper kommer sædvanligvis til syne for den opdagelsesrejsende i form af en kappe med hætte tildækket skikkelse, hvis ansigt er skjult i skygge og åbenbart usynligt for den opdagelsesrejsende. Når den opdagelsesrejsende er blevet fuldstændig fortrolig med ))følelsen(( af Væsnet, tages kappen med hætten af, og så kan den opdagelsesrejsende ikke længere se det, men stadig mærke den udstråling, som er væsnet din hjælper eller skyts-engle om du vil, dette kunne også være et afdødt familie medlem men de ville være synlige.

`Svar til Fate`
Jeg tro helt du forstår dit eget sporg brug, at tro er ikke at vide, jeg tror ikke på gud, men jeg ved ikke om gud er til. hvis du set en Ufo så tror du ikke længer, så ved du de er der, at jeg så ikke tror på dig er noget andet, at du lyver eller har oplevet en illusion.
At kende sandheden forudsætter at kender du udgangspunktet for alt ting, og det gør du ikke.
Men hvis du skulle komme til den selverkendelse, at du har præget din egen tanke verden i retning hvor du har fået svært at skelne mellem virklighed og fantasi, er du velkommen til at skrive igen.
Jeg mødt en del mennesker i mit liv, som mente at kende sandheden, og i perioder rante rundt for at omvende folk, Så jeg lader mig ikke forføre.
Mvh.