uha, børn i dobbeltsengen

der er altid delte meninger om det, at børn bør sove i de voksnes dobbeltseng!!!!
Min kærestes børn har sovet i hans dobbeltseng, indtil jeg kom ind i billedet, så kom børnene kun engang imellem ind i sengen til ham, når jeg ikke sov hos ham...
Vi har nu været sammen i 3 1/2 måneder og den mindste af hans børn, er nu begyndt at gøre lidt oprør over ikke at kunne ligge i sengen længere... Vi står faktisk og skal flytte sammen om små 14 dage i sidste dag sagde min kæreste, at han gerne vil sove sammen med sit barn engang imellem, så jeg kunne bare blive liggende i dobbeltsengen, så ville han rykke ud af soveværelset nogle gange og ind i børneværelset....på en måde kan jeg godt forstå, at han vil gøre sit barn glad ved at ville sove sammen, men det er også forvirrende og underligt for mig, at jeg så lige inden vi flytter sammen, at der er typisk 1-2 dage i ugen, hvor vi ikke skal sove sammen mere...
Han foreslog også, at de 2 mindste børn kunne sove imellem os i dobbeltsengen, men det sagde jeg nej til, for hvad med sexlivet så???? og jeg kan ikke sove i sengen med min datter hver nat, for hun cykler rundt i sengen mange gange hver nat....
ved ik rigtigt, hvad jeg skal gøre, da jeg godt kan forstå, at hans de mindste børn er kede af det og det ønsker jeg ikke, fordi jeg er kommet ind i billedet, men på den anden side, så føler jeg lige pludseligt, at jeg skal ud af dobbeltsengen, eller hvordan ville i andre tolke/forholde jer til det?

Hvis I allerede efter 3,5 måned flytter sammen, er det jo meget kort tid, børnene har fået til at vænne sig til den nye situation.
Børn under 2 år, skal da lige have lidt tid til, at finde sig til rette og lære at sove i deres egen seng, hvis de har sovet i forældrenes seng..

så de er ikke helt små længere....

du har truffet en rigtig beslutning. Hvor godt kender du manden efter 3 1/2 måned ?
Har du selv børn og hvad med dem ?

Det er altså sådan betingelserne er i en kernefamilie. Du arbejder med en blind makker, når du skriver, du godt kan forstå han vil gøre børnene glade. Han er da selv mindst lige så glad for at sove sammen med børnene som omvendt.
Jeg ved ikke hvorfor I skal flytte sammen, om der er tvingende grunde etc, men hvis der er plads, hvorfor så ikke få hvert jeres soveværelse fra start?

Er helt afgjort at jeres forhold max holder 6 mdr !

at du med vold og magt vil flytte sammen med manden, som du efter min bedste overbevisning ikke kender. Jeg er helt enig i at forholdet er dødsdømt på forhånd. Du er sikkert også den type der vil giftes indenfor no time.

er dødsdømt på forhånd - hvor godt kender ud manden efter 3 1/2 måned - det er ren panik. Du vil vel også giftes med ham inden et år ??

bedst tæt på den forælder de bor hos!
Det bør du ikke lave om på. Jeg forstår godt at der skal være nærkontakt, det er en god far, der lader børnene komme før kæresten.
Løveungen sover stadig i min seng....eller jeg sover i hendes 😉 Det har hun gjort før vi flyttede fra farmand og hun har stort set gjort det siden 🙂
Det ændrer sig nok, når hun begynder at interessere sig for drenge, men så er det nok Løvemor, der skal til at stikke poterne imellem 😉😃
Løvemor

Løvemor, så din datter ikke skal spille din partner.

- der "lige pludselig skal ud af dobbeltsengen" - det er hans børn, du vil have ud af den efter 3 1/2 måneds bekendtskab. Hvis du gennemtrumfer det, kan du være helt sikker på, at du vil stå for dem som hende, der tog deres far fra dem.
Måske har I mange år foran jer som par og får rig lejlighed til at få patent på dobbeltsengen - måske er du ude af billedet om 3 måneder og vil stå for dem som en skidt oplevelse, der maste sig ind imellem dem og deres far.
Jeg finder det meget sympatisk, at din kæreste tager hensyn til sine børn og lader dem komme først.
Uanset, at børnene er 9 år gamle, skal det IKKE være din tilstedeværelse i deres liv, der afgør, om de skal ud af fars seng om natten.
Min mand og jeg har sønnerne på 10 og 12 i dobbeltsengen næsten hver nat - og sexlivet fungerer fint. Det kan foregå så mange andre steder. Brug fantasien!

også fremragende i smørhullet mellem mor og far!

Din kæreste har givet dig lov til at bestemme at børnene skal ud af sengen af hensyn til dig. Det er fornemt gjort, og meget pænt af ham.
Det er egentlig også rimeligt, da børnene jo er gamle og du ikke er deres mor, så klart nok vil du ikke sove med dem.
Han vil gerne sove hos børnene en gang imellem, fordi både de og han synes det er hyggeligt.
Jeg tænker sikke en sød, betænksom og dejlig fyr du har der...
Helt igennem super er han overfor dig, og overfor sine børn.
Hvad er du dog utilfreds over??
Synes du skal tage dig sammen nu, og være glad for at du er så heldig at have fundet sådan en mand.

Hvis du ikke kan komme med noget konstruktivt i debatten 😕
Uanset hvad du mener, så gør Løvemor nøjagtig som det passer hende. Og sjovt nok, kan jeg se det virker.....også uden en mand 😉
Løvemor [s]

ret i. Nu var det jo ikke kernefamilien der var på dagsordenen i denne debat, derfor tillod jeg mig at holde mig til min teori om, at skilsmissebørn, måske har endnu større behov for trygheden ved at mærke at den ene forældre i hvert fald er der hele tiden 🙂
Kan du følge mig 😉
Løvemor

du har helt ret og efter jeg har tænkt mig lidt om i et par dage, så kan jeg ikke se, hvad jeg er utilfreds over....! det var nok mere det, at kæresten pludseligt kom med det foreslag, at børneene kan rykke ind i soveværelset igen og så tænkte jeg strakt, hjæææææælp, hvad bliver det næste han finder på, for min kæreste har været så sød ved mig i mange måneder og vil så gerne gøre mig tilfreds, hvor jeg har sagt til ham, at han skal huske på, at have sig selv med i dette her og ikke please mig, for det kan han alligevel ikke holde til i længden.... nu er han bare ved at vågne op ad forelskelsens rus og så skræmte det mig, hvad der venter på den anden side af medaljen.....😉

Det var en ret hurtig konklusion at drage.
Du kender ikke deres fortid sammen?
Måske har de været venner gennem mange år?
"Med vold og magt"?
- Har du taget et selvhjælps kursus i psykologi eller hvad? ^^

- Jeg sov selv i min mors seng da hun og min far blev skilt
og min mor brugte bestemt ikke mig som partner.
Det giver barnet tryghed og det tager tid at vænne sig
til ikke at sove i mors/fars seng.

Skilsmissebørn er lige som alle andre børn. Hvis de blive vænnet til at sove med forældrene, så sover de bedst der. Hvis de bliver vænnet til at sove i egen seng - så sover de bedst der!
Min datter sov altid i egen seng hos mig, og i sengen med hendes far når hun besøgte ham. Altså indtil han fik en kæreste, så måtte hun vænne sig til en ny situation.
Det udrer mig ikke det mindste at du også om natten klistrer dig ind til din datter. Hvad med at få et voksenliv? Det varer ikke mange år før din datter flytter, og så sidder du ensom tilbage.

Hvis skilsmissebarnet er utrygt, skulle forældrene nok se lidt på hvorfor. Måske er den ene forældre for omklamrende, mens den anden er for fraværende. DET gør børn utrygge.

på tide de kommer ud af høkassen, og sover selv, det andet er bare en dårlig vane fordi han ikke har haft andre at sove med

Ikke så meget med selvhjælps psykologi eller lignende at gøre.
Sætningen var nok mere ment som en øjenåbner. Da ingen anden er personen der skriver det første indlæg, har noget at sige om hun vil flytte eller ej.
Men det kunne være at det kunne få personen til at tænke en ekstra gang. For i det at hun skriver her, betyder måske at hun er lidt i tvivl om hvad hun skal gøre. Og det hjælper en hel del at se sine tanker på skrift. Ihvertfald for mig. Da man er nød til at formulere det man vil og ikke bare har en ide svævende i luften.
Og hvem ved, måske er hun, som nogen mennesker, bange for at være alene. Og jager hellere ind i et forhold, som hun måske et sted har en svævende ide om måske ikke vil holde.
Men aldrig får det formuleret, før bagefter hun har været nød til at flytte ud af hans bolig. Og derefter skal til at samle alt hvad hun har brug for igen til sit og sine børns hjem.
Nå det kom vist langt ud for det om børnene bør sove i de voksnes seng.😃 Jeg tror ejg går ned og køber ind til aftensmad.😉

Det lader til at han er en "dårlig-samvittigheds" far og helt ærligt er det værd at overveje at tage en alvorlig snak inden i endeligt slår pjalterne sammen.
Når han nu vælger at dele sit liv med dig fremover skal der være plads til jer allesammen. Desuden er de børn alt for store og de er endda flere!! De kan sove sammen med hinanden.... Det var jeg ALDRIG gået med til..

Del 1....
Alle har lov til at handle som de vil, - men nu er der åbenbart flere tusinder debatter omkring børn i ægtesengen, - også nogle der faktisk er STARTET af forældre der ”sys det dejligt” med børn i sengen?!Vidner det ikke om, at det faktisk ikke er helt problemfrit med? Jeg har meget svært ved at forstille mig, at parforholdet og især følelsen af personlig frihed og privatliv holder 100 % til børn i dobbeltsengen. Hvis det var så enkelt, var der ikke så meget diskussion og debat netop på dét område. En ting jeg også har bemærket er, at det 99/100 gange er mødre der udtaler sig, men hvor er FAR?! Er i mødre sikre på at alle er enige om hyggen?
De fleste mennesker bor ikke i en kæmpe villa hvor hvert familiemedlem kan have hver deres værelse. Som regel er soveværelset det eneste frirum for voksne. Det er langt fra sundt at tilsidesætte sig selv altid!
Børn fylder meget, stort set alt, og derfor er det rart at vide at man har natten for sig selv. Selvfølgelig kan man ikke komme udenom natteuro/utryghed og div., men der må man være en konsekvent. Ved at invitere et ”utrygt” barn ind i seng, bekræfter man at barnet har grund til at være utrygt, og det er i hvert fald ikke en pædagogisk måde at løse problemer på! Man fratager barnets selvstændighed og evne til at løse egne problemer, samtidig med at man blotter sin egen svaghed. Dermed ikke sagt at man skal ignorere, tværtimod, men gribe det an på en menneskelig fornuftig måde. Angst og utryghed avler angst og utryghed!
I store træk kan jeg kun se ulemper ved børn i sengen.
- Pladsmangel. Uro. Manglende privatliv og samliv. Utryghed. Alt som skaber andre kriser på længere sigt.
Det er mange der har travlt med at argumentere for hyggen og samvittigheden når barnet skal ”lades i stikken”, - men i virkeligheden er det forældrenes EGNE følelser! Når alt kommer til alt handler det egentlig bare om at sove og gir forældrene plads. En ”dårlig vane” som forældrene selv har påført deres barn. man barnet ”invadere” det private og intime rum, der burde have lov at eksistere imellem to voksne mennesker der har valgt at få børn sammen. – Også selvom Lille Sofie kun sover i mors side.
Man skal huske hvorfor man overhovedet fik børn sammen, og hvordan!
ALLE voksne mennesker har ligeså meget brug for omsorg og kærlighed og opmærksomhed når man efter en lang dag har haft travlt med børn, børn, aftensmad og atter børn. Jeg er stensikker på at lysten uden for hjemmet stiger i takt med at ens kone/kæreste efterhånden KUN er mor. Mor er ikke noget sexet begreb og det kan langt de fleste menneske blive enige om. Desuden er det fuldstændig uhensigtsmæssigt at hygge sig under børnenes tilstedeværelse og hvis man hver gang skal rejse sig fra sengen og finde alternative steder at gøre det, må det da være trættende. Hvad med det hyggelige morgenknald eller den dejlige SPONTANE opvågning midt om natten? Hvis man alligevel skal ud og rende for privatlivets skyld, kan ungerne ligeså godt blive inde hos dem selv. I forvejen skal man vente på de er gået i seng og faldet i søvn og med børn i huset vil man altid have i baghovedet, at døren pludselig går op medens man er i gang. Ulemperne er der jo rigeligt af i forvejen! Når sexlivet i forbindelse med, at man har fået børn, i forvejen har fået helt andre spilleregler er der da ingen grund til at dobbeltsengen pludselig også skal invaderes. Man skal huske at man også selv er et individ, at man stadigvæk har brug for erotik, intimitet og nærhed. Børn kan ikke opfylde alle behov og slet ikke opfylde et tomrum mellem to voksne.
Fortsættelse...... del 2
Når alt kommer til alt er det jo en ren og skær vanesag. Hvis man fra start har vænnet barnet til at der er noget der hedder ”voksentid” eller ”dit og mit” er det ikke et problem. Desuden har barnet lige såvel brug for alenetid! Det har specielt også brug for at mærke at der er en rar stemning imellem mor og far, for lige netop dét ER tryghed.
Det værste for børn er skilsmisse og forældreproblemer. Langt værre end ikke at få lov at fylde alting. Børn kan godt lide og har brug for grænser for at overleve.
Mon ikke at skilsmisse og utroskab tit stammer fra et tomrum der er skabt fordi af manglende grænser?! Værd at tænke over.
Til alenemødre, - så er det selvfølgelig forståeligt at det er hyggeligt at sove sammen. Problemet er bare, at når du en dag får en partner vil denne højst sandsynligt ikke bryde sig om at dele dobbeltsengen med andre end DIG og det vil stille dig i en dårlig situation, og i værste tilfælde i en ”lus mellem to negle”-situation. Det sidste du nok ønsker dig er, at din nye forelskelse skal føle irritation over dit barn og at dit barn føler svigt. Derfor er det hamrende vigtigt med grænser, selvom i er alene. Du har vel brug for privatliv ik?! I kan jo fx. aftale weekenddag hvor i hygger jer sammen med guf i sengen, og hvis du er bange for reaktionen må du jo forklare hvorfor. Det er vigtigt at forklare børn hvorfor man træffer beslutninger. Man kommer længst med sandheden og ja, hvis det der skal til at man ligefrem fortæller barnet at mor og far dyrker sex i sengen før de forstår, må det være sådan.
I mit tilfælde kom jeg ind i et alene-mors forhold til en dreng på 11 der altid havde sovet i mors seng. Det var rent ud sagt et helvede der i 3 år kostede os alle tårer, men værst af alt, - virkelig fik ram på et meget meget smukt kærlighedsforhold. Desuden gik det i den grad ud over forholdet mellem mig selv og stedsøn hvilket jo er klart. Dobbeltsengen lider stadig utryghed og frustration og det var vel ikke 11 års ”dårlig-samvtittigheds-sovninger” værd?! En helt anden ting er, at man som alenemor ikke kan forvente at ens nye partner har nogle følelser for ens barn på den måde. Måske ikke tilnærmelsesvis og det overrasker mange, mødre som kærester, når de pludselig står i situationen. Børn har alle antenner ude og ingen tvivl om at de mærker både seksuelle spændinger men også frustration imellem forældre.
Sidst men ikke mindst er det ikke bevist hvad børn har bedst af, men en dag får de jo en kæreste selv og dér går vi forældre jo ikke ind og lægger os vel ?!
Håber ikke at jeg fornærmede nogen!

Ja det er sjovt som det typisk er skilsmissebørn der flytter ind i sengen!
Men helt ærligt er det sku lidt syndt for de børn, at forældrenes natteutryghed osv. skal udspille sig på børnene på den måde.. I hiver dem straks med ind i høkassen og så ligger de der et par og trøster indtil i finder nye partnere.... og 99,9 ud af 100 gange, så er stedungerne sku ikke velkomne i smørhullet hvilket da er 100% forståeligt!
For os der er "bonusforældre" er det da lettere urimeligt at kærestens unger OGSÅ skal invadere nattetimerne.... og som regel er det jo ikke engang små børn..
Jeg tager sku heller ikke mine familiemedlemmer med ind i seng hos min kæreste..
Apropos børn i sengen, så tror jeg jeg for alvor skar igennem, da min kærestes søn kom vadende ind i sengen en dag vi lå og hyggede og sagde >>I gør det for at gøre min tissemand hård<<.... siden den dag har han boet 100% inde hos sig selv...
Og helt ærligt, hvis jeg havde en kæreste der skulle ind og sove hos ungerne indimellem var jeg sku for længst skredet.. Børnene fylder ALT i forvejen og derfor er det vigtigt at der er tider på døgnet hvor de IKKE gør.... Natten er min og kærestens og sådan er det bare.

PRÆCIS! Det er et spørgsmål om VANER!
Børn der sover i dobbeltsengen er børn der er blevet vænnet til det af mor/far..
og helt ærligt, så er det da nok rimelig vigtigt at opretholde et voksenliv selvom man har børn.. skilsmisse eller ej..
Det er langt mere synd, at de skal "smides" ud af sengen når mor/far får kæreste... det vil de have sværere ved at acceptere end hvis de fra starten var klar over at voksne har et privatliv....

GENERELT ER BØRN I SENGEN TOTAL OG FULDSTÆNDIG UNØDVENDIGT FOR ALLE PARTER!!!!
Hvad skal de derind efter???? De kan sagtens blive hos sig selv og så kan trydheds og hyggebehovene dækkes på andre tidspunkter af døgner!
Natten er til for at sove i /voksentid/ sex!!
Teenagebørn skal overhovedet ikke belemres med forældrenes sexliv!! Det da uhensigtsmæssigt for alle parter!
Hvis de er vant til at sove hos sig selv er det jo ikke noget problem! Det er alle jer forældre der gør alting til et problem! Det er JERES DÅRLIGE SAMVITTIGHED der inviterer dem med ind i dobbeltsengen!! Børn er glade, bare der er ro, fred, smil og tryghed!
Til det nyopstartede forhold: LAD VÆRE AT FLYTTE SAMMEN FØR I ER BLEVET 100% ENIGE OM TINGENE...for ALLES skyld.... for mig lyder det som om du aldrig kommer til at acceptere hans lyst/valg, så pas på! Ja, han lyder som en meget pleasende far (puuuuhaaa)og det skal du passe på med!! Han lyder som en der ikke kan finde ud af at sige fra og ikke er særlig konsekvent! ..

Der er ingensomhelst grund til at de unger skal ligge i sengen... de har hinanden at sove sammen med

Du blev vel ikke liggende da hun fik en kæreste.... og hvad med sexlivet?? Hun må have været en irriteret og frustreret mor!

.. hvordan har i plads til det? .... Du må sku lige overveje at det er din mand og dig.. vedkommende her er sku ikke mor til de børn og ligegyldig hvor forelsket man er i sin nye kæreste og om han/hun så har 10 børn, er det ikke ensbetydende med at man vil have dem med ind i sengen....
Hvad ville farmanden ikke lige sige hvis hun en dag kom hjem med sin mor og foreslog at hun skulle med ind i sengen og sove..... eller hvad hvis det i dette tilfælde var hende der havde børnene og ikke ham ?! ..
Bonusforældre gider ikke bonusbørnene i sengen... sådan er det bare.... og det er der overhovedet ikke noget unaturligt i..
Man går jo heller ikke ned i en tilfældig børnehave og kravler ned under dynen med dem bare fordi man knalder lidt med deres mor/far....
Stedfamilier er noget lort og derfor skal der arbejdes HÅRDT.... børnene skal acceptere at der bliver lavet om på ting når far får en ny kæreste ligeså meget som at bonusmor skal være i stand til at dele far med børnene....Men børnene fylder jo alligevel døgen rundt, så sys faktisk det er 100% rimeligt at forlange at natten forbliver fri for børn!!

Helt ærligt, så er jeg af den overbevisning, at hvis man som par har behov for at udfylde dobbeltsengen med børn, så er der et eller andet galt.... For det første, - hvad gjorde i inden i fik børn? Hvordan levede i sammen?
Børn er sku da ikke til for at krydre i parforholdet på den led.... Og de er da absolut ikke til for at udfylde et eller andet tomrum imellem jer..
Alle jer "uh det dejligt med ungerne i sengen"-forældre, - i får det tit til at lyde som om at os der ikke har det sådan elsker vores børn mindre.. men sandheden er nok at vi holder fast i os selv og vores partnere SELVOM der er børn eller er kommet børn til!
Vi må huske HVORFOR vi fik børn og HVORDAN vi ligesom fik det.. Uden to voksne er der ingen børn i første omgang.... og rigtige kærlighedsbørn er da stadigvæk kærlighedsbørn på ligeford med "udfylde-tomrum" børnene.. kærligeden bliver ikke mindre fordi der bliver sat grænser, men derimod stiger overskuddet!
Glade forældre avler glade børn hvilket avler glade familier!
Personligt sætter jeg KÆMPE pris på at natten er til for mig selv... Men nu er jeg jo kun bonusmor på 3 år, så har i det hele taget ikke behovet for at sove med barnet.. han er desuden også snart 13 år.. men omvendt er kæresten egentlig ked af at jeg har det sådan.. men what to do? Han er der ALTID..fylder hele dagen og så er det vel rimeligt at jeg har et eller andet for mig selv.... og vi som parforhold har noget for os selv..
I forvejen er man jo nødsaget til at give op på alt muligt.. fx. spontaniteten i sexlivet.. Sexlivet skal altid planlægges osv. osv. Så hvis han oven i købet også "invaderede" nattetimerne/sengen tror jeg vi havde haft det meget meget hårdt!
Det er vigtigt at huske på at vi også er individer.. at vi også som voksne har behov for plads, fred og privatliv! De "små" dør ikke af at vide at de voksne har sådan et behov - TVÆRTIMOD! En dag skal de ud i den store verden og der skal de deles om smørhullet med resten af verden.... ingen mennesker fylder 100% 24/7.
Det korte af det lange, - hvad handler det så om, når midten af dobbeltsengen skal fyldes ud med barnet?? Og hvordan klarer i jer, når i så at sige aldrig har alene-tid? Voksenputtetid? Og hvad med sex.... (JA, ved godt at sex ikke behøver foregå i dobbeltsengen) - men alligevel....