uha urfaren...gammel, råd tak !!!

Hey :-)
ja som overskriften siger så er jeg "gammel" ...36 år (må jo stå ved det, dåbsattesten siger det) men jeg er en af disse "mærkelige" kvinder, som det er lykkedes, at nå så langt uden at finde manden !
Det kan der jo være mange grunde til, min grund, tror jeg uo er angst for at "han jo alligevel forlader mig" og at jeg er "nybegynder",
det er ski... frustrende. Ok har en fortid hvor jeg ikke har turde binde mig til noget som helst, fordi de alligevel ikke vil mig. Har så i flere år bare levet mit eget liv ( og det skal siges, at det har sgu... været fint nok - kan godt mit eget selskab)
men jeg savner mænd, nærhed, sex og kærlighed......
Er nu stødt på ualmindelig lækker mand / kendte ham i min pure-ungdom! vildt - men sådan er det!)
Han er på ! Men mit STORE problem er, at jeg nu gå hen og bliver usikker 17 årig - trods alder ! bliver genert, har ikke den samme pågåenhed ( som ved one-nightstands-) bliver genert, ved ikke hvad jeg skal sige, tør ikke rører ham, går sort, er ikke mig selv.
Er der ikke nogen som med mere overblik - erfaring - what ever - som kan hjælpe mig på ret kurs.
*kys* ja hende den 17 årige som egnetlige er 36
ja Øh.....

sorry ...trods alder, ser det ud som om, jeg heller ikke kan stave - uerfaren , skal der selvfølgelig stå.

Hmm...
Tror kun de fleste vil synes at din rødmen og generthed vil synes sødt!!!
Hvaded at bede ham om at tage styringen..! lad ham gøre hvad han vil...
men ikke knuse dit hjerte!
men lad ham tage styrringen, du lukker bare øjnene og følger med.. mens du selvfølgelig nyder suset :)
Held og lykke

Det er et af mange aspekterne ved forelskelse. At tage chancen og kaste sig ud i det uden at vide sig sikker på hvor man lander.
Der er ikke andet for end bare at gøre det - som regel betaler det sig at tage en chance en gang imellem.

også for din generthed og manglende erfaring i faste forhold :o)
tør ikke hele aben af på ham ved at forvente at han kan trække hele læsset med at guide dig igennem ;o)
Stå ved det, tag hånd - selv! - om din usikkerhed, og snak lidt (!) med ham om når du føler du reagerer akavet. - så han har en chance for at vide, at det er dig selv du reagerer på, og ikke at du finder noget galt med ham.
Når du blir usikker osv. kan du evt. spørge dig selv: hvad er værst, usikkerheden ved at være alene resten af livet? (m. onenights osv) eller at tage livtag med usikkerheden og give det her en reel chance. - du kan jo intet miste, da man jo alligevel aldrig ejer nogen, men kun har hinanden til låns :o)
god kærlighed til jer :o)

Og tænker, hvordan jeg mon kan råde dig bedst uden at kende dig.
Jeg har prøvet at sætte mig ind i, hvordan du mon har det og det må være svært for dig, når du føler, du ikke er dig selv sammen med ham ......men ved du hvad, så prøv at 'være en anden' for en kort stund - kan du det?
Noget der engang imellem har fungeret for mig, når jeg har været i en situation, hvor jeg ikke følte, jeg kunne eller turde udtrykke mig direkte til denne hersens dejlige mand, har været at skrive et brev - kan du forestille dig at gøre det??
Eller hvis du er modig nok, så henvis ham til at læse dit indlæg her på denne debat ;o))
Jeg synes i hvert fald, du skal gøre 'et-eller-andet' for det ville være totalt ærgerligt, hvis du risikerede at miste ham, fordi du er genert og usikker og "17 år" ......så hellere melde ærligt ud, det kan han da forholde sig til.
Tænk på, der er ingen, der er tankelæsere og de fleste mænd kan godt lige at få tingene at vide lige ud.
Held og lykke ;o))
Kh
Brigida

herregud, stakkels dig. Ikke mange hjemme der

og har derfor ingen forudsætninger at dømme hende udfra.

Køb en god bog om emnet: http://www.rosinante.dk/Bogtitler/zach,6.htm

Hej.
Jeg er en fyr åå 30 der lige er faldet pladast for en pige med samme problem. Hun tør ikke åbne sig rigtigt, selvom hun egentlig gerne vil og her ser jeg det som MIN opgave at gøre hende så tryg ved mig at hun kommer frem af busken.
..hun har længe haft problemet, og har derfor altid skubbet fyre fra sig efter kort tid, og heldigvis har jeg fået inspireret hende til at skifte spor.
Jeg må dog erkende, at trods god vilje, er jeg ikke proffessionel hjernevrider, og kan nok ikke give hende andet end opmærksomhed og søde ord og derfor har hun kontaktet en terapeut for at få nogle værktøjer til at bryde hendes årelange-mønster.
Jeg kan mærke at det virker lige så stille, MEN det har været vigtigt for mig at hun har været meget åben omkring sit problem, så jeg vidste at det ikke var fordi hun afviste mig.. Hvis ikke den åbenhed var til stede, så var havde jeg nok antaget hende for u-interesseret og rykket videre.
Altså mit råd til dig.: Fortæl ham hvad du føler og gør ham det klart at det IKKE er fordi du ikke er interesseret. Føler du ikke at du selv kan hive dig op af hullet, så søg hjælp.. ..det er der ikke noget galt i.
Men bliv for guds skyld ved med at gøre ham klart at han ikke er oppe imod en tabt sag, men blot lidt humpler i vejen, der kan glattes ud.

Ih tusind tak.
Jeg må sige, at jeg er dejlig imponeret over, at folk har taget sig tid til at svare mig seriøst.
Dejligt med livskloge mennesker.
Jeg har taget jeres råd og vinkler på min historie til mig.
Har allerede meldt noget af min frustration, over min egen usikkerhed, ud til min "udkårende" , og han har taget det så smukt. Så det gav mere mod, til at tage mere ansvar over min egen situation, og til at inddrage ham i, hvad jeg tumler med.
Og til at gøre mig endnu mere vild med ham.
Så tusind tak for jers svar.
Dejligt at vid, at der sidder folk ude i dette lille land, som er villig til at tage sig tid, til at uddele livserfaring.
Jeg ønsker jer alle alt held og lykke i jeres eget liv.
*knus og kram*
Fra hende der blev lidt ældre ved jeres hjælp :-)