Ung omkring årtusindeskiftet

Hej
Skal skrive stil, og skal skrive om det at være ung omkring årtusindeskiftet. Er gået ret meget i stå.
Alle forslag er velkomne - trænger bare til en ny indgangsvinkel
Venlig hilsen Louise

... hvis du oplever, at du har det.
Du har i hvert fald langt flere valgmuligheder end jeg havde, da jeg var ung, og for mig at se må det gøre ungdomstiden meget vanskelig ind imellem.
Du kan vælge mellem:
- et hav af uddannelser
- et hav af "åndelige ståsteder"
- et hav af fremtidige partnere via internettet
- et hav af fritidsinteresser
- ...
på et tidspunkt, hvor du modner din personlighed til at blive voksen.
Mvh Johannes

...at skrive fulde sætninger i stilen... istedet for "skal skrive" og sån'..
idé: hiv forskelle frem, hvordan fester unge nu og dengang.
held og lykke

Ved årtusindeskiftet vil de etniske danske indbyggere være i mindretal iflg. et scenarium fra Universitetet. Hvilket betyder, at de kristne, til den tid vil være en minoritetsreligion.
Prøv at beskrive hvordan denne situation opleves

Måske kan du bruge noget herfra:
http://www.socsci.auc.dk/~johannes/ungdom.htm
Hilsen faglæreren

Hej Klark,
Men når nu vi er ved emnet minoriteter i Danmark, så behøver vi jo ikke gå et et årtusind frem.
Jeg har ikke fulgt så meget med de sidste par år, men for nogle år siden så det ud til, at der ville komme et demokratisk flertal baseret i Islam i Brøndby og Ishøj i løbet af få årtier.
Hvis man kombinerer det med den henvendelse, som en gruppe første generationsdanskere (*1) kom med til det danske folketing for nogle år tilbage om indførelse af dødsstraf i Danmark, er perspektiverne skræmmende.
Sat lidt på spidsen vil næste skridt måske være et ønske fra en stor befolkningsgruppe om, at dødsstraf bliver et kommunalt anliggende. Så kan muslimske kommuner styre efter de synspunkter, der er demokratisk flertal for i kommunen. Det ville også forstærke den naturlige tilskyndelse, vi mennesker har til at søge sammen med ligestillede. Så fik vi samlet muslimer i Brøndby og Ishøj, mens gammeldanskere kunne flytte til kommuner, hvor straffe- og undervisningsloven mm. mere passede til deres gemyt. Vi har jo set, med hvilken styrke, muslimer kan reagere, når det gælder emner, som står deres hjerte nært.
(*1) Det mest almindeligt brugte udtryk for det, jeg kalder "første generationsdanskere", er "anden generationsindvandrere". Dette udtryk er stærkt misvisende. De har ikke vandret nogen steder. I Danmark er de født, og det er selvfølgelig dér, de hører hjemme. De kender ikke til andet. Problemet er kulturpåvirkningen fra deres forældre, der i værste fald opdrager dem til kriminelle eller psykisk syge (der er en stærk overvægt blandt første generationsdanskere i disse grupper).
Det er meget iøjnefaldende: første generationsindvandrere føler formodentligt en vis taknemmelighed overfor det danske samfund, som har hjulpet dem på et tidspunkt, hvor de var i vanskeligheder. Mange kører selvfølgelig deres kulturmønster videre og vælger i vinterperioden vores storcentre som mødested (mændene altså, som de er vant til). Jeg kan gå forbi en større gruppe af disse mænd uden på nogen måde at føle mig truet. Det er jeg sikker på, at jeg ikke har nogen grund til. Det er noget helt andet med en gruppe unge første generationsdanskere, - ligemeget hvor og hvornår jeg møder dem.
Men jeg kan godt forstå dem. Den kulturpåvirkning, de har været udsat for, skaber et problemfyldt liv for dem. Den gør en integration i det danske samfund vanskelig. Hvis den fremmede kulturpåvirkning er lykkedes med succes, ved jeg også, hvad de tænkte om min teenage datter, når hun en forårsdag gik i en stram T-shirt og cowboy bukser ned af strøget. Men hun vidste godt, at hun skulle passe på. Det havde jeg fortalt hende, og jeg hentede og bragte hende også om aftenen, når jeg fandt det nødvendigt. Æv, for noget skidt!
Nåh, men så vidt, jeg kan bedømme, er folketinget klar over, at der er et problem. Når den danske befolkning er sammensat af mennesker med et bredere kulturmønster end før, er det nødvendigt at lovgive (og informere) om alle de forhold, der kan være tvivl om. Generelt for hele den nu mere forskelligartede befolkning. Selv om det selvfølgelig koster en del skattekroner, hvis jeg må bringe den side af sagen ind i indlægget.
Nåh, jeg håber, det lykkes for folketinget at få styr på situationen. Problemet gælder ikke i almindelig for enhver etnisk minoritet i Danmark. Jøder har ikke haft nogen problemer med integration i Danmark, og de har århundreders erfaring i det. Flygtninge fra Balkan og den tidligere Sovjet-republik har mig bekendt heller ikke de store problemer. Det er vist kun muslimer, der for alvor giver det danske samfund en ny udfordring.
Mvh Johannes
P.S. til moderatorerne
Jeg ønsker ikke indlægget flyttet
Johannes