ved ik hva jeg vil med mit liv

Hej ved ik hvordan jeg ska forklare det,men føler lidt mit liv er gået i stå og ik rigtig kan finde ud af mig selv..jeg har nu været sammen med kæresten i knap 3 år og det fejler intet men for ca 4mdr siden gik det panik i mig med ang at købe hus sammen og få børn osv at jeg gik fra hende pga jeg følte at det gik for stærkt li pludselig selvom det nok er mig det var galt med...jeg var så væk fra hende en 14dages tid men ku ik la hende gå for lang tid uden at vide om det var det liv jeg ville.. jeg kom så tilbage til hende pga jeg troede jeg havde fået det afklaret med mig selv at jeg var parat til det..men det var jeg ik så jeg smuttede igen, så nu er der gået knap 3½ mdr hvor vi ik har været sammen overhovedet, for at finde ud af mit liv.Men så rendte jeg ind i en pige som kun var sjov for havde ik træng til et forhold hvis jeg ik ku finde ud af mit liv.og vi havde det rigtig dejligt sammen og rigtig sjov...var en helt anden person,sådan lidt det jeg manglede i det andet forhold pga hun var en lidt mere seriøs kvinde men sådan er man jo forskellige selvom jeg os havde det rigtig godt med min eks men bar på en anden måde..Men det stoppede så lidt for en uge siden og der gik jeg og tænkte på min eks og mit liv..og ja nu er jeg tilbage igen hos hende og har sagt at det er det jeg ville..Men er stadig ked og trist igen fordi alt det jeg har gjort og udsat hende for den smerte da jeg gik fra hende at jeg ik kan tilgive mig selv og hendes venner og familie hva de ik tænker om sådan en person som mig der er så snot forvirret..Så nu føler jeg at jeg har ødelagt mig selv så meget at jeg ville ha svært ved at gennemføre det her forhold jeg nu er vendt tilbage til,for føler mig ik så glad som jeg troede da jeg er vendt tilbage selvom jeg stadig elsker hende,men er bar bange for jeg har ødelagt det for meget for mig selv at jeg ik ved hvor jeg har mig selv henne...så er spørgsmålet er hva ska jeg gøre for aner intet...mine følelser render forvirret rundt at jeg kan ik holde styr på noget som helst og andre gange tænker jeg at jeg ik sku ha gået tilbage alligevel men ved ik hva det er rigtig og forkert mere...

Normalt siger jeg ikke ofte til folk at de skal gå til psykolog. Det er næsten primært meget forvirrede mennesker jeg sender til en psykolog.
Psykologer er som regel meget gode til at give en et overblik over ens situation, så man selv kan tage den videre derfra.
Det er ikke sikkert du kan få tilkendt en lægeerklæring fra din egen læge, men det er et forsøg værd i dit tilfælde vil jeg mene.
Du må se at få styr på dig selv inden du skader andre.
Men op med humøret. Vi kommer alle i den krise en eller flere gange i vores liv. Du skal nok finde en vej ud, men det ville være godt for dig hvis nogen kunne hjælpe dig med at se lyset :-)

Du og din kæreste er i to vidt forskellige faser i jeres liv... Det virker for mig som om at hun er parat til at sætte nye liv til verden, mens du ikke er blevet færdig med at leve dit eget. Men jeg tror også at en psykolog ville være en god ting for dig. Der får du nemlig mulighed for at se dybt ind i dig selv, får styr på dine tanker som der pt. ligger i rod, og du kan finde ud af om det virkelig er det du vil. Måske er det bare angst for noget nyt eftersom du har kendt din kæreste i så lang tid, eller måske har du bare brug for at være single?
Alt det vil der være god mulighed for at finde ud af hos en psykolog.
Held og lykke :)
Sweet sun

Man skal ikke bruge psykologer i tide og utide, man skal selv ud og stå på egne ben, om jeg så må sige. Men en psykolog er et fremragende redskab til, at få overblik over nogle tanker og følelser og det har du brug for. Du behøver jo evt ikke gå der i ret lang tid, afhængig af hvor god vedkommende er og hvor meget der er at tale om, men jeg synes også det er forsøget værd, helt sikkert.
Det virker som om du har mistet fodfæstet og har man det, så er det jo svært at vide hvor man skal sætte næste trin :-)
Det er den tunge vej til lægen og få bestilt tid, men jeg har været der faktisk og det tog ikke ret lang tid i virkeligheden. Det var ikke slemt at være hos lægen og jeg fik en henvisning. Jeg brugte 5 timer hos psykologen i alt og så havde jeg noget jeg kan arbejde udfra derfra :-)
Jeg synes du skal gøre det :-)

Selvom du måske søger hjælp hos lægen, så skal du huske at snakke med din kæreste om alle de her forvirrende ting oppe i dit hoved, så hun har chancen for at forstå hvorfor du har haft handlet som du har...
Hvis du forklare hende det, vil det hjælpe på den smerte du måske har givet hende...
Malene

heey..
Det er MEGET vigtig, at du er helt ærlig over for hende..og for dig selv selvfølglig..
jeg håber det kommer til at fungere med dit liv.. husk at mange ting kan lade sig gøre med tro og vilje.
ps. hvis du føler dig nedtryk, så prøv at skriv min. 3 ting ned, der har været positiv iløbet af dagen der gik..
held og lykke...
jeg tror på du nok skal klare dig.. :)..

Nu har jeg ikke lige nået at læse de andre svar....
I min verden er det helt naturligt, at have kriser engang i mellem. Og jeg synes ikke 14 dage er lang tid nok, til at træffe så store afgørelser, når du er så meget i tvivl.
Jeg har svært ved at fornemme, hvad det er du vil. Men du skal ikke give dig selv den der med: Hvad tænker hendes familie ikke om sådan en som mig....
For det du oplever er helt menneskeligt og jeg synes faktisk, jo mere du involverer din kæreste i dine tanker, des bedre.
Hvad skal du gøre? Hvad er rigtigt og hvad er forkert? Det ved du bedst selv, men det virker som om, du har svært ved at mærke det. Hvad med at tale med en psykolog? Jeg har selv brugt en psykolog de gange, jeg har været forvirret og ude af trit med mig selv og en psykolog kan hjælpe dig frem til, at du igen ved hvad der er rigtigt og forkert.
Du tænker meget på din kæreste, mht de ting du udsætter hende for. Det er fint nok, men lad være med at lade samvittigheden tynge dig. Hvis hun er en god kæreste, forstår hun hvad du går igennem. Tænk på dig selv nu og råd bod på det, du føler du udsætter din kæreste for, senere eller bagefter, når du nået ud på den anden side. Glem alt om dårlig samvittighed, når du træffer store beslutninger. For din samvittighed eller medlidenhed kan meget nemt komme til at farve din afgørelse og det holder bare ikke i længden. Skub alle tanker væk....og mærk så efter.....hvad er det rigtige for dig? At komme videre med dit eget liv alene? Eller fortsætte i det liv du og din kæreste har sammen?
Knus
-A

Start et helt andet sted. Man kan ikke planlægge hele sit liv, de mennesker der forsøger at gøre dette lykkeds som regl aldrig. At du ikke kan finde ud af dit liv, er velkendt.. Du beskriver du mangler noget i dit liv❓dette finder du ikke hos et andet menneske ! Alting starter med dig selv ! Du må starte med at finde ud af hvad det er du selv har brug for og hviklen føleser der driver dig og hvad de giver dig. Vi vælger selv vores liv via af vores egen modle af verden og hvis du mener du selv har ødelagt noget , bliver dette også din virkelighed. Men hvem fanden har sagt noget af ødelagt ?? i mine øjne og erfaring i livet er man nød til at elske sig selv og være sig selv nærmest for at kunne have noget at byde andre.hvis du ikke elsker dig selv , hvordan skulle du så kunne elske andre ?
At du ikke skulle have gået tilbage !! Hvorfor ikke ?? hvad er der sket ved dette ?? intet ! Andet end du vel har fundet ud af at det ikke var det du skulle. Du har vundet hun har vundet. Problemet er at de fleste mennesker vælge at se negativt på alle oplevelser i stedet for at se dem som en gave. En gave der giver en oplevelse og erfaring, samt afklaring. Hvis du spørger mennesker om de kan lide overraskelser, vil alle svare JA.. Bull shit.. Vi mennesker ønsker kun de behaglige overraskelser, de andre som vi helst ikke vil have klader vi problemer ! Men vi har brug for disse for at udvikle os. Hver gang vi ender men "overraskelser vi ikke ønsker" er livets måde at lære os nye veje og nye måder.
Hvorfor bruge livet på at rende forvirret rundt ?? Alt er jo okai og du skal plukke ud af processen og udvikle dig. En helt anden ting er....Hvis du ikke til tider har det "dårligt" hvordan ville du så vide hvornår du har det gået ??
Hvis du aldrig føler dig såret, hvornår vil du så vide hvordan kærlighed føles..
Sæt dig ned og nyde denne proces, vælge de elementer der giver dig posetive føleser og forstå at alt er såre godt.
Nemmere sagt end gjort:-) Jeg ved det..spade.. hvor nemt for mig at fortælle dig hvad du skal gøre:-) Men jeg har været der og kommer der stadig i ny og næ:-)
psykologen kan fortælle dig hvad han , hun har læst i deres lærebøger.. Det er problemet med dem , at ofte har mange ikke stået i lort til halsen:-)

Selv om jeg ikke er helt enig omkring det med psykologen, så er jeg enig med dig i alt det andet du skriver. Suverænt indlæg...