13tilføjet af

Velfærden skal "de andre" betale

Er danskerne blevet forkælede i velfærd? Pga. nedgang og en fremtidig mangel på arbejdskraft kan vi blive nødt til at skære i velfærden, men det er der tilsyneladende ingen der gider at høre på. For det kan da ikke passe at vi ikke skal have det lige så godt som "alle andre". Også selvom det ville være et midlertidig tab af velfærdsprivilegier, som vi ville genvinde når der kommer plus i statskassen igen.
Er velfærd blevet en "menneskerettighed"? S-SF vil lade "de rige" betale lidt mere for at kunne bevare "vores" velfærd, mens DF vil trække pengene fra "snyltende" indvandrere. Er vi blevet så smålige at vi vil lade andre i samfundet trække et størrere læs bare for at vi (de "rene og gode") kan bevare samfundet som "det altid har været"? Hvorfor ikke accepterer, at der er visse velfærdsprivilegier, som vi midlertidigt er nødt til at spare på, så vi kan bevare kerneydelserne nu, og genvinde de andre ydelser i fremtiden når tingene har vendt?
tilføjet af

Og hvem mener du så

Der skal holde for i disse "velfærdsforringelser? .............. dem der er mere eller mindre slidt op af at betale for 68'ernes forgyldning af sig selv, og de længerevarende uddannelser af 68'ernes børn!............. eller den helt unge generation?.......... det vil altid gå ud over "nogen"! men hvis alle er med til at trække læsset med lort, er det ligesom nemmere at vænne sig til den fæle lugt.
tilføjet af

Vi synes ikke

NØDVENDIGVIS at "de andre" skal betale, men vi tror måske ikke rigtig på, vi får det vi betaler for. Det kunne vi jo starte med at få styr på. Jeg kunne blandt andet godt tænke mig en meget nøje gennemgang af SKIaftalerne fra en ende af. Det kan da ikke passe - for at komme med et eksempel, der er til at tage og føle på - at en peberfrugt koster 16,95 fordi den indkøbes via en "fordelagtig" handelsaftale - så stopper festen, men hvor mange områder tror du den overbetaling gør sig gældende?
Hvad tror du eksempelvis en enkelt PC koster kommunerne fra den bliver bestilt til den står hos brugeren i administrationen?
tilføjet af

Jeg forstår godt din tankegang Demo

Men du har glemt at regne med den højteknologiske bølge
som vi kun lige er begyndt at føle resultaterne af.
med højteknologien kan man producere hundrede gange mere
med en tiendedel af arbejdskraften,
hvilket vil skabe massiv arbejdsløshed over de nærmeste år.
Det er samfundets ansvar at indrette vores land efter dette,
det er umuligt for individet at tilpasse sig den rivende udvikling alene
og vi må snarest finde ud af hvilken slags liv vi vil have for vores befolkning.
der er allerede meget store forskelle på priser og arbejdsløn
rundt om i den globale verden
som får producenterne og arbejdsgiverne til at søge hen
hvor de får mest for pengene.
det er ikke kun griskhed men simpel overlevelses vilkår
i den internationale konkurrenceverden.
Hele vores samfund skal tilpasses en nye livsfilosofi
så hurtigt som muligt for at undgå alt for traumatiske tilstande,
men først må vi vide hvad vi vil have på menuen
og hvad gør vi med alle de overskydende mennesker
som samfundet ikke har skabt plads til?
Og hvad skal vi med de enorme produktions muligheder
som højteknologien kan fomentere hvis det kun er den direkte arbejdskraft
der har råd til at købe det.
der skal findes en balance for hvor meget der er brug for
og hvor mange er det ideale til at dele klodens arealer?
skal der være plads til alternativer eller skal vi alle være ensrettede
produktions og konsum robotter eller skal der være plads til forskelligheder?
I for eksempel i Brasilien lever der kulturer lige fra før stenalderen
til det højeste niveau i højteknologi men det er på grund af det enorme territorie,
i et lille land som Danmark bliver vi nødt til snart at vælge et system der giver os plads til at leve værdigt på forskellige niveauer,
vi skulle blandt andet udnytte vores kulturelle rødder
som husmandsbevægelserne til at skaffe vores ufaglærte individer
både dansk og udlændinge et værdigt liv på landet,
væk fra storbyens faldgruber og et sted de kunne leve et nyttigt
og værdigt liv garanteret af selvforsyningog liberale håndværk.
For eksempel en andelsforening for små økologiske familielandbrug
hvor der opsamles hver dag æg og grøntsager ved vejkanten i et skab
som opnoteres i en bog i en brugsforening hvor medlemmerne kan købe
deres nødvendigheder alt efter deres kredit som i visse landområder i USA
hvor små hønseavlere med omkring 50 høns er ansvarlige
for 80% af al æg og slagtekyllinger,
på trods af at USA er en af de mest avancerede landbrugslande i verden.
jeg vil her ikke blive for teknisk,
jeg ville bare med dette eksempel vise hvordan det kunne organiseres
så der var plads til os alle.
tilføjet af

Prioritering er en mangelvare

Hej demo.
Godt indlæg!
Jeg er helt enig i, at DK ikke længere har råd til at bevare alle velfærdsydelser. og slet ikke i den kvalitet, som vi gerne vil have.
Allerede nu piver vi over dårlig kvalitet leveret fra det offentlige.
Og kvaliteten VIL falde yderligere, hvis vi ikke begynder at prioterer velfærdsydelserne, og fravælge de nederst på prioriteringslisten.
Det er jo hovedsløst og udelukkende symbolpolitik, når div. politikere vil lokke folk til at tro, at al velfærd kan bevares med topkvalitet, hvis bare vi arbejder 12 minutter mere, og indvandrerne får færre børn (eller hvilket vrøvl de nu kommer med).
Lad os få et opgør med den idé, at staten skal tage ansvaret for ALT.
Lad os vælge vores kernevelfærdsydelser, og gøre dem i verdensklasse. De skal finansieres ved fravalget af andre mindre vigtige velfærdsydelser.
Og ikke ved at presse indvandrere og millionærer.
Og hvem skulle så vælge kernevelfærdsydelserne?
Ja det skal politikerne jo.
Men det er der ingen der tør.
tilføjet af

Det er præcis dét.

Selvfølgelig vil det gå udover nogen. Den måde vi diskuterer om det nu, har dog intet med løsninger at gøre, men mere med at give skylden og læsse problemerne over på nogle andre.
Jeg er ikke national-økonom, så jeg kan ikke give noget godt svar på hvor man bedst bør spare. Jeg er selv barn af 68'ere, så egoistisk set skulle jeg vel ønske at der ikke blev sparet på videregående uddannelser i Aalborg...., hvad selvfølgelig netop er den forkerte måde at tænke på. Det jeg netop savner er mere diskussion om hvordan vi *tjener* flere penge, end hvordan vi *sparer* flere penge. Der er ingen snak om investeringer, ingen snak om vækst, der er kun snak om besparelser, og hvem der skal have regningen.
Men for at svare på dit spørgsmål: Hellere alle, end bare de grupper som hvem der nu end sidder på magten har lyst til at bruge som syndebuk.
tilføjet af

Er det ikke det private?

Teknisk set har vi jo ikke købt noget, men jo velfærden skal naturligvis give ansvarlig mening økonomisk set. Alle de der ekstra afgifter vi får for tiden, er jo bare omvej fra skattestoppet. Vi har brug for flere penge i statskassen, og uden at hæve selv skatterne, bruger regeringen andre løsninger. Åndssvagt, men sikkert effektivt... [:|]
tilføjet af

VKO lader de fattige betale for de rige.

Er det bedre?
tilføjet af

Aftalerne er nok hemmelige

af konkurrencemæssige hensyn.
Men jeg tror altså ikke at dem der laver hovedaftalerne har særligt meget, eller gider have tjek på markedet, heller ikke dem der blot skriver under på bilagene når der skal betales.
De tager på arbejde og hænger hjernen i garderoben, når de så skal hjem tager de den på igen og handler til sig selv i nærmeste butik hvor man kan købe varerne meget billigere.
Jeg læste forleden at en børnehave havde sparet mælken væk, det gav 12.000 kr i kassen, de penge kunne højst sandsynligvis have været tilstede alligevel hvis man kiggede på andre FOR dyre indkøb.
Indkøbere i erhvervslivet har en helt anden indstilling og moral der selvklart kommer af at de ikke har en skatteyderbetalt pengekasse til rådighed.
Jeg var selv ansat hos en grossist der handlede med de benhårde store butikskæder og der blev lavet nye prisaftaler hvert år, blot der var enkelte ting som vi havde forhøjet prisen lidt på i forhold til konkurrenterne røg vi ud med et brag.
tilføjet af

På hvilken måde?

Det påstår du jo, men på hvilken måde betaler de fattige for de rige? De rige betaler jo mere i skat, og ikke bare fordi at 50% af deres indkomst giver flere penge i statskassen end 50% af min, men fordi de også betaler sådanne ting som millionærskat, topskat og alle mulige andre ekstra skatter. Hvad betaler de fattige til de rige, som de rige ifølge dig ikke har ret til?
Og det spørgsmål stiller jeg som et reelt spørgsmål fordi jeg gerne vil vide hvad du mener, og ikke som et eller andet retorisk højrefløj-mod-venstrefløj angreb.
tilføjet af

Enig!

Det sure er nemlig også nemmere at sluge når man ved alle er i samme båd!
Ps. ved godt ikke alle fra 68 generationen er griske...... og det samme gælder børn af denne årgang også!.......... det er bare så forbandet svært at undgå at komme til at generalisere, når bølgerne og beskyldningerne går højt, fra modstanderes side. 🙂
tilføjet af

Og venstrefløjen.

Har i årevis sørget for at forgylde de dovne, og straffe dem der gad selv!
tilføjet af

retorisk højrefløj-mod-venstrefløj angreb.

netop
tilføjet af

Ej, helt ærligt

Hvis du er samme person som jeg bad om et svar, så er det altså en barnlig måde at svare på. Skal man ligefrem mistænkeliggøres bare fordi man beder om en forklaring? Ja, jeg er borgerlig (er dog hverken pro-regering eller pro-opposition), men jeg deler ikke verden op i venstrefløj mod højrefløj, jeg har venner i begge "lejre". Verden er ikke sort/hvid, og har man noget at sige så bør man også kunne forsvare det.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.